Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvorfor falder smitten ikke efter uger med restriktioner?

Foto: Claus Bech - Ritzau Scanpix

Selvom flere af de indlagte med coronavirus er unge, betyder det ikke, at virussen er blevet farligere for dem.

Især én faktor er afgørende for de nuværende smittetal, vurderer to eksperter.

Selvom det nu snart er en måned siden, myndighederne 26. oktober strammede coronarestriktionerne, er smittetallet ikke faldet.

Tværtimod har det daglige smittetal ligget nogenlunde stabilt. I ugens løb er der dagligt registreret mellem 1195 og 1297 nye sygdomstilfælde. Søndag var smittetallet 850, hvilket er det laveste tal i 13 dage.

Og det på trods af, at vi nu bærer mundbind i det offentlige rum, at vi undgår at forsamle os over 10 personer, og at serveringsstederne lukker klokken 22.

Men hvad er årsagen til, at smittetallet ikke falder, og hvad betyder det?

Det har TV 2 bedt to eksperter om at svare på. Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos, og professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, Søren Riis Paludan.

Begge ser positivt på udviklingen – for selvom smittetallet ikke er faldet, er det heller ikke steget.

- Omkring os er det gået galt rigtig mange steder. Der er stigende smitte i Sydeuropa, Vesteuropa og i Sverige. Selvom vores forholdsregler ikke har bragt smitten ned, er det ikke det samme som at sige, at de ikke har virket, siger Hans Jørn Kolmos.

Han peger på tre årsager til det nuværende smittetal:

1. Minksituationen

- Vi er først nu ved at få styr på minksituationen, som indtil videre har sendt masser af virus ud i omgivelserne. Nu ser vi effekten i Nordjylland, men de er en måned bagefter i Vestjylland, hvor vi stadig mangler at se effekten. Det viser, hvor sprængfarlig situationen er med mink, og der kommer et efterslæb, som vi bokser med, siger Hans Jørn Kolmos.

Han påpeger, at det nuværende kontakttal på 1,1 kan komme yderligere ned. Kontakttallet betyder, at 10 coronasmittede personer i gennemsnit når at smitte 11 andre.

Samtidig vurderer han, at kontakttallet kan falde yderligere, "når minkene bliver taget ud af ligningen".

2. Vi efterlever ikke forholdsreglerne

- Vi er måske ikke så flinke til at efterleve forholdsreglerne, som vi har været. Det er et meget stort pædagogisk arbejde at sørge for det. Vi kan lave alle mulige stramninger, men det nytter ikke, hvis folk ikke efterlever dem. Tag bare traktordemonstrationen lørdag, hvor folk stod tæt og ikke bar mundbind. Det er situationen i en nøddeskal, siger Hans Jørn Kolmos.

Her er folk forsamlet til demonstrationen. Foto: TV 2

Han udtrykker bekymring for, at signalerne fra lørdagens traktordemonstration kan brede sig i befolkningen.

- For så har du scenariet for at smitten breder sig, siger Hans Jørn Kolmos, som advarer mod, at "man lader sig rive med og accepterer, at det er adfærden."

3. Vinteren er over os

- Vi bevæger os ind i den mørke og kolde periode, hvor vi kravler indenfor, og smitteudfordringerne bliver meget større, end de har været i sommer, siger Hans Jørn Kolmos.

Søren Riis Paludan er enig i, at der er en større grundrisiko om vinteren, når vi holder os mere indendørs. Dét, mener han, er den primære årsag til, at smittetallet ikke er faldet yderligere med restriktionerne.

- Når man går ind i vinteren, er det ydre smittetryk endnu større. Så skal der kraftigere restriktioner til at opnå den samme effekt. De nuværende virker rigtig godt. Uden dem ville vi have smittetal, som vi lige nu observerer i Sydeuropæiske lande. Nu holder vi smittetallet konstant, siger han.

Hvad med resten af året?

Hvis man sammenligner coronavirus med en almindelig influenzavirus og andre luftvejsinfektioner, så tyder tallene lige nu på, at vi kan komme igennem coronavirus ligesom en almindelig influenza i en vintersæson i forhold til dødsfald, ifølge Søren Riis Paludan.

- Hvis vi kan gøre det, skal vi være godt tilfredse. Vi skal acceptere, at smittetallet ikke kommer helt i bund foreløbig, siger han og påpeger, at det heller ikke er målsætningen i løbet af en normal vinter med influenza.

Han kalder den nuværende danske situation for "en succes" og forudsiger, at det konstante smittetal vil fortsætte – måske med en lille stigning i februar, hvorefter smitten så igen vil gå ned frem mod foråret og udsigten til et vaccinegennembrud.

- Selvfølgelig vil vi hellere være uden coronaen, men med de nuværende restriktioner og smittetal skal vi nok komme igennem det, siger han.

Også Hans Jørn Kolmos mener, at vi skal være godt tilfredse med at komme igennem vinteren med det nuværende smitteniveau.

- Så tror jeg, det er billigt sluppet, siger han og tilføjer, at erfaring viser, at smittetrykket letter til foråret, hvor vi forhåbentlig nærmer os en vaccine til risikogrupper og siden kan fjerne flere smittekilder.

- Lige nu gælder det om at komme over den sidste forhindring og udvise disciplin, indtil vejret og vaccinerne er med os.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.