- Kunne man ikke acceptere, at hun ville få det godt og finde en ro det sidste år, hun har tilbage at leve i?, spørger datteren.
På spisebordet i det vesthimmerlandske hjem lå et udklippet debatindlæg fra den lokale avis.
Det handlede om, hvordan man næsten skal "være død for at få en plejehjemsplads". En beskrivelse så præcis, at 87-årige Birthe Holst havde klippet det ud for at vise det til sin datter.
Birthe Holst selv har mistet sit ene øje til den kræft, som i dag har gjort hende uhelbredeligt syg. Derudover har hun haft en blodprop i hjernen, og uden sin rollator kan hun ikke bevæge sig rundt i hjemmet.
For tre år siden mistede hun sin mand, som pludseligt faldt om med en blodprop i hjertet. Efter to dage på sygehuset var han væk.
- Det var da en ønskedød, kan du ikke se det?, spørger Birthe Holst, da TV 2 besøger hende i hjemmet i Aars.
- Det der med at være til besvær og lade andre døje med dig... Nej, det har aldrig været i min interesse.
Men Birthe Holst har brug for hjælp.
Endda i en sådan grad, at hun siden mandens død har ønsket at komme på plejehjem. Ifølge Birthe Holst og hendes datter har hun dog flere gange fået nej af visitatorer.
- Sidste gang havde vi printet og udfyldt en ansøgning, men vi fik at vide, at den ikke var det papir værd, den var skrevet på, fordi hun ikke er dårlig nok, siger datteren, Bodil Holst, til TV 2.
Uværdigt og ikke godt nok
De seneste dage har TV 2 sat fokus på ældreplejen i Danmark.
Blandt andet stod en familie tirsdag frem og fortalte, hvordan de i "afmagt" har valgt at sætte et overvågningskamera op i deres demente fars lejlighed på plejehjemmet.
Derudover har flere borgmestre fortalt, hvordan de ikke længere kan se på området med stolthed på grund af massive besparelser og mangel på arbejdskraft. En opfattelse, som Birthe og Bodil Holst deler.
Datteren fortæller, at hun bliver nødt til at køre hjem til sin mor for at handle, gøre rent, vaske tøj og skifte sengetøj. Ellers bliver det ikke gjort.
Jeg synes ikke, det er værdigt
Bodil Holst, datter
Men Bodil Holst har også et arbejde at passe, og derfor kan hun umuligt være hos sin mor hele tiden – også selvom det til tider føles som en nødvendighed.
- Hun har svært ved at nå på toilettet og har inkontinens (at man ikke kan holde urinen eller afføringen tilbage, red.), og hvis ikke jeg var her til at gøre rent, ville det ikke blive gjort. Altså, hun har rengøring hver 14. dag. Det rækker slet, slet ikke, siger Bodil Holst og tilføjer:
- Det er bare ikke godt nok. Jeg synes ikke, det er værdigt. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man skal have det sådan på sine gamle dage.
'Det er helt forrykt'
Den manglende hjælp og nej til plejehjemsplads har ifølge Bodil Holst ikke alene konsekvenser for rengøringen, men også for morens helbred.
Datteren fortæller, hvordan hun i marts sidste år fandt sin mor siddende på stuegulvet.
22 timer tidligere var en taburat brast under Birthe Holst, som derfor var endt på gulvet, hvor hun var ude af stand til at rejse sig.
- Hendes ben var nærmest følelsesløse, og hun kunne ikke mærke sine fødder, husker Bodil Holst.
Hun fortæller, hvordan Birthe Holst efterfølgende blev hentet med ambulance og var indlagt i fire og en halv uge.
Da hun var klar til at blive udskrevet, mente sygehuset ifølge datteren, at Birthe Holst skulle have en aflastningsplads. En anbefaling, der telefonisk blev afvist af kommunens visitatorer.
- Det er helt forrykt. Jeg kan slet ikke forstå, at en visitator kan sidde telefonisk og vurdere en dame, som ikke har skullet klare sig selv i fire og en halv uge, og som så bare bliver sendt hjem i stedet for at få måske tre eller fire dage på en aflastningsplads, siger Bodil Holst.
Har kun et år igen
Da visitatoren var i hjemmet sidst, sagde hun ifølge Bodil Holst "højt og tydeligt, at hun var kommet for at finde den bedste løsning for borgeren".
- Men da så min mor siger, at hun ønsker at komme på plejehjem, så lukker visitatoren helt af og siger, at det kan der slet ikke blive tale om. At med det, som min mor kan, ville det være helt uhørt, siger Bodil Holst.
- Det var ligesom at få en spand vand i hovedet. Hun har lige sagt, at hun vil finde den bedste løsning for borgeren, men min mors ønske bliver totalt fejet af bordet.
Hvordan har du det med, at din mor ikke kan få det, hun beder om?
- Jeg synes, det er forfærdeligt. Det ville også være en helt anden tryghed og en helt anden aflastning for mig. Jeg kan ikke blive ved. Jeg kan ikke give mere tid end det, jeg gør, hvis jeg også skal overleve, og hvis jeg skal blive på arbejdsmarkedet. Det er også slidtage på mig – og man vil jo også gerne have, at folk går på arbejde, siger Bodil Holst og tilføjer:
- Så kan det godt være, at jeg måske skal flytte min tærskel og acceptere, at ens mor gror til i skidt. Men det synes jeg også bare er megatrist.
Da TV 2 besøger Birthe Holst i hjemmet i Aars, bevæger hun sig ved hjælp af sin rollator fra en til stol til en anden. Uden stativet som støtte kan hun ikke komme rundt.
Men hun insisterer på selv at lave mad, hvilket ofte består af at koge kartofler, fortæller datteren. Og én gang dagligt får hun hjemmehjælp, da hun har brug for at få tømt sin toiletstol.
Kan det være, at din mor bare ikke er dårlig nok til en plejehjemsplads?
- Ja, det er jo det, der bliver sagt, at hun ikke er. Men jeg tænker også på, hvor lang tid hun har tilbage. Kunne man ikke acceptere, at hun ville få det godt og finde en ro det sidste år, hun har tilbage at leve i? For det er det, vi taler om i forhold til hendes sygdom.
Kommunen genkender ikke udlægningen
TV 2 har rakt ud til Vesthimmerlands Kommune, hvor Birthe Holst bor.
Her svarer sundhedsdirektør Anne Krøjer, at kommunen ikke kan genkende "udlægningen af muligheden for at komme på plejehjem – hverken i den konkrete sag eller generelt i kommunen".
- Det gør altid indtryk, når information til vores borgere er opfattet anderledes end hensigten. Det skal vi lære af, skriver hun i et skriftligt svar, hvor hun blandt andet også skriver, at over 95 procent af kommunens ansøgere til plejehjem får deres ansøgning imødekommet.
Men det kræver altså, at ansøgningen bliver sendt. Det valgte Bodil og Birthe Holst ikke at gøre, da visitatoren ifølge familien sagde, at det ikke kunne betale sig.
- Hvis en borger ønsker at komme i betragtning til en plejehjemsplads, er det en forudsætning, at der sendes en ansøgning. Ansøgningen behandles efter objektive kriterier af et visitationsudvalg, og ikke af den enkelte visitator. Dette formidles altid til borgerne, skriver kommunens sundhedsdirektør.
Bodil Holst fortæller, at ansøgningen nu er fundet frem igen.
Denne gang lader de ikke en visitators nej stoppe den fra at blive sendt.
