Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gymnasielærer droppede karaktererne - nu har han fået reprimande fra minister

Gymnasielærer Rasmus Lundby har fået en reprimande af ministeriet, efter han gav sine elever samme karakter i løbet af året - og kun individuel årskarakter. Eleverne var vilde med det - det var ministeriet ikke.

Rasmus Lundby fik sidste år en undervisningspris for at fjerne de løbende karakterer fra sin undervisning.

Sidste år gav gymnasielærer Rasmus Lundby alle sine 1.g-elever 7 i mundtlig historie.

Ikke fordi de alle sammen var lige dygtige, men fordi han og eleverne havde aftalt at arbejde ud fra et karakterløst system.

I stedet for en klassisk, retvisende karakter fik eleverne derfor alle det samme, når gymnasielæreren skulle taste karakterer ind i systemet i løbet af skoleåret. De ville dog få en retvisende, afsluttende årskarakter.

Tanken var, at det skulle hjælpe eleverne til at holde fokus på den individuelle respons, de fik af deres lærer, og ikke blot gå op i karakteren. Og eleverne var glade for ordningen. Men det er Undervisningsministeriet ikke.

Mail fra ministeren

Derfor måtte gymnasielærer Rasmus Lundby torsdag fortælle de samme elever, som nu er begyndt i 2.g, at han ikke kan fortsætte deres karakterløse system.

Han og Aalborg Katedralskole, hvor han underviser, har nemlig modtaget en reprimande fra Undervisningsministeriet.

I en mail, som TV 2 har set, bliver uddannelsesinstitutionen bedt om at redegøre for forløbet og give eleverne løbende standpunktskarakterer, der rent faktisk siger, hvor de ligger fagligt.

Det sker for det første, fordi det er ulovligt, påpeger undervisningsminister Merete Riisager (LA) i 'Go' morgen Danmark'. Ifølge loven skal elever nemlig have standpunktskarakterer mindst én gang i løbet af hvert skoleår som led i den løbende evaluering.

Derudover mener hun også, at man svigter eleverne ved ikke at give dem den karakter, de faktisk har gjort sig fortjent til.

- Det, du siger til eleverne, er sådan set: “Din præstation er ligegyldig. Det, du gør, og den måde, du anstrenger dig på, er ikke vigtig. Du får det samme resultat uanset hvad", lyder det fra ministeren, som tilføjer:

- Så du bruger meget tid på dem, du snakker med dem, og det er rigtig godt og stærkt. Men jeg synes faktisk, du svigter dem i forhold til at holde den her information tilbage for dem, siger hun i 'Go' morgen Danmark'.

Karakterer fyldte for meget

Det mener Rasmus Lundby dog ikke selv. Han har i flere år arbejdet med, at han ikke gav sine elever karakterer for deres skriftlige afleveringer i samfundsfag.

Og den nordjyske gymnasielærer er faktisk blevet belønnet med en særpris for netop dette, da Politiken i maj uddelte Undervisningsprisen - et initiativ, der hylder de lærere, som udfordrer og engagerer deres elever.

Dengang Rasmus Lundby gav karakterer på traditionel vis, var hans oplevelse, at eleverne bladrede hurtigt hen over den mundtlige feedback for at komme over til tallet.

- Når de havde set karakteren, så arkiverede de opgaven lodret. Og her mener jeg helt bogstaveligt. Mange smed den simpelthen ud. Det var ikke af ond vilje, det var bare sådan, det var. De havde ikke mere at bruge den til, siger han i 'Go' morgen Danmark'.

Derfor fik han lyst til at eksperimentere med de karakterer, eleverne får i løbet af et skoleår. Og han har mærket store forandringer:

- Det betyder, at eleverne faktisk fokuserer på, hvad de skal lære i stedet for at være forhippede på en præstation, der udløser en karakterbonus, siger han.

- Jeg anfægter ikke, at karakterer er gode til en bedømmelse. Men den måde, de løbende karakter bliver praktiseret på, gør, at målet bliver forfejlet. Det undergraver læringen, lyder det fra læreren.

For nemt at sammenligne sig med andre

Og eleverne i klassen på Aalborg Katedralskole er enige med Rasmus Lundby. De har selv haft mulighed for at vælge, om de ville have 7 i mundtlig historie som alle andre, eller om de ville have en rigtig karakter hele vejen igennem. Men alle har været med på vognen.

Anne Kirstine Bach Kristensen er tilhænger af et skoleår uden andet end årskarakter. Foto: TV2

Idéen til det karakterløse system i klassen er faktisk affødt af en af eleverne selv, som mente, at karaktererne kvalte hendes lyst til at lære og skabte en dårlig kultur blandt eleverne.

- Jeg synes, at den her snak om karakterer kom til at fylde rigtig meget i vores klasselokale. Det blev for nemt at sammenligne sig med sine klassekammerater, med sine venner, i stedet for bare at fokusere på sig selv og sin individuelle læring, siger Anne Kirstine Bach Kristensen i 'Go' morgen Danmark'.

- Jeg endte med at blive rigtig utilpas med det.

Rektor: - Intentionen fejler ingenting

Nu må de dog vende sig til at få karakterer for deres mundtlige præstationer i historie, for Rasmus Lundby har taget henvendelsen fra ministeriet til efterretning.

- Jeg bryder loven ved at have den praksis, som jeg har. Hvis jeg skulle fortsætte med det, ville det nok betyde, at ministeren ville lægge mig i benlås inde på Slotsholmen, siger han til TV 2.

Rektor på Aalborg Katedralskole Christian Warming oplyser, at episoden ikke får konsekvenser for gymnasielæreren, og at alle andre klasser har fået karakterer, som de skulle.

- Det gælder kun den her 1.g-klasse, som han har lavet forsøget med, og det skal han naturligvis ikke gøre igen. Men ligesom eleverne skal bruge et rum, hvor de kan lære af deres fejl hellere end karakterer, så skal Rasmus, som er en utrolig dygtig lærer, naturligvis også have plads til at lave fejl. Selve intentionen er der ingenting i vejen med, siger rektoren.


Foto: Hotel Aahøj

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er for gæsternes skyld, at der nu er regler.

Kamilla Vinter Hoffmann har valgt en ny retning for sit hotel i Sæby. Men hun er lidt spændt på, hvordan det mon bliver modtaget.

Hun har nemlig besluttet, at Hotel Aahøj fra nu af indfører nøgen-fredag i hotellets saunaretreat. Det betyder, at man er nøgen i saunaen, nøgen under koldtvandsspanden og nøgen, når man bader i åen.

- Det bliver spændende at se, om det her tiltag åbner for en hel ny målgruppe. For på den her måde åbner jeg for det tyske marked, for ingen tyskere benytter en sauna med badetøj, siger hotelindehaveren.

Men det er dog ikke for tyskernes skyld, at hun har valgt at indføre dagen.

Kamilla Vinther Hoffmann er ikke bleg for selv at hoppe i åen, selvom det er vinter. Foto: Hotel Aahøj

Nøgne mennesker i baren

Hun har valgt at indføre dagen, fordi der blandt gæster har været forvirring omkring, hvorvidt man skulle have badetøj på eller ej. Nogle har gjort det ene og andre andet.

- Jeg havde en gruppe, som havde booket hele hotellet. Alle kom ind i restauranten helt nøgne for at bestille en drink, de kunne få med ind i saunaen, fortæller Kamilla Vinter Hoffmann.

Hun skulle lige tænke over, hvor hun skulle kigge hen, da hun lavede drinks til de nøgne gæster. Men episoden gav anledning til eftertanke - og ændringer i den måde, hun driver hotellet på, når det ikke er hele hotellet, der er booket.

- Jeg kan jo ikke have halvdelen af gæsterne til at rende rundt nøgne, og den anden halvdel til at rynke på næsen. Og jeg skal ikke lave regler om, at folk skal have badetøj på for min skyld, så jeg tror, det er en god idé, at der er regler for det, mener hun.

Den eneste regel, der er i saunaen, er, at man skal sidde på et håndklæde for at passe på saunaen.

Hvis det bliver en succes, og gæsterne tager godt imod det nye tiltag, regner hun med også at indføre nøgen-tirsdag.

Hotel Aahøj

Hotel Aahøj er et mindre hotel med 10 dobbeltværelser og en luksuslejlighed. Når der er fyldt op, kan hotellet rumme 26 gæster.

Saunaen er en tønde, der kan rumme 8-10 gæster.

Har man booket overnatning, får man udleveret badekåbe, håndklæde og slippers - og er man på hotellet en fredag men ønsker ikke at være nøgen, kan man blot benytte området lørdag i stedet for.


Vindstød af orkanstyrke skræmmer ikke: - Vi er vant til blæst

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kan være en god idé at sikre sin julepynt inden aftenens blæsevejr.

I landets nordligste kommuner har TV 2 Vejret udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke fra klokken 21 søndag aften og frem til mandag morgen klokken 6.

Det er det absolut højeste trin på Beaufortskalen, der inddeler vindens hastigheder i 12 trin. Orkan er det højeste med vind på 32 meter i sekundet. Det svarer til 117 kilometer i timen. Når det blæser så meget, kan det forårsage skader på bygninger.

Dagens varsling er dog ikke noget, der har givet anledning til at panderynker hos Nordjyllands Beredskab.

- Vi gør ikke noget særligt, vi følger blot situationen. For vi er vant til, at det blæser heroppe, og nordjyderne er gode til at sikre alt fra trampoliner til julepynt, lyder det fra Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

Julepynten sat fast med wirer

De vilde vindstød kommer på et tidspunkt, hvor gaderne i byerne er fyldt op med ting og sager, der skal sikre den gode stemning. For eksempel den lysende julepynt, som man finder i mange handelsbyer.

Og derfor giver blæsten da også handelschefen i Frederikshavn, Dan Kobberup, grund til at holde ekstra øje med de mange lys.

- Det er sat op efter alle kunstens regler af fagfolk, og de store ting er sat fast med wirer, forklarer han.

Så du er ikke nervøs for vindstød af orkanstyrke?

- Jo, det er jo ikke lige det, vi ønsker i december. Så hellere sne og frost, siger han.

Vejrforholdene betyder desuden også, at flere færgeafgange til og fra Hirtshals er aflyst. Det er også netop ud for Hirtshals og Skagen, at bølgerne bliver højest. Ifølge DMI bliver det fem til otte meters bølger, når det er værst. Som det fremgår af billedet herunder, er det primært langs vestkysten, at der kommer høje bølger.

Foto: DMI

Dertil kommer det, at vejret giver en øget vandstand langs veskysten både i Nordjylland og på Læsø. Omkring klokken 5 mandag morgen, kan den ifølge DMI's radar være forhøjet med op til 120 centimeter.

En lille formaning

Selvom Diana Sørensen er glad for, at nordjyderne oftest er gode til at sikre deres hjem inden blæsevejr, vil hun alligevel gerne komme med en opfordring til borgere i Hjørring og Frederikshavn Kommune inden søndag aften:

- Gå lige en tur i haven og se efter, om alt kan tåle vejret. Tjek, om der er en stor gren, der kan falde ned og ødelægge dit eller naboens skur eller drivhus, siger hun og tilføjer:

- Og har man julepynt hængt op udenfor, så tjek, at det sidder godt fast og ikke kan rive noget med ned.


Den travleste tid: Det vælter ind med kunder hos Jesper

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Denne weekend er en af de største for juletræssælgeren. Næste weekend er lidt af en joker.

Weekenden bliver for mange brugt på at slappe af og ordne de praktiske ting i hjemmet, inden en ny uge begynder. Men sådan er det ikke hos Jesper Tøttrup på Mellemgård.

Han har rygende travlt denne weekend. For han sælger juletræer, og det er netop denne weekend, at forventer at handle allermest.

- Lørdag solgte jeg 120 træer, og normalt er det sådan, at lørdag er en indikation på, hvordan søndagen bliver. Søndag er altid større og de seneste år har jeg solgt det dobbelte om søndagen, siger Jesper Tøttrup, mens han går rundt i plantagen.

Da TV2 Nord fanger ham på telefon søndag formiddag, er der allerede fyldt med folk, der er ude for at finde det perfekte juletræ.

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Usikker på udfaldet af næste weekend

Juletræssælgeren havde egentlig frygtet at søndagens dårlige vejr, ville skræmme kunderne væk, men det er der altså intet, der tyder på. Der er også nok at lave for børnefamilierne - for foruden at fælde juletræer, er der en lille butik med julepynt og dekorationer, et krearum til børn og selvfølgelig mulighed for at spise æbleskiver og drikke varm kakao.

- Vi tager en god pris for vores træer, men vi går også op i, at vi giver folk en god oplevelse, siger han.

Prisen for et af hans juletræer er 170 kroner per meter, det bliver altså typisk 330-340 kroner for et træ. Og han sælger både Normannsgran, rødgran og Nobelis.

Det er netop nu - i de to sidste weekender inden jul, at han plejer at sælge mest.

Alligevel er han en smule usikker på næste weekend.

- Det er så tæt op ad jul, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Men jeg har hørt de andre juletræsproducenter ad og flere af dem forventer en stor weekend alligevel, forklarer han.

Over hele sæsonen sælger han mellem 1200-1500 træer. Indtil videre sælger han hvert år flere træer end det forrige.


Patienter skal vente i månedsvis på hjælp: - De har simpelthen så ondt

Foto: Jakob Fenger / TV MIDTVEST

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Patienter i Thy og på Mors med kroniske lidelser risikerer at skulle vente i månedsvis på at blive røntgenfotograferet eller scannet.

Ventetider på op mod fem måneder for en røntgenundersøgelse eller scanning er helt uacceptabelt.

Så kontant er udmeldingen fra Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, efter hun er blevet gjort bekendt med meget lange ventetider for foreningens 800 medlemmer i Thy og på Mors.

En stor del af dem er frustrerede over, at de må vente mange måneder, hvis de skal røntgenfotograferes eller scannes. Det fortæller kredsformand Lone Pedersen fra Koldby.

- I så lang en periode kan der ske en stor forværring af deres sygdom, hvis ikke de kommer hurtigt afsted, siger Lone Pedersen.

Ud af regionen

I stedet for undersøgelser på Aalborg Universitetshospital i Thisted bliver de gigtsyge henvist til blandt andet Skive og Holstebro. Dermed skal de køre ud af regionen.

- Jeg har kendskab til medlemmer, der bor i Hanstholm, og som siger nej til at køre til Skive eller Holstebro. De har simpelthen ikke kræfter til at sidde i en bus eller en bil, og må vente fem måneder på røntgen i Thisted, fortsætter Lone Pedersen.

Gigtpatienterne i Thy og Mors har mødt udfordringen over en længere periode, og det belaster i høj grad deres psyke, siger kredsformanden.

- Det betyder, at deres sociale liv går i stå. De kan ikke komme ud blandt andre mennesker, fordi de simpelthen har så ondt, samtidig med at de bliver kede af, at de ikke kan blive behandlet, siger hun.

Generelt er der på landsplan lange ventetider på røntgen og scanning. Men Region Nordjylland skiller sig ud, mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

- Ventetider på en røntgenundersøgelse på op til et halvt år er jo bare starten af et behandlingsforløb. Det vil sige, at Region Nordjylland er langt, langt fra at overholde behandlingsgarantien. Og det er helt uacceptabelt set fra patientens perspektiv, siger direktøren.

Formanden for det ansvarlige politiske udvalg i den Region Nordjylland, Lina Hundebøll Jespersen fra Venstre, er også langt fra tilfreds med situationen.

- Selvom vi ved, at området er hårdt belastet, så ved vi godt, at borgerne i Thy og på Mors har langt til behandling, så det er vigtigt, at vi forfølger det her, siger udvalgsformanden.

Hvad kan I gøre politisk for at komme de frustrerede gigtpatienter i møde?

- Vi kan blive ved med at sætte fokus på det og forfølge, at ventetiderne bliver sat ned, siger Lena Hundebøll Jespersen.

Ikke begejstret 

Et andet regionsrådsmedlem, Anny Winther fra Venstre, er heller ikke begejstret for de dystre tal.

- Jeg synes, der er noget vi skal have hanket op i. Derfor vil jeg stille spørgsmål til regionsrådet, så vi kan få opklaret, hvad der er årsagen til de lange ventelister, siger hun til TV MIDTVEST.

Og kredsformanden for Gigtforeningen Thy-Mors synes kun det kan gå for langsomt med at få de månedlange ventelister bragt ned.

- Det kan føre til en menneskelig tragedie, at man ikke bliver behandlet indenfor den tid, det skal være, siger Lone Pedersen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB’s Kasper Jørgensen har aldrig lagt skjul på, at han hader at spille kamp på kunstgræsbaner.

Især på Silkeborgs kunstgræsbane, som går for at være den 'hurtigste' i Danmark.

Og efter AaB’s 1-1 kamp på selvsamme bane tilbage i oktober måned sagde samme Kasper Jørgensen lige efter kampen, at 'det er noget lort at spille på'.

Men Kasper Jørgensen må dog finde sig i lige nu at træne på AaBs nyanlagte kunstgræsbane på anlægget i Øster Uttrup, da græsbanerne er lukket ned for i år - men det er han helt indforstået med.

Og for en uge siden var Kasper Jørgensen og AaB tilbage på Danmarks hurtigste bane i Silkeborg, hvor de spillede 2-2 i den første af to kvartfinaler i dette års pokalturnering.

Mandag klokken 19.00 spilles returkampen på Aalborg Portland Parks grønsvær, og det glæder Kasper Jørgensen sig til. Først og fremmest, fordi kampen er på græs, og det, mener Kasper Jørgensen, er en klar fordel for AaB, fordi Silkeborg ikke kan få gang i deres hurtige kombinationsspil, som de er kendt for på kunstgræsbanen i Silkeborg. 

Brændte selv

På spørgsmålet om man helt burde forbyde at spille 3F superligakampe på kunstgræs, trækker Kasper Jørgensen på smilebåndet.

- Det skal jeg ikke kloge mig på, men jeg er klart mere til græs end kunst. 

Mandag gælder det en plads i semifinalen, hvor der skal findes en vinder.

Ultimativt kan kampen ende i en straffesparkskonkurrence, og derfor sluttede gårsdagens træning med intern straffesparks konkurrence, som træner Menno Van Dam bad os om ikke at filme.

Man skulle jo nødig afsløre, hvilke fem spillere der i givet fald skal sparke for hjemmeholdet.

Om det var kunstgræsbanens skyld, at netop Kasper Jørgensen misbrugte sit spark, da han til stor morskab for de øvrige spillere gled og sparkede bolden langt over målet, skal vi lade være usagt. 

Vinderen af mandagens kvartfinale går videre til en semifinale, som først spilles i 2025. Selve finalen spilles Kristi Himmelfartsdag 2025, og ikke i Parken på Nationalstadionet som man plejer. Den er i stedet henlagt til Brøndby Stadion.

Mandagens kamp kan ses direkte på Viaplay.