Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Melding om flere hackerangreb: Nordjysk universitet ramt

Foto: Steve Marcus / Ritzau Scanpix

En styrelse og tre universiteter bekræfter, at de har været udsat for hackerangreb. En mystisk gruppe har taget ansvaret for angrebene.

Seks danske universiteter og fire myndigheder har angiveligt været angrebet af hackergruppen Anonymous Sudan.

Det skriver gruppen på det sociale medie Telegram, hvor de også har taget ansvaret for et tidligere hackerangreb mod Københavns Lufthavn og søndagens nedbrud på hjemmesider i Region Hovedstaden.

Angrebene på de seks universiteter og fire myndigheder skulle være udført torsdag og søndag i sidste uge. Indtil videre kan Energistyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet og Aalborg Universitet bekræfte, at de har været udsat for hackerangreb, oplyser de til TV 2 Kosmopol.

I Energistyrelsen betød angrebet, at hjemmesiden var nede i omkring en time mellem klokken 16.50 og 17.40 søndag.

På DTU var to servere nede i henholdsvis et og tre minutter mellem klokken 7.39 og 7.44 torsdag morgen, hvilket betød, at enkelte brugere kan have fået en fejlmelding på hjemmesiden.

På Københavns Universitet var angrebet også kortvarigt, og det var universitetets intranet, der blev ramt. Aalborg Universitet oplyser, at deres hjemmeside også blev angrebet, men at den ikke blev påvirket af det.

Roskilde Universitet (RUC), der også skulle have været udsat for angreb, oplyser til TV 2 Kosmopol, at universitetet ikke har været udsat for noget angreb.

Se den fulde liste over påståede angreb her.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Her er listen over universiteter og myndigheder, der ifølge hackergruppen, blev udsat for angreb:

TV 2 Kosmopol har kontaktet alle på listen, men kun Energistyrelsen, DTU, RUC, Aalborg Universitet og Københavns Universitet er vendt tilbage med svar. Folketinget har ikke ønsket at svare.

Offentlige myndigheder:

Politi.dk
Ens.dk (energistyrelsen)

Eng.uvm.dk (den engelske udgave af børne- og undervisningsministeriets hjemmeside)

Thedanishparliament.dk (Den engelske udgave af Folketingets hjemmeside)

Universiteter:

Københavns Universitet (KU)

Danmarks tekniske Universitet (DTU)

Roskilde Universitet (RUC)

Aalborg Universitet

Syddansk Universitet

IT-Universitet (ITU)

Kilde: Anonymous Sudans Telegram

De pågældende angreb har været såkaldte overbelastningsangreb, som ikke er særlig skadelige, lyder det fra professor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet og landstræner for cyberlandsholdet, Jens Myrup Pedersen.

Det sker ved at en masse hackede computer, kameraer og andre enheder bliver brugt som en hær, der skal overbelaste en hjemmeside, så den laver fejlmelding.

- Man tager hjemmesiderne midlertidigt ned, men de er oppe at køre igen, så snart angrebet er ovre. Man har altså ikke hacket sig ind i et system og eksempelvis fået adgang til personfølsomme oplysninger, siger Jens Myrup Pedersen til TV 2 Kosmopol.

Så det har været mere ”træls”, end det har haft egentlig betydning, understreger han.

Det kan ikke bekræftes, at det er Anonymous Sudan, der står bag angrebene. Flere kilder peger på, at gruppen har forbindelser til Rusland.

Ifølge gruppens beskeder på Telegram, så angriber de hollandske, svenske og danske hjemmesider angrebet som konsekvens af koranafbrændinger i de pågældende lande.

Jens Myrup Pedersen er dog meget varsom med at spekulere i, hvem der står bag, og hvad deres dagsorden er.

- Handler det om Rasmus Paludans koranafbrændinger eller om at skabe splid mellem EU og Tyrkiet om Sveriges NATO medlemskab, som nogle mener? Det er meget svært at gennemskue, siger han.

Hvorfor universiteterne bliver ramt

Da gruppen torsdag annoncerede, at de havde angrebet seks danske universiteter, skrev de følgende:

- Den danske uddannelsessektor blev taget ned på grund af afbrændingen af koranen.

Det er dog en sandhed med modifikationer.

- Vi kan se en øget trafik, men vi har så solidt, bredt et netværk i forskningssektoren, så sådan nogle overbelastningsangreb kan ikke lægge serverne ned så nemt, lyder det fra Henrik Larsen, Chef for DKCERT, der overvåger cybersikkerheden i uddannelses- og forskningssektoren.

Men hvorfor er hackerne i første omgang gået efter universiteterne?

- Cyberaktivisme handler om at ramme nogle mål, der er tydelige i samfundet, og det er universiteterne jo, siger han.

Henrik Larsen er ikke i tvivl om, at det handler om at få opmærksomhed:

- Det er det samme, som at stille sig foran en ambassade med nogle skilte. Der er ikke noget økonomi i det, ikke nogen afpresning, det handler om opmærksomhed, siger han.

Små angreb er faktisk godt

Ifølge Jens Myrup Pedersen er antallet af hackerangreb mod Danmark på sit absolut højeste nogensinde.

- Der er mere aktivitet mod Danmark, end der nogensinde har været.

Han mener, at vi godt kan vænne os til at den her type overbelastningsangreb bliver mere og mere normale fremover.

Og det er faktisk positivt i det store billede, hvis vi skal forbedre vores ”cyberimmunitet”, fortæller han.

- Hvis man altid bliver prikket på med de her små angreb, så bliver ens organisation også bedre til at håndtere dem og altid være på dupperne, siger han. 


Ville have færre byrådsmedlemmer - men det ville ingen andre

Foto: GRAFIK TV2 Nord

Der er ikke stemning for at reducere antallet af byrødder i Hjørring Kommune. Forslag blev komplet nedstemt.

Der var onsdag aften heftig diskussion i byrådssalen i Hjørring Kommune.

Det mener i hvert fald Erik Høgh Sørensen fra Vendelbo-Listen.

Han havde sammen med Frode Larsen (DF) stillet forslag om at reducere antallet af byrådsmedlemmer fra de nuværende 31 til 27 ved næste kommunalvalg. På den måde ville kommunen kunne spare penge på antallet af lønkroner til de lokale politikere - præcist hvor mange penge fremgår det ikke af dagsordenen.

- Jeg synes, vi skal gå forrest i en tid, hvor der er skal skæres her der og alle vegne i kommunens økonomi. Vi skal yde vores, og jeg tror demokratiet ville være lige så velfungerende, selvom der 'kun' er 27 medlemmer, siger Erik Høgh Sørensen og uddyber:

- Jeg synes grundlæggende, at vi burde vise mådehold, nu hvor vi pålægger borgerne så mange ulemper på grund af dårlig økonomi.

Forslaget blev imidlertid fuldstændig og aldeles nedstemt. Kun Erik Høgh Sørensen og Frode Larsen stemte for. Alle andre stemte imod.

Vælgerne vil have repræsenteret deres områder

Erik Høgh Sørensens modvind kan skyldes, at han gang på gang stemmer mod, hver gang byrådsmedlemmerne skal finde steder at spare. Han er nemlig konsekvent imod nedskæringer, så længe han synes, at Hjørring Kommune bliver forfordelt af staten.

Kan det være, de stemmer imod, fordi du ikke er så vellidt i byrådet?

- Ja, sikkert. Men det er jo en del af demokratiet, siger Erik Høgh Sørensen ganske upåvirket.

- Jeg gik til valg på, at man ikke skal lave nedskæringer, hvis statskassen bugner af penge. Hvorfor skal vi så skære ned i Nordjylland og i Hjørring Kommune? Hvis ikke man kan føre de penge til resten af landet – og så fører jeg politik efter det, siger han.

En af dem, der stemte imod, har dog svar på rede hånd, da vi ringer og spørger, hvorfor han mener, at forslaget ikke er værd at arbejde videre med. Det er tidligere borgmester, Arne Boelt (S).

- Det er ikke fordi, jeg tror, det ikke kan fungere. Men lige nu er det det modsatte, vælgerne efterspørger. I de små samfund kan det i forvejen være svært at få en lokalpolitiker valgt, så man kan få repræsenteret sit område. Derfor tror jeg, det er dumt at skære i antallet af politikere lige nu, siger han.

I forslaget har man sammenlignet Hjørring Kommune med Horsens Kommune. Der er flere indbyggere, og der fungerer det med 27 byrødder. Men den sammenligning holder ikke, mener Arne Boelt.

- Horsens har kun halvdelen af det areal, vi har i Hjørring Kommune, forklarer han og uddyber:

- Desuden er det svært at finde nok kandidater til byrådet - og det hænger sammen med den vrede og mistillid der er til dem, der sidder i byråd, regionsråd og i Folketinget. Folk synes, vi er banditter, og det er vi altså ikke. Der er rigtig meget at lave for et helt almindeligt byrådsmedlem, og det bliver der altså ikke mindre af, hvis man skærer i antallet af byrødder.

Hvis og når der engang kommer ro på økonomien i kommunen, og der samtidigt kommer til at være mindre bureaukrati, kan han godt se, at der kan reduceres i antallet af byrådsmedlemmer. Men for nu mener han, at der er nok at se til med en kommune, der er hårdt spændt for.


Forbrugerfesten er i gang: Pakkerne hober sig op hos Anette

Foto: SuperBrugsen Sæby

Pakkeansvarlig kommer med opfordring - husk nu at hente dine pakker hurtigt.

Måske har du bemærket, at du alle steder kan få et godt tilbud i denne måned.

Der er Black November, Black Week, Black Friday, Cyber Monday. Ja, navnene er mange.

Det får danskerne til at købe julegaver (og andre ting og sager, de ikke kan undvære) allerede nu. Det er noget man mærker ved de mange pakkeshops.

En af dem er SuperBrugsen i Sæby.

- Normalt får vi i gennemsnit 42 pakker om dagen. Men i de her dage omkring Black Friday kan vi komme op på 300 pakker dagligt, så det fylder altså lidt! lyder det fra Anette Læsø Madsen, der er pakkeansvarlig i SuperBrugsen i Sæby.

Hun er efterhånden vant til, at det er sådan, det er i forbindelse med Black Friday, og der er da også sat ekstra reoler op i butikken til de mange pakker, der hver eneste dag kommer ind. I butikken kommer der både pakker fra GLS og Postnord.

- Det vil være dejligt, hvis vores kunder afhenter så hurtigt som muligt, så vi kan få lettet hylderne, for vi har ikke så meget plads, forklarer hun.

Flere store pakker

I forbindelse med den store forbrugerfest og de mange pakker i butikken, sker det, at der er kø i butikken, når folk skal hente deres pakker. Derfor har det i Sæby været nødvendigt med ekstra bemanding i disse dage, så der er ressourcer nok til både at fylde pakkerne ind på hylderne og udlevere dem.

- Jeg synes heldigvis, at folk tager det pænt. De bærer over med, at det nærmest er tetris for os og hjælper med at fortælle. om det er en stor eller lille pakke, vi skal lede efter, fortæller Anette Læsø Madsen.

Og store pakker er der nok af.

- Jeg ved ikke helt hvorfor, men mange pakker er bare større i år - måske fordi det er gratis at få det sendt herned? gætter hun og fortsætter med at fortælle:

- Men ellers er det faktisk bedre end sidste år, for det virker til, at de store mængder af pakker er spredt ud over hele måneden. Så det letter meget for butikken, at det ikke er det hele på én gang, lyder det.

Hun spår dog, at næste uge bliver slem i forhold til antallet af pakker, da der naturligvis vil være mange køb på Black Friday, der falder nu på fredag.


Politikere sagde nej tak til en mindre kommunalbestyrelse

Et flertal i kommunalbestyrelsen på Mors har afvist et forslag om at gå fra 21 til 19 lokalpolitikere.

Kun syv af Morsøs 21 kommunalpolitikere gik ind for at skære kommunalbestyrelsen ned med to medlemmer.

Et flertal af politikerne i Morsø Kommune afviste tirsdag aften et forslag om at skære antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen ned fra 21 til 19.

Forslaget faldt med syv stemmer for og 14 imod. Socialdemokraterne og Demokratisk Balances enlige medlem stemte for.

Det var blandt andet det faldende indbyggertal på øen, der blev brugt som argument for at skære. Morsø Kommune er nu under 20.000 indbyggere – seneste opgørelse viste 19.575 indbyggere – og så siger styrelsesloven, at man kan gå helt ned til ni medlemmer i en kommunalbestyrelse.

- I tider hvor indbyggertallet falder – og det har det gjort de sidste mange år – synes vi, at der er behov for, at vi som politikere også kigger indad. Vi skærer på skoler, plejehjem og alle de der klassiske ting, men ikke på os selv. Og det synes vi socialdemokrater faktisk, at vi skal gøre, siger socialdemokraternes gruppeformand Jens Dahlgaard.

Hvis der kun skulle vælges 19 medlemmer af kommunalbestyrelsen ved valget i 2021, var Ellen Philipsen Dahl fra Demokratisk ikke kommet ind. Alligevel stemte hun tirsdag for forslaget om at skære.

- Hvis folk gør deres arbejde og møder op, er det ligegyldigt, om man er 19 eller 21. Så sparer man nogle penge, og dem kan man så bruge til noget andet. Eller højere løn til de 19, der er tilbage, siger hun.

Nu kommer turen til Lemvig

Blandt modstanderne var borgmester Hans Ejner Bertelsen og dermed limfjordsøens største parti Venstre.

Bertelsen peger på, at man kun sparer cirka 200.000 kroner ved at sige farvel til to politikere - og fastholder, at 21 medlemmer er et passende antal.

- Det giver god mening, at vi har en fin geografisk spredning ud over øen. Det giver mulighed for, at mindre partier kan komme til orde. Det synes jeg er vigtigt, når vi taler nærdemokrati, siger Hans Ejner Bertelsen.

Mens forslaget faldt i Morsø Kommune, kan politikerne i Lemvig se frem til også at skulle tage diskussionen. 

På et temamøde onsdag kommer fremtidens kommunalbestyrelse på dagsordenen, og socialdemokraternes 1. viceborgmester Lone Pilgaard Sørensen har på forhånd meldt ud, at hun går ind for at skære - ikke alene i antallet af politikere, men også antallet af udvalg.

-  Når vi med en tættekam kigger på, hvordan vi kan trimme vores kommunale administration, så har vi også en pligt til som kommunalpolitikere at kigge på, hvordan kan vi spare på os selv, siger hun.


Politikere nægter at skrive under: Nu skal styrelse afgøre det

Økonomiudvalgt i Frederikshavn Kommune nægter at skrive under på regnskabet for Frederikshavn Havn. Onsdag besluttede et enigt byråd, at Trafikstyrelsen skal afklare det.

Et enigt økonomiudvalg ville for en uge siden ikke skrive under på Frederikshavn Havns regnskab for 2023, fordi regnskabet er fra perioden, hvor havnen var kommunal selvstyre havn med egen ledelse og bestyrelse.

Det har økonomiudvalget ikke haft andel i.

Et notat fra Frederikshavn Kommunes revisionsselskab, BDO, som politikerne modtog kort tid før byrådsmødet skulle have afklaret spørgsmålet om, hvorvidt politikerne kunne undlade at skrive under på regnskabet, men notatet skabte under debatten flere uklarheder og tvivl.

- Vi vælger at sige, at vi ikke vil skrive under. Det er der ikke noget utrygt ved. Jeg går ud fra, at dem som har udarbejdet regnskabet, har styr på regnskabet, men jeg sad ikke dernede, så derfor vil jeg ikke skrive under, sagde socialdemokraternes gruppeformand Gitte Kiilerich.

Et cirkus

Det blev startskuddet på en mere end time lang debat om, hvorvidt regnskabet skulle skrives under af politikerne eller ej.

- Det er et kæmpe signal, at man ikke vil skrive under, sagde Venstres Mette Hardam.

Hun blev bakket på af partikollegaen Lone Haugaard.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at den her kommunalbestyrelse igen og igen kommer til at optræde som et cirkus, sagde hun.

Fra flere sider i byrådet blev det pointeret, at BDO i deres notat til politikerne ikke med sikkerhed kunne svare på spørgsmålet om, hvorvidt der skulle underskrift på regnskabet, og at man kunne vælge at afklare spørgsmålet hos Trafikstyrelsen, som er myndighed på havneområdet.

Venstres Mette Hardam bragte derfor et ændringsforslag på banen, om at sagen skulle sendes tilbage til økonomiudvalget, som så skulle afklare spørgsmålet med Trafikstyrelsen.

Tilbage til økonomiudvalget

Forslaget så ikke ud til at have flertal, da Socialdemokraterne ikke bakkede op, og efter en længere debat, hvor argumenterne fløj fra side til side i byrådssalen, tog SFs Christina Lykke Eriksen ordet.

- Vi bør sende sagen tilbage til økonomiudvalget. Vi skal ikke lave flere fejl i den her sag. Når SF og helt over til Danmarksdemokraterne, så må alle dem hen over midten, da også kunne være med. Det handler om at gøre det bedste for alle, sagde Christina Lykke Eriksen.

Med pres fra både højre og venstre side af byrådssalen lignede det pludselig også opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet, da Gitte Kiilerich tog ordet.

-  Vi vil gerne sende sagen tilbage til økonomiudvalget, som skal afklare med Trafikstyrelsen om økonomiudvalget skal skrive under, sagde den socialdemokratiske gruppeformand, inden hun blev afbrudt af borgmester Karsten Thomsen.

Borgmesteren annoncerede, at byrådet skulle holde 10 minutters time out, inden man stemte om ændringsforslaget.

Herefter hastede de 16 medlemmer af den socialdemokratiske gruppe ind i et tilstødende lokale for at holde møde om sagen, mens de øvrige byrådsmedlemmer tog en pause.

Efter en kort pause blev mødet genoptaget, og her var hele byrådet enige om at nikke ja til ændringsforslaget.

Det betyder, at sagen med de manglende underskrifter nu sendes tilbage til økonomiudvalget, som nu skal afklare med Trafikstyrelsen, om politikerne kan undlade at skrive under på regnskabet, uden at det har konsekvenser.


Nour kan ånde lettet op: Nu skal hun ikke længere frygte for sin familie

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Nour Quibassi har fulgt meget med i medierne den sidste tid.

Da Nour Quibassi stod op til en våbenhvile mellem Hizbollah og Israel, krammede hun som det første sine forældre.

60 dage.

Det er foreløbigt varigheden af den våbenhvile, der trådte i kraft klokken 03.00 dansk tid, og som Israel indgik med den libanesiske, militante bevægelse Hizbollah.

Våbenhvilen markerer et potentielt vendepunkt efter mere end et års kampe i Libanon mellem Israel og Hizbollah.

Og det får Nour Quibassi fra Aalborg til at ånde lettet op.

- Det er jeg meget glad for, og jeg er rigtig taknemmelig over, at det endelig er sket. Jeg havde et håb om, det ville ske, fortæller den butiksansatte, der er af libanesisk afstamning.

Frygt og stress

Den seneste tid har været præget og frygt og stress over, at der skulle ske hendes familiemedlemmer noget. Familien har været nødt til at flygte, fordi der er blevet smidt bomber i de byer, de bor i.

Derfor har hun i den sidste tid haft et ekstra vågent øje på telefonen for at holde kontakten med de familiemedlemmer i Libanon, der var i fare som følge af kampene.

- Vi har selvfølgelig været meget nervøse, og hele tiden opmærksom på medierne. Og tjekker telefoner, og skriver og ringer til familie, for ligesom at høre om alt er vel, om de mangler noget, og om de har det okay. Det har virkelig været hårdt, fordi man går altid med tanken om, hvad nu hvis der sker noget, og mister jeg nu en familiemedlem? Man er virkelig gået og stresset rigtig meget, siger Nour Quibassi.

Se hele interviewet med Nour Quibassi her.

Hun håber, at våbenhvilen kommer til at række ud over de 60 dage, som parterne foreløbigt er blive enige om.

- Det håber jeg. Da jeg gik i seng i går, tænkte jeg ikke, at jeg ville vågne op til en våbenhvile, men det er jeg så evigt taknemmelige for.

Nu skal familien tilbage til deres hjem og finde fodfæstet igen.

- Altså, nu er meget af det også udover, hvor de arbejder, og de skal til at finde ud af, hvordan de skal reparere det hele, og få alle de skader, der er sket, fikset. De kommer jo selvfølgelig ikke tilbage til den samme hverdag, de har været vant til, men de behøver ikke frygte krigen længere, siger Nour Quibassi.