CO2-afgifen på dieselbrændstof, der er blevet kaldt 'dræbende for dansk fiskeri' neutraliseres nu.

Det har minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V) i dag oplyst. Den nyhed vækker glæde hos fiskerne.

- Det har længe stået klart for os, at store dele af dansk fiskeri ville lukke, hvis CO2-afgiften blev indført som planlagt. Vi har kæmpet for at få afgiften udskudt. Nu lykkes det så i sidste øjeblik. Det kan man sige meget om, men i dag kan jeg kun glæde mig over vores ministers og andre ansvarlige politikers indsats for dansk fiskeri i denne sag, siger Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening.

Mandag oplyste Jacob Jensen overfor TV2 Nord, at regeringen var ved at lægge sidste hånd på et udspil, men han ville ikke sige, hvornår det blev fremlagt. Han erkendte samtidig, at udviklingen på området ikke var gået som ventet, og det har gjort, at fiskerne ikke har haft noget alternativ til at bruge diesel.

Bjarne Lausten, der er fiskeriordfører for Socialdemokratiet, oplyser fredag overfor TV2 Nord, at udspillet bliver præsenteret på mandag.

- Pengene tilbageføres til erhvervet, udtaler han.

- Vi kommer forbi den hurtle, hvor udenlandske fartøjer fravælger Danmark og tanker andetsteds, siger han.

TV2 Nord har tidligere skrevet om en fisker, der valgte at tanke i Sverige i stedet for i Danmark for at undgå at betale afgiften. Hos Hanstholm Fiskeauktion har de også fortalt, hvordan de forventede, at afgiften ville give dem et tab på 3-400 millioner kroner i omsætning årligt.

Den udskældte afgift trådte i kraft ved årsskiftet. Både danske og udenlandske fiskere, der tanker i Danmark, blev omfattet af den, og den betød, at de pludselig skulle betale mere end to kroner ekstra per liter diesel.

- Tre år er ikke lang tid til at omstille sig i så stort et omfang. Løsningen for fiskeriet er simpelthen ikke på plads endnu, siger Iva Ridjan Skov, der er lektor på Aalborg Universitet.

Den politiske beslutning om at indføre en dieselafgift, som rammer fiskeriet blev taget i 2022, men ifølge lektoren, der er ekspert i blandt andet transportsektoren og Power-to-X, har fiskeriet ikke skiftet dieselolie ud med et grønnere alternativ, fordi der ganske enkelt ikke er et endnu.

Alternativer findes, men er ikke i produktion i Danmark endnu. Løsningen kan være metanol, der er et alternativt brændstof, som kan produceres gennem Power-to-X-anlæg.

- Vi har kigget på metanol som alternativ. Men den nuværende produktion af brændstoffet er ikke høj i Danmark eller resten af Europa for den sags skyld, siger Iva Ridjan Skov.

Er el det nye sort?

Store dele af transportsektoren er begyndt at bruge el som drivmiddel, men det er ikke den optimale løsning for fiskefartøjer, der sejler langt og i flere døgn ad gangen.

Kystfiskeriet kan muligvis elektrificeres, da de ikke nødvendigvis sejler så langt ud for at fange fisk, mener Iva Ridjan Skov, som påpeger, at størstedelen af det danske fiskeri ikke kan fungere med elmotorer.

- Det er nødvendigt, at vi finder en løsning og ikke bare glemmer fiskeriet, for det er vigtigt at holde erhvervet i gang. Det betyder meget for Danmark, siger hun.

Håbefuld for fremtiden

Lektoren fra Aalborg Universitet er positiv over indførelsen af CO2-afgiften, men erkender, at processen er gået for hurtigt.

- Jeg forstår fiskernes frustration, for de står uden grønne alternativer. De har ikke mulighed for at gøre noget, og der har ikke været nok støtte til at få omstillingen i gang for dem, der er påvirket af afgiften, siger Iva Ridjan Skov.

Hun håber, at man hurtigst muligt kommer i gang med produktionen af metanol, og at de danske fiskekuttere sejler på det nye brændstof inden 2030.

- Vi skal i gang, så vi har mulighed for at omstille vores transport, når vi når et punkt, hvor elektrificering ikke er nok, fortæller hun.

Han er kun 34 år.

Han har været en del af AaB - først som teknisk chef - siden juni 2023, men nu er han sportsdirektør og dermed - sammen med Julius Nagel, den tidligere Puma-scout og nuværende rekrutteringschef - manden for bordenden.

Tidligere i januar lavede sportsdirektør James Gow sit første store millionsalg, som fremover bliver et kardinalpunkt i AaB's strategi: Millioner på kontoen og et talent, der flyver fra reden.

Denne gang Sebastian Otoa, der tog til Genoa.

Så meget 'tvang' han ud af Genoa

- De er hårde forhandlere, men vi har også lavet vores hjemmearbejde, indleder han og understreger, der er kigget på spiltype, alder, tidligere salg i samme niveau og baggrundstjek, når der skal lægges arm om millioner.

- Det er ikke kun mig. Jeg arbejder tæt sammen med Julius, og to hjerner er bedre end én i denne sammenhæng, fortsætter scouseren.

Han har været med til flere handler. Men den unge midtstopper Sebastian Otoa var første gang, transfersummen bevægede sig så højt op.

Op mod tre millioner euro.

Mange opkald

Så højt startede Genoas bud dog ikke.

- Vi kendte til interessen længe. Så blev den konkret. Og så var der første bud, hvor jeg sagde, det var vi ikke interesserede i. Over de næste dage blev vores diskussioner mere frugtbare, forklarer sportsdirektøren og sætter tal på antallet af telefonsamtaler med italienerne:

- Ti opkald, vil jeg tro.

- Men det starter med en email, smiler han bag skægget.

Og tror man opkaldet kommer fra et ukendt nummer, som ligeså godt kunne være telefonsælger, skal man tro om:

- Vi får også informationer fra agenter om, at et bud er på vej. Så har vi muligheden for at forberede os. Så kommer buddet og så diskuterer vi det internt. Hvad er vores tilgang? Vi planlægger som regel flere steps på forhånd, så du agerer og ikke reagerer, forklarer James Gow.

Første tilbud vendte han tommelfingeren ned.

Det stoppede dog ikke Genoa:

- Når først du får tilbuddet og afviser, og du derefter får et opkald og en ny email, så går du i gang med de reelle forhandlinger, hvilket vi også gjorde i Sebastian Otoas tilfælde.

Se et længere portræt af karismatiske Gow her:

'Mit job er ikke at være særlig sød'

Det endte dog med en aftale og Roskilde-drengen, der i AaB blev U21-landsholdsspiller, røg til Italien.

Andre gange behøver det dog ikke ende så lykkeligt.

- Hvis nogen er way off med en spiller, så gør vi ikke noget. Sidste år havde vi en, der bød en femtedel eller en sjettedel af, hvad target-prisen var. Vi sagde bare nej. Hvis nogen er så langt væk, er vi ikke interesseret.

Er der nogen gensidig respekt i den sammenhæng?

- Meget.

- Men selvfølgelig, mit job er ikke at være særlig sød. Og deres er det samme. Jeg lader jo ikke mine spillere gå gratis. Jeg skal have den maksimale pris for AaB, og betyder det, jeg skal lægge mig ud med nogen og have et skænderi, er jeg resolut.

Kan du skifte i sådan en forhandling mellem good cop og bad cop?

- Haha! Ja, jeg har en forfærdelig side også. Den kommer ikke frem så ofte. Men selvfølgelig. I fodbold skal du lave meget svære beslutninger hele tiden. Jeg er aldrig bange for at tage et hårdt valg eller pisse nogen af. Det er jeg ligeglad med, lyder det bombastisk fra scouseren, der kommer med en præcis analyse af fodboldverdenen:

- Du kan heller ikke lade det påvirke dig. Du skal tænke over, hvad der er bedst for klubben. I den sammenhæng skal du nogle gange være the bad guy. Men det er fint, slutter han.

Noget tyder på, at good-cop, bad-cop-Gow har været i gang igen.

I øjeblikket er den svenske stjerne Melker Widell til afsluttende forhandlinger om et skifte.

Men det er lykkedes James Gow at strikke en millionaftale sammen, der sender Widell til AaB på leje i det alt-afgørende forår.

Hjælp til selvhjælp.

Det er filosofien bag de 41 gruskasser, Vejdirektoratet som et forsøg har sat op ved motorvejsafkørsler i hele landet.

Tanken er, at grusblandingen i kasserne kan hjælpe lastbiler, der sætter sig fast på frakørselsramperne, når temperaturen når under frysepunktet.

Fire af dem er placeret i Nordjylland ved frakørslerne ved Øster Uttrup Vej og ved Aalborg Øst.

Men der skal flere til, lyder det fra direktør hos Vendelbo Spedition i Hjørring, Jesper Bundgaard Madsen, der har 50 lastbiler, der både kører i Norge, Sverige, Finland og Danmark.

- Hvis jeg skulle være rigtig krakilsk, så skulle det være på alle motorvejsafkørsler. Jeg sidder i Hjørring C. Og der er der problemer hver gang, der er is og sne, siger han og fortsætter:

- Kommer du sydfra og skal dreje mod Hjørring C, så bliver der kø til motorvejen, fordi afkørslen går en lille smule opad og drejer 180 grader. Der er mange, der går i stå og ikke kan komme videre. Der kunne være skønt med en gruskasse.

Flere kan sættes op

Vejdirektoratet betegner selv tiltaget som et forsøg og understreger, at det er et supplement.

- Vi er opmærksomme på, at tiltaget ikke løser alle udfordringer - men vi håber, det kan gøre en lille forskel og være en effektiv løsning i nogle situationer. Vi kører selvfølgelig stadig ud og rydder ramper. Tiltaget er udelukkende et supplement til den normale snerydning, siger Tania Udengaard Sørensen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Hvorfor har I placeret gruskasserne ved Aalborg Øst og Øster Uttrup Vej?

- Vi har lavet en sortering ud fra hældningen på ramperne og mængden af trafik, siger Tania Udengaard Sørensen og fortsætter:

- Så evaluerer vi på det efter vinteren og finder ud af, om der er flere, der skal sættes op. Hvis det viser sig at være en succes, er tanken at rulle det ud på nogle flere ramper.

Jesper Bundgaard Madsen peger dog på en helt anden måde at løse udfordringerne på, når det kommer til vinterkørslen med de tunge køretøjer. Nemlig strengere regler for vinterdæk og dækmønster.

- Ideen med gruskasserne er god nok, men den ændrer ikke på det faktum, at når det er frost og snevejr, så skal der vinterdæk på lastbilerne, slutter han.

Pengene er sikret, men om bådene igen i år kan sejle til og fra havnene i Gjøl, Attrup og Haverslev, er endnu ikke afklaret.

Torsdag blev der nemlig afsat yderligere 2,5 millioner kroner til oprensning af sejlrenderne ved de tre havne på et møde i kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune.

Hvert forår har Jammerbugt Kommune gravet sejlrenden fri for det sand, strømmen har flyttet rundt i løbet af vinteren. Sandet bliver klappet et andet sted i fjorden, hvilket kræver en klappetilladelse fra Miljøstyrelsen.

Dyrere end tidligere

Og allerede nu skaber en manglende klappetilladelse problemer ved en af de tre havne. Nemlig på Gjøl, hvor tilladelsen udløb ved udgangen af 2024. På havnene i Haverslev og i Attrup gælder tilladelserne nogle måneder endnu.

TV2 Nord har tidligere kunnet fortælle, hvordan den usikre situation ved Gjøl Havn skabte bekymring.

- Der er selvfølgelig vand i sejlrenden, men under overfladen er der knap en meters dybde, og det betyder, at almindelige sejlbåde, som typisk stikker mellem halvanden og to meter dybt, ikke kan komme ind og ud af Gjøl Havn, sagde Camilla Andersen, formand for Gjøl Sejlklub til TV2 Nord i december 2024.

Ændrede regler for oprensning har gjort processen omkring oprensning mere kompliceret og dyrere end tidligere år. Hidtil har en oprensning af sejlrenden kostet 400.000 kroner per havn, men den udgift forventes at stige.

Derfor besluttede Jammerbugt Kommunes kommunalbestyrelse torsdag at gennemføre en tillægsbevilling på 2,5 millioner kroner.

Udfordringen ved klapning og årsagen til, at det kræver en miljøtilladelse, er, at havbundsmaterialet kan være forurenet med tungmetaller og andre miljøfarlige forurenende stoffer.

Nogle af de stoffer er forbudt at anvende i dag, men ligger på havbunden fra tidligere år. Særligt havbundsmaterialet i havne er i risiko for forurening, og når det graves op og flyttes, skaber det et midlertidigt øget iltforbrug i området, hvor sandet dumpes.

- Det er fint, at man fra Miljøstyrelsens side er blevet mere restriktiv med, hvad der lægges tilbage ud i Limfjorden. Sedimentet fra sejlrenderne i alle tre Limfjordshavne i Jammerbugt Kommune får dog karakteren 'ren' og det burde derfor ikke være så svært at finde placeringer til det, siger Lisbet Emmery (S), der er næstformand for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune i en pressemeddelelse.

Hvad så nu?

Da klappetilladelsen endnu ikke er udløbet for Haverslev og Attrup er forårets oprensning i gang, og det er derfor muligt for skibe at komme til og fra havene uden risiko for at støde på grund.

Anderledes ser det dog ud ved havnen i Gjøl. Her arbejdes der på alternative oprensningsmetoder, så skibene også her kan komme til og fra. Kommunalbestyrelsen forventer derfor, at en del af de afsatte millioner skal bruges til ekstraomkostningerne ved oprensningen i Gjøl Havn.

De resterende penge står klar på kontoen, hvis de nye klappetilladelser falder på plads.