Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Bil og bus braget sammen foran politigård

Fredag eftermiddag er en personbil og en bus kørt sammen foran politigården i den centrale det af Aalborg.

Her er der ingen meldinger om tilskadekomst, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Christian Tilsted.

- Men det giver lidt trafikale udfordringer, uddyber han videre.

Vagtchefen oplyser afslutningsvist, at det endnu er uvist, hvordan de to køretøjer er kørt sammen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB-nederlag - tre mål var ikke nok

Efter tre halvlege måtte AaB fredag indkassere et nederlag til amerikanske Seattle Sounders.

Testkampen endte 3-5. Mathias Jørgensen, Jubril Adedeji og Nicklas Helenius kom på tavlen. Kort før slutfløjt var stillingen 3-4, inden Seattle Sounders cementerede sejren på en dødbold.

AaB spiller sidste testkamp 7. februar mod ukrainske FC LNZ Cherkasy.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hobro IK går på rov ved konkurrenter

Hobro IK henter forsvarsspilleren Christian Enemark.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse. Aftalen gælder indtil udgangen af 2026.

Den 26-årige forsvarsspiller kommer til fra Kolding. Christian Enemark har fået sin fodboldopvækst i HB Køge og Brøndby IF og siden da været i Næstved og Kolding IF. Han får nummer tre i Hobro.

Foto: Dannie Rosenkrantz

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hammeren falder - gik rundt med skarpladt revolver i midtby

En 42-årig mand skal ind og ruske tremmer.

Det står klart, efter han fredag blev idømt to år og tre måneders fængsel i Retten i Aalborg. Manden er dømt for at have været i besiddelse af en skarpladt revolver en novemberaften sidste år i Aalborg midtby.

Den dømte modtog dommen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk advokat udnævnt til tysk konsul

Advokat Rasmus Haugaard, der er partner i det Aalborg-baserede advokatfirma HaugaardBraad, skal fremover være kontaktperson for virksomheder og personer med tysk interesse samt tyske statsborgere i hele Region Nordjylland.

Han er udnævnt til honorær konsul for Tyskland i Nordjylland.

- Tyskland er en af Danmarks vigtigste partnere, og jeg ser frem til at gøre en indsats for at knytte det nordlige Danmark endnu tættere til Tyskland, siger Rasmus Haugaard i en pressemeddelelse.

Det er Tysklands ambassadør Pascal Hector, der har udnævnt Rasmus Haugaard. Om valget af sin nye honorær konsul siger ambassadøren:

- Med et stort netværk, omfattende juridisk erfaring og et imødekommende sind er Rasmus Haugaard den helt rigtige kandidat til at varetage denne betydningsfulde opgave, siger den tyske ambassadør i pressemeddelelsen.

På billedet ses forhenværende honorær konsul Henrik Sørensen til venstre, honorær konsul Rasmus Hougaard i midten og Tysklands ambassadør Pascal Hector til højre. Foto: Pascal Hector

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Teenagere kørte galt med sprit i blodet

En 19-årig mand og hans 18-årige kammerat kom galt af sted, da de natten til fredag kørte ad Næssundvej ud for Vils. Den 19-årige, som førte bilen, kørte af vejen og ud på en mark, skriver TV MIDTVEST.

De unge mænd ringede til politiet, og der blev sendt en ambulance til uheldsstedet.

- Da vi kom frem, kunne vi konstatere, at de lugtede af spiritus, og en blodprøve afslørede da også, at føreren af bilen var spirituspåvirket, fortæller politikommissær Niels Kristensen ved lokalpolitiet i Thisted.

De to unge mænd blev efterfølgende sendt til tjek på hospitalet. Begge er fra lokalområdet.