For første gang nogensinde skal de store danske modebrands nye kollektioner vises frem vest for Storebælt.

Den anerkendte danske designer Stine Goya, står bag et eksklusivt modeshow, der skal afholdes på Kunsten i Aalborg som en del af Copenhagen Fashion Week.

Det bliver dog ikke alle og enhver, der får lov til at sidde med på forreste række.

Det eksklusive modeshow er ikke åbent for offentligheden. I stedet er det 50 særligt inviterede gæster fra modeverdenen, der får lov til at overvære showet. Blandt dem er repræsentanter fra nogle af verdens største modeblade som Vogue, Harper’s Bazaar, i-D og WWD. Også dansk modepresse og andre profiler fra livsstil, mode og kunst vil være til stede.

Museets direktør, Lasse Andersson håber, at det kan skabe øget opmærksomhed omkring Aalborg som kulturel destination.

- Vi håber selvfølgelig, at der kommer de her store internationale modeprofiler, det gør, at de får øjnene op for Museet og Aalborg som by. Mange af dem kender måske kun København, siger han.

Fokus på kunst og kultur

Baggrunden for samarbejdet mellem Stine Goya og Kunsten er en aktuel udstilling, som designeren har kurateret på museet. Det har ført til, at Stine Goyas modebrand har valgt at bruge museet som venue for Copenhagen Fashion Week, der afholdes fra den 27. til 31. januar.

- Det er virkelig en unik mulighed, som det her samarbejde har ført med sig, fortæller Lasse Andersson.

Fredag den 31. januar bliver de inviterede gæster fløjet til Aalborg for at deltage i modeshowet. Showet bliver en del af udstillingen og skaber et unikt samspil mellem kunst og mode.

- Alle de her store medier, som er toneangivende , det kan være svært at fange deres opmærksomhed. Det kræver virkelig, at man har noget, der er unikt, for de forholder sig til hele verden, lyder det fra museumsdirektøren.

Aalborg på verdenskortet

Kunsten har desuden været i dialog med Destination Nord for at få materiale om Aalborg og Nordjylland, som skal gøre gæsterne nysgerrige og give dem lyst til at vende tilbage.

- Vi håber, at de bliver opmærksomme på at udfordre andre dele af Danmark og især Aalborg, og at de får lyst til at komme tilbage og udforske mere af byens arkitektur og kulturliv, siger Lasse Anderson og fortsætter:

- Det er fedt at få muligheden for at forene mode og kunst, siger han.

Også Aalborg Kommune støtter eventet med 50.000 kroner, der blandt andet skal bruges til lys på Kunsten og Aalborg Tårnet i forbindelse med eventet.

Som TV MIDTVEST allerede tirsdag kunne erfare, blev en ny beredskabsaftale onsdag formiddag præsenteret.

I centrum var Torsten Schack Pedersen, minister for Samfundssikkerhed og Beredskab – venstremand og valgt i Thisted-kredsen.

- Jeg er rigtig glad for, vi i dag kan præsentere en ny beredskabsaftale for Danmark – som fortsat skal være et trygt og sikkert land, sagde han ved et ’doorstep’ i sit ministerium.

608 millioner kroner vil de næste to år blive brugt på at skrue op for især det statslige beredskab med blandt andet nyt udstyr, mere uddannelse og øget cybersikkerhed.

Derudover vil der skulle bruges 183 millioner kroner på såkaldt varige årlige udgifter til og med 2033.

Traditionen tro fik de involverede partier i aften – hvilket er samtlige i Folketinget minus Enhedslisten og Alternativet – mulighed for at sige ord i forbindelse med præsentationen.

- Det er en fin start, men jo ikke i nærheden af at være nok, sagde Carsten Bach, beredskabsordfører for Liberal Alliance og valgt til Folketinget i Vestjyllands Storkreds.

- Når det er sagt, så vil jeg gerne rose Torsten Schack personligt for at drible denne bold i mål på nogenlunde rimelig vis - og på baggrund af et meget, meget håbløst oplæg fra regeringsledelsen. Vi så så sent som i går statsministeren have en meget hård kriseretorik om nogle af de ting, som faktisk ikke står i pakken her – som vi ikke har haft mulighed for at forhandle, pointerede Carsten Bach.

En af de tvister, der har været i et langstrakt og også bøvlet forhandlingsforløb, har været, om også de kommunale beredskaber skulle være end del af aftaleteksten – eller om den kun skulle omhandle det nationale beredskab i skikkelse af Beredskabsstyrelsen.

Især Danmarksdemokraterne har ønsket det første – at aftalen skulle indeholde både og.

- Det er en fin lille aftale til at begynde med, sagde Lise Bech (DD) i ved onsdagens ’doorstep’ i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

- Vi kunne godt have tænkt os, at der var blevet kigget mere på det kommunale beredskab, understregede Danmarksdemokraternes beredskabsordfører, der ligesom ministeren er valgt til Folketinget i Thisted-kredsen.

- Det er jo det kommunale beredskab, der er derude. Det er det, som er borgernært. Og så er det det statslige beredskab, som assisterer – det, der kommer, når det virkelig er alvorligt, sagde Lise Bech.

Beredskabsministeren har tidligere forsvaret sig med, at opgaven med at udarbejde en ny aftale netop var at tilgodese det nationale beredskab – ikke det kommunale.

Der var ingen hjælp at hente, da det værst tænkelige skete.

Den oplevelse sad familien til Inger Kristensen, der i 2018 blev dræbt af en mandlig bekendt i Frederikshavn, med.

- Jeg glemte mig selv i det her. Havde der været en, der havde sagt, at 'nu skal I høre her, nu gør vi sådan her', og havde taget hånd om alle os på én gang, så var der ikke nogen, der skulle give mere af sig selv, end vi egentlig havde. Jeg har på en eller anden måde ydet rovdrift på mig selv, siger Inger Kristensens datter Britha Ørskov Christiansen.

Hvordan var det, da det gik op for jer, at der kommer ikke nogen og hjælper?

- Det var jo enormt frustrerende. Vi skældte ud, og jeg ringede til min egen læge og skældte ham ud, og han beklagede på det dybeste, fordi han jo kendte min mor og også var i chok. Og han sagde faktisk, at han kunne komme ud og kigge til os, men det var ikke det, jeg havde behov for. Jeg havde behov for en, der fagnede mig der, hvor jeg var, siger Britha Ørskov Christiansen.

'For tilfældigt'

Inger Kristensens svigersøn Peter Dronninglund er enig i, at familien følte sig svigtet.

- Det er jo rimelig skræmmende, at i et velfærdssamfund som vores, er der ikke nogen, der har tænkt de tanker - specielt med alle de tragiske sager, der nu er, uanset om det er drab eller ulykker, så er der ikke lavet en guideline. Der var ikke så meget som en hjemmeside, eller noget som helst, siger han.

Efter drabet på Inger Kristensen indførte Region Nordjylland i 2019 hjælp til pårørende og vidner gennem det psykosociale beredskab. Men det er stadig for tilfældigt, hvilken hjælp der bliver tilbudt. Det mener forskerne bag et nyt projekt.

- Vi skal have talt med så mange som overhovedet muligt, som også repræsenterer forskelligartede situationer og livsvilkår, siger psykolog Christina Mohr Jensen, som er tilknyttet det psykosociale beredskab i psykiatrien i Region Nordjylland.

Mangler viden

Hun er derfor i gang med at forske i, hvad pårørende kan have brug for. Projektet laves i et samarbejde mellem psykiatrien i Region Nordjylland og Aalborg Universitet.

- Jo mere, vi har undersøgt det her område, og med Christinas erfaringer også, er jeg blevet klar over, hvor mange huller i osten, der faktisk er på det her område, siger projektleder Helena Palsgaard Nielsen, som er psykolog og Ph.D.-studerende.

Er du overrasket over, at det er et område, der er så dårligt undersøgt?

- Ja, det må jeg sige. Det kom noget bag på mig. Vi sammenligner os ofte med de andre nordiske lande, og helt generelt er der meget lidt viden om det her område. Og også derfor er det så vigtigt, at det kommer i en dansk kontekst, siger Helena Palsgaard Nielsen.

Næste skridt er nu at få skabt kontakt til så mange pårørende som muligt.

- Det er jo med henblik på at give dem en stemme i forhold til, hvad har de af behov, eller hvad havde de af behov, hvad kunne de tænke sig i forhold til fremtidig hjælp. Hvordan kan vi hjælpe nogen, der står i den her situation i fremtiden? Hvordan gør vi det bedst?, siger Helena Palsgaard Nielsen.

Projektet skal ende med en konkret handlingsplan, der kan bredes ud til hele landet.

- Det fortjener de her familier, siger Christina Mohr Jensen.

Projektet skal være færdigt i 2027.

Et eksamensbevis med lutter 12-taller plus et ekstra fag på højt niveau, så Tobias Dalgaard Holst kunne gange sit snit med 1,03 og ende på rekordhøje 12,4.

Ja, det er noget af en studentereksamen, den 20-årige unge mand fra Dronninglund Gymnasium fik i sommer.

- Jeg har altid gået op i at gøre det godt, fortæller Tobias Dalgaard Holst.

Faktisk har han gjort det så godt i de tre år på gymnasiet i Dronninglund, at han kort efter sommerferien og sin studentereksamen blev ansat som vikar og hjælpelærer.

- Jeg har sabbatår nu, og jeg vil gerne have et arbejde, der også er sådan lidt fagligt relevant på den måde, hvor jeg føler, at jeg får noget ud af det, andet end bare løn, forklarer han.

Fra samme årgang som storesøster

I 1.E kan det næsten være svært at se, hvem der er elev på 16-17 år, og en underviser på 20. Man kan dog sagtens høre det, når man lytter til undervisningen.

- Han er ikke så gammel, og så kan man lidt bedre relatere til ham og snakke med ham og hygge, siger Agnete Vollmer Jensen, inden en af hendes klassekammerater følger op:

- Det er sådan lidt sjovt, at han er på samme årgang, som min søster var, smiler Marcus Isaksen fra 1.E.

At være sprunget direkte fra eksamensbordet til at være underviser bag katederet påvirker dog ikke Tobias Dalgaard Holst.

- Det er ikke så meget, man tænker over det, når man er i gang. Det er mere, når man ikke er i gang, forklarer Tobias Dalgaard Holst.

Klagede over et 10-tal

Rektor på Dronninglund Gymnasium, Lars Jørgensen, har ansat Tobias Dalgaard Holst som vikar for en sygemeldt underviser.

- Den pågældende lærer, som har været sygemeldt i en kortere periode, anbefalede selv, at Tobias ville være oplagt. Han er jo ikke en gennemsnitlige student, skal man huske. Vi har haft et enkelt eller to tilfælde inden for de senere år, der ligger i samme liga. Det er ret ekstraordinært, siger rektor Lars Jørgensen.

Et af 12-tallerne på eksamensbeviset, i skriftlig engelsk, sikrede Tobias Dalgaard Holst sig først, efter han klagede over, at han kun havde fået 10.

- Jeg syntes, at min opgave fortjente et 12-tal. Jeg tror også, jeg brugte længere tid på klagen end på selve eksamen. Den var godt skrevet igennem, forklarer Tobias Dalgaard Holst.

Men det var det værd?

- Det var det helt sikkert.

Et forbillede

Rektor Lars Jørgensen fortæller til TV2 Nord, at det hører til sjældenhederne, at en elev får ret i en klage over en karakter. Rektoren har selv læst klagen.

- Han har mange talenter, den unge mand. Han er et naturtalent i det her med at kunne formidle det stof, han har med at gøre. Han gør det virkelig flot, og er et forbillede for de 1.g-elever, som han underviser, påpeger Lars Jørgensen.

Tobias Dalgaard Holsts vikariat på Dronninglund Gymnasium løber til vinterferien, og så er han formentlig tabt for Dronninglund Gymnasium, da han ikke ser sig selv som gymnasielærer.

- Han kan jo vælge frit på alle hylder og tage bestik af den uddannelse, han virkelig synes, der vil være spændende, siger Lars Jørgensen.

Tobias Dalgaard Holst har ikke selv bestemt sig for, hvad han konkret skal læse i fremtiden.

- Jeg skal hvert i fald på universitetet. Noget naturvidenskab eller måske noget molekylær biomedicin, der blander lidt kemi og medicin, siger Tobias Dalgaard Holst.

Han har også undervist tre andre klasser på Dronninglund Gymnasium, er hjælpelærer i matematik og hjælper elever, der har fået bevilliget støtte.

I slutningen af august løb den 21-årige nordjyske komiker Jonathan Chistensen 42 kilometer rundt om søen i Aabybro.

Det gjorde han for at samle penge ind til Smilfonden sammen med ultraløberen Stine Rex.

Men det gode formål havde konsekvenser for den unge komikers krop.

I forvejen har han Tourettes Syndrom, der får ham til sige ord og sætninger, han ikke har kontrol med.

Men efter indsamlingsløbet fik han endnu en diagnose.

Det fortæller han om i sidste afsnit af ’Jeg har ik’ nogen kat’ – artiklen fortsætter under videoen.

Griner af det

Jonathan Christensen har længe haft dårlige hofter, men efter løbet i Aabybro blev det værre, og han tog derfor til lægen.

Efterfølgende har han fået diagnosen hoftedysplasi, og det har været svært for ham. Men så begyndte han at lave jokes med det.

- Det er humoren, der har hjulpet mig igennem alt. Hvis jeg kan grine af det, så føler jeg det ikke som noget negativt, fortæller Jonathan Christensen.

Nu laver han sjov med de dårlige hofter i sine stand-up-shows.

Se et eksempel herunder:

Kæreste og kørekort

Den nordjyske komikers tics tog for alvor til efter corona-pandemien.

Det har han blandt andet fortalt om i tv-programmet 'Pipfugl og gulerødder: Mit liv med Tourettes.'

Diagnosen har betydet, at han måtte stoppe på gymnasiet, fordi han forstyrrede for meget.

Og han går heller ikke i biografen på grund af sin diagnose.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

I dag lever Jonathan Christensen af at lave stand-up, hvor han bruger sin diagnose aktivt.

Han har taget kørekort, købt en bil og fået en kæreste.

- Mange af mine venner mener, at jeg har oplevet meget mere end dem, og jeg laver det, som jeg gerne vil lave, fortæller han.

Han drømmer om på sigt at lave et stand-up-show, der handler om ikke at være perfekt.