Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Copenhagen Fashion Week kommer til Aalborg

For første gang nogensinde kommer Copenhagen Fashion Week til Aalborg, når modedesigneren Stine Goya står bag et eksklusivt modeshow på Kunsten 31. januar.

Det eksklusive modeshow er dog ikke åbent for offentligheden.

I stedet er det 50 særligt inviterede gæster fra modeverdenen, der får lov til at overvære showet. Blandt dem er repræsentanter fra nogle af verdens største modeblade som Vogue, Harper’s Bazaar, i-D og WWD.

Også dansk modepresse og andre profiler fra livsstil, mode og kunst vil være til stede.

- Vi håber selvfølgelig, at der kommer de her store internationale modeprofiler, det gør, at de får øjnene op for Museet og Aalborg som by. Mange af dem kender måske kun København, siger direktør på Kunsten, Lasse Andersson.

Eventet er støttet af Aalborg Kommune, der giver 50.000 kroner til lys på Kunsten og Aalborg Tårnet i forbindelse med eventet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Varsler tæt tåge

Fra onsdag eftermiddag og frem til torsdag formiddag er der risiko for tæt tåge i Nordjylland.

Det betyder, at sigtbarheden er under 100 meter, og det kan give en forøgte risiko for trafikuheld. Derfor kan det være en god idé at køre forsigtigt hjem i eftermiddagstrafikken og på arbejde i morgentrafikken.

Varslet er udsendt af DMI.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Milliondonation til gavn for folk med handicap

Frivilligcenter Mariagerfjord kan nu gøre en ekstra indsats for at inkludere mennesker med handicap i samfundet.

Det har en donation på 2,6 millioner kroner fra Trygfonden nu gjort muligt.

Pengene skal gå til projektet 'Fælles for alle', der skal gøre det lettere for personer med fysisk og psykisk handicap at blive en del af sociale fællesskaber.

Sammen med DGI, Kultur & Fritid og Social & Sundhed håber de blandt andet at kunne nedbryde fordomme og hjælpe foreningerne til at kunne tilpasse deres aktiviteter og forme et åbent miljø, så alle kan være med.

- Vi ser alt for ofte, at mennesker med handicap står udenfor de fællesskaber, som resten af samfundet tager for givet. Vi vil ændre det – så alle har mulighed for at deltage, trives og føle sig som en del af fællesskabet.

Det fortæller lederen for Frivilligcenter Mariagerfjord, der er taknemmelig for Trygfondens bidrag til at gøre en forskel for de mange borgere.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg-spiller suspenderet fra VM

Aalborg Håndbolds Miguel Martins kommer ikke i aktion for Portugal ved dette VM. Det oplyser den danske klub på sin hjemmeside.

Portugiseren er blevet suspenderet fra VM-slutrunden som følge af en positiv dopingprøve.

- Det kommer selvfølgelig som et stort chok for os at høre, og vi har omgående været i kontakt med Miguel, der selv er lige så uforstående, som vi er og bedyrer, at han ikke har foretaget sig noget ulovligt.

- Han har prompte bedt om at få lavet den såkaldte B-prøve for at få sagen afklaret til bunds, men det ligger fast, at han ikke kommer til at deltage ved VM-slutrunden, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Får enorm bøde for at køre for hurtigt gennem vejarbejde

Bøderne fordobles, når man kører for hurtigt forbi vejarbejde. For én billist bliver bøden over 10.000 kroner.

Det er en dyr, og meget kort fornøjelse, hvis man kører for hurtigt gennem en strækning med vejarbejde. Det må flere bilister nu sande.

For på Hadsund Landevej ved Fjellerad, hvor et vejarbejde var i gang, satte Nordjyllands Politi mandag morgen et kontrolsted op, efter de havde fået flere henvendelser fra utrygge vejarbejdere.

Fra den tidlige morgenstund frem til lidt over klokken 11 blev der målt hele 84 hastighedsovertrædelser. 10 af dem giver et klip i kørekortet og 13 af dem, vil der kunne ende med en betinget frakendelse af førerretten.

Den, der kørte hurtigst forbi, kørte 90 kilometer i timen. Og det giver en bøde på intet mindre end 9.600 kroner ligesom der skal betales 500 kroner til offerfonden.

- Det kan altså blive en dyr affære for den enkelte bilist, når man kører for stærkt gennem et vejarbejde; men det primære formål bag vores færdselsindsats handler om sikkerhed og trygheden for de mennesker, der arbejder på vores veje,” pointerer politikommissæren, der slutteligt henstiller til, at hastighedsgrænserne overholdes, og at der udvises det fornødne hensyn i trafikken, lyder det fra Jess Falberg Nielsen, politikommissær ved Nordjyllands Politi.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk folketingsmedlem stopper

Det nordjyske folketingsmedlem Lise Bech fra Danmarksdemokraterne stopper i Folketinget ved næste valg.

Det meddeler hun onsdag på sin Facebook-side.

- Jeg hører altså til dem, der ikke tror et folketingsvalg er lige om hjørnet, men derfor vil jeg alligevel gerne offentliggøre, at jeg ikke genopstiller til næste valg, skriver hun.

Lise Bech har været medlem af Folketinget siden 2015, hvor hun blev valgt for Dansk Folkeparti. I 2022 meldte hun sig ud af partiet og var i en periode løsgænger, indtil hun blev en del af Danmarksdemokraterne.

- Jeg vil gerne bruge denne lejlighed til at takke alle jer, der har fulgt mig siden min start i Folketinget for ti år siden, og jer, der er kommet til løbende. Tusind tak til jer, der har hjulpet ved valgkampe og har sat plakater op og uddelt flyers. I begriber ikke, hvor taknemmelig jeg er for jeres hjælp, skriver Lise Bech på Facebook.

Lise Bech har tidligere været byrådsmedlem i Støvring og senere Rebild Kommune. Hun er valgt til Folketinget i Thisted-kredsen.