Mystisk skib zigzagger mellem Norge og Danmark – eksperter med mulig forklaring

Foto: marinetraffic.com

Mulan sejler under panamansk flag, men er sanktioneret af USA som et russisk skib, der sejler med gas.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ifølge flere eksperter kan skibets zigzagbevægelser skyldes de sanktioner, som EU har indført mod den russiske skyggeflåde.

Det er en yderst besynderlig rute, som tankskibet Mulan har sejlet i Skagerrak mellem Danmark og Norge.

Sådan lyder vurderingen fra civilingeniør og skibsteknisk ekspert ved Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) Hans Otto Holmegaard Kristensen.

- Det er en yderst bemærkelsesværdig rute, der fremstår mærkværdig, hvis skibet skulle være på vej til Egypten, siger han til TV 2.

Ifølge skibseksperten er skibets rute mystisk, fordi det ifølge skibssporingsappen Vesselfinder først skulle være på vej til Port Said i Egypten, og nu står til at vente på ordrer at sejle med.

Foto: marinetraffic.com

- Hvis et skib venter på ordrer, ligger man normalt stille et sted, indtil der er en last at sejle med. Derfor er det mærkeligt, at det ligger og sejler rundt på den her måde i Skagerrak, hvor der kan være voldsomme bølger, siger Hans Otto Holmegaard Kristensen.

Sanktioner kan være årsag til rute

Lige nu holder det norske kystdirektorat øje med skibet, der har bevæget sig videre fra Skagerrak og ud til den norske kyst.

Skibet sejler under Panamas flag, men myndigheden vurderer skibet til at være en del af den russiske skyggeflåde, og det er også tidligere blevet sanktioneret af USA som et russisk skib, der sejler med gas.

Det skriver det norske medie VG.

Flere eksperter siger til mediet, at netop sanktioner mod Rusland kan være en del af årsagen til skibets zigzagrute mellem Danmark og Norge.

Gastankere fra Rusland har nemlig "i længere tid haft problemer med at finde havne at laste af i", siger Jakub M. Godzimirski, der er forskningsprofessor ved Norsk Udenrigspolitisk Institut (NUPI), til VG.

Siden krigen i Ukraine brød ud, har både EU og USA indført sanktioner mod Rusland for at forsøge at begrænse landets eksport af gas.

Ifølge Kåre Dahl Martinsen, der er professor ved Institut for Forsvarsstudier hos det norske forsvar, er der dog stadig uklarhed om, hvordan sanktionerne vil virke i praksis. Det kan være en del af grunden til skibet Mulans zigzagmønster, mener forsvarseksperten.

- Der er grund til at tro, at de er i vildrede over, hvordan de skal forholde sig til sanktionerne, siger Kåre Dahl Martinsen til VG.

Kredser omkring kabel

Tankskibet har de seneste ti dage sejlet frem og tilbage mellem Norge og Danmark og befinder sig nu nordpå ud for den norske kyst.

Skibet har på ruten kredset omkring et 1400 kilometer langt fiberkabel, der bruges til at forbinde internettet i en række europæiske lande.

- Det virker ikke tilfældigt, at det ligger og sejler lige omkring det her kabel, og vi ser i stigende grad, at skyggeflådeskibe bliver et instrument i krigsførelse til at ødelægge kabler, siger Hans Otto Holmegaard Kristensen.

Foto: Submarinecablemap.com / Marinetraffic.com - Grafik: Jeppe Peschardt Assenholt

Der er indtil videre ikke blevet rapporteret nogen skade på fiberkablet, men Benny Bak, der er sømand med mange års erfaring på vandet, har bidt mærke i skibets måde at sejle omkring kablet.

- Den sejlede langsomt, da den var ved kablet. Jeg kan se på slæbesporet, at den har kørt frem og tilbage. Det er samme metode som i Østersøen, sagde Benny Bak lørdag til TV MIDTVEST.

Ingen kommentarer fra Forsvaret

Sømanden Benny Bak har orienteret Søfartsstyrelsen i Danmark om skibet. Det har dog ikke været muligt at få dette bekræftet af styrelsen, der holder lukket i weekenden.


Forhøjede vandstande, færre tog og færgeaflysninger påvirker trafikken

Foto: Vejdirektoratet

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Flere færgeafgange er aflyst, mens der også er etableret omkørsel på grund af forhøjet vandstand.

Vintervejret fortsætter.

Der bliver dog ikke mere sne i denne omgang. I stedet er der frem til tirsdag aften udsendt varsler om både forhøjet vandstand og vindstød op til orkanstyrke.

I den vestlige del af Limfjorden forventes det, at vandstanden er mellem 1,2 og 1,5 meter højere end normalt. Det kan betyde kystnære oversvømmelser. Derfor råder DMI til at man kører forsigtet i området. Varslet gælder frem til onsdag klokken 15.00.

Allerede natten til tirsdag opstod der problemer med de store mængder vand i Nordjylland, da forhøjet vandstand i Elling Å sendte beredskabet på arbejde med at pumpe vand over Skagensvej. Det har resulteret, at der er etableret omkørsel mellem krydset Skagensvej / Vendsysselvej til krydset Skagensvej / Tuenvej.

Arbejde forventer politiet af have færdigt omkring klokken 10.

Derudover advarer Vejdirektoratet også om glat føre flere steder. Særligt Aalborg-området er fremhævet. Ved Kridtsvinget mod limfjordstunnelen og tilkørslen ved Øster Uttrup Vej/Rørdalsvej skulle der ligge mudder og vand på vejen, og derfor opfordres bilisterne til at nedsætte hastigheden i disse områder.

Bliv klogere på tirsdagens vejr her:

Vindstød op til orkanstyrke

Der er også udsendt varsel om vindstød op til orkanstyrke i Thy og Mors. Det er så stærk vind, at tagsten kan blæse ned eller træer kan vælte. Denne type vind skaber ødelæggelser. Der er desuden stor sandsynlighed for at broer må lukke. Det kan derfor være en god idé at holde sig opdateret om Sallingsundbroen og Vildsundbroen. Det forventes dog at ophøre tirsdag ved 18.00-tiden.

I Jammerbugt og Læsø Kommuner samt i Vendsyssel er der varslet vindstød af stormstyrke, og det kan også få tagsten til at falde ned og det kan vælte træer.

Klokken 6.20 oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen dog, at der blot er kommet en enkelt anmeldelse på væltede træer i politikredsen natten til tirsdag.

Beaufortskalaen

Vindskala for kraftig blæst

Orkan > 32,6 meter i sekundet

Stærk storm 28,5-32,6 m/s

Storm 24,5-28,4 m/s

Stormende kuling 20,8-24,4 m/s

Hård kuling 17,2-20,7 m/s

Kuling 13,9-17,1 m/s

Hård vind 10,8-13,8 m/s

Kilde: Dmi.dk

Allerede mandag aften frarådes vindfølsomme køretøjer at køre over Sallingsundbroen, mens Nordjyllands Trafikselskab desuden oplyste, at togene kun ville gå en gang i timen fra første afgang tirsdag morgen til klokken 18 tirsdag aften på grund af stormvarslet.

Hals-Egense færgen indstiller sejladsen tirsdag formiddag på ubestemt tid. I en sms oplyser man, at der vil blive sendt en sms ud, når sejladsen genoptages.

Også Color Line har aflyst sine afgange mellem Hirtshals og Larvik på grund af vejrforholdene.

Ifølge TV MidtVest har både Thyborøn-Agger-færgen og Hvalpsund-færgen har aflyst alle afgange.

Har du et godt billede?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Har du et godt billede af stormen eller af ødelæggelserne, vi må bruge, så send en mail til os.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i din kommune, så kan du også spørge Solvej Vindblæs her:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Fiskeskipper måtte blive hjemme: Ufrivillig fridag er ik' så ring' endda

Mikkel Nielsen er fiskeskipper på båden Hanna Due

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjylland har tirsdag været ramt af en kraftig storm, der har påvirket flere dele af landet.

'Splitte mine bramsejl!'

Blev der ikke råbt fra fiskekutteren Hanna Due, som til dagligt sejler ud fra Hals Havn, i dag.

For stormen har tirsdag tvunget 'hende' og bemandingen til at blive at blive hjemme.

- Da der allerede i går blev varslet storm, besluttede vi os hurtigt om at blive hjemme, fortæller fiskeskipper, Mikkel Nielsen.

En af årets 15 dage

At en stærk brise bevæger sig ind over Danmark er ikke noget, som Mikkel Nielsen og den vanlige kutter ikke er vant til.

- Vi plejer at have omkring 15 dage om året, hvor vejret forhindrer os i at tage ud og fiske, sådan er det, siger Mikkel Nielsen.

Video: Mette Nielsen

Normalt holder fiskeskipperen altid øje med både vejrkort og vejrudsigt, inden de beslutter sig for at tage ud på det åbne hav.

Hanna Due får en make-over

Normalt holder fiskeskipperne øje med vejrkort og vejrudsigt og tager beslutning om sejlads derfra. Når de så må blive hjemme, er det tid til at tage sig af den garvede frue.

- Så kan vi lave service på ismaskinen og andre ting. Vi tager ikke uvejret særlig tungt, lyder det fra Mikkel Nielsen.

Du kan spørge Solvej Vindblæs om, hvordan vejret påvirker dit område her:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Strømmen forsvandt hos lokal købmand: - Jeg fik ondt i maven

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hele episoden har givet købmanden stof til eftertanke.

- Det havde været en sand katastrofe. Også for byen, konstaterer Louise Skovgaard Møller, der er købmand i Min Købmand Halvrimmen.

Mandag aften lidt efter lukketid blev hun nemlig ringet op af alarmselskabet, da der var strømafbrydelse i hendes butik.

Det barske vintervejr havde forårsaget, at flere nordjyder rundt omkring har oplevet strømafbrydelse i løbet af mandagen og tirsdagen, og her var Louise Skovgaard Møller en af de berørte.

- Det skal ikke lyde som om, det var helt ekstremt, men jeg nåede at få ondt i maven, og det har virkelig givet mig og min mand noget stof til eftertanke, forklarer hun.

'Kunne være endt i en katastrofe'

Heldigvis for den lokalekøbmand endte det ikke med optøet og ubrugeligt mad, som det ellers sagtens kunne.

- Vi havde et par frysere, som vi skulle tømme, men hvor vi kunne komme varerne et andet sted hen, så heldigvis gik det ikke galt, men det kunne jo være endt i en katastrofe, pointerer hun.

Klokken 00.30 natten til tirsdag fik Louise Skovgaard Møller strømmen tilbage, men hele oplevelsen har fået hende og manden til at forberede sig en ny lignende situation.

- Dengang regeringen sendte ud, at man skulle forberede sig på mulige katastrofer, der har jeg nok taget lidt let på det og tænkt, at det finder vi ud af. Men vi skal helt klart have lavet en plan for, hvad man skal gøre, hvem man skal ringe til og så videre, forklarer hun.

Hun opfordrer samtidig andre, der lige som hende tog let på anbefalingerne, om at overveje at få lavet en nødplan i sådanne situationer.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De to lokale mænd var kun på fri fod i en time.

Planen om at sikre sig en gratis elcykel og Puch Maxi gik mandag aften i vasken for to indbrudstyve i Hobro.

De havde udset sig de kostbare køretøjer hos Hobro Cykel & Scooter i Adelgade og brød ved 23-tiden en skydedør op for at blive godt kørende.

Men dén plan blev forpurret af vakse borgere, der godt kunne fornemme, at de to 37-årige mænd ikke var ude med den store pengepung for at sikre sig Puch Maxien.

- De ringede til os, mens det hele foregik og kunne fortælle, at to mænd var stukket afsted med de her ting, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politis lokalafdeling i Hobro, Mikkel Brygmann.

Anholdt efter en time

Med dén oplysning kunne betjentene hurtigt få fat i overvågningsbillederne fra Hobro Cykel & Scooter.

- En af vores folk kunne genkende de to mænd, der begge hører til i området, så vi kunne anholde dem allerede en times tid efter indbruddet, lyder det fra Mikkel Brygmann.

Den ene af mændene var en gammel ’kending’ af politiet, så han blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag med henblik på at få ham fængslet.


Nordjyske profiler vil bringe Nordjylland til Borgen

Foto: Torp og Honoré

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er erfaringer fra deres politiske liv, som Maja Torp og Anne Honore Østergaard nu vil dele for at hjælpe deres 'hjemmebane'.

Hvordan sikrer du dig, at dit firma, din virksomhed eller dit erhverv får større fokus på Christiansborg?

Det kan ifølge de tidligere Venstre-politikere fra Nordjylland Maja Torp og Anne Honoré Østergaard være svært at finde ud af, hvis ikke man har været inde i maskinrummet.

- Alt for mange virksomheder overser de strategiske muligheder, der findes i politisk interessevaretagelse, siger medstifter Maja Torp.

Derfor har de nu skabt firmaet Torp og Honoré.

Svært at se Borgen for bare bureaukrati

De to nordjyske kvinder vil nu hjælpe virksomhederne længest mod nord, så de kan få deres agenda hele vejen til det politiske centrum.

- Vi ved, hvor udfordrende det kan være at trænge igennem i et komplekst politisk system. Vores mål er at gøre processen overskuelig og sikre resultater, der skaber værdi, siger Anne Honoré Østergaard.

Det er helt inde på det lovgivende niveau, at Maja Torp og Anne Honoré Østergaard vil skabe nordjysk indflydelse.

Fra den nordjyske muld

Både Anne Honoré Østergaard og Maja Torp har siddet som byrådsmedlemmer i Aalborg, inden de blev valgt ind i folketinget. Men nu er den karriere lagt bag dem til fordel for deres nye kald fra hjemegnen.

- Vi er her for at sikre, at vores kunder ikke kun bliver hørt, men også får reel indflydelse, siger Maja Torp.