TV2 Nord i Marbella

- Intet!

Så kort og kontant er svaret på hvad, der skal ske til Deadline Day, transfervinduets sidste dag for AaB og James Gow.

Fem forsvarsspillere med tilgangen af Elison Makolli, den svenske U21-landsholdsspiller og den tilbagevendte Noel Arnorsson, der også kan spille venstreback.

Seks spillere til pladserne på den centrale midtbane efter den norske invasion af Isak Hansen-Aarøen og Travis Hernes, samt tyske Aaron Seydel på knap to meter som erstatning for australske John Iredale.

Om scouseren James Gow er bekendt med Egon Olsen vides ikke, men den plan AaB havde for januar måneds handler, er sportsdirektøren svært tilfreds med.

- Hvis du sagde at det var sådan her vinduet ville forløbe, ville jeg have købt den glædeligt. Jeg havde mine planer og har opnået det, jeg ville gennem vinduet, selvfølgelig med stor hjælp fra andre, Julius (Nagel, rekrutteringschef, red.) især, siger Gow fra en blød stol på hotellet i Marbella.

- Vi kigger altid på, hvor meget ungt vi har på vej. Selvfølgelig kan du se, at vi har spillere i den unge ende af skalaen. Vi har altid i hovedet, at vi skal være konkurrencedygtige, samtidig med vi bygger på, lyder det fra den engelske sportsdirektør i politisk korrekte termer.

Kontant melding

Men hvor stædig kan en som dig tillade dig at være, hvis nogen i dag banker på og tilbyder mange millioner for en af jeres spillere?

- Det er simpelt. Jeg behøver ikke engang få sved på panden over det. Jeg kommer bare til at sige: 'Du skal ingen steder!'

Bombastisk og klar melding fra en klub i en verden, hvor alt er til salg.

- Så der er ikke så meget at gøre for spillerne andet end at putte deres træningstøj på og komme afsted på træningsbanen.

På denne Deadline Day har AaBs stab endda indlagt fire træningspas, inklusive en morgenløbetur 7:30 i morges, to gange på træningsbanen og en gang fysisk træning i aften. Så tiden til lige at smutte fra klubben er også mere end knap.

- Det er sjovt, du nævner det. For mere end nogensinde har de knoklet på fysisk. Vi forsøger at gøre dem mere fit end nogensinde. Derfor har vi brudt nogle af normerne. Det er ikke normalt at løbe halv otte om morgenen.

- Og hvis de beklager sig et par dage, betyder det ikke noget. Så længe vi opnår vores mål til slut i sæsonen, kan de hygge sig med en stor fest.

Men i en verden uden garantier afslører James Gow da også, at der i en skuffe - okay, måske på en laptop på et kontor - ligger en nødplan.

-  Vi er altid forberedte. Det kan også være, hvis en spiller bliver skadet. Så ja, vi har altid en ’nødplan’, men jeg er også nødt til at sige, at jeg sidder meget komfortabelt her og forventer ikke, der sker noget, smiler James Gow afslappet bag skægget.

Transfervinduet lukker præcist til midnat.

Når politiet beslutter hvorhenne og på hvilket tidspunkt af dagen, der skal være politikontrol, sker det ikke altid på de strækninger, hvor farten er højest, og hvor der er flest trafikulykker.

Sådan lyder kritikken fra statsrevisorerne på baggrund af en ny beretning fra Rigsrevisionen om politiets brug af fotovogne.

'Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Justitsministeriet ikke har sikret, at politiet i højere grad har placeret fotovogne på de strækninger og tidspunkter, hvor der hyppigst er for høj fart og sker trafikuheld,' lyder kritikken blandt andet.

Rigsrevisionen har kigget på politiets kontroller i årene 2021-2023, og ud fra det har de konkluderet, at kontrolniveauet på hverdage mellem klokken 06-18 er for højt i forhold til antallet af hastighedsoverskridelser og uheld.

Omvendt er kontrolinveauet lavt i weekenden, om aftenen og om natten.

Over- og underkontrol

I Nordjylland betyder det, at der er 19 hastighedsbelastede strækninger, hvor Nordjyllands Politi ikke har anvendt fotovogn i perioden. Det gælder eksempelvis Kongensgade i Kongerslev. På trods af at der er 46 procent flere hastighedsoverskridelser, er der 81 procent færre kontroltimer end på en gennemsnitlig vej i kredsen.

Samtidigt med at der er strækninger, hvor der er for lidt kontrol i Nordjyllands politikreds, er der omvendt også strækninger, hvor der er for meget.

Det gælder Trekronervejen i Bonderup. For selvom vejen har 87 procent flere kontroltimer, er der 80 procent færre hastighedsoverskridelser end på en gennemsnitlig vej.

90 procent af alle de hastighedsovertrædelser, der registreres i dag, bliver registreret med en fotovogn.

Det er kun Nordjyllands Politi, som har brugt data til at udpege tidsrum for indsatsen med fotovogne på baggrund af data om, hvornår der typisk sker hastighedsoverskridelser og uheld.

Det skal være forbudt at fiske med bundtrawl i det nordlige Kattegat.

Det mener i hvert fald regeringen, der netop har præsenteret sit bud på en række tiltag, der skal sikre fremtidens fiskeri i Danmark og en bedre beskyttelse af vores havmiljø.

Mere præcist er det omkring Natura 2000-området Den Kinesiske Mur, Kims Top og Hertas Flak, det skal gøres forbudt at fiske med bundtrawl.

Derudover lægges der op til at gøre det forbudt at fiske med bundtrawl i Bælthavet.

- Der er et akut behov for at forbedre tilstanden på havbunden i Bælthavet og Kattegat. Bundslæbende fiskeri har en negativ påvirkning på havbunden og bunddyrene og dermed hele den marine fødekæde. Det bidrager til, at havets dyr har sværere ved at søge føde og gyde og blive til sunde bestande, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) og fortsætter:

- Bestanden af Danmarks mindste hval, marsvinet, er mere end halveret på bare syv år. Torsken er stort set forsvundet fra de indre farvande. Vores hav har brug for handling. Derfor indfører vi nu et forbud mod bundslæbende fiskeri i Bælthavet og dele af Kattegat, der skal give vores havnatur og livet på havbunden ro til at komme tilbage.

Som en del af udspillet vil der blive iværksat kompenserende foranstaltninger målrettet de berørte fiskere, ligesom der lægges op til, at rettighederne til muslingefiskeri i de berørte områder opsiges med otte års varsel.

Hvis udspillet bliver til virkelighed, betyder det, at det vil være forbudt at fiske med bundtrawl i et 18.000 km2 stort område, hvilket svarer til 17 procent af de samlede danske havarealer.

CO2-afgift udsættes

Men udspillet, der indeholder 34 tiltag, betyder også, at fiskeriet nu officielt kan ånde lettet op. Den CO2-afgift, som både fiskere og følgeerhverv har harceleret over den seneste tid, bliver neutraliseret.

En af fiskernes store kritikpunkter har været, at de ikke har mulighed for at købe grønnere alternativer til den diesel, de bruger i dag.

Derfor vil regeringen med udspillet understøtte energieffektiviserende tiltag på fiskerfartøjer.

I den grønne skattereform, der ligger til grund for CO2-afgiften, er der afsat 391,5 millioner kroner til at kompensere fiskeriet, men med dagens udspil lægges der op til at afsætte yderligere 468,5 millioner kroner til kompensation.

Kompensationen dækker nu de afgifter, som det forventes fiskerne skulle betale i afgift fra 2025-2029.

Fra 2030, skal fiskerne betale 750 kroner i afgift per ton CO2 fra 2030.

Bare kom.

- Der forventes ikke noget af dig. Du skal ikke have en bestemt rolle. Du kan bare sidde og arbejde med det kreative - og bare være.

Sådan er budskabet fra 15-årige Katrine Boelt Jørgensen, som er blevet en fast del af en ny gruppe unge, der hver onsdag aften tager til Krea-cafe i frivilligcenter Rebild.

- Hvis jeg har lidt travlt i min hverdag, er det rart nogle gange bare at sidde og slappe lidt af med noget kreativt. Det giver mig en ro, siger Katrine Boelt Jørgensen, der bor i Støvring.

- Vi har brug for sådan et tiltag i Støvring, siger hun.

Væltede ind af døren

Krea-cafeen startede op 8. januar, og Kreaheltene, som står bag, blev væltet bagover, da de slog dørene op.

- Vi måtte hente flere stole og borde, og det var så dejligt, for det er modigt af de her unge, primært piger, som møder op, for mange kommer alene, siger Thit Asmussen, der er Kreahelt i Kreaheltene, som hører under Børneulykkesfonden.

Og netop det at komme alene er ”helt lovligt”. For Krea-cafeen er et tilbud til alle unge – også dem, der føler sig ensomme.

Tal fra MaryFonden og Epion fra 2023 viser nemlig, at mere end hver femte ung føler sig svært ensom. Og det vil Krea-cafeen, som også tilbydes andre steder i landet, gerne sætte fokus på.

- Vi vil være en hånd i ryggen og lære dem det med at gå ud og være social og skabe relationer, samt møde nye mennesker, det kan godt være en god oplevelse, siger Thit Aamussen.

Men mange har sat ind på området her, og stadig føler flere og flere unge sig ensomme, er det her tiltag ikke bare et sandkorn i mængden?

- Jo, det kan man sige. Der er jo mange tiltag, men man er nødt til at skyde med spredehagl, så man rammer så bredt som muligt, så der er tilbud til alle. Jeg kunne godt drømme om, at der også var drenge her, men jeg ved godt, det er noget andet at få drengene med, men jeg håber, det her kan gøre noget ekstra, siger Thit Asmussen.

Centerleder: Vi ser et behov

Kreaheltene har i flere år skabt kreative rum for indlagte børn og unge på hospitalerne. Blandt andet på Aaborg Universitetshospital og Himmerland Børnecenter. Det er erfaringerne fra hospitalerne, der har banet vejen for de nye krea-cafeer.

- Det gode ved at lave noget kreativt og samtidig være sammen i en gruppe er, at det ikke gør noget, hvis ikke man har så meget at sige. Man sidder stadig og er en del af fællesskabet, fordi man laver noget med de andre. Og så kan man byde ind, hvis man har overskud, siger Thit Aamussen.

Det er Frivilligcenter Rebild, der ligger lokaler til krea-caféen. Og det er der en særlig årsag til.

- Vi ser især et stort behov for sociale aktiviteter for børn og unge, der ikke har fundet deres plads i almindelige fællesskaber såsom idrætsforeninger og lignende. Det glæder os derfor rigtig meget, at den nye krea-café er blevet taget så godt imod, siger Christina Dige Rejkjær, centerleder hos Frivilligcenter Rebild i en pressemeddelelse.

Har fået flere venner

Selvom Katrine Boelt Jørgensen ikke kommer i Krea-cafeen fordi hun føler sig ensom - eller mangler nye venner, så har hun alligevel fundet et nyt fællesskab, hun vil holde fast i.

- Jeg har fået flere venner, og noget, jeg kan se til frem til hver onsdag, siger Matilde Boelt Jørgensen.

Krea-cafeen er gratis for alle unge og kræver ingen tilmelding.

Både Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar har gjort brug af den såkaldte rebreathe-metode, hvor rytterne indånder kulilte som et måleinstrument.

Men nu bliver systematisk brug af metoden forbudt.

Det bekræfter UCI i en pressemeddelse lørdag.

- UCI’s ledelseskomité har besluttet at forbyde gentagen indånding af kulilte (CO) i cykelsport. Forbuddet træder i kraft den 10. februar 2025 og har til formål at beskytte rytternes helbred. Gentagen eksponering for kulilte kan føre til både akutte og kroniske helbredsproblemer – såsom hovedpine, træthed, kvalme, svimmelhed og forvirring.

- I alvorlige tilfælde kan det udvikle sig til hjerterytmeforstyrrelser, kramper, lammelser og bevidsthedstab, lyder det.

Flere stjerner har stiftet bekendtskab med brugen af kulilte, og under sidste års Tour de France bekræftede både Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar, at de har gjort brug af kulilte.

Et nødvendigt skridt, mener præsident

UCI-præsident David Lappartient ser forbuddet som et naturligt skridt for at passe på rytterne.

- UCI tager et modigt – men nødvendigt – skridt ved at forbyde gentagen brug af kulilte. Vores prioritet er at beskytte rytternes helbred og sikkerhed, og dagens beslutning et stort skridt i den retning, siger han i pressemeddelsen.

Det er dog stadig tilladt af gøre brug af metoden under medicinsk behandling samt under opsyn af medicinsk personale.

Rytterne skal registrere i deres medicinske journal, hvis de inhalerer kulilte for at få en måling af hæmoglobinmassen.