Nu er der klarhed over, hvorfor det endte som det endte.

Lørdag kom en 22-årig mand alvorligt til skade i forbindelse med en eksplosion under et kemishow på Tønder bibliotek, som Aalborg Universitet stod bag. Her eksploderede en glasflaske i hånden på den 22-årige studerende, som udførte forsøget.

Kim Lambertsen Larsen, som er institutleder for Institut for Kemi- og Biovidenskab på Aalborg Universitet fortalte søndag, at det var det klassiske forsøg Ånden i Flasken, som var gået galt. Dengang viste han dog ikke, hvorfor forsøget pludselig var endt med en eksplosion.

- Når man har sådan en kemisk reaktion, så udvikles der gasser, og så vil trykket stige. Hvis gassen ikke kan komme ud, så sprænger beholderen. Det er hvad, vi har observeret, der er sket, men vi ved ikke, hvorfor gassen ikke kunne komme ud, konstaterede Kim Lambertsen Larsen søndag.

Nu er han imidlertid blevet klogere på, hvad årsagen var.

- Der er desværre blevet brugt en forkert flaske til forsøget. Der blev brugt en flaske med skruelåg fremfor en flaske med korkprop, og det var skyld i, at gassen, der udvikles ved forsøget, ikke kunne komme ud af flasken, hvilket førte til eksplosionen, forklarer institutlederen.

Korkproppen er nemlig en sikkerhedsforanstaltning, da gassen kan skubbe den ud, så det ikke ender galt.

Fejl under oplæring

Det er under en oplæringsproces, at fejlen er sket. På hvilket tidspunkt er ukendt, men herefter er forsøget blevet lavet med den forkerte flaske.

- Det er desværre blevet praktiseret i længere tid. På et eller andet tidspunkt er der blevet skiftet protokol, men vi ved ikke hvornår eller hvordan, og det er selvfølgelig superuheldigt, konstaterer institutlederen.

Udover den 22-årige kom tre børn lettere til skade. De to af børnene blev kørt til behandling på sygehuset, mens det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

Den 22-årige, der kom mest alvorligt til skade, fik glas i hånden og måtte syes og have hænderne i gips.

- Det ser heldigvis ud til, at der ikke er sket skade på nerverne, så der er god mulighed for, at han vil få følelsen tilbage i hænderne, og han er ved godt mod, lød det fra Kim Lambertsen Larsen søndag.

Tager ansvaret

Efter ulykken var Kim Lambertsen Larsen hurtigt ude at sige, at man var dybt berørt af ulykken, og at sikkerheden altid er det vigtigste. Derfor vil institutlederen gennemgå alle forsøgene og få kigget på oplæringen.

- Vi skal i gang med at rekonstruere, have selvtilliden tilbage og være 100 procent sikre på det, som vi laver. Der går i hvert i fald nogle måneder, før vi skal ud igen, påpeger han.

Institutlederen fortæller, at man derfor vælger ikke at gennemføre de resterende kemishows før processen er afsluttet.

Flere ikke-vestlige indvandrermænd er i arbejde end danske mænd.

I hvert fald er det tilfældet i flere nordjyske kommuner, når man kigger på den procentvise beskæftigelse.

Det skriver SMVdanmark i en ny analyse.

I otte kommuner i Danmark - heriblandt Morsø, Rebild og Vesthimmerland - er flere ikke-vestlige indvandrermænd i arbejde end danske mænd.

Der er i reelle tal flere danske mænd i arbejde i kommunerne. Men beskæftigelsen er højere i procent, når man kigger på ikke-vestlige indvandrermænd i arbejde. I de tre nordjyske kommuner er der henholdsvis 3,5-, 1,8-, og 0,9 procentpoint flere ikke-vestlige indvandrermænd i forhold til danske mænd.

- Gruppen af ikke-vestlige indvandrere har desværre tidligere generelt haft en svag arbejdsmarkedstilknytning. Men de seneste år er der sket en ændring, hvor beskæftigelsen for denne gruppe er steget markant. Det er virkelig positivt, siger Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark i en pressemeddelelse.

Holder hånden over beskæftigelse

Det er henover de seneste 10 år, at der er sket en meget stor fremgang. Fra 2014 til 2024 er andelen for ikke-vestlige indvandrermænd i job steget fra 42 procent til 59,1 procent på landsplan. Samtidig er tallet for ikke-vestlige indvandrerkvinder steget fra 33,4 procent til 48 procent.

Derfor er ikke-vestlige indvandrere dem, der har den største beskæftigelsesfremgang, og det kommer særligt en række udkantskommuner til gode.

I analysen fremhæver SMVdanmark særligt Thisted, Vesthimmerland og Hjørring. For i disse kommer trækker de ikke-vestlige indvandrere beskæftigelsen op, selvom befolkningstal og beskæftigelse går tilbage.

Eksempelvis i Hjørring er antallet af fuldtidsbeskæftigede i Hjørring faldet med 108 personer de seneste ti år. I samme periode er antallet af ikke-vestlige indvandrer i job steget med 550 personer.

- Uden ikke-vestlig indvandring ville mange kommuner have stået overfor at skulle håndtere en voldsom tilbagegang i beskæftigelsen. Særligt i flere udkantsområder gør det sig gældende. Ikke-vestlig indvandring er i dag en helt afgørende forudsætning for vækst og udvikling i lokalsamfund uden for de større byer, siger Thomas Gress og fortsætter:

- Nu er der en vigtig opgave for kommunerne og for samfundet som helhed i at fastholde denne gruppe på arbejdsmarkedet og naturligvis gerne løfte beskæftigelsesgraden yderligere.

Svømmeren Helena Rosendahl Bach havde et succesfuldt OL i Paris, men nu må hun sætte farten lidt ned i en periode.

For nylig brækkede hun halebenet, da det gik galt under et træningspas.

- Vi skulle lave en øvelse på land, hvor vi skulle træne vores eksplosivitet. Jeg skulle lave et hop på en måtte, og da jeg så lander, glider den under mig.

- Jeg er jo bare drønuheldig, fortæller Helena Rosendahl Bach til Ugeavisen.dk.

OL-svømmeren er dog ikke blevet tvunget til at holde en lang pause. Selvom hun har smerter, er hun allerede begyndt at træne igen, fortæller hun til mediet.

Satser på VM-deltagelse

Det er også vigtigt med sigte på kortbane-VM i Ungarn i december, som Helena Rosendahl Bach fortsat regner med at deltage i.

Ved OL i Paris var det tæt på at blive til en medalje på favoritdistancen 200 meter butterfly, men hun endte akkurat uden for podiet med en fjerdeplads. Hun lagde dog ikke skjul på, at hun var meget stolt af resultatet.

Hun sluttede legene med at bære den danske fane ind på Stade de France under afslutningsceremonien.

Tidligere på året vandt hun sølv ved VM – Danmarks første VM-medalje i svømning siden 2017.

Her bor Spasser-Puk, står der på døren til lejligheden i Søndergade i Aalborg.

Døren føles som en fængelsesport, selvom Puk Søby selv kan åbne den. Problemet er, at hun ikke selv kan komme ud af lejligheden.

Hun er spastisk lammet, og det betyder, at hun skal bruge hjælp til det meste, både inden for og uden for hjemmet.

- Det er mit hjem, men det er også mit fængsel. Jeg kan ikke komme ud uden hjælp, siger 35-årige Puk Søby.

Hun er bevilget 15 timers ledsagelse ud af hjemmet om måneden og daglig støtte i hjemmet på bestemte tidspunkter.

- Jeg er værre stillet end en, der sidder i fængsel. For de må komme ud en time om dagen, og jeg må i realiteten kun komme ud 32 minutter om dagen.

Sagsbehandler sidder 300 kilometer væk

Hen over sommeren har Puk Søby været til koncert med både Magtens Korridorer og Kato, for hun elsker at gå til koncerter, i biografen, ses med venner og dyrke motion med hjælpemidler.

Men koncerterne har kostet en stor del af hendes ledsagertimer, så ofte må hun nøjes med kreaprojekter og besøg af vennerne inden for hjemmets hvide vægge.

Men heller ikke her rækker timerne langt.

- Hjælpen er i skemaer og de tæller skunder. Når de ikke er her, så skal jeg ringe og sige, at jeg skal tisse, og det er nu. Så kommer der en om 40 minutter, så det hele bliver sat på standby, fordi man skal vente. Det er virkelig ikke særlig nemt at holde sig. Jeg sidder og krydser ben, siger Puk Søby.

Ud over at kunne gå på toilettet, når hun vil, drømmer hun også om selv at være med til madlavning, at komme i seng og stå op, når hun har lyst, og hyppigere bade og tøjvask.

Derfor ønsker hun sig brændende en BPA-ordning. Hvor hun har en hjælper ved sig 24 timer i døgnet.

- De bliver nødt til at se på mennesket i det her. Jeg beder ikke om noget, jeg ikke har brug for. Jeg beder bare om et rigtigt liv.

Det samme mener Puks veninde, der flere gange har måttet hjælpe Puk, blandt andet da Puk med hjælp fra to venner tog på Langelandsfestival.

- Jeg mener helt bestemt, at det skriger til himlen, at Puk har brug for mere hjælp, end hun får, siger Karoline Marie Kjær Nielsen.

Puk har fået afslag på BPA-ordningen.

Det er Brøndby Kommune, hvor Puk er født, der er ansvarlig for bevillingen. Trods fuldmagt fra Puk vil kommunen ikke stille op til interview og svare på vores spørgsmål.

Ankestyrelsen har ikke fundet mangler i kommunens håndtering af sagen, men hos patientforeningen CP Danmark er de ikke tilfredse med den generelle hjælp til deres unge medlemmer. De mener, de unge udviklingshæmmede fanget af den punktvise hjælp.

- Hvis det er klokken 21.30, det passer hjemmehjælpen at komme forbi og lægge dig i seng, så kommer du i seng klokken 21.30. Og der er altså ikke ret mange yngre eller ældre mennesker, der synes, det er sjovt at blive puttet klokken halv ti, siger Mogens Wiederholt, der er direktør i CP Danmark.

Han mener, det er uværdigt, at unge mennesker som Puk skal være så isoleret i hjemmet, og han oplever, at færre og færre medlemmer får en BPA-ordning til hans store ærgrelse.

Puk drømmer om et friere liv med færre tidsskemaer og stopure.

- Jeg vil bare gerne leve flydende – selv bestemme, hvornår jeg skal op, og hvad jeg skal i dag, og være spontan. Jeg vil virkelig gerne være spontan, siger Puk Søby.

Som vognmand har Heine Blach Jensen fragtet tusindvis af containere med gods rundt i Europa. Det er oftest sket på hængeren efter en lastbil, men sådan skal det ikke være fremover.

I hvert fald ikke, hvis det står til den nordjyske vognmand, som også kan skrive opfinder på cv'et.

- Hvorfor er godset egentlig ikke på jernbanen?, spurgte Heine Blach Jensen på et tidspunkt sig selv, da han kørte på motorvejen mod Kolding og blev overhalet af et godstog, der kørte på skinnerne parallelt med E45.

Det spørgsmål blev afsæt til en idé, som Heine Blach Jensen har arbejdet videre med i over 10 år, og som nu er på et stadie, hvor den kan revolutionere transportsektoren.

- Det er en sektor, som traditionelt har haft svært ved at lave CO2-reduktioner, og når vi så kan vise et CO2-neutralt alternativ, så er det for mig at se en verdensnyhed, siger Heine Blach Jensen, som i 20 år har været direktør for Nordjysk Transport Service og desuden er stifter af virksomheden Safe Green Logistics, der har base i Vodskov.

Se indslaget her:

'En brændende platform'

Safe Green Logistics har over det seneste årti brugt omkring 80 millioner kroner på at udvikle et system, som gør det nemt og hurtigt at flytte containere fra en lastbilhænger til en togvogn eller den modsatte vej. En løsning, den nordjyske virksomhed har fået patent på.

- Store dele af døgnet ligger jernbanesporene øde og bliver ikke brugt. Dem kan vi nyttiggøre ved at flytte en større del af godstransporten fra vejene over på jernbanen, siger Michael Svane, som er bestyrelsesformand ved Safe Green Logistics, og uddyber:

- Vi står med en brændende platform. Den seneste fremskrivning siger, at vi i 2035 har 3,5 millioner biler på vejene i Danmark. Vi bruger allerede omkring 30 milliarder kroner om året på at holde i kø, så vi har løsningen, der kan lette presset på vejene til gavn for dem, der skal til eller fra arbejde.

Ifølge Safe Green Logistics kan deres system fjerne flere tusinde lastbiler fra motorvejene, hvis det bliver tilgængeligt for flere at transportere gods via jernbanenettet.

Se containeren blive flyttet fra lastbil til togvogn:

Gode perspektiver

Kenn Steger-Jensen, der er professor i logistik ved Aalborg Universitet, vurderer, at transportsektoren kan reducere sin CO2-udledning med 60 til 70 procent ved at flytte godstransporten på tværs af regioner fra lastbiler til tog.

- Hver gang man skifter mellem transportformer, så lider man af, at det koster penge og tager lang tid. Her har Safe Green Logistics lavet en teknologisk løsning, der sikrer, at man kan gøre det hurtigere, siger Kenn Steger-Jensen.

Selvom løsningen til hurtigt at flytte containere mellem lastbilhængere og togvogne bliver udbredt, så bliver vognmænd fremover ikke overflødige. Tværtimod, mener Kenn Steger-Jensen.

- Teknologien sidder på vognmandens lastbil. Det betyder, at de er en del af løsningen og ikke en konkurrent. Perspektiverne i projektet er rigtig gode, men det kræver en masse medspillere, hvis man skal have det til at fungere i praksis, siger professoren.

Heine Blach Jensen har indtil videre fået støtte fra EU til sit projekt, som han nu - efter mere end 10 års flid - er klar til at rulle ud.

- Nu håber jeg, at erhvervslivet og politikerne træder i karakter og hopper med på vognen, siger han.