På bare ét trawltræk i den bløde mudderbund i Kattegat dør omkring 12 procent af de eksisterende bunddyr, som har afgørende betydning for fødekæden og det samlede økosystem i vores farvande.

Det fortalte miljøminister Magnus Heunicke forleden, da han præsenterede regeringens planer for fremtidens fiskeri.

- En af de store presfaktorer på torskens, marsvinets, edderfuglens og andre arters fødegrundlag er fiskeri med bundslæbende redskaber, som slæbes hen over havbunden. Derfor er det helt afgørende at få stoppet bundtrawl i de sårbare områder, vi her udpeger, sagde ministeren på et pressemøde.

En melding, som Jonas Kaagh lyttede til med stor undren.

For det er hans erhverv som hummerfisker, som ministeren vil have stoppet.

- Det gør ondt i maven

- Det gør da ondt i maven at høre det, for kan vi ikke få lov til at fortsætte med hummerfiskeri på Læsø, så betyder det øens død rent ud sagt, fortæller Jonas Kaagh.

Så godt som samtlige af de jomfruhummere, som han og kollegerne hiver i land på Læsø, bliver fanget i netop det område, som regeringen nu foreslår skal gøres til trawlfri zone.

Området ligger i det østlige Kattegat og kommer til at følge havgrænsen til Sverige – fra Læsø til Anholt og kommer blandt andet til at dække det eksisterende habitatområde ’Kims Top og den Kinesiske mur’.

- Hummerfiskeriet er hundrede procent bundtrawlfiskeri.

- De kan kun fanges med trawl

Det slår formanden for Læsø Fiskeriforening, Thomas Christensen, fast.

- Hummerne bor jo på bunden, og de kan kun fanges med trawl, hvis vi taler erhvervsfiskeri. Vi kan ikke skifte trawlet ud, det vil være en illusion at tro det - og noget man siger, når man ikke har forstand på det, siger Thomas Christensen.

I dag er der forbud mod fiskeri med de såkaldte bundslæbende redskaber i områder på i alt 4.864 kvadratkilometer, planen er ifølge miljøministeren at udvide arealet til at blive fem gange så stort.

En katastrofe for Læsø

Det er planer, som får sindene i kog på Læsø.

For her betyder fiskeriet arbejdspladser og liv på øen.

Og netop jomfruhummerfiskeriet er af stor betydning.

- Det er en katastrofe for Læsø. Det er et af de steder, vi fanger rigtigt mange jomfruhummere, og dermed grundlaget for, at vi har en fiskeindustri med rigtigt mange arbejdspladser, lyder det fra Finn Mikkelsen, der er formand for Læsø Fiskeindustri.

- Vi er gidsler i en kamp, hvor vi taber til miljøet, og det er os, der skal betale prisen for, at man ikke har haft styr på miljøet i mange år, tilføjer han.

Tæt på kollaps på havbunden

Anderledes ser man på det i Miljøministeriet.

- Vi har rapporter, der siger, at vi er tæt på kollaps også i Kattegat, så det er præcis de områder, vi beskytter. Vi har store sammenhængende områder med enestående havnatur, som vi kun kan beskytte, hvis vi ikke ødelægger det med bundtrawl, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Regeringens seneste fiskeriudspil, der blandt andet indeholder stop for bundtrawl i et væsentligt større område end i dag, er ifølge ministeren blot første skridt i målsætningen om at beskytte havmiljøet.

Planerne er på sigt at øge arealet, hvor bundtrawl er forbudt til at dække mere end 27 procent af det danske havareal.

Overveje at fiske fra Norge

Det nye politiske udspil får Læsø-fiskeren Jonas Kaagh til at ryste på hovedet.

- Jeg forstår det ikke, for politikerne siger, at de vil hjælpe udkantsdanmark, men det gør man ikke på den måde. Tværtimod. Jeg må se, om jeg kan finde noget andet at lave her på Læsø, ellers må jeg rejse til Norge for at fortsætte med at fiske - og ja, må så sælge huset på Læsø og flytte, siger Jonas Kaagh.

Donald Trumps melding, der kom onsdag dansk tid om Gaza, har sendt chokbølger gennem hele verden - også i Nordjylland.

Præsidenten mener nemlig, at Gaza kan blive 'verdensklasse' under amerikansk overtagelse. Et sted, der bliver 'dejligt' for 'hele verdens folk'.

Det er dog langt fra alle, der er enige præsidentens udsagn.

- Det første, jeg tænkte, var, at det var noget af en udtalelse. Manden vil jo overtage hele verden. Det begyndte med Grønland, så Palestina, hvad bliver det næste, lyder det fra Ashraf Darwich.

Han er 42 år og kom fra Palestina til Aalborg som 6-årig tilbage i 1988.

Mange følelser i spil

Da han hørte Donald Trumps udtalelse om hans hjemland, blev han som mange andre meget chokeret.

- Det er ikke en rar følelse. Det er afmagt og vrede. Det gør ondt, og det sårer virkelig.

- Jeg føler mig vred, og jeg føler mig frustreret over det. Jeg kan forestille mig, at det er nøjagtige samme følelse, som bedsteforældrene i dag havde under 2. verdenskrig. Dengang de oplevede, at tyskerne kom op og sagde, at Danmark nu var deres, siger Ashraf Darwich.

Nyheden vækker generelt mange følelser i Ashraf Darwich, der er træt af at høre om krig og folk, der dør rundt omkring i verden.

- Jeg ønsker, at det med at slå folk ihjel, det stopper. Jeg ønsker ikke nogle døde nogle steder, hverken israeler, palæstinenser, ukrainer, russere, eller hvor der er krig i verden, jeg synes, det skal stoppe. Det er for meget, og det er nok nu, konstaterer han.

Da han stod ved togskinnerne, var han mere end klar til at slutte sit liv.

Han forestillede sig, hvordan toget ville passere, alt ville sortne, og han ville få lettet den trykken, som han følte for brystet.

Kenny Andersson var 19 år og var netop blevet smidt ud hjemmefra på grund af uoverensstemmelser i familien.

Familiens hus lå bag ham, og han følte sig lille, utilstrækkelig og ikke mindst uønsket.

Det kunne være lige meget, hvis han forsvandt.

35-årige Kenny Anderssons ungdomsår var turbulente og præget af dårligt selvværd. Han skulle samtidig finde sig til rette i sin seksualitet.

Som teenager fandt han et fællesskab foran computerskærmen, men det var først til en AaB-kamp i 2016, at han for første gang fik følelsen af at være en del af noget større.

Nu vil han viderebringe budskabet om, at det er okay at afvige fra "det normale".

Han har selv følt sig anderledes og prøvet, at tunge, svære og dystre tanker i perioder har overtaget.

Det skete første gang, da han var 12 år.

En stjerne?

Kenny Anderssons mor døde efter længere tids sygdom i 2002. Hun havde kræft.

- Det føltes som en hård start på livet, indleder Kenny Andersson med et nervøst grin – som for at lette stemningen – da han tager hul på snakken om den modstand, han er blevet mødt af.

Han kunne ikke rumme tanken om at leve uden sin mor, der "var fantastisk":

- Hun betød alt for mig, siger han.

Afsavnet til hende skabte et tomrum i Kenny Andersson, som han først sent i sit liv har formået at sætte ord på.

Han er lige nu aktuel i TV 2 Sporten-dokumentaren ’Mere end en klub’, der følger en række superligaklubfans som ham selv.

Fodboldklubben AaB’s betydning vender vi tilbage til – for den kom først senere ind i Kenny Anderssons liv.

Han er oprindeligt født og opvokset i Sverige. For knap 15 år siden flyttede han så til Aalborg, indtil han for et par år siden rykkede mod Kolding.

Et par gange om ugen passer han et rengøringsjob og nyder ellers at bruge sin tid som frivillig i køkkenet hos Café Paraplyen i centrum af Kolding.

Her møder TV 2 ham ved et af hjørnebordene, hvor flere stamgæster passerer.

- Han er en stjerne, siger en af dem og placerer en anerkendende hånd på Kenny Anderssons skulder.

Men sådan har han langt fra altid følt sig.

Selvmordsforsøget

Kenny Andersson mærkede, hvordan hans mors død ikke kun satte sig i ham selv, men også i hans far og søskende.

Særligt ham og faren havde flere sammenstød, og bølgerne gik til tider højt.

Han søgte derfor tilflugt i sit eget spilunivers, som han skabte foran computerskærmen.

Men da han som 19-årig for anden gang blev smidt ud hjemmefra, kunne han ikke styre de mørke tanker, der tit tog over i det unge sind.

- Jeg følte mig ikke særlig meget værd, siger han.

Da han stod på det mørkeste sted i sit liv ved togskinnerne, var der dog alligevel noget, der fik ham tilbage til virkeligheden.

I sit hoved hørte Kenny Andersson sin afdøde mors stemme, der bad ham om ikke at give op.

Kort tid efter tog han beslutningen om at flytte til England for at begynde sit liv på en frisk.

Men det skulle vise sig, at der ventede ham mere modstand.

Drenge var forelskede i piger

Kenny Andersson følte sig aldrig rigtigt hjemme i det års tid, hvor han boede i England.

Tværtimod var hans krop og sind konstant i fight or flight mode.

Det var som om, at han først i 20’erne skulle finde sig selv. For hvem var Kenny Andersson egentlig?

Han har svært ved at huske, hvornår og hvordan han fandt ud af, at han var til mænd.

I sin opvækst og unge år beskriver han det som en selvfølge, at han blev forelsket i pigerne fra klassen.

- Det gjorde man jo bare som dreng, siger han.

Men i sine sene teenageår – nok omkring 16-17-års alderen – stod det klart for ham, at han var tiltrukket af mænd. Han havde altid følt sig ”lidt anderledes”.

I tiden efter, han blev smidt væk hjemmefra, udforskede han derfor sin seksualitet, men han var ikke åben omkring det, og det foregik ofte i det skjulte.

- Jeg havde brug for nærvær og kærlighed, siger Kenny Andersson.

Ifølge ham førte det til, at han også blev seksuelt misbrugt af ældre mænd, og at han ofte havde svært ved at sige fra.

Indtil han tog beslutningen om at flytte til Danmark.

Svensker i Danmark

I 2010 flyttede Kenny Andersson til Aalborg.

Her havnede han efter nogle år på et kollegie, der lå tæt på stadionet, hvor fodboldklubben AaB spiller.

Han holdt med svenske Helsingborgs IF og engelske Manchester United og havde aldrig interesseret sig for dansk fodbold.

Hvorfor skulle han det, når nu han var svensker?

Men i forbindelse med hjemmebanekampene hørte han ofte de begejstrerede fans, der nærmede sig stadion.

Kenny Andersson besluttede sig derfor for at tage på Aalborg stadion, og han blev med det samme grebet af stemningen.

Her følte han, at han var en del af et fællesskab, og for en stund var han bare til – uden at skulle forholde sig til alt det svære.

- På stadion kunne jeg bare være den, jeg er, siger han.

Selvom han begyndte at hvile i sin seksualitet, krævede det tilløb, før han turde offentliggøre den for omverden.

Facebookannonceringen

Kenny Andersson sprang for nogle år siden ud via et opslag på Facebook.

- Tak Gud, at du er homoseksuel. Jeg troede, at du var venstrehåndet, lød hans fars humorfyldte kommentar på opslaget.

Familien havde i mellemtiden klinket skårene fra barndommen, og de fortalte ham, at de langt fra var overraskede over hans udmelding.

De accepterede ham for den, han var – og er.

I dag beskriver Kenny Andersson, at han har et godt forhold til sin familie.

Og hans fars måde at bruge humoren til at håndtere det tunge og svære genkender Kenny Andersson i sig selv.

Lettere at grine end at græde

Kenny Andersson har altid været ham, der i et selskab er kommet med en sjov kommentar for at lette stemningen.

- Jeg har nok følt, at det var nemmere at grine ad ting i stedet for at blive ked af det, siger han.

Flere gange har selvmordstankerne banket på døren, men det er altid lykkedes ham at stoppe dem igen. Heldigvis.

Da kommunen for syv år siden tilbød ham et selvværdscoachingforløb, var han ikke i tvivl om, at det var noget for ham.

Det var et samarbejde mellem Aalborg kommune og AaB, i lokalerne hvor klubben har til huse.

På gangene stødte han på nogle af AaB-spillerne og fik anerkendende smil og nik med på vejen.

- Jeg blev mødt som et menneske og ikke en, der altid skrabede bunden.

Han føler i dag, at han har formået at skabe en bedre balance mellem grin og alvor, og at han har fået en større tiltro til sig selv og sit værd.

Det tilskriver han blandt andet kurset.

- Jeg er også blevet meget bedre til at vende de negative tanker til noget positivt, siger Kenny Andersson.

I virkeligheden skete der allerede noget positivt i 2012.

Tryghed

Kenny Andersson og Kenni Pedersen mødte hinanden gennem et online spilfællesskab. Venskabet spirede, indtil de mærkede en gensidig kemi, der siden førte til, at de fandt sammen.

For fem år siden faldt Kenny Andersson på knæ og spurgte sin partner, om han ville giftes med ham. Han sagde ja.

- Jeg har svært ved at forestille mig et liv uden Kenni. Han er min tryghed, fortæller han.

Hvor han tidligere har holdt sin seksualitet mere i det skjulte, hviler han i dag i at stå to mænd sammen og holde i hånd på stadion.

Kenny Andersson håber, at det kan sende et budskab til andre, der føler, at de afviger fra "det normale".

Men én ting frustrerer ham, når han er på stadion med Kenni Pedersen ved sin side.

"Homo"-tilråb

Ved hjørnebordet på Café Paraplyen ændrer Kenny Anderssons ansigt karakter, da han fortæller, at ord som ”bøsserøv”, ”homosvin” og ”svans” ifølge ham fortsat bliver slynget ud af tilskuere på lægterne.

Ordene har aldrig været direkte henvendt ham. Han har opfattet dem som en slags tilråb, som frustrerede fans har rettet mod enten dommere eller spillere på banen.

En undersøgelse fra Dansk Boldspil-Union (DBU) fra 2020 viser, at han langtfra står alene med den oplevelse.

Knap halvdelen – 44 procent – af homoseksuelle i fodboldmiljøet svarede, at de jævnligt eller ofte oplevede diskriminerende sprogbrug i sporten.

Kenny Andersson mener, at problemet er, at fodbold for nogle associeres med stereotypen af at være ”en stærk, rigtig og heteroseksuel mand”.

- Det er et problem, hvis nedværdigende ord til kampene rammer homoseksuelle, der tager det til sig og bliver kede af det, siger han.

Han frygter, at en udpræget ”machokultur” i fodboldverdenen kan få folk, der ikke er heteroseksuelle, til at føle sig uvelkomne på stadion.

Efter at have slået det på plads letter han stemningen ved at indkapsle sit budskab med et mere lummert smil:

- Vi og jeg skal have lov til at købe hotdogs på stadion og sige, at "jeg kan godt lide pølser".

Se fjerde afsnit af ’Mere end en klub’ onsdag klokken 20 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

 Få uger inden årsskiftet måtte affaldsselskabet Nordværk kaste håndklædet i ringen.

De kunne ikke følge med efterspørgslen på asbestposerne bigbags. 1. januar trådte der nemlig nye regler i kraft, som betyder, at asbestaffald skal håndteres mere omhyggeligt.

Nu er der endelig udsigt til, at man igen kan få udleveret en bigbag, lyder det onsdag i en pressemeddelelse.

Takker for forståelse

Nu kan de nordjyske borgere, som eksempelvis ligger inde med afmonterede eternitplader, nemlig ånde lettede op igen. Fra og med 5. februar er de eftertragtede skraldeposer igen på hylderne hos Nordværk.

 - Vi vil gerne takke for den forståelse, vi har mødt fra borgernes side af. Vi er glade for at have bigbags på lager igen, og vi vil endnu engang opfordre til tålmodighed, da der kan opstå stor efterspørgsel på bigbags, som kan skabe lidt mere ventetid på udlevering og afhentning, lyder det fra Julie Ebak, der er chef for Nordværks division for genbrug.

Afslutningsvist oplyser Nordværk, at man skal bestille poserne på deres hjemmeside, hvorefter de skal hentes.

Henning Pedersen og Ove Elfving blev onsdag hyldet af Nordjyllands Politi på politistationen i Hobro.

Grunden til at de to herrer modtog både chokolade og fine ord fra Jesper Bøjgaard Madsen, der er chefpolitiinspektør i Nordjyllands Politi, er, at de tilbage i december sidste år var med til at redde deres 80-årige kvindelige nabo ud af en brændende villa.

Der var nemlig gået ild i køkkenet i kvindens toplansvilla på Wilh. Jensensvej i Hobro, og det opdagede naboerne.

- Ove kom over og sagde, at det brændte ved vores nabo Kirsten, så vi skyndte os ud, og vi løb derover, hvor vi kunne se, at der var brand i køkkenet, forklarer 72-årige Henning Pedersen.

Fik Kirsten ud af vinduet

De to naboer forsøger efterfølgende at få fundet en stige, som de kan bruge til at hjælpe naboen Kirsten ud af huset.

- Den første stige var ikke lang nok, men så sagde Kirsten, at der lå en lang stige bag huset, fortsætter Henning Pedersen.

Selvom stigen ikke stod helt solidt plantet i jorden, så fik Henning Pedersen og Ove Elfving i samarbejde hjulpet naboen Kirsten ud af vinduet.

- Vi kunne godt se, at det var farligt, og at vi skulle have hende ned hurtigst muligt. Vi fik hende ned, inden brandvæsnet kom, forklarer Henning Pedersen.

Modtager hyldest

De to naboers mod og handlekraft er årsagen til, at Nordjyllands Politi onsdag valgte at hylde Henning Pedersen og Ove Elfving.

- Vi er selvfølgelig utrolig glade for, at der er nogle, som værdsætter vores arbejde, men vi tænkte ikke på andet, end at vi skulle have Kirsten ned, lyder det fra Henning Pedersen.