Strandby-ulykke: Ambulance-reddere blev også syge
Foto: TV2 Nord
Ulykken på en kutter i Strandby, der kostede to mennesker livet og invaliderede to, fik også konsekvenser for ambulancefolk, skriver 3F.
Omfanget af den ulykke på Strandby Havn, som er skyld i at to mænd døde i lasten på en fiskekutter fyldt med rådne fisk og farlige gasarter, og to andre blev invalideret for livet gik også ud over de ambulancefolk, der blev kaldt til stedet.
Det fremgår af en artikel, som fagbladet 3F har skrevet efter samtale med tre Falckreddere fra Frederikshavn, der også fik det dårligt efter at have indåndet luften omkring kutteren, der var indhyldet i svovlbrinte og giftige gasarter.
På vej til sygehuset i ambulance med de omkomne fik Falckredder Preben Tougaard mere og mere hovedpine og kvalme.
[cke_placeholder_file:{"type":"video","caption":"Se%20Nicks%20historie%20her.","id":"51996","alignment":"left"}]
- Senere måtte jeg lægge mig på grund af hovedpinen og kvalmen. Det skyldtes lugten, siger han til Fagbladet 3F.
Næste morgen var symptomerne aftaget, og de var væk ved middagstid næste dag. Preben Tougaard har ikke efterfølgende haft ubehag.
[cke_placeholder_file:{"type":"video","caption":"Se%20Eriks%20historie","id":"52012","alignment":"right"}]
Paramediciner Niels-Børge Bang, der også blev på kajen, var utilpas et døgn efter dødsulykken.
- Under og efter turen med ambulancen til sygehuset havde jeg meget hovedpine og kvalme. Det havde jeg i cirka et døgn efter hændelsen. Men efterfølgende har jeg ikke haft mén, siger han.
Den unge pumpemand, Nick Vejle, og Falckredder Erik Schack er begge blevet nægtet erstatning af både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen efter ulykken.
Nick Vejle har store problemer med konstante smerter og nedsat førlighed. Oveni har han mistet evnen til at tale.
Erik Schack fik kort efter ulykken flere blodpropper i hjernen, og han er i dag lam i venstre side og kæmper med en smadret økonomi og selvmordstanker.
Deres historier fortalt i en række indslag her på TV2 Nord har fået seere fra Frederikshavn til at starte en privat indsamling til fordel for Nick og Erik.
Årsagen er, at deres dagpenge udløber til januar.