Der er mangel på mandskab til at bemande de nordjyske ambulancer. Det betyder, at patienter i nogle tilfælde må vente længere på hjælp.
- Vi oplever, at der en gang imellem går lidt lang tid, før vi kan få vores ambulancer ud på stedet.
Sådan lyder meldingen fra sygeplejerske Søren Bach Baisgaard, der er fællestillidsrepræsentant for de cirka 35 sygeplejersker på Region Nordjyllands AMK-vagtcentral, som tager imod alarmopkald fra borgere i regionen.
Region Nordjylland mangler ambulancereddere og har i øjeblikket otte ubesatte stillinger i ambulancetjenesten. Det gør, at ambulancerne ikke altid kan bemandes og derfor må blive holdende i garagen.
Har du oplevet at vente længe på en ambulance?
Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.
Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.
I september var det tilfældet for omkring hver femte ambulance i Region Nordjylland, viser en aktindsigt, TV2 Nord har fået.
- Når man møder ind til, at man over det næste døgn måske mangler mellem 14 og 18 ambulancer, så får man lidt ondt i maven og overvejer måske lige en gang ekstra, hvad der kan komme til at ske. Har jeg rent faktisk de biler, der skal til for, at jeg kan hjælpe borgerne?, siger Søren Bach Baisgaard.
Region Nordjylland oplyser i en mail til TV2 Nord, at det samlet set ikke er hver femte ambulance, der er ude af drift.
"Det er retteligt kun gældende for Den Præhospitale Virksomhed, hvorfor det samlede antal ambulancer ude af drift i løbet af et døgn er mindre på tværs af hele regionen," skriver Region Nordjylland.
'En bagside af medaljen'
Region Nordjylland opfylder overordnet de servicemål, der er fastsat på det præhospitale område.
- I forhold til kørsel A-målene er vi så at sige i mål, men der er en bagside af medaljen. Vi kommer ikke lige så hurtigt frem til de patienter, der haster mindre. Jeg oplever det selv og hører også fra mine kolleger, at det er oftere end tidligere, ambulancerne ikke kommer hurtigt nok frem, siger Søren Bach Baisgaard.
Servicemål
De politisk fastsatte servicemål i Region Nordjylland ser således ud:
Kørsel A (Ambulancekørsel med udrykning (blink og horn), som anvendes ved akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst og ved trussel på førligheden)
Servicemålet opgøres som første professionelle præhospitale enhed på stedet, og opgøres for hele Region Nordjylland én gang årligt.
Andel fremme indenfor 10 minutter: 67 procent
Andel fremme indenfor 15 minutter: 90 procent
Andel fremme indenfor 20 minutter: 97 procent
Kørsel B (Ambulancekørsel uden udrykning, som anvendes ved akut og alvorlig, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst)
Servicemålet opgøres som første ambulance på stedet, og opgøres for hele Region Nordjylland én gang årligt.
Andel fremme indenfor 15 minutter: 50 procent
Andel fremme indenfor 30 minutter: 93 procent
Pia Buus Pinstrup (K), som er formand for Udvalg for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Nordjylland, ved godt, at det præhospitale område er presset.
- Hele sundhedsvæsenet er under pres, så der er mange medarbejdere, der oplever at have en presset hverdag. Jeg anerkender, at sygeplejerskerne på AMK-vagtcentralen også har det, fordi vi oplever en stigning i antallet af alarmopkald, siger hun.
Hun hæfter sig dog ved, at servicemålene for de mest akutte kørsler bliver opfyldt.
- Der er ingen tvivl om, at vi prioriterer, at de mest syge skal have hjælp hurtigst. I Region Nordjyllands budget for næste år har vi dog også afsat 2,5 millioner kroner ekstra til kørsel D, som er den liggende patienttransport uden udrykning, siger Pia Buus Pinstrup.
Har frustrerede borgere i røret
Sygeplejerskerne på AMK-vagtcentralen mærker på daglig basis, hvordan det påvirker borgerne at måtte vente på en ambulance.
- Vi oplever, at folk bliver frustrerede, fordi de er i en rigtig presset situation. Nogle bliver vrede på os og kan ikke forstå, hvor ambulancen bliver af. Det er ikke altid de pæneste ord, vi får med på vejen, når vi sidder og tager imod opkald, siger Søren Bach Baisgaard.
Kan du forstå, at nogle bliver vrede på jer?
- Ja, det kan jeg bestemt godt. Nogle har måske været ude for at have et barn med feberkramper. Selvom kramperne er ophørt, så er mor eller far, der ringer, stadig meget nervøse, fordi de har set deres barn blive blåt i ansigtet eller stift i kroppen og virke livløst. Der kan ventetiden virke lang.
Derfor ærgrer det også fællestillidsrepræsentanten, at politikerne ikke prioriterer at afsætte ekstra penge til at få bemandet de tomme ambulancer.
- Jeg ved, at vores ledelse har bedt om at få tilført penge til området, men det virker ikke til at blive hørt, fordi så længe, vi kan opfylde målene for blå blinks-opgaverne, ’så går det jo nok’, siger Søren Bach Baisgaard.
- Vi kan som region ikke øge vores indtægter, så vi er afhængige af at få flere penge fra staten, hvis vi skal tilføre flere penge til for eksempel det præhospitale område. Det er dog vigtigt for mig at sige, at vi fra politisk side er meget tilfredse med det arbejde, personalet hver dag udfører, og jeg anerkender, at der er udfordringer, siger Pia Buus Pinstrup.
