Der er vindere, og der er tabere. Og en af de helt store tabere er Nordkraft Big Band.

Efter to år på finansloven er det slut med økonomisk sikkerhed og støtte fra staten.

- Det er noget af en mavepuster, siger en nedslået manager for Nordkraft Big Band, Peter Lund Paulsen.

Uden vished om bandets økonomiske situation finder de det vanskeligt at planlægge koncerter og events ud i fremtiden, fordi de ganske enkelt ikke ved, om de har penge til det.

- Vi kigger ind i 2025 med så nedsat aktivitet, at det lige så stiller ligner en afvikling, siger Peter Lund Paulsen.

Nordkraft Big Band har eksisteret i 15 år som en pendant til Aalborg Symfoniorkester, der er det eneste orkester i Nordjylland, der er sikret økonomisk støtte.

- Det er 15 års historie, der slutter. Det er helt ubegribeligt, siger manageren.

Knæfald for ministeren

I et spørgsmål til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) fra oktober blev han adspurgt, hvorfor den årlige støtte til Nordkraft Big Band frafalder, samt hvordan det kan hænge sammen, at tilskudsniveauet i Nordjylland i forvejen er væsentligt lavere end i resten af landet. Til det lød en del af svaret som følger:

'Først og fremmest vil jeg gerne fastslå, at det er vigtigt for mig såvel som regeringen at sikre en geografisk balance på kulturområdet'.

Og det lyder jo også meget godt, men når finansloven nu er forhandlet færdig og Nordkraft Big Band ikke er at finde, klinger det lidt hult i ørerne på bandet.

- Grundlaget for musikernes aktivitet i Nordjylland forsvinder, siger Nordkraft Big Bands manager.

Bandet håber derfor på en hjælpende hånd fra kulturministeren, og det er ikke noget nyt for bandet at skulle falde på knæ for ministeren.

- Vi håber, at det er muligt med en redningskrans fra kulturministeren, ellers er det dødsstødet det her, siger Peter Lund Paulsen.

Se indslaget fra da TV2 Nord besøgte Nordkraft Big Band i oktober og drøftede udsigten til fratagelsen af støtte:

11-1 til Hovedstaden

Som det forlød sig i spørgsmålet til kulturministeren, er tilskudsniveauet til nordjyske kulturtilbud væsentligt lavere end i resten af landet. Mest markant er forskellen mellem Nordjylland og Hovedstaden. Alene i Hovedstadsområdet får 11 orkestre fast finansiering fra staten, mens det i Nordjylland kun er Aalborg Symfoniorkester.

Den problematik har TV2 Nord tidligere forholdt folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), som anerkendte uligheden på kulturområdet.

- Hver gang man giver 100 kroner til Hovedstadsområdet, giver man en krone til Nordjylland, og det er ikke godt nok, lød det her fra folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S).

Foruden, at Nordkraft Big Bands manager ud fra et personligt perspektiv er ked af, at der om kort tid måske ikke er et band at spille sammen med, sender det ifølge ham et kedeligt signal til yngre generationer.

- Når vi ikke engang kan leve af musikken, hvordan skal vi så motivere vores elever, når vi underviser på musikskoler rundt om i Nordjylland. Der er jo ingen, der får lyst til at flytte til eller blive boende i Nordjylland som musiker, siger manager for Nordkraft Big Band, Peter Lund Paulsen.

'Bare fordi vi har færre elever i Nordjylland, og derfor mindre hold, skal man stadig have muligheden for fysik eller musik på A-niveau. De unge kan blive i deres lokalmiljø og få deres uddannelse. Det er en vigtig sejr'.

Sådan skriver det nordjyske folketingsmedlem Theresa Berg (SF) i en mail til TV2 Nord.

Hun har kæmpet for at sikre de små nordjyske gymasier i finansloven for 2025. Der var nemlig lagt op til en reform, der ville fjerne tilskud til udkantsgymasier samt en fjernelse af tilskud til udstyrstunge A-fag som kemi, fysik og musik.

Theresa Berg (S) har sammen med andre politikere sikret, at der stadig er tilskud til A-fag, på trods af regeringens oprindelige spareplan. Men det tidligere tilskud til udkanstsgymnasier fjernes.

I stedet kommer der et nyt tilskud til gymnasier i landkommuner - men det kommer også til at gavne større gymnasier som eksempelvis Hjørring og Støvring.

- Vi er da glade for, vi ikke skal spare, men det ændrer ikke noget stort for os små gymnasier, lyder det fra Per Knudsen, der er rektor på Brønderslev Gymnasium.

Gymnasiet har 375 elever.

- Vi er dybt frustrerede, og vi havde håbet på en taxameter-ordning, der hjælper os med reelle problemer, siger han.

Hans kollega, Mikkjal Niels Helmsdal, rektor på Fjerritslev Gymnasium, stemmer i.

- Vi er ikke blevet reddet. Vi kører lige så tungt økonomisk i 2025, som vi gør nu - der er selvfølgelig en lille forbedring, men det redder os ikke.

Gymnasiet har omkring 300 elever.

- Vi klarer os et par år

Han forklarer, at hans gymnasium skulle have fire millioner kroner årligt ekstra, for at være på niveau med andre gymnasier, der kan fylde klasserne med 28 elever. Det er nemlig dyrt at have flere klasser med få elever. Derfor har ledelsen på gymnasiet de seneste år lavet store nedskæringer for at få økonomien til at hænge sammen.

Man fristes jo til at spørge, hvor længe man så egentlig kan drive gymnasiet, når økonomien er så stram?

- Jeg vil helst ikke male dommedag på væggen. Vi klarer os et par år frem, så må vi se, hvad der sker, siger han og tilføjer efter en kort pause:

- Vi har en langtidsplan de næste ti år, og vi skal nok få det til at hænge sammen, men selvfølgelig bliver det sværere og sværere at konkurrere, når vi ikke har midlerne til at tilbyde eleverne det samme som andre gymnasier.

Den eneste løsning, han kan se, er, at man sætter fokus på at hjælpe de gymnasier, der har strukturelle problemer, fordi de ligger i områder med få mennesker.

- Jeg vil stærkt opfordre til, at man finder en løsning, for problemet er ikke løst med den her taxameterreform. Vi bliver forfordelt på et forkert grundlag, mener han.

I Aalborg vil man have flere unge i arbejde, man ønsker at flere starter og gennemføre en uddannelse, og man ønsker at forbedre unges mentale helbred - og man ønsker også at mindste fraværet allerede i folkeskolen.

Derfor er der skabt en såkaldt 'trivselsalliance' mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland, foreningsliv og erhvervsliv, som sammen skal arbejde hen mod netop det.

- Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge som mistrives. Vi skal tænke i nye løsninger og give de unge redskaber til at mestre eget liv. Gode eksempler på det er vores mestringsindsats i folkeskolen og arbejdet med ABC for mental sundhed på ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser. De gode erfaringer herfra og erfaringerne fra "Kulturvitaminer" og Aalborg Try Out" skal bringes i spil i dette partnerskab, siger Jes Lunde (R), rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Lige nu er de i gang med at udforme nogle konkrete indsatser, der skal kunne gøre en mærkbar forskel for trivslen blandt unge. Der er desuden fokus på at støtte unge i udsatte positioner. Og derfor er Den Obelske Familifond gået med i samarbejdet.

Planen er, at det samarbejdet skal være en langsigtet investering, og at det er de unge selv og deres erfaringer skal bidrage til den samlede trivselsindsats.

- Unges levede erfaringer vil fortsat stå helt i centrum. Deres stemmer er essentielle for at kunne skabe det kvalificerede og nuancerede grundlag for Aalborgs samlede og helhedsorienterede trivselsindsats, siger Mathias Bruhn Lohmann, udviklingschef i SUS - Socialt Udviklingscenter.

Foran døren til et klasseværelse på Nors Skole står 12-årige Kayla Saray. Om lidt gør hun noget, hun ikke troede, hun turde.

Kayla har noget, hun gerne vil fortælle til en bestemt voksen, der sidder i klasselokalet bag den lukkede dør.

Hun er ikke alene på gangen. Lige ved siden af står Anders Bro fra programmet "Få det Sunget" på TV MIDTVEST. Han har guitar på skulderen og en sang, der venter på at komme ud.

Anders er her for at hjælpe Kayla. Hun er tydeligt nervøs.

Bag Anders løber tre fotografer rundt sammen med en lydmand og en journalist, der optager alt på en mobiltelefon. 

Så banker den 12-årige elev fra sjette klasse på døren ind til sine klassekammerater og undervisere. Da hun træder ind i lokalet, stopper al undervisning øjeblikkeligt, og der bliver helt stille i lokalet.

Alle burde have en Nicolai

Et par uger før møder Kayla Anders Bro og tv-holdet hjemme hos sig selv. Sammen med sin mor har hun skrevet til Anders og bedt om hjælp til at skrive en sang til den støttepædagog, hun har på skolen.

Støttepædagogen hedder Nicolai og er en helt særlig voksen for den 12-årige skoleelev. Kayla har ADHD og "noget autisme", som hun selv forklarer. 

I skolen har hun på mange måder haft det svært. Mange voksne har forsøgt at hjælpe den nu 12-årige pige - uden den helt store succes i følge Kayla og hendes forældre.

Men så skete der noget, da støttepædagogen Nicolai blev tilknyttet Kayla på Nors Skole. Han hjalp hende, så hun både fik det bedre og blev bedre fagligt i skolen.

Nicolai blev den fortrolige voksne for Kayla. Men nu slutter samarbejdet.

På Nors Skole kan man nemlig kun gå til sjette klasse, så Kayla skal flytte skole, og Nicolai følger ikke med.

- Da han ikke var der, havde jeg det meget dårligt og kunne ikke noget. Jeg er bange for, jeg kommer der ned igen, når jeg ikke har ham mere. Jeg er bange for, jeg ikke finder en, der er lige så god som ham, fortæller Kayla Saray.

Han aner intet

Og så er vi tilbage på skolen i Nors. Her sidder støttepædagogen Nicolai, og han aner intet om, at han skal være midtpunkt for en sang og et tv-program.

Men det finder han ud af, da Kayla og Anders sammen fortæller, at de har skrevet en sang til ham. Fordi han lige er den voksne, der har gjort en kæmpe forskel i Kaylas liv.

Og så går de ellers i gang og synger højlydt om og til støttepædagogen, som ikke rigtigt ved, hvad han skal gøre af sig selv.

Her kan du se hele programmet Få det Sunget: Alle burde ha' en Nicolai:

I løbet af året har Jonas Vingegaard leveret store resultater, og blandt andet sluttede han som nummer to i Tour de France.

Alligevel husker mange nok bedst danskerens uhyggelige styrt tilbage i april under Baskerlandet Rundt, hvor Vingegaard var så slemt tilredt, at han troede, han skulle dø.

Vingegaard brugt det spanske etapeløb som forberedelse til Touren de seneste mange år, men er det overhovedet et scenarie at vende tilbage til et løb, hvor man potentielt har traumer efter så enorme smerter?

- Det er selvfølgelig noget, som jeg og holdet overvejer, om jeg skal køre. Men vi tænker kun på, hvad der er den bedste forberedelse til Tour de France. Så hvis vi synes, at det er en god forberedelse til Touren, så er det det, jeg kører, men jeg tror personligt, at jeg godt kunne tænke mig at prøve noget andet end Baskerlandet, som jeg har kørt de sidste fem-seks år.

Er der noget mentalt i det?

- Nej, det betyder ikke noget, synes jeg. Jeg tror, jeg har kørt det fem gange, og jeg føler egentlig, at der er andre World Tour-løb, jeg har lyst til at køre, og det er mere der, det stammer fra, forklarer Vingegaard til TV 2 Sport.

Styrtet sidder stadig i kroppen

Da Vingegaard styrtede i årets udgave af Baskerlandet Rundt, punkterede han en lunge, brækkede flere kraveben og ribben. Skaderne var så slemme, at der gik over en måned, før danskeren overhovedet satte sig på en cykel igen.

Styrtet kostede også en masse muskelmasse, og det er nu det, der er danskerens største hovedbrud.

De muskler skal tilbage i benene, så der kan trædes de nødvendige watt.

- Jeg er stadig ikke helt på den samme muskelmasse (som før styrtet, red.). Det er stadigvæk noget, vi arbejder på. Jeg prøver at genopbygge muskelmassen, og træningen går godt, så det er lovende i forhold til næste år, lyder det optimistisk fra Jonas Vingegaard.

Du kan læse meget mere om Vingegaards planer for den kommende sæson i artiklen nedenfor.