Lægefejl bør undersøges
Sådan siger tidligere praktiserende læge Ole Borre, der ufrivilligt er blevet skydeskive i sagen om Mette Nielsen.
Som TV2 Nord tidligere har fortalt fik hun ikke behandling for en alvorlig lidelse gennem seks år, fordi en afgørende blodprøve blev overset. Patienterstatningen har placeret ansvaret hos neurolog Martin Kelkelund, men han mener, at Mette Nielsen og læge Ole Borre bærer skylden.
TV2 Nord fortale første gang om Mette Nielsen i foråret 2021. Hun havde netop fået stillet diagnosen Myasthenia Gravis. Forud var gået knapt seks år, hvor hun fik værre og værre symptomer på sygdommen. Det betød lammelser i ansigtet, tale- og synkebesvær og invaliderende træthed.
Det er speciallægen, der bærer hovedansvaret, fordi når vi henviser til en specialist, så er det, fordi vi som praktiserende læger erkender, at vore kompetencer ikke altid er gode nok.
Ole Borre, tidligere privatpraktiserende læge.
I 2021 blev hun igen sendt til en neurolog. Han stillede altså den sjældne diagnose Mysthenia Gravis via en blodprøve. Det kom samtidigt frem, at en blodprøve fra 2015 viste det samme resultat, men ingen reagerede på den. Mette Nielsen forsøgte at klage over lægefejlen, men fik afslag i Patientklagenævnet, fordi sagen var forældet, da den var mere end 5 år gammel.
I stedet har Mette Nielsen nu fået en erstatning på godt 80.000 kroner tilkendt af Patienterstatningen, som samtidigt har udpeget neurolog Martin Kelkelund, Brønderslev, som ansvarlig for ikke at reagere på blodprøven i 2015. Som nævnt mener han, at det er Mette Nielsen og hendes egen læge Ole Borre, der bærer skylden – og nu tager han altså kraftigt til genmæle.
Ole Borre har læst Patienterstatningens afgørelse og gennemgået Mette Nielsen journal.
- Det er speciallægen, der bærer hovedansvaret, fordi når vi henviser til en specialist, så er det, fordi vi som praktiserende læger erkender, at vore kompetencer ikke altid er gode nok. I de tilfælde har vi brug for hjælp til vores patienter, men det har Mette Nielsen jo sådan set ikke fået i dette tilfælde, siger Ole Borre.
Læge: - Adskillige fejl og kommunikationsbrister
Ifølge den nu tidligere praktiserende læge er der sket adskillige fejl og kommunikationsbrister i Mette Nielsens sag. Dels laboratoriet der tog den omtalte blodprøve i 2015 og dels det lægehus, hvor han selv praktiserede som læge. Alligevel er han ikke i tvivl om, at neurolog Martin Kelkelund ikke bare har begået en fejl, men også har opført sig dårligt både som læge og person.
- Han skal jo vise omhu for patienten. I stedet afslutter han behandlingen med besked om, at hun må få en ny henvisning, hvis han skal behandle hende. Det er ikke professionelt og samvittighedsfuldt. Vi har bedt om hans hjælp, med den særlige viden han besidder, og så er det også hans pligt både moralsk og fagligt, at sikre sig at patienten modtager den, siger Ole Borre.
Knude udløste sygdommen
Som nævnt fik Mette Nielsen ikke behandling for sin lidelse Myasthenia Gravis i cirka seks år. Da diagnosen endeligt blev stillet i 2021, kom det frem, at lidelsen formentlig skyldtes en knude i thymus – altså brislen. Heldigvis for Mette Nielsen voksede knuden ikke aggressivt og derfor kunne den fjernes ved en operation.
- Det indgreb kunne jo have været foretaget seks år tidligere, hvis hun havde fået svar på de blodprøver, som beklageligvis var sendt et forkert sted hen. Men, der var ikke nogen, der fulgte op på, hvor blodprøven blev af. Det kunne have udviklet sig fatalt, hvis det havde været en anden type knude i brislen, siger Ole Borre.
Den rigtige lære af denne sag er jo at forhindre, at sådan noget sker igen i fremtide.
Ole Borre, tidligere privatpraktiserende læge.
Patienterstatningens afgørelse får ingen umiddelbare konsekvenser for den eller de lægefejl, der er begået i Mette Nielsens sag, og det er forkert ifølge Ole Borre. Han mener, at Mette Nielsens sag burde behandles som en såkaldt ”Utilsigtet Hændelse”, der i sundhedsvæsnet medfører en faglig kritisk gennemgang af hele forløbet.
- Den rigtige lære af denne sag er jo at forhindre, at sådan noget sker igen i fremtiden, og derfor bør den ikke kunne forældes efter bare fem år. Den frist kan måske være rimelig nok generelt, men sagen her viser, at der skal være mulighed for dispensation. Det her er jo en utilsigtet hændelse, vi kan lære af, og hvis vi ikke gør det, kan det jo ske igen, siger Ole Borre.