Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sager om lægefejl forældes efter fem år - nu kræver politikere lovændring

Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Preben Bang Henriksen (V) og Per Larsen (K) vil have loven ændret.

I seks år fik Mette Nielsen ikke behandling, fordi en blodprøve blev overset. Forældelsesfristen på fem år betyder, at hun ikke kan klage.

Lav loven om. Sådan lyder opfordringen til Folketinget fra to nordjyske politikere, efter at TV2 Nord har fortalt om Mette Nielsens sag. 

Hun har fået erstatning, fordi hun har været udsat for en lægefejl, men hun kan ikke klage over lægen, fordi forældelsesfristen for lægefejl er fem år. 

Det vil sige, at fejlen var forældet, før den blev opdaget.

Lav loven om, lyder opfordringen fra nordjyske politikere.

Ser erstatningen som en anerkendelse

I mere end seks år fik Mette Nielsen ikke behandling for den alvorlige sygdom Myasthenia Gravis, fordi en blodprøve blev overset. Patienterstatningen har placeret ansvaret hos en privatpraktiserende neurolog og tilkendt Mette Nielsen 80.000 kroner i erstatning.

- Det betyder alt for mig. Det er helt fantastisk, at jeg har fået den her erstatning, så jeg nu har bevis på, at jeg har været udsat for en lægefejl, siger Mette Nielsen.

Hun føler, at erstatningen er en form for anerkendelse, selv om hun som patient havde foretrukket at kunne klage over den speciallæge, der begik fejlen. 

- Fem år er for lidt

Ifølge advokat Marianne Fruensgaard er klagefristen over lægefejl generelt alt for kort.

- Jeg synes, det må være patienterne og ikke lægerne eller systemet, man tager hensyn til. Jeg kan ikke forstå, at lægefejl har så meget kortere forældelsesfrister end for eksempel når vi taler arbejdsskader. Der er forældelsesfristen 30 år. Fem år er under alle omstændigheder helt sikkert for lidt, siger Marianne Fruensgaard, der er advokat hos Hjulmand/Kaptain.

Se indslaget om erstatning til Mette Nielsen her.

- Urimeligt at læger er stillet anderledes

Både Per Larsen (K) og Preben Bang Henriksen (V) stillede sidste år spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke, der lovede at se på forældelsesfristen for lægefejl.

Patienterstatningen har nu konkluderet, at der var tale om en lægefejl i Mettes sag, så spørgsmålet er igen aktuelt.

- Det virker ganske urimeligt, at læger kan være stillet anderledes end mange andre i relation til forældelsesfrister. Mette har været i en helt urimelig situation og retsstilling, så det skal selvfølgelig laves om, siger Preben Bang Henriksen.

Per Larsen vil også have nye klagefrister for lægefejl - og de skal først træde i kraft i det øjeblik en fejl bliver opdaget. Den kontante erstatning til Mette Nielsen er i denne sag kun et plaster på såret.

- Det er jo soleklart, at der er sket en lægefejl i Mettes sag. Der er ikke blevet reageret på en vigtig blodprøve, og det har haft meget alvorlige konsekvenser for hende, siger Per Larsen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke ønsket at stille op til interview om sagen. Sundhedsministeriet oplyser dog i et skriftligt svar, at der bliver kigget på klagefristerne.

- Vi er ved at undersøge om de nuværende frister er hensigtsmæssige, herunder om der kan være grundlag for at supplere den fem-årige forældelsesfrist således, at patienter i særlige tilfælde kan indgive en klage over en fejlbehandling i sundhedsvæsenet, selvom fristen måtte være overskredet, lyder det.

Hele svaret fra Sundhedsministeriet

Patientklageordningen og patienterstatningsordningen tjener to forskellige formål.

Erstatningsordningens formål er at sikre patienter en nem adgang til at søge om erstatning. Det er et afgørende princip for patienterstatningsordningen, at ordningen ikke er sanktionerende for de involverede sundhedspersoner, og at der ikke placeres et ansvar eller skyld hos enkelte sundhedspersoner. Formålet hermed er at sikre, at sundhedspersonerne medvirker til oplysning af erstatningssagen og vejleder patienten om erstatningsmulighederne.

Patientklageordningen har derimod et patientsikkerhedsmæssigt sigte. Her er der mulighed for at placere et ansvar, og afgørelserne kan medføre kritik af den enkelte sundhedsperson.

Begge ordninger har derudover til formål at udbrede læring til resten af sundhedsvæsenet ud fra eksempelvis typiske fejl og hændelser, der opdages. Afgørelserne offentliggøres så relevante parter kan lære af dem. I forhold til jeres udsagn om, at der ikke er draget læring af den konkrete sag, vil vi gerne påpege, at læring af fejl og det generelle arbejde med at øge patientsikkerheden i sundhedsvæsenet, er særdeles vigtigt og foregår løbende og på mange måder. Både hos de enkelte sundhedspersoner og behandlingssteder, men også mere strukturelt. Det er ikke en forudsætning for læring af en fejl, at der er faldet en afgørelse hos klage- eller erstatningsmyndighederne.

I forhold jeres spørgsmål til klagefristen, så kan Sundhedsministeriet oplyse, at vi er ved at undersøge om de nuværende frister er hensigtsmæssige, herunder om der kan være grundlag for at supplere den fem-årige forældelsesfrist således, at patienter i særlige tilfælde kan indgive en klage over en fejlbehandling i sundhedsvæsenet, selvom fristen måtte være overskredet.


Neurolog afviser at have fejlet

Det er neurolog Martin Kelkelund, der har til huse i Sundhedshuset i Brønderslev, som Patienterstatningen udpeger som ansvarlig for fejlen i Mette Nielsens sag. 

Neurolog Martin Kelkelund er ifølge Patienterstatningen ansvarlig for, at Mette Nielsen i mere end fem år ikke fik korrekt behandling. Foto: Arkivfoto

Han anerkender ikke at have fejlet, og han ønsker heller ikke at stille op foran kamera, men i et skriftligt svar til TV2 Nord udtaler han, at afgørelsen er udtryk for dårligt juridisk håndværk.

Læs hele Martin Kelkelunds svar i denne artikel:

Lægefaglige konsulenter har vurderet sagen

Advokat Marianne Fruensgaard afviser påstanden om dårligt juridisk håndvæk.

- Jeg mener ikke, man kan tale om dårligt juridisk håndværk. I Patienterstatningen er det jo også langt hen ad vejen en lægefaglig vurdering af, hvordan behandlingsforløbet skulle havde været, så der har været lægefaglige konsulenter på sagen. De har netop vurderet, at det her var ikke godt nok i Mettes tilfælde, siger hun.

Nu kan Mette komme videre

Mette Nielsen håber, at lægefejl fremover ikke kan blive forældede, før de overhovedet bliver opdaget, og at andre ikke skal havne i hendes situation.

Mette Nielsen får 80.000 kroner i erstatning. Hun er glad for, at ansvaret for fejlen er blevet placeret. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

- Mit liv har været et helvede i fem-seks år på grund af den lægefejl. Jeg har gået til den ene forgæves behandling efter den anden og fået at vide, at jeg nok fejlede noget psykisk. Nu har jeg fået sat et navn på fejlen. Jeg har det godt og kan komme videre med mit liv, siger Mette Nielsen.


Superligaen har et af verdens yngste hold: 25-årig er en af holdets gamle

Ung og gammel. 25 og 18. Andreas Bruus og Mads Bomholt.

AaB indtager vild plads på listen over verdens yngste hold, men hvor unge er de egentlig?

Er du klar til at føle dig gammel?

25-årige (!) Andreas Bruus var torsdag AaBs ældste, danske spiller. Han har også været holdets ældste i startopstillingen i de seneste kampe, hvor 18-årige Mads Bomholt har været yngst - på ligaens yngste mandskab.

I en nyligt offentliggjort undersøgelse af det anerkendte schweiziske analyseinstitut CIES Football Observatory, der sammenligner 50 ligaer i verden, viser en granskning af dåbsattesterne, at AaB er det sjette yngste hold - i hele verden.

- Først og fremmest mærker jeg det udenfor banen. Det er utrolig dårlige pranks, der bliver lavet blandt alle de unge spillere i omklædningsrummet, siger "gamle" Andreas Bruus med benhård vestegnsmine - og glimt i øjet - direkte henvendt til teenageren fra Hadsund, Mads Bomholt.

Men hvor unge er AaB egentlig?

Tyson, Nokia, Teletubbies og Drogba: Så unge er AaB'ernes svar

Hvad var jeres første mobiltelefon?

Andreas Bruus (AB): Årh! Den helt gamle, gode Nokia. Den der ikke kan gå i stykker. Kan ikke huske hvad den hedder, men den helt gamle med både numre og tastatur og hele skidtet. Den ved jeg om ’Bomme’ kender?

Mads Bomholt (MB): Den har jeg sgu’ ikke haft. Jeg tror det var sådan en ipods, hed de vist dengang. Man kunne kun streame musik. Det var den første jeg fik.

Netflix har lige sendt en boksekamp. Hvem kendte i bedst af Mike Tyson og Jake Paul?

AB: Kender Tyson bedst, men kender begge to. Jeg er ikke så meget til Youtube og alt sådan noget.

Ved du hvem Tyson er?

MB: Ja, jeg ved godt hvem det er! Så ung er jeg heller ikke. Men det er klart at jeg i min tid har kendt mest til Jake Paul. Men jeg kender selvfølgelig begge to.

Hvad så i en langsom søndag morgen i fjernsynet, da i var knægte?

MB: I morgen-tv?! Åha, der fanger du mig. Det ved jeg ikke. (’Teletubbies’ råbes der i baggrunden, red.) Ja, nu du siger det. Det var faktisk noget af det. Og så selvfølgelig Disney Sjov fredag aften.

AB: Det er jo ikke om morgenen jo!

MB: Nej, men har jo ikke noget om morgenen…

AB: Er det ikke Disney Chanel det hedder? Jeg kan ikke huske programmerne jeg så, men kanalen hed Disney Chanel

Men Andras, du er vel trods alt for ung til at have set Snurre Snups Søndagsklub?

AB: Ja, der har jeg ikke været. Det vil jeg gerne indrømme.

Hvem var den første i havde bag på en udenlandsk fodboldtrøje?

AB: Drogba i Chelsea. Det var min første fodboldtrøje.

Kan du overhovedet huske ham, Mads?

MB: Jeg har ikke set ham spille! Men jeg har hørt ting om ham, men jeg har ikke set ham live. Jeg tror min første var Ronaldo, da han spillede i United.

Så jeg er nødt til at spørge – hvilken en af Ronaldo’erne er det?

MB: Cristiano. ’R9’ (den brasilianske Ronaldo, red.) har jeg ikke set, ham kender jeg slet intet til.

Rutineret ræv på 25

Det er en erklæret del af strategien at truppen skulle være ung. Det arbejde har James Gow, Julius Nagel og resten af de tyske investorers folk arbejdet målrettet på siden deres indtog.

Men for Andreas Bruus, der blev hentet på transfervinduets sidste dag, gør det ham ikke noget, at han som 25-årig er en gammel, rutineret ræv og en af dem unge som Bomholt skal læne sig op ad.

- Det er klart at til tider i kampene, hvis du spiller med et ældre hold, kan du mærke erfaringen. Er du foran med en enkelt eller to, er der flere spillere at trække på. Det er lidt der, vi nogle gange kan mærke, vi har en yngre trup. Men med det sagt, så har vi en del yngre spillere, som også spiller U-landsholdsfodbold og tager en del ansvar, forklarer Andreas Bruus.

Mads Bomholt, er Andreas gammel?

- Det syntes jeg! 25, det er…, indleder den unge midtbanespiller, inden han kort efter afbrydes.

- Det er jeg, når du ikke kender Drogba, tordner Andreas Bruus. Og sandt er det da også, at den 18-årige matchwinner fra Lyngby-kampen ikke huskede den tidligere Chelsea-legende.

Så unge er unge AaB

AaBs gennemsnitsalder ligger i denne sæson på 23,4 år, viser tallene fra det schweiziske analyseinstitut CIES Football Observatory, der sammenligner 50 ligaer i verden, har kigget på.

I Superligaen er FC Midtjylland næstyngst (24,1) og den kommende modstander Viborg F.F. tredjeyngst (24,6).

AGFs gennemsnitsalder er på 28,5 år og dermed er de Superligaens ældste.

Da AaB mødte FCN i sæsonens første kamp var holdet det næstyngste i AaBs historie med følgende spillere: Vincent Müller (23), Kasper Jørgensen (24), Lars Kramer (25), Sebastian Otoa (20), Nóel Atli Arnórsson (17), Kasper Davidsen (19), Malthe Højholt (23), Melker Widell (22), Mathias Jørgensen (23), John Iredale (24) og Oliver Ross (19).

Verdens yngste deles af ukrainske Rukh Lviv og franske RC Strasbourg med i gennemsnit 21,9 år.

Red Bull Salzburg fra Østrig er også yngre end AaB med 22,6 år i snit.

Stor forskel, trods alt

Det er dog ikke derfor, han må slæbe bolde og kegler til træning. Det er dåbsattesten, der afgør det, vanen tro. Men bare fordi at AaBs globalt set unge hold kun er lidt over teenagealderen, er der stadig en mærkbar forskel på sin tid som U17 kontra nu, understreger Mads Bomholt.

- Det kan man mærke både til træning og kamp. Der er mere intensitet på. Der er kæmpe forskel, men det er også dejligt at have nogle af de unge med heroppe, så man føler en vis tryghed. Vi har et rigtig godt sammenhold, og det hænger måske også sammen med, at truppen er så ung, og at vi stadig er lidt lalleglade mange af os. Det minder lidt om ungdomsfodbold, siger han.

Og så påhviler det rutinerede folk som 24-årige anfører Mathias Jørgensen, 25-årige Kasper Jørgensen eller hans makker på modsatte back, Andreas Bruus, at agere leder. Og der trækker den tidligere Brøndbyspiller på sin - i AaB-regi - gigantiske erfaring:

- Jeg prøver at tage det til mig og lære fra mig, det jeg nu kan lære fra mig. Så kan folk tage det til sig eller lade være. Jeg har både været i udlandet og vundet Superligaen. Det gør ikke ”ondt” (at være gammel, red.), men det er bare en anden rolle som jeg tager i stiv arm, slutter han.

AaB – med Andreas Bruus som alderspræsident – tager søndag imod Viborg, der i øvrigt er ligaens tredjeyngste hold. Hvilke drenge bliver mænd, finder vi ud af søndag klokken 14. Følg kampen på sport.tv2.dk.


Byrådspolitikere skal igen diskutere omstridt lydfil

Den hemmelige lydfil, hvor en kommunal medarbejder instruerer i at sortere i en aktindsigt er igen på byrådets dagsorden.

Det sidste er ikke sagt i sagen om den hemmelige lydfil, der har kastet politikerne i Frederikshavn Kommune ud i et stormvejr.

For sagen er endnu engang på dagsordenen, når politikerne i Frederikshavn Kommune mødes til byrådsmøde onsdag i næste uge.

Her har SF stillet et forslag om, at der skal iværksættes en uvildig undersøgelse af kulturen og arbejdsmiljøet i den afdeling, hvorfra lydfilen stammer.

Skal være uvildig og objektiv

Det var lidt af en bombe, da TV2 Nord i oktober kunne afsløre en hemmelig lydfil, hvor en medarbejder i kommunen fortæller, at hun har fjernet og sorteret i det materiale, som pressen - og dermed offentligheden – har søgt indsigt i.

Lydoptagelserne er fra et møde på Frederikshavn Havn 18. december 2023. Her erkender medarbejderen, at vedkommende udelader oplysninger i de sagsakter, som Frederikshavn Kommune har udleveret til TV2 Nord.

Det er derfor nødvendigt at undersøge, hvorvidt det er et udtryk for en kultur, der ligefrem tilskynder til ulovlig sagsbehandling, har SF skrevet i sagsfremstillingen.

Men det skal ikke være en undersøgelse, som kommunen skal lave. Det skal ifølge SF være en ekstern part for at sikre fuld åbenhed og objektivitet.


Læsø er den eneste kommune med gratis skolemad: Nu får flere muligheden

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Frokostordningen på Læsø koster kommunen en halv million kroner årligt.

- Det er godt, at flere får den samme mulighed. Vi har været rigtig glade for det, lyder det fra Karsten Sandau, der er skoleleder på Læsø Skole.

I mere end et år har Læsø Skole haft en madordning, der siden dens tilblivelse har været intet mindre end en succes for både børn og voksne.

- For os betyder det jo, at der ikke er nogle elever, der går sultne rundt på gangene. Det er rigtig godt, at flere elever landet over får samme mulighed, siger Karsten Sandau.

Og nu skal mere end 20.000 børn nyde godt af det samme, efter Finansloven er faldet på plads. Her vil partierne bag den nemlig give 850 millioner kroner til en skolemadsordning. Ifølge finansminister Nicolai Wammen vil det betyde, at mere end 20.000 børn kan få skolemad som en del af en forsøgsordning.

- Bureaukrati skal være så lille en del som muligt i forhold til forsøget med mad til børn. Der skal være en eller anden evaluering af det. Der er ingen af os, der er gået ind til forhandlingerne med den ambition, at bureaukratiet skal fylde, siger Nicolai Wammen.

Om det lige er Læsøs model, der har dannet grobund for forslaget er uvist, men der er nogle råd, som han mener, skolerne bør tænke over, når de implementere ordningen.

- Det handler om at have en pragmatisk tilgang til at løse de udfordringer, der vil komme. Sørg for at handle i tide, så man kan tilpasse skemaer og arbejdstider, lyder det fra skolelederen.

Der kommer fællesskab og glade børn

Læsø Skoles gode oplevelse er noget, han håber kan give andre skoler lysten til at arbejde hårdt for madordningen.

Se inslag om skolemad på Læsø, da vi besøgte øen sidste år.

- Selvom vi er en lille skole, så sidder vi jo cirka 130 voksne og elever i samme lokale. Det skaber et fællesskab og et rum for samtaler, som ikke var muligt på samme måde før, fortæller Karsten Sandau.

Han siger samtidig, at eleverne får mere energi og koncentrationsevne, når man på den måde sikrer sig, at alle får noget at spise.

- Samtidig sørger man jo for, at vores mest fornemme opgave bliver fuldført: at der er lige muligheder for alle. I større kommuner end vores, oplever man nok, at flere børn end hos os, møder op i skole uden madpakke, det problem løser man jo, lyder det.

Skolen på Læsø overvejer i skrivende stund at udvide madordningen, så børn kan være helt madpakkefri.


Finanslov drysser millioner over vikingeborg: Nyt besøgscenter på vej

Arkivfoto

Aggersborg er også kendt for at få status som UNESCOs Verdenskulturarv sidste år.

I dag er den kommende finanslov faldet på plads, og der er nogle millioner på vej til den nordjyske kultur.

Aggersborg i Vesthimmerland får nemlig 3 millioner kroner, der er øremærket til at formidle borgens unikke historie til de besøgende.

- Aggersborg er en vigtig perle for den nordjyske historiefortælling. Med investeringen kan vi gøre den tilgængelig for endnu flere gæster – samtidig med, at vi løfter turismen i området, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem, Marie Bjerre (V).

Arkivfoto: Marie Bjerre er valgt til folketinget, og har sit ophav i Nordjylland. Foto: Ida Bach Holm / TV2 Nord

Ifølge Marie Bjerre var udpegningen af Aggersborg til UNESCOs Verdenskulturarv var et stort vendepunkt for Himmerland og Nordjyllands Vestkysts turisme.

- Der skal investeres i moderne formidlingsteknologier, for eksempel skal man kunne bruge sin smartphone til at vække de historiske genstande og fortællinger til live, lyder det.

Ikke de eneste, der får en indsprøjtning

Frederik IIV's Kanal i Løgstør står også til at få det samme beløb i 2025, som skal hjælpe med at reetablere det gamle anlæg.

- Jeg er naturligvis utroligt stolt over, at det er lykkedes at få projektet på næste års finanslov, så arbejdet forhåbentligt snart kan komme i gang, siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Frederik VII’s kanal blev udgravet i 1856-61 for at muliggøre gennemsejling i Limfjorden.


Skinnebrud i Vendsyssel: Ingen tog på strækningen før lørdag morgen

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Nedbruddet forventes først at være repareret lørdag morgen.

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Hjørring og Frederikshavn.

Det fortæller driftschef ved Nordjyske Jernbaner, Stinne Hjorth Dalsø.

- Al togdrift er indstillet indtil i morgen, der er indsat togbusser på strækningen. Der kører to i hver retning hele tiden, fortæller driftschefen.

Årsagen er, at der er et skinnebrud et sted på strækningen mellem Tolne og Sindal.

Meldingen om skinnebruddet kom kort før klokken 08 fredag morgen, og det er formentligt udløst af de kolde temperaturer.

- Om vinteren når der kommer frost, er det ikke unormalt, at der kommer et brud på skinnerne. Vi går fra at der har været lunt til meget koldt, siger driftschefen.