Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Har du også undret dig? Derfor kan vindmøller stå stille, selvom det blæser

Energinet styrer, regulerer og slukker for danske vindmøller, hvis der bliver produceret mere strøm, end vi bruger. Men det er ikke økonomisk dårligt for de danske vindmølleejere.

- Lige nu står de godt nok stille, men det er jo langt fra altid. 

Sådan lyder det fra Gert Kristensen, der er vindmølleejer og samtidig indehaver af GK Energi, der har etableret 99 vindmøller fra Viborg til Skagen siden 1998. 

Og hans vindmøller er også nogle af dem, der engang imellem står stille - også selvom det blæser. 

- Vi får en lille merpris, når de står stille. Men når de skal tænde vindmøllerne igen, så går der to-tre minutter, og det er et tab, som vi selv står med, så prisen for at have dem i drift og i stå er næsten den samme, siger Gert Kristensen. 

Blandt andet ejer Gert Kristensen en del af de vindmøller, der er en del af vindmølleparken i Lyngdrup. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Vindmølleejere bliver altså betalt for, at deres vindmøller bliver sat i stå - og det gør de, hvis produktionen af strøm er højere end behovet. Og det sker jævnligt. Og det er både behovet fra forbrugere i Danmark - men også fra forbrugere i Tyskland, som aftager en del af dansk vindenergi.

- Det er mere synligt nu, når vindmøllerne står stille, men det har altid været sådan - man har bare aldrig kunne se, når der er kommet mindre røg ud af skorsten, siger Gert Kristensen. 

Tyskland betaler for møllernes stilstand

Tyske regler betyder, at tyske vindmøller skal køre så meget, som muligt. Men de har samtidig en aftale med Danmark om at aftage dansk vindenergi. 

- Det er vigtigt med grøn og forureningsfri energi

Gert Kristensen, Vindmølleejer og indehaver af GK Energi

Men når det blæser i Danmark, blæser det ofte også i Tyskland - og derfor er det altså danske vindmøller, der skal sætte produktionen i stå - og så bliver vindmølleejere betalt for det. 

- Det er en balance, Energinet hele tiden skal sikre, for at forsyningssikkerheden er intakt. For der kan på nuværende tidspunkt ikke produceres mere strøm, end der bruges, for så går der ubalance i elnettet, og så kommer der strømsvigt, siger Gert Kristensen. 

Det er mere fordelagtigt at stoppe vindmøller frem for kraftværker, da vindmøller stopper inden for næsten et minut. De nyere vindmøller kan styres af Energinet direkte fra Fredericia. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Lektor: Vi skal bruge mere strøm

Der er lang vej, inden vindmøllerne kan overproducere strøm og lagre det, ifølge lektor i Energiplanlægning ved Aalborg Universitet Jakob Zinck Thellufsen. 

- Teknisk set er det lige nu indeffektivt, og det gør, at det er dyrt. Konverteringen er ok, men processen er for dyr, siger han. 

Løsningen på de stillestående vindmøller kan ifølge Jakob Zinck Thellufsen være, at vi i Danmark skal finde flere måder at bruge mere el på.

- Meget mere skal elektrificeres. Det betyder, at vi skal kigge på steder med gasfyr, oliefyr, og steder, der bruger fast brændsel, kul og lignende, som så skal bruge el istedet. I det øjeblik vi gør det, har vi selv brug for mere strøm, og så får vi brug for al vindenergi, siger Jakob Zinck Thellufsen og påpeger, at vi er godt på vej. 

- Vi er langt længere her, end vi er med lagring fra strøm til strøm. Og så snart vi skal bruge mere strøm, så bliver priserne også sådan, at det kan konkurrere med Tyskland om priserne på at sætte vindmøllerne i stå, siger han. 

Jakob Zinck Thellufsen mener kun, at der er en vej til at få vindmøller til at køre hele tiden - mere energi skal komme fra strøm. Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Mølleejer: Vindenergi er vigtigt

Gert Kristensen tror dog aldrig helt, at alle vindmøller altid vil køre i blæsevejr. 

- Så længe det er den billigste og bedste måde at sikre forsyningssikkerheden, så er det helt naturligt, at Energinet bruger det værktøj. Og når det er det billigste, er det også i forbrugernes interesse, siger han. 

Dog mener han ikke, at det er paradoksalt, at vindmøller i fremtiden skal overvejes mere, før de sættes op. 

- Det er vigtigt med grøn og forureningsfri energi. Det skal vi blive ved med - og det skal vi have mere af, siger han. 

Ifølge Energinet har Forsyningstilsynet kort før sommerferien godkendt en ny model, der betyder, at betaling for nedregulering af strøm, for eksempel slukkede vindmøller, ikke kun kan ske til danske vindmølleejere, men at andre omkringliggende lande også fremover skal kunne blive betalt for nedregulering af strømmen og dermed bidrage til at løse udfordringen i Tyskland. 

Den nye ordning træder i kraft fra årsskiftet. 


En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

200.000 danskere lever i uvished med sygdommen: I dag fik Jan testet, om han er en af dem

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Op mod 400.000 danskere lever til daglig med lungesygdommen KOL, men godt halvdelen af dem går rundt med KOL uden at vide det.

En ganske normal arbejdsdag for Jan Rysz foregår normalt mest med hænderne, når han er på arbejde hos Unilite i Hobro som logistikkoordinator, men onsdag har han en opgave, som ligger lidt ud over det sædvanlige.

Det foregår i en bus, der er kørt ind til virksomheden i dagens anledning, og arbejdet skal udføres med lungerne.

I samarbejde med PensionDanmark og Lungeforeningen kan alle medarbejdere hos Unilite nemlig få testet deres lunger i arbejdstiden i forbindelse med den årlige lungedag. Arbejdet består den her onsdag for Jan Rysz derfor også i at puste for fuld kraft i et lille apparat tre gange for at teste, hvor god hans lungefunktion er, og om han skulle gå rundt med en uopdaget lungesygdom.

- Det er selvfølgelig noget interessant. Nu har jeg desværre røget i mange år, så det bliver spændende at se, om det har haft en negativ påvirkning på lungerne, siger Jan Rysz.

Jan Rysz er til lungeeksamen inde i bussen fra PensionDanmark, hvor han om lidt skal have testet sine lungers fulde kraft. Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En kvart million sygedage hvert år

En af de lungesygdomme, Jan Rysz skal testes for, er KOL, som op mod 400.000 danskere lever med til daglig. Det er bare kun halvdelen af dem, der rent faktisk ved, at de har sygdommen.

- Hvis man har en uopdaget KOL eller ikke får den rigtige behandling, så går man også fra arbejdsmarkedet tidligere, og det er det, vi gerne vil undgå, siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.

Sygdommen KOL er skyld i næsten en kvart million sygedage hvert eneste år og resulterer i 3,9 milliarder kroner i tabt produktion på grund af fravær og tidlig død, oplyser PensionDanmark.

- Nogle undersøgelser, vi har fået lavet, viser, at det er over 17.000 arbejdspladser, som kan fastholdes på arbejdsmarkedet om året, hvis man får en tidlig KOL-diagnose, og det vil vi gerne være med til at kæmpe for, siger Ann Leistiko.

Se hele indslaget her.

Hold øje med de her symptomer

For nylig bliver der pustet nyt liv i håbet om at fange flere, der lever med uopdaget KOL. I den nye sundhedsreform blev det vedtaget, at man vil lave kronikkerpakker, hvor KOL-området er det første, der skal gribes fat i.

- Allerede fra 2027 har vi en forventning om, at der kommer nogle mere sammenhængende forløb, hvis man har diagnosen KOL. Bare det fokus, der kommer på KOL-området, tror vi, kan være med til at fokusere mere på symptomerne, siger Ann Leistiko og fortsætter:

- De symptomer, man skal reagere på, er, hvis man har: vedvarende hoste, hvæsende vejrtrækning, svært ved at få vejret, når man går op ad trapper eller hvis man har mange infektioner i lungerne så som lungebetændelse, forklarer direktøren for Lungeforeningen.

Normal lungefunktion

Inde i bussen hos Unilite er det imidlertid blevet tid til skæbnens pust for Jan Rysz, der snart får svar på, om flere års rygning har påvirket hans lunger, og om han er en af dem, der lever med uopdaget KOL.

Testen viser dog ingen umiddelbare tegn på KOL, men han får også at vide, at det ikke kan garanteres, at han ikke udvikler det i fremtiden – særligt ikke, hvis han fortsætter med at ryge.

Lungefunktionen er dog helt normalt.

- Det var rart at få konstateret, men derfor er det selvfølgelig stadig anbefalingsværdigt at holde op med at ryge, det er jeg klar over, siger Jan Rysz.


Usædvanlig juleaften: Gitte fejrer jul i shelter

- Man kan simpelthen ikke tænke på andet end mad, varme og hygge, fortæller hun.

Morgenfrost og rim så langt øjet rækker.

Kunne du forestille dig at bruge din juleaften i minusgrader iført noget, der minder om en kedeldragt?

For Gitte Winther-Berg er oplevelsen en hjælp til en ellers stille jul, hvor børnene er hos deres far.

- Det hjælper også, når så ikke børnene er hos mig i år, at jeg kommer ud og oplever det. Man kan simpelthen ikke tænke på andet end at lave mad og holde varmen, griner Gitte Winther-Berg.

Foto: Gitte Winther-Berg

Fik det bedste ud af pandemien

Første gang Gitte Winther-Berg, fejrede jul i en shelter, var under corona. Dengang måtte man hverken fejrer højtiden sammen eller bo på hoteller, så det var den udendørs løsning, der pludselig ramte hende.

- Det blev en rigtig god tur, men sidste gang snød jeg og forberedte maden på forhånd. Denne gang vi det hele fra bunden blandt andet en and på spyd, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg har jo gjort det før med kylling, så det må da være noget af det samme.

Foto: Gitte Winther-Berg

Den finurlige løsning avlede også masser af roser, da hun sidste gang var afsted. Flere forbipasserende, der var på gåture, opfordrede hende faktisk til at gøre det igen og det sker så i år.

Julen varer lige.. til den 25.

Lille Juleaften fejrer Gitte Winther-Berg børnenes jul med gaver og alt, der hører til, men juleaftensdag skal hun tidligt op og afsted til Lille Vildmose.

- Det er jo en populær shelter, og man kan ikke booke den på forhånd. Så min mand, jeg selv og vores to hunde skal hurtigt afsted, lyder det.

Julekulden har hun dog ikke lyst til at blive i alt for længe. Den 25. december har de planlagt at tage hjem, når det svære er overstået.

- Man skal prøve det, for det er jo bare et kick, man får bagefter. Og det hjælper altså forældre som jeg selv, der har delebørn, med at komme igennem en dag, hvor savnet til vores børn kan være ekstra svært, mener hun.

Og er du til det udendørs liv, så er der heller ingen tvivl.

- Vi vågnede sidste gang med rim udover landskabet, det var simpelthen så smukt. Det kan klart anbefales, siger Gitte Winther-Berg.

Foto: Gitte Winther-Berg

Efter opsigelser, gråd og afføring: - Jeg har en del af ansvaret

Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Kjeld Hedegård Nielsen (DD) havde ikke forudset konsekvenserne af det tiltag, han selv var med til at stemme igennem.

Opråb om dårligt arbejdsmiljø fra ansatte i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje, bliver slet ikke taget seriøst nok, mener Kjeld Hedegård Nielsen (DD).

- Vi har hørt nogle alvorlige problemer fra personalet, og hvis bare en brøkdel af dette står til troende, så er der brug for en hurtig og gennemgribende indsats.

Sådan lyder det i dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet på torsdag i Jammerbugt Kommune. Her indstiller Danmarksdemokraterne til, at der bliver givet to millioner kroner til at forbedre arbejdsvilkårene i kommunens hjemmepleje her og nu.

Det gør de ovenpå den seneste tids opråb i medierne, hvor ansatte fortæller om pludselige opsigelser, ansatte der græder på arbejdet og oplevelser med borgere, der må ligge med afføring natten over.

- De fleste, der har fulgt med i medierne, har jo observeret, at der er nogle store problemer i hjemmeplejen. Og jeg synes, tiden er inde til, at man tager et politisk ansvar og retter op på de problemer, siger Kjeld Hedegård Nielsen, der er medlem af kommunalbestyrelsen for Danmarksdemokraterne.

Han mener, at det i høj grad er politikernes skyld, at arbejdsmiljøet i hjemmeplejen i Jammerbugt Kommune på kort tid er markant forværret.

- Vi politikere skal tage ansvar, i stedet for at man stikker hovedet ned i jorden som en struds og lader vores forvaltning stå på mål for de beslutninger, vi har truffet, siger Kjeld Hedegård Nielsen.

Han tager gerne selv en del af ansvaret på sig, for det er ifølge ham, de effektiviseringsforslag, han sammen med resten af kommunalbestyrelsen stemte igennem før sommerferien, der har ramt hårdt.

- Jeg har bestemt en del af skylden. Den gang vi alle stemplede ind på forslaget, der, tror jeg, vi var mange, der gik i den overbevisning, at det ikke ville forringe vilkårene for vores ansatte eller borgerne her i kommunen.

- Vi trænger til arbejdsro

Af forslaget lyder det, at pengene skal bruges til at øge bemandingen i hjemmeplejen, iværksætte tiltag der kan forbedre kørselsplanlægning, lave forsøg med fleksible arbejdstider og pauser og give incitamenter til at flere medarbejdere går på fuldtid.

- Jeg mener, vi bliver nødt til at inddrage vores hjemmepleje i, hvordan det egentlig er, vi får gjort det mere smidigt, siger Kjeld Hedegård Nielsen.

Se hele indslaget her.

Borgmesteren ser dog anderledes på tingene.

Ifølge Mogens Christen Gade (V) skaber forslaget fra Danmarksdemokraterne unødigt påstyr omkring det arbejde, der allerede er i gang for at forbedre arbejdsmiljøet. Han mener, de nødvendige penge allerede på vej til hjemmeplejen.

- Man sparker en åben dør ind. Jeg tænker, at vi alle sammen har givet en bevilling og givet en hensigt om en stor bevilling allerede i sommer, da vi havde budgetopfølgning nummer to. Så jeg tænker, at den bevilling er allerede på plads, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Mogens Christen Gade (V) mener, at det er ledelsen, der har ansvaret for, at tingene fungerer i dagligdagen. Det, oplever han, de allerede har taget action på.

Den omtalte bevilling kommer i løbet af december og skal dække et merforbrug i hjemmeplejen. Borgmesteren peger på, at det er noget helt andet end penge, der er brug for lige nu.

- Vi trænger til arbejdsro for at komme i mål. Jeg synes, at det, der er lidt ærgerligt nu her, er, at politikere begynder at blande sig i noget, som er i gang med at blive løst i en god dialog med mellem medarbejdere, ledelse og fagorganisationen FOA.

Danmarksdemokraterne mener dog, at problemet slet ikke bliver taget seriøst nok politisk, og at pengene skal bruges målrettet nu og her og vil vise, at politikerne tager ansvaret på dig.

Men batter to millioner virkelig?

- Altså jeg tror, at det er en start på den rigtige retning. Og jeg synes, at det her er et forslag, der er med til at sige, at nu er vi nødt til at tage et politisk ansvar. Jeg vil gerne afsætte mange flere penge, så det må vi tage med på kommende budgetforhandlinger, siger Kjeld Hedegård Nielsen.

Forslaget behandles på kommunalbestyrelsesmødet torsdag aften klokken 18.