Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dropper Alles Lægehus efter skandaler: Regionen river kontrakter over

Foto: TV2 Nord

Region Nordjylland vil opsige aftalen med Alles Lægehus, der driver fire såkaldte udbudsklinikker.

12.000 nordjyder i Brovst, Dronninglund, Frøstrup og Hurup skal have ny læge.

Region Nordjylland vil således opsige aftalen med den private lægeklinik-udbyder Alles Lægehus.

Det er netop besluttet på et møde i regionens forretningsudvalg.

Kontrakterne er endnu ikke opsagt, da der forud for opsigelsen er en orienteringsperiode, hvor Alles Lægehus har mulighed for at komme med bemærkninger, før der tages endelig stilling til opsigelse på et forretningsudvalgsmøde i august.

Regionen og regionsrådsformand Mads Duedahl (V) kalder det selv en "strategisk" beslutning, der vil "spille godt sammen med regionens lægedækningsstrategi".

Mistanke om snyd

I marts politianmeldte regionen det skandaleombruste lægehus, så det er ikke første gang at forholdet knaser.

Dengang sagde Mads Duedahl, at "der har været et større fokus på indtjening end på patienternes ve og vel. Det er stærkt bekymrende," rasede formanden.

Anmeldelsen kom efter ganske omstridte Kontant-udsendelser på DR.

Her så man eksempler på, at det privatdrevne lægehus i blandt andet Fjerritslev har opkrævet 20 såkaldte psykometriske tests af den samme patient, selvom han aldrig er blevet testet for depression en eneste gang.

Politianmeldelsen kom på grund af mistanke om systematisk snyd, der skulle pumpe lægehusets honorarer op på baggrund af en instruks. En instruks om, at kronikere helst ikke skal tilses, da de ikke udløser honorar for konsultationer.

Fire opsagte, men stadig masser af Alles Lægehus-klinikker i Nordjylland

Det er fordi almen praksis kan organiseres på flere forskellige måder.

Det er de fire såkaldte udbudsklinikker i Brovst, Dronninglund, Frøstrup og Hurup, som Region Nordjylland nu vil opsige samarbejdet med.

Derudover er Alles Lægehus også at finde i Aalborg, Fjerritslev, Frederikshavn, Hirtshals, Thisted og Øster Jølby. Her er der tale om såkaldte partnerskabsklinikker.

Regionsklinikker

En regionsklinik er en lægepraksis, der er oprettet og drevet af Regionen. I stedet for at have en læge som ejer, er det således regionen, der ejer og har ansvaret for regionsklinikken. Derudover drives regionsklinikken på samme måde som en almindelig lægepraksis, hvor patienternes tilses af almen medicinere og øvrigt sundhedspersonale, der er ansat af regionen. En regionsklinik kan oprettes med henblik på at sikre lægedækningen for borgerne i et lægedækningsområde, hvor der ellers kan være vanskeligt at sikre lægedækning.

Udbudsklinikker

En udbudsklinik er en lægeklinik, hvor driften er udbudt til en ekstern leverandør. Regionen benytter denne mulighed når det ikke lykkes at finde en alment praktiserende læge, der ønsker at overtage. Her giver Sundhedsloven mulighed for at sende en praksis i offentligt udbud. I øvrigt drives en udbudsklinik på samme måde som en almindelig lægepraksis, hvor patienter vil mødes af ansatte alment praktiserende læger.

Partnerskabsklinikker

Denne kliniktype henviser til en lægepraksis som ejes af en læge, der har indgået aftale om håndtering af driften med en privat sundhedsaktør.

Vil væk fra udbudsklinikker

I fredagens udmelding fra regionen lyder meldingen at man ser en bedring i lægedækningssituationen. 

- Det har alene i år resulteret i, at tre regionsklinikker overgår til at blive drevet af læger på overenskomst, siger Mads Duedahl.

Fremover skal det tilsyneladende ikke være private, der skal drive læger i nordjyske udkantsområder:

- Førstevalget er lægepraksis drevet af alment praktiserende læger på overenskomst, og hvis det ikke lader sig gøre, er regionsklinikker andetvalget, siger han.

Hvis Forretningsudvalget til august beslutter at opsige kontrakterne med Alles Lægehus, er der en opsigelsesperiode på seks måneder.

- Næste skridt vil så være at annoncere klinikkerne med henblik på at finde læger, der er interesserede i at overtage klinikkerne, så borgerne kan få en fast læge. Lykkes det ikke, så etablerer vi midlertidige regionsklinikker, som hurtigt kan annonceres, hvis interessererede læger melder sig på banen, siger Mads Duedahl.

Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Særligt åbent hus skal hjælpe nervøse kvinder: For mange dropper altafgørende screening

Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør knap 1800 nordjyder hvert år af kræft.

Lyserøde balloner, lyserøde trøjer og lyserøde skilte.

Man har næsten ikke kunnet undgå at støde på noget lyserødt lørdag.

I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses indsamling mod brystkræft har der nemlig været afholdt lyserød lørdag flere steder i landet.

Og for første gang havde man åbent om lørdagen på Aalborg Universitetshospitals mammografiafdeling, for at vise de fremmødte, hvad de laver, og hvordan en screening foregår.

Kvinder mellem 50-70 år kunne også blive screenet for brystkræft.

De oplever nemlig på afdelingen, at mange kvinder er nervøse for at få taget et mammografi, og derfor dropper nogle at få det undersøgt.

Ifølge Tine Lund, som er kvalitetsansvarlig radiograf på mammografiafdelingen, får 15 procent af nordjyske kvinder mellem 50-70 år ikke foretaget en screening.

- Det kan jo have en konsekvens at komme ind og besøge sådan nogle som os. Vi kigger på om der er brystkræft eller brystkræft på vej, og der er nogle, der måske mest har lyst til at lukke øjnene for det. Men vi vil jo gerne have det undersøgt og fundet det så tidligt som muligt, så folk efterfølgende får en lettere behandling, siger hun.

I gennemsnit får 4.877 kvinder ifølge Kræftens Bekæmpelse nemlig diagnosticeret brystkræft om året, mens cirka 1.077 kvinder dør af brystkræften om året.

Med dagens åbent hus, håber hun, at flere husker at få foretaget en screening, så man hurtigst muligt kan opdage, hvis man har brystkræft.

Tine Lund har brugt dagen på at vise deres forskelige mammomater frem.

- Vi kan ikke være det bekendt, siger Aalborg-profil om nederlag

GOG cementerede sin førsteplads i herreligaen.

Der er ikke liv og glade dage i øjeblikket hos Aalborg Håndbold.

For ikke nok med at de i sidste spillerunde tabte til Mors-Thy Håndbold, tabte Aalborg-mandskabet 33-27 til GOG lørdag.

Og det er noget af en skuffende omgang for de forsvarende mestre.

- Vi kan ikke være det bekendt, den måde vi spiller på i dag (lørdag, red.), siger Sebastian Barthold til TV 2 Sport.

- Vi laver alt for mange, nemme tekniske fejl, som de eksekverer i den anden ende, og så bliver det hele kampen igennem jagtende, når vi sætter os selv i den situation, tilføjer Aalborg-profilen.

GOG 33-27 Aalborg

  • Pausestilling: 17-13

  • Topscorer: Aleks Vlah (9 mål)

Med GOG-sejren cementerer det gulblusede mandskab sin førsteplads i Herreligaen, hvor de har maksimumpoint efter seks spillerunder.
Sebastian Barthold scorede fire mål i topbraget mod GOG, men nordmanden er bestemt ikke tilfreds med sin egen præstation.


For fire år siden fik Tina brystkræft: I dag danser hun til indsamling

Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør knap 1800 nordjyder hvert år af kræft. Lyserød lørdag skal samle penge ind til kampen mod brystkræft.

I 2020 blev der nemlig fundet en knude i Tina Mærsk Kjellerups bryst. Heldigvis på en størrelse, så der kunne laves en brystbevarende operation, men hun har siden skullet igennem massevis af kemoterapi.

- Det har været hårdt. Jeg har arbejdet samtidig – det var mit eget valg - for jeg synes ikke, jeg kunne sætte mig ned i sofaen og bare sige "okay, det skal vi igennem". Nej, jeg kunne lige så godt lave noget produktivt. Så det var arbejde, kemoterapi og træning, fortæller hun.

Derfor var hun lørdag mødt op til danseevent i DGI Huset, hvor der skulle danses for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses indsamling mod brystkræft har der nemlig været afholdt lyserød lørdag flere steder i landet.

Ikke kræftfri endnu

Fra 9.30-12.15 lørdag dansede hun så løs, for at støtte op. Og heldigvis er, som hun selv siger, dans også hendes store passion.

- Så derfor er det helt naturligt for mig at stille op til det her i dag.

Selvom brystkræften har gjort, at hun ikke længere kan give sig 100 procent, som hun ellers ville ønske, så stopper det hende ikke for at danse i den gode sags tjeneste.

Brystkræften er dog ikke helt væk, men som hun selv siger, "jeg er på den gode side nu."

- Jeg er færdig med næsten alle mine behandlinger, så jeg har et lille års tid tilbage, så er jeg ude af de sidste ting. Så jeg er på et rigtig godt sted, og så håber jeg selvfølgelig bare, at det ikke kommer igen. Det er altid en frygt, man har med sig, konstaterer hun.

I gennemsnit får 4.877 kvinder nemlig diagnosticeret brystkræft om året, mens cirka 1.077 kvinder dør af brystkræften om året.

- Det rammer alle

Det er ikke første gang, at der er danseevent i DGI Huset i anledning af lyserød lørdag.

Ifølge Brian Dybsø, som er en af danseinstruktørerne bag, så har det været der i mange år. Og forhåbentlig mange endnu.

- Det er jo et fællesskab, der bakker op om, at der er noget, vi skal passe på hinanden for. For det rammer alle - også mænd, påpeger han.

- Det giver en god energi. Det giver et smil på læben for noget, der er ret træls for rigtig mange, fortæller Brian Dybsø om danseeventet.

Flere nationaliteter til nordjysk maraton - særligt en vækker begejstring

Foto: Skagen Marathon

Der var rekordmange løbere med til årets Skagen Marathon.

Lørdag løb rekordmange med til dette års Skagen Marathon. Der var i alt 40 forskellige nationaliteter repræsenteret af de i alt 3500 løbere.

- Arrangementet gik forrygende godt, konstaterer Nicolai J. Nissen, turistdirektør for Toppen af Danmark.

Her var 250 af løberne fra Norge, og det lægger man ekstra mærke til i turistbranchen.

- Det er et godt tegn, at særligt nordmændene er på vej tilbage i Vendsyssel i år. Selvom resten af landet ser ud til igen at være gået tilbage i antallet af norske turister, har vi i vores del af landet haft fremgang i antallet af besøgende fra Norge i år i den samlede sæson, når man sammenligner med samme periode i 2023, fortæller turistdirektøren.

Ifølge turistdirektøren var maratonet en stor success af flere årsager.

- Dels på grund af de dygtige kolleger, der har arbejdet mange måneder på at planlægge det, men ikke mindst fordi solen skinnede fra en skyfri himmel, og de mange løbere og tilskuere oplevede Skagen fra sin smukkeste efterårsside, pointerer han.


Efter 15 år kan nordjysk by endelig åbne dørene for tocifrede millionprojekt

Det er den lokale friskole, der står bag projektet.

Hotdogs, tapas og sodavand blev i dag lørdag delt flittigt ud på Lyngbjerggårdskolen i Godthåb i Aalborg.

Her kunne bestyrelsen nemlig vise friskolens nye multihus, Godthuset, frem. Godthuset har kostet i omegn af 15-16 millioner kroner, og har været 15 år undervejs. Det er blevet til efter en lang række sponsorater og ikke mindst indsamlinger fra de lokale.

- Det skal bruges til en skoledag, som jo skal folde sig ud i de mange forskellige lokaler, der er her, som har meget praktisk karakter, men også en idrætshal her, som man kan lave alverdens gode aktiviteter i, forklarer Erik Steffensen, der er skoleleder på Lyngbjerggårdskolen.

Godthuset skal danne rammerne for leg og læring, og når den sidste elev er taget hjem, bydes byens borgere indenfor, hvorefter multihuset kan give plads til et aktivitets- og fritidsliv for hele byen.

- Jeg synes, det er helt fantastisk og en kæmpe gave til byen, lyder det fra Maria Lyngholm, der er beboer i Godthåb.

Hvad tænker du, Alfred, om at du kan få lov at lege herinde?

- Jeg synes bare, det er fedt. Jeg glæder mig til idræt og billedkunst, konstaterer Alfred Lyngholm, der går i 1. klasse på skolen.