Det lønner sig tilsyneladende at samarbejde. I hvert fald for det danske egnsteater, Limfjordsteatret.

Selvom det er beliggende på Mors, har teatret indgået et samarbejde med sardinske KyberTeatro, og det har uomtvisteligt været en succes.

For de to teatre har nu i fællesskab fået Europa Kommissionens hæderspris "European Innovative Teaching Award".

Prisen gives for Erasmus+-projektet "Pixels and Performing Arts", som de to teatre har lavet sammen.

Scenekunst og teknologi

Det er Charlotte Olling Rebsdorf, der har været projektleder på "Pixels and Performing Arts", et toårigt udviklings- og samarbejdsprojekt for de yngste børn i dagtilbudsalderen.

Projektet har haft særligt fokus på scenekunst, videnskab i børnehøjde og udvikling af videoteknikker.

- Vores overordnede mål med projektet har været at undersøge og vise, hvordan man kan skabe engagerende læring hos børn ved hjælp af scenekunst og teknologi. Hædersprisen er en flot anerkendelse af, at det er lykkedes, og at vi har skabt noget, som andre uddannelsesinstitutioner kan lade sig inspirere af, siger teaterpædagog Charlotte Olling Rebsdorf i en pressemeddelelse.

Limfjordsteatret fortsætter samarbejdet med KyberTeatro og har også andre internationale samarbejder i støbeskeen.

- Det er altid både lærerigt og berigende at samarbejde med andre kulturer. Og så er det selvfølgelig en ekstra motivation at modtage så fornem en pris, der understreger, at vores arbejde rent faktisk gør en forskel, siger hun. Udover hende og Charlotte Olling Rebsdorf, har Limfjordsteatrets cheftekniker, Kim Fast Jensen, og kostumier, Lene Bek Nielsen, også været en del af vinderprojektet sammen med teamet fra Sardinien.

Det nordjyske teater modtager hædersprisen 14. november i Bruxelles.

Frederikshavn White Hawks-spilleren Christopher Mulberg endte søndag eftermiddag i et voldsomt sammenstød med en modspiller fra Herlev Eagles i en kamp i Danmarks bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.

Modspillerens skøjte skar sig igennem Christopher Mulbergs kind.

- Det var voldsomt. Hans kind blev flænset op, så det har været en voldsom oplevelse for både ham selv, spillere og tilskuerne, siger Michael Eriksson Kristensen, der er presseansvarlig for Frederikshavn White Hawks.

Christopher Mulberg blev straks fragtet til Rigshospitalet. Senere samme aften blev han opereret og syet sammen. Mandag blev han udskrevet.

- Efter omstændighederne har han det godt. Han skal forholde sig i ro i de næste tre til fire uger, siger Michael Eriksson Kristensen.

Voldsom kontaktsport

Den kommende uge står den på flydende kost for den 20-årige White Hawks-spiller, og der er endnu ikke forlydender om hans tilbagevenden på isen.

Trods en pause fra isen slap White Hawks-backen efter omstændighederne godt fra ulykken, men sidste år afgik den amerikanske ishockeyspiller Adam Johnson ved døden efter et sammenstød på isen, hvor han blev ramt af en skøjte på halsen.

Herefter besluttede Det Internationale Ishockeyforbund, at det skulle være lovpligtigt at bruge halsbeskytter i hele verden.

Danmarks Ishockey Union har desuden besluttet, at man i Danmark skal spille med tandbeskytter efter flere registrerede uheld.

- Vi fandt ud af, at en tandbeskytter hjælper mod hjernerystelser, som vi ret ofte så, før vi indførte lovpligtigt brug af tandbeskytter i Danmark, siger formand for Danmarks Ishockey Union, Claus Fonnesbech Christensen.

Selvom søndagens uheld var voldsomt, gør unionen ikke noget ved enkeltstående tilfælde af den her karakter.

- Vi indsamler statistik, og viser det sig, at der sker flere af den her slags tilfælde, kan man snakke om full-face-visir, men jeg tror ikke på, at der kommer et sådant påbud, siger Claus Fonnesbech Christensen.

En grund i Frejlev, der tidligere husede en betonvirksomhed, skal snart anvendes til et andet formål.

Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening er klar til i samarbejde at opføre et plejehjem med plads til 70 beboere på grunden. Det fortæller parterne i en pressemeddelelse.

- Det er vores ønske at etablere plejeboliger, der først og fremmest er et hjem for borgerne, og hvor der gennem tilknyttede funktioner for omsorg og pleje er særligt fokus på trivsel og livskvalitet. Målet er hjem frem for institution. Plejehjemmet skal derfor være et godt sted at bo og gæste samtidig med, at der skal være fokus på, at det også er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og rum til faglige fællesskaber, siger Vibeke Gamst (K), der er rådmand for Senior og Omsorg i Aalborg Kommune.

Foruden de 70 boliger kommer plejehjemmet til at bestå af et serviceareal, så det samlede byggeri bliver på knap 6000 kvadratmeter fordelt på fem boenheder i tre etager. Der er afsat 143 millioner kroner til at bygge det nye plejehjem. Første spadestik bliver taget i januar 2027, og det er forventningen, at de første beboere kan flytte ind i august 2028.

- Det er vigtigt, at de fysiske rammer både favner beboernes forskellighed og øger livskvaliteten hos den enkelte. Samtidig vil vi tilgodese morgendagens behov gennem robusthed og fleksibilitet i byggeriet, både i relation til dag-til-dag-aktiviteter og en mulig ændret fremtidig anvendelse, siger Vibeke Gamst.

Boligerne indrettes som fleksible etrumsboliger med flytbare skabe eller demonterbare vægge. Der er eget bad og tekøkken, mens der til hver boenhed anlægges delvist overdækket terrasse eller altan. 

- Omkring byggeriet bliver der etableret arealer, der indbyder til bevægelse og stimulering af sanserne. Dette sker gennem afgrænsede områder med stier i sløjfer og mindre kroge og nicher, siger Ole Nielsen, som er direktør i Himmerland Boligforening.

Sommeren igennem kom skibe sejlende til Nykøbing Mors fra Køge. Lastet med olieforurenet jord fra et byggeprojekt i København, som skulle deponeres hos virksomheden Kingo Recycling, der blandt andet håndterer forurenet jord.

Rygtet blandt de lokale vil vide, at der lugtede grimt af olie i havnen, da jorden blev losset over på lastbiler og kørt ud til Kingo Recycling. 

Og hurtigt blev sagen genstand for en heftig debat, blandt andet i det lokale medie KunMors.dk, som har fulgt situationen tæt. 

Det viste sig da også, at jorden var mere forurenet, end Kingo Recycling havde tilladelse til at bruge til den terrænregulering, som størstedelen af jorden var tiltænkt. Det afslørede nye prøver, som Kingo Recycling selv fik taget af jorden, efter en stikprøvekontrol havde vist højere mængder af oliestoffer, end prøverne fra afsendervirksomheden Scanfield viste. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Morsø Kommune fra 23. september. 

Ud af 218 nye prøver overskrider 206 grænseværdierne i Kingo Recyclings miljøgodkendelse. Det står i en jordhåndteringsplan, som den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia har udarbejdet for Kingo Recycling. Og en aktindsigt i kommunikationen om sagen mellem Morsø og Køge kommuner, viser at de to meget forskellige sæt jordprøver frustrerer både politikere og embedsfolk.

- Jeg kan forstå, der er en del fokus på jordflytningerne i det politiske bagland. Herfra er der også lige dele undren og forargelse, skriver miljøsagsbehandleren fra Køge Kommune i en mail til sin kollega i Morsø Kommune den 26. september.

Borgere på Mors har også udtrykt frustration og bekymring.

- Det er da ret store mængder. Jeg kan jo godt være bekymret for, hvad der skal ske med jorden nu. Om forureningen ender i miljøet her på Mors, sagde Karina Laustsen til TV MIDTVEST i oktober.

Jord skal renses og bruges i terrænregulering

Efter de nye prøver har afsløret en højere forureningsgrad, har den forurenede jord været overdækket af plastic, for at undgå nedsivning af forurening, til jorden. En undersøgelse fra det rådgivende ingeniørfirma Niras har vist, at der på denne måde ikke er akut risiko for forurening af grundvandet. 

I aftes fik kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune besked om, at Kingo Recycling flytter den forurenede jord op på en sikret plads. Herefter vil jorden efter planen blive renset så meget, at den lovligt vil kunne udlægges til den planlagte terrænregulering.

Så nu er jorden definitivt endt på Mors. På trods af at langt størstedelen er kommet hertil under falske forudsætninger.

Ekspert: Ser lidt mærkeligt ud

Situationen med den forurenede jord, som viste sig at være endnu mere forurenet, er opstået på grund af en handel mellem de to virksomheder, Scanfield i Køge og Kingo Recycling på Mors. En handel, som er helt lovlig så længe den overholder de miljøgodkendelser, virksomhederne er underlagt.

At rense forurenet jord kan både være dyrt og tage lang tid, og derfor bliver det ofte brugt til at lave støjvolde og terrænregulering. Ofte pakket ind i membran, som skal forhindre forureningen i at sive ned i jorden. 

Virksomheder som Kingo Recycling har specialiseret sig i at aftage jord og enten rense det eller deponere det i for eksempel støjvolde. Det er en måde at tjene penge på, og eftersom der er efterspørgsel på at komme af med forurenet jord, foregår sådanne handler i større eller mindre målestok rundt omkring i landet.

Men hvordan kunne jordprøverne fra Scanfield og Kingo Recycling vise så forskellige resultater? 

Det spørgsmål har vi stillet ekspert i jord- og grundvandsforurening, Mette Christophersen fra fagforeningen IDA, som også er faglig ansvarlig i Rambøll for fagområdet forurenet jord og grundvand.

Hun har set prøverne fra henholdsvis Scanfield og de nye fra Kingo Recycling, som TV MIDTVEST har fået aktindsigt i.

- Umiddelbart ser det lidt mærkeligt ud, er Mette Christophersens første reaktion. Men hun forsøger alligevel at give et bud på en forklaring.

- Der prøvetages en jordprøve per 120 tons. Det svarer til en prøve per tre til fire lastbiler. Så der er stor mulighed for variation i prøvetagningen.

Derudover peger Mette Christophersen på, at der kan være forskellige interesser på spil for prøvetagerne.

- Hvis prøvetageren det ene sted, formodentligt ubevidst, har fokus på at finde forurenet jord og/eller prøvetageren det andet sted, også formodentligt ubevidst, har fokus på at finde uforurenet jord, så kan det lade sig gøre, siger hun og fortæller, at man tit kan se på jorden, når det er olieforurenet.

- Det giver noget misfarvning og lugt, siger hun. 

Om den store forskel i prøverne kan være tilfældig, vil Mette Christophersen ikke være kategorisk omkring.

- Det kræver nogle statistiske analyser af resultaterne for at kunne udtale sig om det, mener hun.

I øjeblikket bliver der på flere niveauer arbejdet på at forbedre sikkerheden i jordhåndteringen i Danmark, og ifølge Mette Christophersen er måden, hvorpå prøvetagningen foregår, formentlig i spil.

- Det er velkendt, at det samme parti jord kan give forskellige analyseresultater i forskellige prøvetagningsrunder, men det er den måde, som vi i Danmark har valgt at prøvetagningen skal foregå på. Det kunne gøres mere sikkert, men det koster flere penge, forklarer hun.

Kingo Recycling er ikke vendt tilbage på TV MIDTVEST's henvendelse, inden denne artikel blev udgivet. Direktør Per Otzen fra Scanfield i Køge har på sms svaret, at han ingen kommentarer har til sagen.

I de seneste år har affaldsselskabet Nordværk overtaget opgaven med at hente borgernes affald i flere nordjyske kommuner, og fra 1. januar 2025 bliver det endnu mere tydeligt, hvem der tømmer dine affaldsspande.

Her overtager Nordværk nemlig opgaven med at opkræve penge for affaldsydelserne, og dermed skal der fremover betales direkte til affaldsselskabet frem for til kommunen. Det skriver Nordværk i en pressemeddelelse.

- Nordværk har siden 2022 gradvist fået overdraget en stribe affaldsydelser fra flere af vores ejerkommuner. Derfor giver det også god mening, at vi nu også tager over på betaling - det vil sige afregning og opkrævning af borgere og virksomheder på de ydelser, vi leverer, siger administrerende direktør hos Nordværk, Thomas Lyngholm.

Nordværk står for at hente affald i Aalborg, Hjørring, Rebild og Jammerbugt Kommune.

Borgere og virksomheder i de fire kommuner vil i slutningen af 2024 eller begyndelsen af 2025 modtage en slutopgørelse fra deres nuværende opkræver af affaldsydelser.

Opgørelsen dækker affaldsydelser til og med 31. december 2024. I løbet af januar 2025 sendes den første regning fra Nordværk, der for private borgere dækker affaldsydelserne i det første halvår af 2025.

Risikerer rykker

Derfor kan der for nogle borgere og virksomheder opstå et overlap mellem modtagelsen af slutopgørelsen fra deres nuværende opkræver og den første regning fra Nordværk.

- Årsagen er den praktik, der skal gå op, når man samler fire forskellige opkrævningsmetoder til én. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er nogen, der kommer til at betale to gange for samme ydelse, siger Thomas Lyngholm.

Selvom det kun er navnet på afsenderen af fakturaen, der ændrer sig, er det vigtigt, at både borgere og virksomheder tilmelder sig den nye betalingsaftale. Det gør man med det nye kundenummer og aktiveringskode, som man vil få tilsendt i et velkomstbrev, der bliver sendt ud via e-Boks eller fysisk post i november 2024.

Tilmelder man sig ikke den nye betalingsaftale, risikerer man at modtage en rykker på 250 kroner.

- Vi sender selvfølgelig ikke rykkere ud lige med det første, hvis nogen overskrider betalingsfristen. Folk skal lige have lov til at tilmelde sig den nye betalingsaftale, og derfor giver vi dem lidt ekstra tid her første gang, vi står for afregningen, siger Thomas Lyngholm.