I mandags begyndte provokunstneren fra Kjellerup Ibi-Pippi Orup Hedegaard at afsone sin straf for hærværk i 2022 på et Asger Jorn-maleri. Det næste halvandet år skal hun sidde bag tremmer i Møgelkær Fængsel. 

- Det er kedeligt, og jeg sidder bare og stirrer ud i luften, siger Ibi-Pippi. 

Fik afslag på at komme i kvindefængsel 

Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der er født som mand, men som fik godkendt et juridisk kønsskifte til kvinde i 2015, havde håbet på at få lov til at afsone sin straf i et kvindefængsel. 

Men det blev et nej fra Kriminalforsorgen, der foretager individuel vurdering af, hvor personer, der har ændret køn juridisk, skal afsone. 

- Det er jeg bestemt ikke glad for, siger Ibi-Pippi Orup Hedegaard.

Ibi-Pippi Orup Hedegaard fortæller, at hvis de indsatte vil have varm mad, skal de selv lave det i et fælles køkken. 

Men hun tør ikke gå ud i køkkenet til de mandlige indsatte, der godt ved, at hun går i dametøj. 

- De andre ved jo godt, hvem jeg er, så jeg frygter, at der kan opstå problemer, siger Ibi-Pippi Orup Hedegaard. 

Må leve af brød og kaffe

Hver dag kommer der brød og kaffe til Ibi-Pippi Orup Hedegaards celle, som hun indtil videre har tænkt sig at leve af - men det kan også være, at hun på sigt må gå efter noget lidt mere varieret mad i fængslets kiosk. 

- Jeg ved ikke, hvad jeg gør, siger Ibi-Pippi Orup Hedegaard. 

Men én ting, som hun er helt sikker på, er, at hun aldrig kommer til at bevæge sig ud i køkkenet for at lave mad. Hun fortæller, at hun er indstillet på, at det bliver halvandet år uden varm mad. 

- Jeg er ufattelig madglad... Så det er ikke sjovt, siger hun. 

Selvom hun er indforstået med, at der bliver holdt øje med de indsatte i køkkenet, har hun det bedst med at holde sig i sin celle, som består af en seng, en opslagstavle, en telefon uden internet og bøger.

- Jeg holder mig fuldstændigt for mig selv. Det er min taktik, siger hun. 

Ella og Thorkild Andersen er begge 91 år, og så har de været gift med hinanden de sidste 68 år.

Nu er deres helbred dog begyndt at drille så meget, at det er nødvendigt for dem at komme i plejebolig - og her var håbet, at de to kunne få en plejebolig sammen.

Sådan bliver det dog ikke.

Frederikshavn Kommune har nemlig valgt at skille parret ad, fordi der ikke er en plejebolig med plads til to, og derfor vil kommunen give dem hver deres plejebolig på samme plejecenter.

- Det vil formentlig tage livet af dem over kort tid. Det vil jeg tro, sagde sønnen Ib Andersen, da TV2 Nord dækkede sagen forleden.

Ægteparret har ret til vejledning

- Kommunerne har forsyningspligt. Det vil sige, at en kommune skal sørge for, at de har det antal ægtefælleboliger og andre plejeboliger, der svarer til behovet.

Sådan siger Dorthe Bjerremand Erichsen, der er jurist og seniorkonsulent ved Ældre Sagen.

I sager om for eksempel plejeboliger har kommunen en udvidet vejledningspligt, som betyder, at kommunen skal sikre sig at vejlede ægteparret om alle deres rettigheder på området.

- Det lyder som om, at ægteparret kan have behov for konkret vejledning, og det har de ret til at få fra kommunen. De er også velkomne til at kontakte Ældre Sagens rådgivning, lyder det fra Dorthe Bjerremand Erichsen.

- Hvis man er visiteret til plejebolig, og man har retten, så gælder fritvalgsreglerne. Det frie valg gælder både i egen kommune og i en anden kommune. Så det skal kommunen vejlede ægteparret om.

Kommunens dyre løsning er ikke rimelig

Tilbage i februar blev ægteparret Ella og Thorkild Andersen visiteret til plejebolig. De havde klaret sig selv i egen bolig, til de var 89 år, men på grund af demens og fysisk dårligt helbred, er det ikke muligt længere.

Frederikshavn Kommunes tilbud til ægteparret er dog en løsning, Ella og Thorkild ikke har råd til.

De er blevet tilbudt en bolig hver, hvor der kan åbnes op mellem værelserne. Udfordringen er bare, at det kommer til at koste for to boliger, hvilket er 12.305 kroner per person inklusiv mad, vand, varme, el og rengøring.

Og det vil give ægteparret et underskud på 5.000 kroner om måneden.

- Det er ikke rimeligt, at ægteparret skal betale det dobbelte, fordi der ikke er en ægtefællebolig ledig. Så må kommunen finde en æ'sning og sikre sig, at der stilles en egnet bolig til rådighed, som matcher ægteparrets behov. Også her bør kommunen vejlede om fritvalgsreglerne og muligheden for at vælge en bolig i en anden kommune, forklarer jurist og seniorkonsulent Dorthe Bjerremand Erichsen.

Også ifølge botilbudsvejledningen fra Social- og Boligministeriet har parret krav på at kunne bo sammen. Hvis kommunen har visiteret en borger, der ønsker at bo sammen med sin ægtefælle, samlever eller registreret partner til en plejebolig, skal kommunen inden for to måneder tilbyde en plejebolig, der er egnet til to personer.

I Frederikshavn Kommune mener de ikke, at de har overtrådt nogle regler. De har nemlig kun få større plejeboliger, og de er alle optagede.

- Vi vil opfordre Frederikshavn Kommune til at få løst problemet, hvis kommunen har for få plejeboliger, kommer det afslutningsvist fra Dorthe Bjerremand Erichsen, der er jurist og seniorkonsulent ved Ældre Sagen.

Det lønner sig tilsyneladende at samarbejde. I hvert fald for det danske egnsteater, Limfjordsteatret.

Selvom det er beliggende på Mors, har teatret indgået et samarbejde med sardinske KyberTeatro, og det har uomtvisteligt været en succes.

For de to teatre har nu i fællesskab fået Europa Kommissionens hæderspris "European Innovative Teaching Award".

Prisen gives for Erasmus+-projektet "Pixels and Performing Arts", som de to teatre har lavet sammen.

Scenekunst og teknologi

Det er Charlotte Olling Rebsdorf, der har været projektleder på "Pixels and Performing Arts", et toårigt udviklings- og samarbejdsprojekt for de yngste børn i dagtilbudsalderen.

Projektet har haft særligt fokus på scenekunst, videnskab i børnehøjde og udvikling af videoteknikker.

- Vores overordnede mål med projektet har været at undersøge og vise, hvordan man kan skabe engagerende læring hos børn ved hjælp af scenekunst og teknologi. Hædersprisen er en flot anerkendelse af, at det er lykkedes, og at vi har skabt noget, som andre uddannelsesinstitutioner kan lade sig inspirere af, siger teaterpædagog Charlotte Olling Rebsdorf i en pressemeddelelse.

Limfjordsteatret fortsætter samarbejdet med KyberTeatro og har også andre internationale samarbejder i støbeskeen.

- Det er altid både lærerigt og berigende at samarbejde med andre kulturer. Og så er det selvfølgelig en ekstra motivation at modtage så fornem en pris, der understreger, at vores arbejde rent faktisk gør en forskel, siger hun. Udover hende og Charlotte Olling Rebsdorf, har Limfjordsteatrets cheftekniker, Kim Fast Jensen, og kostumier, Lene Bek Nielsen, også været en del af vinderprojektet sammen med teamet fra Sardinien.

Det nordjyske teater modtager hædersprisen 14. november i Bruxelles.

Frederikshavn White Hawks-spilleren Christopher Mulberg endte søndag eftermiddag i et voldsomt sammenstød med en modspiller fra Herlev Eagles i en kamp i Danmarks bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.

Modspillerens skøjte skar sig igennem Christopher Mulbergs kind.

- Det var voldsomt. Hans kind blev flænset op, så det har været en voldsom oplevelse for både ham selv, spillere og tilskuerne, siger Michael Eriksson Kristensen, der er presseansvarlig for Frederikshavn White Hawks.

Christopher Mulberg blev straks fragtet til Rigshospitalet. Senere samme aften blev han opereret og syet sammen. Mandag blev han udskrevet.

- Efter omstændighederne har han det godt. Han skal forholde sig i ro i de næste tre til fire uger, siger Michael Eriksson Kristensen.

Voldsom kontaktsport

Den kommende uge står den på flydende kost for den 20-årige White Hawks-spiller, og der er endnu ikke forlydender om hans tilbagevenden på isen.

Trods en pause fra isen slap White Hawks-backen efter omstændighederne godt fra ulykken, men sidste år afgik den amerikanske ishockeyspiller Adam Johnson ved døden efter et sammenstød på isen, hvor han blev ramt af en skøjte på halsen.

Herefter besluttede Det Internationale Ishockeyforbund, at det skulle være lovpligtigt at bruge halsbeskytter i hele verden.

Danmarks Ishockey Union har desuden besluttet, at man i Danmark skal spille med tandbeskytter efter flere registrerede uheld.

- Vi fandt ud af, at en tandbeskytter hjælper mod hjernerystelser, som vi ret ofte så, før vi indførte lovpligtigt brug af tandbeskytter i Danmark, siger formand for Danmarks Ishockey Union, Claus Fonnesbech Christensen.

Selvom søndagens uheld var voldsomt, gør unionen ikke noget ved enkeltstående tilfælde af den her karakter.

- Vi indsamler statistik, og viser det sig, at der sker flere af den her slags tilfælde, kan man snakke om full-face-visir, men jeg tror ikke på, at der kommer et sådant påbud, siger Claus Fonnesbech Christensen.

En grund i Frejlev, der tidligere husede en betonvirksomhed, skal snart anvendes til et andet formål.

Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening er klar til i samarbejde at opføre et plejehjem med plads til 70 beboere på grunden. Det fortæller parterne i en pressemeddelelse.

- Det er vores ønske at etablere plejeboliger, der først og fremmest er et hjem for borgerne, og hvor der gennem tilknyttede funktioner for omsorg og pleje er særligt fokus på trivsel og livskvalitet. Målet er hjem frem for institution. Plejehjemmet skal derfor være et godt sted at bo og gæste samtidig med, at der skal være fokus på, at det også er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og rum til faglige fællesskaber, siger Vibeke Gamst (K), der er rådmand for Senior og Omsorg i Aalborg Kommune.

Foruden de 70 boliger kommer plejehjemmet til at bestå af et serviceareal, så det samlede byggeri bliver på knap 6000 kvadratmeter fordelt på fem boenheder i tre etager. Der er afsat 143 millioner kroner til at bygge det nye plejehjem. Første spadestik bliver taget i januar 2027, og det er forventningen, at de første beboere kan flytte ind i august 2028.

- Det er vigtigt, at de fysiske rammer både favner beboernes forskellighed og øger livskvaliteten hos den enkelte. Samtidig vil vi tilgodese morgendagens behov gennem robusthed og fleksibilitet i byggeriet, både i relation til dag-til-dag-aktiviteter og en mulig ændret fremtidig anvendelse, siger Vibeke Gamst.

Boligerne indrettes som fleksible etrumsboliger med flytbare skabe eller demonterbare vægge. Der er eget bad og tekøkken, mens der til hver boenhed anlægges delvist overdækket terrasse eller altan. 

- Omkring byggeriet bliver der etableret arealer, der indbyder til bevægelse og stimulering af sanserne. Dette sker gennem afgrænsede områder med stier i sløjfer og mindre kroge og nicher, siger Ole Nielsen, som er direktør i Himmerland Boligforening.