Færdselsuheld på hovedvej
Der skete torsdag før middag et færdselsuheld på rute 26 på Mors tæt på Vilsundbroen.
Det oplyste Vejdirektoratet tidligere.
Uheldet skete i retning mod Thisted mellem Øster Jølby og Vilsundbroen.
Der skete torsdag før middag et færdselsuheld på rute 26 på Mors tæt på Vilsundbroen.
Det oplyste Vejdirektoratet tidligere.
Uheldet skete i retning mod Thisted mellem Øster Jølby og Vilsundbroen.
Nu skal det ikke længere kun være køerne, der går og græsser på markerne. Nej, fremover skal vi mennesker også spise de grønne strå. Det mener forskere fra Aalborg Universitet i hvert fald.
Forskerne kan nemlig efter mange års forskning præsentere et smagløst, proteinholdigt produkt, der potentielt kan erstatte den protein, vi i dag får fra blandt andet valle og sojabønner.
Det nye proteinprodukt er også et klimamæssigt bedre alternativ til det ellers så populære valleprotein.
- Man har nærmest støvsuget markedet for valleprotein. Hvis der skal mere til, skal der også flere køer til. Men med vores forskning kan vi tage koen ud af ligningen, siger Mette Lübeck, en af forskerne bag forskningen.
Græsset gennemgår to filtreringstadier, hvor saften fra græsset afskilles.
Produktet fra første stadie bliver til foder til enmavede dyr såsom høns og grise. Det skyldes, at græsset på det her tidspunkt stadig indeholder en bitter saft og salt, der ikke er egnet til mennesker. Derfor gennemgår græsset endnu en filtrering, der frasorterer det resterende saft.
Efter andet stadie får man dermed et spiseligt protein til mennesker.
Landbrug- og Fiskeristyrelsen fik mandag en anmeldelse om ulovligt fiskeri med skjulte åleruser i Mariager Fjord.
Derfor var fiskerikontrollen fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afdeling i Randers mandag på tidlig kontrolsejlads i Mariager Fjord.
Fiskerikontrollørerne var allerede i området, og derfor kunne de reagere omgående.
- Da vi nærmede os på positionen for anmeldelsen, kunne vi konstatere, at der ganske rigtigt var placeret dobbelte kasteruser til fangst af ål, som manglede de lovpligtige bøjer og mærke med id på fiskeren. Ruserne indholdt adskillige småfisk, samt flere ål, der blev genudsat i fjorden, udtaler vicefiskeriinspektør Steen Majland.
- Det er desværre ikke første gang, vi har oplevet problemer med ulovlige åle-redskaber i Mariager Fjord. Den seneste måned har vi i alt konfiskeret 17 ulovlige åleruser på fire forskellige kontrolsejladser, tilføjer han.
Lige nu er ålefiskeri kun tilladt for erhvervsfiskere med en særskilt tilladelse, da der er forbud mod at fiske og hjemtage ål for lyst- og fritidsfiskere i hele 2024.
- Fundet af de ulovlige åleruser er bekymrende. Ålen er truet, og derfor er der særlige begrænsninger for fiskeri og opbevaring af ål, forklarer Steen Majland.
- Hvis man som lyst- eller fritidsfisker fanger en ål, skal den straks genudsættes. Reglerne er til for at beskytte vores ressourcer og bidrage til at sikre, at der også er fisk i vores fjorde og vandløb de næste år, siger vicefiskeriinspektøren.
Hvis Landbrugs- og Fiskeristyrelsen finder frem til ejerne af de ulovlige åleruser, kan de se frem til en bøde og konfiskation af ruserne.
Christopher Mulberg var søndag aften under kniven på Rigshospitalet.
Frederikshavn White Hawks-spilleren Christopher Mulberg endte søndag eftermiddag i et voldsomt sammenstød med en modspiller fra Herlev Eagles i en kamp i Danmarks bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.
Modspillerens skøjte skar sig igennem Christopher Mulbergs kind.
- Det var voldsomt. Hans kind blev flænset op, så det har været en voldsom oplevelse for både ham selv, spillere og tilskuerne, siger Michael Eriksson Kristensen, der er presseansvarlig for Frederikshavn White Hawks.
Søndag aften blev han opereret og udskrevet igen mandag. For ishockeyspilleren venter nu en uge på flydende kost.
- Efter omstændighederne har han det godt. Han skal forholde sig i ro i de næste tre til fire uger, siger Michael Eriksson Kristensen.
En 77-årig mandlig cyklist mistede torsdag formiddag livet i en trafikulykke i Thisted.
Ulykken skete ved en rundkørsel på Østerbakken, hvor cyklisten stødte sammen med en varebil.
Der blev slået alarm klokken 10.54, og selv om redningsmandskabet ydede førstehjælp på stedet, blev den 77-årige erklæret død af en læge.
- Vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder ved ulykken. Dem forsøger vi nu at klarlægge i samarbejde med en bilinspektør, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Andreas Bang Andersen.
Den 77-årige cyklist boede i Thisted. De pårørende er underrettet.
Opdatering: Den 62-årige mand er fundet, og de nærmeste pårørende er underrettet. Han er kørt på sygehuset, men er i god behold, oplyser Nordjyllands Politi 18.30 torsdag.
Nordjyllands Politi leder lige nu efter en 62-årig mand.
Det oplyser de på X.
Manden er ikke set siden onsdag 6. november. Han blev sidst set ved sin bopæl i Aalborg, hvor han er gået i en ukendt retning.
Nordjyllands Politi oplyser til TV2 Nord, at han ifølge familien hverken virkede til at være i nedtrykt tilstand eller til fare for en forbrydelse.
Politiet beskriver ham som 185 cm høj og af almindelig bygning. Han er iført mørkebrun dynejakke, lyse sko, mørke bukser og blomstret skjorte.
Hvis du kan pege politiet i retning af, hvor han befinder sig, så modtager de meget gerne opkald på 1-1-4.
Myndighederne opfordrer også til, at beboere i Aalborg kigger i deres skure og eller udestuer.