Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Utraditionelle forhandlere: Rebild-sag har ændret deres liv

Foto: Ivan Hansen

Asbjørn With og Rikke Karlsson kigger på billeder af børnene i Rebild-sagen, som de har opbygget et nært forhold til.

Tidligere byrådsmedlem i Rebild, Rikke Karlsson og journalist Asbjørn With trak denne uge overskrifter, da de forhandlede historisk erstatning hjem til børnene i Rebild-sagen.

Tidligere medlem af byrådet i Rebild, Rikke Karlsson, og tidligere journalist hos Nordjyske Medier, Asbjørn With, har igennem flere år haft tæt kontakt til børnene og moren i den såkaldte Rebild-sag.

Samtidig står de bag utraditionelt at have forhandlet den hidtil største erstatning i sager om overgreb og kommunalt svigt i hus til de ti børn. Det utraditionelle består i, at det lykkedes de to at gå direkte til Rebild Kommunes kommualdirektør og få lavet et forlig - uden om retsinstanser.

Det endelige punktum i sagen blev sat torsdag, men sagen og den tætte kontakt til familien i Rebild-sagen har ændret de to forhandleres liv for altid.

- Det er en sag, der har ændret mig som menneske, og de børn, jeg har mødt, er gået helt ind under huden og er ligesom en del af min familie, fortæller Asbjørn With, da TV2 Nord møder dem på Rold Kro, umiddelbart efter de på vegne af børnene har skrevet under på det papir, der dels sikrer børnene 450.000 kroner hver og dels er et udtryk for en ubetinget undskyldning fra Rebild Kommune.

Karlsson: - Børnene er mærket af smerte

Rikke Karlsson er dybt berørt, når hun bliver spurgt til, hvordan Rebild-børnene har det i dag. Hun har svært ved at holde tårerne tilbage – og samtidig er hun tydeligvis stolt på børnenes vegne.

- Det er ti meget forskellige børn, så det er svært at svare entydigt på, hvordan de har det. De skal alle kæmpe, de er mærket af smerte og deres oplevelser, men fælles for dem er, at de har samme historie. Og de holder sammen, de er så kærlige og omsorgsfulde – og mange af dem synes, det ligesom er til at holde, hvis de kan være med til at hjælpe andre, der måtte være i samme situation, fortæller Rikke Karlsson.

Det er en sag, der har ændret mig som menneske

Asbjørn With

Hun er i øjeblikket sammen med Asbjørn With i gang med at skrive hele tre bøger om familien. To om børnene og en om moren til børnene. For hun er set med Rikke Karlssons øjne også offer i den gruopvækkende sag.

Sandheden skal frem i lyset

Sageh har Rikke Karlsson – som daværende medlem af byrådet i Rebild Kommune, brugt mange måneder på at få frem i lyset.

Hun kontaktede journalist Asbjørn With, da hun mente, at kunne bevise, at den var helt gal i Rebild Kommune.

Det var ifølge hendes oplysninger embedsmænd og ikke politikere, der styrede kommunen. Samtidig med, at hun havde en klar følelse af, at hun ikke blev korrekt informeret, når hun spurgte på sager.

Hun oplevede, at den virkelighed, som blev skabt på rådhuset, ikke var den virkelighed, hun oplevede og fik tilbagemeldinger på ude i byen.

- Jeg var ligeglad med, om den her sag kostede mig mit politiske liv, jeg kunne ikke klare alle de usandheder, jeg oplevede i Rebild Kommune på daværende tidspunkt. Jeg havde prøvet at råbe mine byrådskolleger op, men ingen ville lytte - tværtimod var der masser af advarsler; jeg skulle bare lade det ligge. Jeg blev rasende og kontaktede Asbjørn, som jeg egentlig ikke kendte og aldrig havde mødt, men jeg havde læst nogle af hans artikler i Nordjyske og havde en klar oplevelse af, at han var en journalist, der arbejdede med hjertet forrest, fortæller Rikke Karlsson.

Sagerne fyldte døgnets 24 timer

Mens så godt som alle byrådskolleger og embedsmænd i Rebild Kommune vendte Rikke Karlsson ryggen, så stod Asbjørn With klar til at sætte sig ind i den stribe af børnesager, som Rikke Karlsson mente, kommunen havde lavet fejl i.

De to begyndte det omfattende undersøgelsesarbejde, og det blev et arbejde, der strakte sig langt ud over normal arbejdstid for henholdsvis byrådsmedlemmet og journalisten. I et halvt år fyldte børnesagerne alle døgnets 24 timer - fordi de ikke kunne lade være. For noget var ifølge deres foreløbige undersøgelser helt galt.

En af de sager, de to undersøgte, var det, der siden udviklede sig til en af danmarkshistoriens mest omfattende – og omtalte - sager om overgreb mod børn; nemlig Rebild-sagen.

En dengang 56-årig mand og far havde i årevis forgrebet sig på syv af sine egne børn samt to børn den for familien. Manden blev idømt 12 års fængslet i 2012 for overgrebene.

Igennem flere år havde Rebild Kommune fået flere underretninger fra bekymrede lærere og pædagoger om noget var helt galt i den familie, men kommunen overhørte alle advarsler.

- De børn gik jo faktisk for lud og koldt vand, de fik ikke den hjælp, som kommunen skulle give, og det berørte mig dybt. Jeg dykkede ned i sagen, læste alle sagsakter, og jeg var vist nærmest som en gal videnskabsmand på et tidspunkt, der lå papirer om sagen på gulvet i hele mit hus, og mine børn havde vist lidt svært ved at få kontakt, fortæller Rikke Karlsson.

Bedst som vi tænkte, nu kan det ikke blive værre, så dukkede noget nyt op

Rikke Karlsson

Historisk svigt fra kommunens side

Det skulle vise sig at de to var ved at dykke ned i en af danmarkshistoriens værste historier om systematiske seksuelle overgreb mod børn – og så voldsom en sag om kommunalt svigt, som ingen af de to havde regnet med.

- Bedst som vi tænkte, nu kan det ikke blive værre, så dukkede noget nyt op, så jo, det kunne blive værre, siger Rikke Karlsson.

Sagen kom til offentlighedens kendskab i 2012, da Nordjyllands Politi efter halvandet års efterforskning har et anklageskrift klar mod Rebild-faderen.  Det er syv år efter de første indberetninger fra pædagoger om noget er galt i familien.

Jeg var
vist nærmest som en gal videnskabsmand på et tidspunkt, der lå papirer om sagen på gulvet i hele mit hus

Rikke Karlsson

Skarp kritik af Rebild Kommune

Sagen er et mørkt kapitel i Rebild Kommunes historie. Ankestyrelsen udtrykker tilbage i 2012 hård kritik af Rebild Kommunes sagsbehandling i Rebildsagen. Rapporten konkluderer, at kommunen ikke har reageret på alvorlige indberetninger, og at der har manglet systematik, dokumentation og opfølgning i sagsbehandlingen.

Samtidig har sagen været med til at ændre lovgivningen for børneområdet og omkring kommunernes ansvar.

- Jeg sporer også vis stolthed blandt børnene over at være med til at gøre forskel for andre – og det er vigtigt for dem at skabe håb for andre i samme situation som dem, siger Rikke Karlsson.

Det har da haft nogle omkostninger på det personlige plan for mig at komme igennem det her, men jeg vil ikke have undværet det

Asbjørn With

- For mig er det ikke slut, og for de unge mennesker i sagen er det slet ikke slut. De skal kæmpe sig igennem for at få et almindeligt liv som alle andre. Det kan hverken en undskyldning fra kommunen eller et pengebeløb rette op på, siger Asbjørn With og tilføjer:

- Det har da haft nogle omkostninger på det personlige plan for mig at komme igennem det her, men jeg vil ikke have undværet det. Det har bestemt været det værd - med afstand.

En rapport fra Kommunernes Landsforening slog i 2012 fast, at der ikke kan placeres politisk ansvar i Rebildsagen, da det ikke vurderes, at byrådet har haft kendskab til den mangelfulde sagsbehandling.

Asbjørn With vandt i 2013 den journalistiske pris, Cavlingprisen, for sit store og vedholdende arbejde med at dække kommunens svigt i Rebildsagen.

Rebild-sagen

1994-2010:
Det er i denne periode, at faderens ovegreb mod syv af hans egne børn samt to børn uden for familien har fundet sted. Familien kommer fra Sjælland, men i perioden, hvor overgrebene fandt sted, boede familien først i Fredericia og Vejen og senere på en lang række adresser i Nordjylland.

2005:
Skørping Kommune, som i dag er en del af Rebild Kommune, anmelder faderen til politiet. Anmeldelsen kommer på baggrund af flere indberetninger fra institutioner i kommunen.

September 2009:
En pædagog fra en institution, hvor flere af sønnerne gik, melder faderen til politiet. Det sker efter at hun har sagt sit job op. Hun har tidligere sendt kommunen tre indberetninger, hvor hun udtrykte bekymring og mistanke om, at der var noget galt i familien.

17. september 2010:
Faderen anholdes og varetægtsfængsles. Det har taget Nordjyllands Politi lang tid at efterforske sagen i bund og have tilstrækkeligt materiale til at komme med en sigtelse mod faderen.

6. januar 2012:
Anklageskriftet mod Rebild-faderen bliver offentliggjort. Det er først på dette tidspunkt, at sagen kommer til offentlighedens kendskab.
Der er i alt ti anklagepunkter, der beskriver, hvordan den 56-årige mand gennem en årrække fra 1994 til 2010 har misbrugt ni børn seksuelt.

13. februar 2012:
Retssagen indledes ved Retten i Aalborg. Faderen nægter sig skyldig i alle anklager. Han mener, at børnene har fundet på det hele i et komplot mod ham.

14.februar 2012:
Daværende Rebild-borgmester Anny Winther erkender, at der er sket fejl, og at kommunen burde have fjernet børnene tidligere.

27. marts 2012:
Ankestyrelsen udtrykker hård kritik af Rebild Kommunes sagsbehandling i Rebildsagen. Rapporten konkluderer at kommunen ikke har reageret på alvorlige indberetninger, og at der har manglet systematik, dokumentation og opfølgning i sagsbehandlingen. Daværende borgmester i Rebild Kommune, Anny Winther, erkender, at kommunen har svigtet børnene. Kommunen beslutter at hyre eksterne fagfolk for at gennemgå alle sager på det specialiserede socialområde for fejl.

29. marts 2012:
Der falder dom i retssagen ved Retten i Aalborg. Den 56-årige mand kendes skyldig i samtlige ti anklagepunkter og idømmes forvaring. Det er en tidsubestemt straf, som særligt farlige forbrydere idømmes, hvis der er fare for, at de vil begå ny kriminalitet.
Han bliver dømt for at have begået overgreb mod børnene i følgende perioder:
1994-2004: Samleje og anden kønslig omgang med sin søn (22 år da dommen falder)
2000-2005: Samleje og anden kønslig omgang med sin søn (18 år da dommen falder)
2001-2010: Samleje og anden kønslig omgang med sin datter (15 år da dommen falder)
2003-2008: Anden kønslig omgang end samleje med sin datter (11 år da dommen falder)
2005: Anden kønslig omgang end samleje med en pige uden for familien (15 år da dommen falder)
2005-2007: Samleje og anden kønslig omgang med en anden pige uden for familien (15 år da dommen falder)
2000-2007: Tvunget sine fire sønner til at have samleje og anden kønslig omgang med deres søster
De to piger udenfor familien er veninder til den datter, som er 15 år, da dommen falder.

26. april 2012:
Byrådet i Rebild Kommune vedtager at afskedige kommunaldirektør Erik Odder samt direktør Søren Kjær, som var kommunens ansigt udadtil, mens Rebildsagen kørte. Ugen forinden var lederen af Center for Familie og Handicap i Rebild Kommune blevet fritstillet.

27. september 2012:
Vestre Landsret i Aalborg ændrer byrettens dom. Den tidsubestemte forvaringsdom ændres til 12 års fængsel. Rebild-faderen blev samtidig dømt til at betale store erstatninger til børnene.

November 2012:
En rapport fra Kommunernes Landsforening slår fast, at der ikke kan placeres politisk ansvar i Rebildsagen, da det ikke vurderes, at byrådet har haft kendskab til den mangelfulde sagsbehandling.

Januar 2013:
Journalist fra Nordjyske Medier Asbjørn With vinder Cavlingprisen for sit store og vedholdende arbejde med at dække kommunens svigt i Rebildsagen og samt den generelt set fejlbehæftede sagsbehandling i Rebild Kommune på social- og handicapområdet. Det er et arbejde, der er sket i tæt samarbejde med det daværende byrådsmedlem Rikke Karlsson, som gentagne gange bragte sagerne op politisk.

22. marts 2018: 
Tidligere kommunalpolitiker i Rebild Kommune, Rikke Karlsson, og den tidligere Nordjyske-journalist, Asbjørn With, indgår på Rebild-børnenes vegne et forlig med Rebild Kommune, der betaler hver af de ti børn 450.000 kroner i erstatning for kommunens svigt i sagsbehandlingen.


Vindstød af orkanstyrke skræmmer ikke: - Vi er vant til blæst

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kan være en god idé at sikre sin julepynt inden aftenens blæsevejr.

I landets nordligste kommuner har TV 2 Vejret udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke fra klokken 21 søndag aften og frem til mandag morgen klokken 6.

Det er det absolut højeste trin på Beaufortskalen, der inddeler vindens hastigheder i 12 trin. Orkan er det højeste med vind på 32 meter i sekundet. Det svarer til 117 kilometer i timen. Når det blæser så meget, kan det forårsage skader på bygninger.

Dagens varsling er dog ikke noget, der har givet anledning til at panderynker hos Nordjyllands Beredskab.

- Vi gør ikke noget særligt, vi følger blot situationen. For vi er vant til, at det blæser heroppe, og nordjyderne er gode til at sikre alt fra trampoliner til julepynt, lyder det fra Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

Julepynten sat fast med wirer

De vilde vindstød kommer på et tidspunkt, hvor gaderne i byerne er fyldt op med ting og sager, der skal sikre den gode stemning. For eksempel den lysende julepynt, som man finder i mange handelsbyer.

Og derfor giver blæsten da også handelschefen i Frederikshavn, Dan Kobberup, grund til at holde ekstra øje med de mange lys.

- Det er sat op efter alle kunstens regler af fagfolk, og de store ting er sat fast med wirer, forklarer han.

Så du er ikke nervøs for vindstød af orkanstyrke?

- Jo, det er jo ikke lige det, vi ønsker i december. Så hellere sne og frost, siger han.

Vejrforholdene betyder desuden også, at flere færgeafgange til og fra Hirtshals er aflyst. Det er også netop ud for Hirtshals og Skagen, at bølgerne bliver højest. Ifølge DMI bliver det fem til otte meters bølger, når det er værst. Som det fremgår af billedet herunder, er det primært langs vestkysten, at der kommer høje bølger.

Foto: DMI

Dertil kommer det, at vejret giver en øget vandstand langs veskysten både i Nordjylland og på Læsø. Omkring klokken 5 mandag morgen, kan den ifølge DMI's radar være forhøjet med op til 120 centimeter.

En lille formaning

Selvom Diana Sørensen er glad for, at nordjyderne oftest er gode til at sikre deres hjem inden blæsevejr, vil hun alligevel gerne komme med en opfordring til borgere i Hjørring og Frederikshavn Kommune inden søndag aften:

- Gå lige en tur i haven og se efter, om alt kan tåle vejret. Tjek, om der er en stor gren, der kan falde ned og ødelægge dit eller naboens skur eller drivhus, siger hun og tilføjer:

- Og har man julepynt hængt op udenfor, så tjek, at det sidder godt fast og ikke kan rive noget med ned.


Den travleste tid: Det vælter ind med kunder hos Jesper

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Denne weekend er en af de største for juletræssælgeren. Næste weekend er lidt af en joker.

Weekenden bliver for mange brugt på at slappe af og ordne de praktiske ting i hjemmet, inden en ny uge begynder. Men sådan er det ikke hos Jesper Tøttrup på Mellemgård.

Han har rygende travlt denne weekend. For han sælger juletræer, og det er netop denne weekend, at forventer at handle allermest.

- Lørdag solgte jeg 120 træer, og normalt er det sådan, at lørdag er en indikation på, hvordan søndagen bliver. Søndag er altid større og de seneste år har jeg solgt det dobbelte om søndagen, siger Jesper Tøttrup, mens han går rundt i plantagen.

Da TV2 Nord fanger ham på telefon søndag formiddag, er der allerede fyldt med folk, der er ude for at finde det perfekte juletræ.

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Usikker på udfaldet af næste weekend

Juletræssælgeren havde egentlig frygtet at søndagens dårlige vejr, ville skræmme kunderne væk, men det er der altså intet, der tyder på. Der er også nok at lave for børnefamilierne - for foruden at fælde juletræer, er der en lille butik med julepynt og dekorationer, et krearum til børn og selvfølgelig mulighed for at spise æbleskiver og drikke varm kakao.

- Vi tager en god pris for vores træer, men vi går også op i, at vi giver folk en god oplevelse, siger han.

Prisen for et af hans juletræer er 170 kroner per meter, det bliver altså typisk 330-340 kroner for et træ. Og han sælger både Normannsgran, rødgran og Nobelis.

Det er netop nu - i de to sidste weekender inden jul, at han plejer at sælge mest.

Alligevel er han en smule usikker på næste weekend.

- Det er så tæt op ad jul, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Men jeg har hørt de andre juletræsproducenter ad og flere af dem forventer en stor weekend alligevel, forklarer han.

Over hele sæsonen sælger han mellem 1200-1500 træer. Indtil videre sælger han hvert år flere træer end det forrige.


Patienter skal vente i månedsvis på hjælp: - De har simpelthen så ondt

Foto: Jakob Fenger / TV MIDTVEST

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Patienter i Thy og på Mors med kroniske lidelser risikerer at skulle vente i månedsvis på at blive røntgenfotograferet eller scannet.

Ventetider på op mod fem måneder for en røntgenundersøgelse eller scanning er helt uacceptabelt.

Så kontant er udmeldingen fra Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, efter hun er blevet gjort bekendt med meget lange ventetider for foreningens 800 medlemmer i Thy og på Mors.

En stor del af dem er frustrerede over, at de må vente mange måneder, hvis de skal røntgenfotograferes eller scannes. Det fortæller kredsformand Lone Pedersen fra Koldby.

- I så lang en periode kan der ske en stor forværring af deres sygdom, hvis ikke de kommer hurtigt afsted, siger Lone Pedersen.

Ud af regionen

I stedet for undersøgelser på Aalborg Universitetshospital i Thisted bliver de gigtsyge henvist til blandt andet Skive og Holstebro. Dermed skal de køre ud af regionen.

- Jeg har kendskab til medlemmer, der bor i Hanstholm, og som siger nej til at køre til Skive eller Holstebro. De har simpelthen ikke kræfter til at sidde i en bus eller en bil, og må vente fem måneder på røntgen i Thisted, fortsætter Lone Pedersen.

Gigtpatienterne i Thy og Mors har mødt udfordringen over en længere periode, og det belaster i høj grad deres psyke, siger kredsformanden.

- Det betyder, at deres sociale liv går i stå. De kan ikke komme ud blandt andre mennesker, fordi de simpelthen har så ondt, samtidig med at de bliver kede af, at de ikke kan blive behandlet, siger hun.

Generelt er der på landsplan lange ventetider på røntgen og scanning. Men Region Nordjylland skiller sig ud, mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

- Ventetider på en røntgenundersøgelse på op til et halvt år er jo bare starten af et behandlingsforløb. Det vil sige, at Region Nordjylland er langt, langt fra at overholde behandlingsgarantien. Og det er helt uacceptabelt set fra patientens perspektiv, siger direktøren.

Formanden for det ansvarlige politiske udvalg i den Region Nordjylland, Lina Hundebøll Jespersen fra Venstre, er også langt fra tilfreds med situationen.

- Selvom vi ved, at området er hårdt belastet, så ved vi godt, at borgerne i Thy og på Mors har langt til behandling, så det er vigtigt, at vi forfølger det her, siger udvalgsformanden.

Hvad kan I gøre politisk for at komme de frustrerede gigtpatienter i møde?

- Vi kan blive ved med at sætte fokus på det og forfølge, at ventetiderne bliver sat ned, siger Lena Hundebøll Jespersen.

Ikke begejstret 

Et andet regionsrådsmedlem, Anny Winther fra Venstre, er heller ikke begejstret for de dystre tal.

- Jeg synes, der er noget vi skal have hanket op i. Derfor vil jeg stille spørgsmål til regionsrådet, så vi kan få opklaret, hvad der er årsagen til de lange ventelister, siger hun til TV MIDTVEST.

Og kredsformanden for Gigtforeningen Thy-Mors synes kun det kan gå for langsomt med at få de månedlange ventelister bragt ned.

- Det kan føre til en menneskelig tragedie, at man ikke bliver behandlet indenfor den tid, det skal være, siger Lone Pedersen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB’s Kasper Jørgensen har aldrig lagt skjul på, at han hader at spille kamp på kunstgræsbaner.

Især på Silkeborgs kunstgræsbane, som går for at være den 'hurtigste' i Danmark.

Og efter AaB’s 1-1 kamp på selvsamme bane tilbage i oktober måned sagde samme Kasper Jørgensen lige efter kampen, at 'det er noget lort at spille på'.

Men Kasper Jørgensen må dog finde sig i lige nu at træne på AaBs nyanlagte kunstgræsbane på anlægget i Øster Uttrup, da græsbanerne er lukket ned for i år - men det er han helt indforstået med.

Og for en uge siden var Kasper Jørgensen og AaB tilbage på Danmarks hurtigste bane i Silkeborg, hvor de spillede 2-2 i den første af to kvartfinaler i dette års pokalturnering.

Mandag klokken 19.00 spilles returkampen på Aalborg Portland Parks grønsvær, og det glæder Kasper Jørgensen sig til. Først og fremmest, fordi kampen er på græs, og det, mener Kasper Jørgensen, er en klar fordel for AaB, fordi Silkeborg ikke kan få gang i deres hurtige kombinationsspil, som de er kendt for på kunstgræsbanen i Silkeborg. 

Brændte selv

På spørgsmålet om man helt burde forbyde at spille 3F superligakampe på kunstgræs, trækker Kasper Jørgensen på smilebåndet.

- Det skal jeg ikke kloge mig på, men jeg er klart mere til græs end kunst. 

Mandag gælder det en plads i semifinalen, hvor der skal findes en vinder.

Ultimativt kan kampen ende i en straffesparkskonkurrence, og derfor sluttede gårsdagens træning med intern straffesparks konkurrence, som træner Menno Van Dam bad os om ikke at filme.

Man skulle jo nødig afsløre, hvilke fem spillere der i givet fald skal sparke for hjemmeholdet.

Om det var kunstgræsbanens skyld, at netop Kasper Jørgensen misbrugte sit spark, da han til stor morskab for de øvrige spillere gled og sparkede bolden langt over målet, skal vi lade være usagt. 

Vinderen af mandagens kvartfinale går videre til en semifinale, som først spilles i 2025. Selve finalen spilles Kristi Himmelfartsdag 2025, og ikke i Parken på Nationalstadionet som man plejer. Den er i stedet henlagt til Brøndby Stadion.

Mandagens kamp kan ses direkte på Viaplay.


Frivillige står for julehjælpen: - Det er en ære

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Projekt Kirke i Nordjylland har i år haft rekord-mange ansøgere, og de uddeler i omegnen af 1600 julehjælpsposer.

Julen handler for mange nordjyder om den brune sovs, de sprøde flæskesvær og brune kartofler.

Men for mange andre er det slet ikke en mulighed. For fjerde år i træk stiger antallet af julehjælpsansøgninger til støtteorganisationer som Mødrehjælpen, Blå Kors og Projekt Kirke.

- Vi kan se en helt tydelig stigning. Vi kan se det på, hvor tidligt folk ansøger og det klare antal af folk, der søger. Der er flere, vi må afvise, lyder det fra Projekt Kirkes lokale koordinator i Hjørring, Vibeke Frandsen Lundorf.

David Lundager har taget sine to børn med til at hjælpe med julehjælpen.

En af de frivillige på stedet, David Lundager, sætter en ære i at møde op og hjælpe med at afvikle Projekt Kirkes dag for julehjælp.

- Det betyder meget for mig at få lov at være en del af det her. Man får lov at se alle de mange mennesker, som det her har så stor en betydning for. Det er en ære, siger David Lundager.

Se det hele indslaget om julehjælpen her:

En kurv med alt godt til julebordet- og juletræet.

I Projekt Kirkes julepose er der alt godt til juleaften, så familierne ikke skal stå med tomme tallerkener, og så er der også gaver til børnene.

- Det er mennesker, som kan have svært ved at få en jul til at køre rundt, som vi andre kan være vant til det. De får virkelig gavn af det her, siger Carsten Jensen, præst i Projekt Kirke i Hjørring.

Det gode eksempel

For David Lundager handler det ikke bare om, at han gerne vil hjælpe. Til uddelingen har han nemlig taget sine børn med, så de også lærer af det.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt at starte med mine egne børn, så de lærer, at det med at kunne hjælpe andre, der måske ikke har samme ressourcer og muligheder, det er rigtig vigtigt, lyder det fra faren til Levi og Mathi.