- Hvis ikke der havde været en station, så havde vi nok ikke bosat os i Skørping.

Sådan lyder det fra pendler Lars Vinter.

Da han og familien i 2021 flyttede til Skørping, havde de ikke nogen bil. Derfor var de afhængige af især IC-togene i Skørping.

Som det er i dag stopper DSBs Intercity-tog i både Skørping og Støvring flere gange om dagen, og Lars Vinter tager toget flere gange om ugen fra Skørping til Aarhus, hvor han arbejder.

- Det er jo selvfølgelig rigtig dejligt, for så kan man måske også få arbejdet noget i toget, siger han.

Derfor er han lettet over, at politikerne i kommunen nu har peget på, at Skørping beholder deres togstop.

- Det er jeg selvfølgelig glad for, at både jeg og de andre medpendlere sydpå stadig har den mulighed, siger Lars Vinter.

Fra nul til et stop

Fra 2026 skal der dog kun være ét togstop mellem Hobro og Aalborg på DSB's landsdækkende IC-togstrækning.

Det har Transportministeriet bestemt for at opnå hurtigere rejsetid mellem de større byer i Danmark.

Meldingen lød først på, at der ingen stop skulle være overhovedet på strækningen mellem Hobro og Aalborg, men Rebild Kommune har alligevel haft held med at overbevise ministeriet om behovet for et enkelt stop i kommunen.

Derfor har Rebild Kommune økonomiudvalg i dag taget stilling til, hvilken by, der skal beholde sit stop.

- Der er væsentligt flere borgere i Skørping og omkring Skørping, som benytter sig af den her togafgang. Og dermed er der væsentligt flere påstigninger. Og af den årsag er vi et flertal i økonomiudvalget, som har peget på Skørping, lyder det fra Jesper Greth (V), der er borgmester i Rebild Kommune.

Det er data for, hvor mange påstigninger ud af regionen de to byer har haft, der har været afgørende for økonomiudvalgets beslutning om at pege på Skørping.

- Jeg er godt klar over, at for mange år siden var Støvring jo også en stationsby, men det er ikke på samme måde, som man ser på det i Skørping. Og jeg tror faktisk, at der er mange af de borgere, som flytter til Skørping, som baserer deres transportmuligheder på blandt andet tog, siger borgmesteren.

Ærgerlig beslutning

Beslutningen vækker onsdag ærgrelse hos lokalrådet i Støvring.

- Jamen det handler jo om den statistik, der egentlig er. Og den siger jo, at der er langt flere i Skørping, der tager med toget, end her i Støvring, siger Mogens Dam Andersen, der er formand for rådet.

Så er det den fornuftige beslutning, der er blevet truffet nu?

- Det kommer an på, om det er data fra 2019, man bruger. Altså for fem år tilbage, der er altså sket utrolig mange ting, også her i Støvring.

Anderledes er tonerne i Skørping Lokalrådet, der er fuldt tilfreds med beslutningen.

- Jamen det understreger bare igen, at vi er en stolt stationsby, som vi har været, siden stationen blev skabt. Byen har udviklet sig naturligt omkring stationen, og det gør den stadigvæk. Så vi er glade, siger Per Alstrup, der er formand for Skørping-Rebild Lokalråd og fortsætter:

- Skørping ligger lige midtvejs Hobro og Aalborg, og det er ganske naturligt, der er her der er stop, det hænger godt sammen - også på den lange bane.

Men intet er afgjort endnu.

Det er Region Nordjylland, der på et møde 9. december skal tage den endelige beslutning om, hvor IC-stoppet frem til 2030 skal være.

- Jamen jeg håber selvfølgelig, at man lytter til kommunens anbefalinger, lyder det fra pendler Lars Vinter.

- Jeg kæmper ikke min egen sag. Jeg kæmper for alle reddere og politifolk i Danmark.

Sådan lød det onsdag fra den tidligere Falckredder Erik Schack.

Flankeret af sin datter og sin fagforening, tog Erik Schack onsdag plads foran folketingets beskæftigelsesudvalg.

For det er efterhånden 10 år siden, at en arbejdsulykke invaliderede den nu tidligere Falckredder, da han i forbindelse med en redningsaktion på havnen i Strandby, indåndede svovlbrintedampe.

En ulykke, der har efterladt ham hjerneskadet, halvsidig lammet og plaget af daglige smerter. 

Siden blev han tilkendt erstatning, men har i årevis kæmpet med både myndigheder og forsikringsselskab for at få erstatningen udbetalt. Og sagen er langt fra slut endnu.

Stævnede Ankestyrelsen

Erik Schack vandt ellers allerede sin arbejdsskadesag i Vestre Landsret i 2021, men nu har Tryg stævnet Ankestyrelsen, og dermed ser det ud til, at han endnu må vente fire år på at få sin sag afgjort.

- Vi håber selvfølgelig politikerne vil lytte til de forslag, vi kommer med. Og så håber vi dermed, at vi får plantet det første frø til, at der kan ske en ændring, siger Per Kjeldsen, der er formand for 3F Midtvendsyssel, der igennem hele forløbet har støttet Erik Schack i kampen for erstatning.

Og står det til et nordjysk medlem af beskæftigelsesudvalget, er det på tide at give lovgivningen på området et gennemgribende eftersyn, så andre ikke ender i samme situation som Erik Schack.

- Jeg tror jo desværre ikke, at vi når at ændre lovgivningen i forhold til Eriks sag. Men Erik er jo et stort menneske, og han siger, at det gælder jo også fremtidige reddere, der står i samme situation som ham, siger Bjarne Laustsen (S).

Hvem passer på os?

Og mens Erik Schack talte sin sag indenfor på Christiansborg, demonstrerede flere af hans tidligere kollegaer udenfor i sympati.

Blandt dem Erik Schacks datter, som er gået i sin fars fodspor.

- Hvis ikke min far vinder den sag, så stiller det os alle dårligt. Alle os, der arbejder i beredskabet, og som hver dag kører ud for at hjælpe andre. Altså hvem passer på os, hvis vi selv kommer til skade? Det er jo det store spørgsmål, siger Caroline Schack og fortsætter:

- Og lige nu er svaret i al fald, at det er der ikke nogen, der gør.

Og selvom det på ingen måde betyder, at Erik Schacks udfordringer er forbi, har det ifølge den tidligere redder været hele turen værd.

- Jeg er meget positivt indstillet overfor beskæftigelsesudvalget, som af flere synliggjorde, at de ville drøfte det her for at sikre fremtiden.

- Det første, jeg tænkte, var, at det er uanstændig opførsel af voksne mennesker, når eleverne har overholdt sin del af aftalen.

Sådan lød det i slutningen af oktober fra Carl-Gustav Bisbjerg Christensen, der går i 8. klasse på Sæby skole.

For det skabte ramaskrig blandt de elever, der i 2024 har arbejdet for skolepatruljen i Frederikshavn Kommune, da politikerne meldte ud, at skituren, der var belønningen for indsatsen, var aflyst.

Manglede 346.000

Som et led i en spareøvelse havde kommunen nemlig valgt at omlægge skituren til en endagstur til Djurs Sommerland.

Det skete fordi, kommunens budgetforlig for 2025 til 2028 indeholdt besparelser på områderne center for skole, klub og ungdomsskole.

Men nu er der alligevel fundet de 346.000 kroner, der manglede for, at eleverne kunne komme afsted på turen. Det skete på et udvalgsmøde onsdag aften.

Det bekræfter medlem af børn- og ungeudvalget SFs Christina Lykke overfor TV2 Nord.

Skituren koster i alt 446.000 kroner, men da der kun var afsat 100.000 kroner i år, manglede der 346.000 kroner.

Fremover vil betalingen for dem, der arbejder i skolepatruljen dog være en endags tur. Hvor turen går hen bliver besluttet i samspil med eleverne.

November er for mange lig med Movember, hvor mænd lader overskægget gro for at sætte fokus på mænds sundhed og prostata- og testikelkræft.

Men de fleste får baghjul i dyreriget, hvor den lille fugl skægmejsen kan prale af en ordentlig skovsnegl. Det viser nogle fantastiske billeder, som vi har fået tilsendt fra Charlotte S. Kristensen, der med et grin konstaterer, at den lille mejse er sådan en skæg fugl.

Hannen har tydelige sorte striber, der altså ligner et stort og flot overskæg, og så er det en fugl der udelukkende holder til i rørskoven, hvor den bevæger sig lynhurtigt mellem rørene.

- Det kræver derfor lidt tålmodighed, hvis man gerne vil fotografere skægmejserne. De er simpelthen så hurtige og i den tætte rørskov er de bare svære at fange med kameraet, siger Charlotte S. Kristensen, der ofte tager ud i naturen i Thy, hvor hun bor.

Skægmejsen er her hele året 

Det milde efterårsvejr gør, at skægmejsen stadig kan fange små insekter i rørskoven. Når det bliver koldere og insekterne er væk, går de over til udelukkende at spise fra fra blandt andet tagrørene. Skægmejsen har ifølge Dansk Ornitologisk Forening fuldstændig tilpasset sig livet i rørskoven. 

En hård vinter kan betyde, at mange skægmejser bukker under. Men man skal ikke bekymre sig for bestanden af skægmejser. Arten kan nemlig få 3-4 kuld unger om året, og ungerne fra det første kuld kan allerede yngle samme sommer, så selv om der kun er få fugle tilbage i rørskoven efter vinteren så kommer der hurtigt flere.

- Skægmejsen er en bedårende fugl, og det gælder om bare at sidde stille og vente, for det er en lille, nysgerrig fugl, så lige pludselig kigger den frem mellem rørene, siger Charlotte S. Kristensen, der har sendt os de smukke billeder af skægmejsen.

Søndag eftermiddag fandt Ann Hvarregaard pludselig sin fire måneder gamle hvalp Olga liggende livløs på gulvet.

- Hun træk ikke vejret, og hendes tunge var helt hvid. Jeg gav hende kunstigt åndedræt, og så fik vi heldigvis liv hende, hvorefter vi skyndte os ud på dyrehospitalet, forklarer Ann Hvarregaard.

Kort inden havde hun og hvalpen Olga været på gåtur i kvarteret, hvor de bor. Her kom en mand pludseligt over til Ann og sagde, at han troede, at Olga havde spist en snuspose.

- Vi skyndte os at få åbnet hendes mund og få snusposen ud, forklarer hun, mens hun fortæller, at det var ved en børnehave og to meter fra en skraldespand, at hunden havde fundet snusposen.

Efter choket gik Olga og Ann hjem igen, og det var her, at hvalpen pludselig stoppede med at trække vejret.

- Det eneste, jeg tænkte, var, at vi skulle have gang i hende, og det skulle bare være nu, husker Ann Hvarregaard.

'Nåede 'kun' at sutte på den'

Da de ankom på dyrehospitalet, gav dyrlægen Olga noget, som fik hende til at kaste op for at være sikker på, at der ikke var snusposer i hendes mave.

- Hun var ved bevidsthed igen, så hun selv kunne kaste op, og der var heldigvis ikke nogle poser i maven, så hun havde 'kun' nået at sutte på posen, forklarer Ann Hvarregaard.

Olga fik efterfølgende taget blodprøver, tilført væske og blev indlagt natten over, og her fik hun det heldigvis bedre.

- Hun er begyndt at blive mere kvik nu, men hun er stadig ikke som før, og hun har fortsat forhøjet levertal, som vi skal til tjek med i morgen (torsdag, red.).

'Forbandet svineri'

Før episoden søndag tænkte Ann Hvarregaard ikke meget over snusposer, men efterfølgende har hun set, hvor mange poser, der ligger i naturen og på det specifikke område, hvor hvalpen Olga fandt en pose.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at man gør det. Posen lå et par meter fra en skraldespand, og inden i snusdåsen er der et tomt rum til at ligge dem i. Det er noget forbandet svineri, raser hun

Til dagligt er hun selv dagplejemor, og derfor er placeringen meget chokerende for hende.

- Børn kan jo også finde på at tage sådan en i munden og sutte på eller sluge, når man besøger legepladser eller er ude i naturen, det er helt vildt farligt, pointerer hun.

Hele oplevelsen og timerne på dyrehospitalet generelt er heller ikke en billig fornøjelse for familien, og det er ikke fair, selvom man ikke tænker på penge i sådanne situationer, mener Ann Hvarregaard.

- Hvorfor skal jeg bøde for andres svineri? Det skal bare stoppe, og det er egoisme på høj plan, lyder det.

'Mine børn har stået og set det hele'

Hele episoden har sat sine spor hos hele familien både forældre og børn.

- Det er frygteligt at tænke på, at mine børn har stået og set det hele. Min datter på seks år kom ind, mens jeg gav hende kunstigt åndedræt, så hun stadig meget chokeret, og hun snakker meget om, at hun er glad for vi ikke mistede hende, og hvor meget hun elsker hende, mens min datter på fire bare er glad for, hun er her, forklarer Ann, der også selv har været påvirket.

- Første dag ville jeg ikke have Olga ud at gå tur, for tænk, hvis det skete igen. Jeg tænkte også meget over, om hun havde taget skade, samtidig var vi bare glade over, at have hende hjemme igen, tilføjer hun.

Familien er også blevet meget opmærksomme på de små hvide poser, når de er ude.

- De (børnene, red.) er blevet meget mere opmærksomme på, at vi kunne have mistet hende, og alt det, der skete, men de er også blevet mere bevist om, at der ikke skal ligge sådan noget i naturen.

- Jeg kan ikke gå en tur uden jeg kigger over alt, og jeg flyver ned til Olga, hvis jeg ser hende tygge eller snuse til noget, så det har helt sikkert sat en skræk i livet, konstaterer hun.