Mystisk angreb på gravhunden Hjørdis - var det en ulv?

Foto: Privatfoto, Kasper Beck Hansen

Gravhunden Hjørdis var bevidstløs efter hændelsen. Her er hun ved at komme sig i bilen på vej hjem.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kasper Beck Hansen følte, at en ulv var for tæt på ham og hans jagtselskab. Ekspert modsiger den nordjyske hundeejer.

- Jeg troede, hun havde brækket ryggen. Hun blinkede ikke, og der sad grannåle i øjnene.

Kasper Beck Hansen og hans grav- og jagthund Hjørdis fik sig et voldsomt chok på en jagt tilbage i december.

Her skreg hunden op midt under en jagt, hvorefter der blev stille, og han fandt hende "bevidstløs, stinkende og oversavlet" i skovbunden 20 meter væk.

Hør ham fortælle om hændelsen her:

Efter en jagt i samme område i weekenden er jægeren helt overbevist om, at det var en ulv, der gik til angreb.

Her spottede han og jagtkammeraterne nemlig en ulv i samme område syd for Madum sø i Rold Skov. Og i stedet for at forsvinde fra stedet, blev den i omegnen af jagttruppen hele dagen.

Kasper tog denne video af ulven på jagten i weekenden.

Ingen 'smoking gun'

Derfor mener Kasper Beck Hansen, at det må have været selvsamme ulv, der angreb hans hund tilbage i december.

- Jeg er med 99,9 procent sikker på, at det er ulven der var på spil, for der findes simpelthen ikke andet i den danske fauna der kan det, mener han og udelukker i samme ombæring både mårhunde, grævlinger og ræve.

Vi har haft ulve i Danmark siden 2012 (...) Det har været ret uproblematisk.

Kent Olsen, ulveforsker

En ulv er er ifølge Facebooksiden 'Her er ulven' også spottet på et vildtkamera i området tilbage i september sidste år.

 - Jeg mangler 'the smoking gun', men der er ikke meget tvivl, lyder det fra Kasper Beck Hansen.

Gravhunden Hjørdis kom til bevidsthed, da Kasper Beck Hansen løftede hende op fra skovbunden.

- Da jeg tager hende op, bider hun i hånden på mig, fordi hun er så bange, siger han.

Da han efter noget tid får lov til at undersøge Hjørdis, viser det sig, at hun er sluppet for skrammer. Derfor beslutter han sig for ikke at tage til dyrlægen.

- Efter en uges tid var hun klar igen. Men hun lignede én, der havde set et spøgelse den første uge, siger Kasper Beck Hansen.

Hjørdis har det fint i dag. Kasper Beck Hansen mener, at hun var i chok efter hændelsen i december.

Finder det problematisk

Men selvom hunden slap med livet i behold, har han ikke turdet tage hende med på jagt i Rold Skov efter hændelsen. Derfor foregik jagten i weekenden fra jagttårn.

- Vi så ulven flere gange under jagten. Den er ikke rigtig sky længere. Så jeg er ikke i tvivl om, at jeg var heldig, at Hjørdis overlevede, siger Kasper Beck Hansen.

At den pågældende ulv virker så tryg i nærheden af mennesker, mener han kan være farligt. Derfor efterlyser Kasper Beck Hansen, at der er videre regler for nødværge, hvis man skyder en ulv, der går til angreb på ens hund.

- Det er ikke sjovt, at man ikke kan tage snoren af sin hund uden at være bange for, at den bliver ædt af en stor hanulv, siger han.

Må man skyde en ulv?

Landbrug & Fødevarer skriver følgende på deres hjemmeside:
'Ulven er strengt beskyttet efter EU’s habitatdirektiv, og der er derfor forbud mod forsætligt drab og andre forstyrrelser. Dog kan Miljøstyrelsen give tilladelse til at dispensere fra forbuddet, hvis der er tale om en såkaldt ”problemulv”.

En problemulv er en ulv, som ikke er sky, som er syg, som gentagne gange angriber husdyr eller som på anden måde er til fare for mennesker.'

Definitionen af problemulv kan ses på Miljøstyrelsen hjemmeside her.

Skal ikke være bange

Men Kent Olsen, der er forsknings- og samlingschef ved Naturhistorisk Museum Aarhus, og som forsker i ulve, maner til besindighed.

- Vi har haft ulve i Danmark siden 2012. Sidste år var der otte territorier, hvor der er ulve. Flere af stederne har de ynglet, siger han og fortsætter:

- Og flere af de steder går folk ture med deres familier. Der bliver også afholdt jagt med hunde flere af de steder. Det har været ret uproblematisk.

Han vil ikke kommentere på den konkrete hændelse med gravhunden Hjørdis, men han bekræfter, at der på videoen taget af Kasper Beck Hansen i januar med stor sikkerhed er tale om en ulv.

- Jeg synes, det ligner absolut en ulv, på grund af måden den bevæger sig på igennem skoven, siger Kent Olsen.

Gravhunden Hjørdis på gåtur i Dronninglund Storskov.

Men det er normal ulve-adfærd, at ulven har været i nærheden af Kasper og hans jagtkammerater, lyder ekspertens vurdering:

- Ulve reagerer ikke kraftfuldt på lugten af mennesker. Men synet af mennesker. Derfor har vi set mange videoer som denne. Når der sidder et menneske i et køretøj eller et jagttårn, så kan ulve komme forholdsvis tæt på siger han og fortsætter:

- Men jeg kan også se, at ulven i videoen går over i galop – det gør ulve ikke så tit. Så det er helt tydeligt, at den skal væk fra noget. Jeg antager, at den har set nogle mennesker og skal væk.

Desuden har der endnu ikke været tilfælde med ulve-angreb på hunde i Danmark, hvor man med 100 procents sikkerhed har kunnet fastslå, at en ulv stod bag, siger Kent Olsen.

- Den bedste strategi for en ulv er at søge væk fremfor at være konfrontatorisk. Der er mindst risiko for dem ved at nedtrappe og undgå konflikt, slutter han.


Startede kendt bryghus: - Vi havde ikke en skid forstand på at lave øl

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Da Søgaards Bryghus slog dørene op, var det uden nogen særlig erfaring. 20 år senere er bryggeriet et af Nordjyllands mest veletablerede.

En sirene lyder i det fjerne, og den kommer tættere og tættere på.

De to øl-eksperter fra tv-serien 'Humlen ved Nordjylland' ved straks, hvad der er på vej.

- Det er Søgaard!, udbryder Anders Kissmeyer og Carsten Berthelsen i munden på hinanden, mens en gammel brandbil triller ind på pladsen, hvor de sidder.

På deres øl-rejse rundt i det nordjyske er de to eksperter nemlig kommet til Aalborg, hvor de nu skal smage på varerne fra Søgaards Bryghus.

Og bryggeriet har investeret i en gammel brandbil, der i dag fungerer som et gigantisk, rullende fadølsanlæg med hele 20 haner til forskellige typer fadøl.

Se fjerde afsnit af serien ”Humlen ved Nordjylland”. Artiklen fortsætter under videoen.

Humlen ved Nordjylland - Episode 4

Måtte prøve sig frem

Søgaards Bryghus blev startet op som et familiedrevet bryghus og spisested midt i Aalborg for godt 20 år siden.

- Da vi startede i 2004, havde vi jo ikke i en skid forstand på at lave øl. Vi havde mere forstand på at drikke dem, fortæller Klaus Søgaard, der er administrerende direktør for Søgaards Bryghus.

Direktøren husker, at der vist kun fandtes Thisted Bryghus på det nordjyske øl-marked dengang.

Familien Søgaard drømte om at kunne kombinere restaurant og mad med bryggeri og øl.

- Så startede vi op med store bøffer, steakhouse og vores egen slagter, mindes Klaus Søgaard.

Siden er der kommet et nyt øl-mærke, gin og whisky til. Og en masse forskellige typer øl, selvfølgelig. I dag brygger Søgaards Bryghus cirka 150.000 liter øl om året.

Øl-pioner i Nordjylland

Vært for programmet 'Humlen ved Nordjylland” Anders Mundelin kalder bryghuset for en nordjysk pioner i det, der bliver kaldt den danske ølrevolution.

Det er betegnelsen for perioden efter 2003, hvor landskabet for øl i Danmark ændrede sig markant.

Øl-eksperterne får lov at smage flere forskellige øl fra hanerne på Søgaards Bryghus.

Før revolutionen var der kun en håndfuld store bryggerier i landet og et meget begrænset udvalg af nye øl.

I dag ser det markant anderledes ud. Nu er der over 200 bryggerier i Danmark, som tilsammen udgiver flere end 1500 nye danske typer øl hvert år.

Efter besøget på Søgaards Bryghus bliver øl-eksperterne taget med videre til øen Egholm, hvor de smager på varerne fra øens lokale bryggeri.

Det og meget mere kan du se i afsnit 4 af 'Humlen ved Nordjylland' på tv2nord.dk/play eller TV 2 Play.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Køberen får 107 kvadratmeter at boltre sig på.

Et af de sidste oprindelige Skagenshuse i Østerby, der har bevaret sit autentiske udseende siden 1825, er blevet solgt.

Salget blev faktisk allerede en realitet i sommer sidste år, men det fremgår først af Tinglysningen nu, hvor det også kan ses, hvem køberen er.

Det er Aarhus-rigmanden og restaurant- og kroejeren Jørgen Peter Danielsen, der er køberen.

Sommerhuset på Østerbyvej 32 er 107 kvadratmeter stort, ombygget i 1975, og grunden er 1741 kvadratmeter. Ikke alle og enhver har råd til det. For det blev solgt til den nette sum af 14 millioner kroner.

Er det svært at finde en køber til et sommerhus i det prisleje, spørger du måske. Svaret er nej.

- Det skyldes, at det ligger der, hvor det gør. Det er bare et voldsomt populært sted. Det ligger tæt på Skagen Sønderstrand og Vippefyret, og så trækker det også, at der er mange kendte vennepar, der har hus i området, som jo nogle gange skal overgå hinanden. Det er dog ikke tilfældet lige her, siger den erfarne ejendomsmægler fra Skagen Mægleren, Ronnie Calundan.

Generelt skal købere grave overordentligt dybt i lommerne, hvis de vil have en ejendom på Østerbyvej. Vejen har igennem de seneste år nemlig været en af Nordjyllands dyreste villaveje, og i 2016 var det den vej med den højeste kvadratmeterpris i Nordjylland.

Et rigmandskvarter

Årets dyreste hus-handel i Nordjylland i 2023 var Østerbyvej 20, der blev solgt til 22 millioner kroner. Året efter blev der givet håndslag på Østre Strandvej 99, der blot ligger knap 300 meter væk. Her høstede sælger intet mindre end 31 millioner kroner.

Ronnie Calundan har 20 års erfaring i ejendomsmæglerbranchen, og han fortæller, at det ikke er hver eller hver anden dag, at adresser som Østerbyvej 32 kommer til salg.

Når de gør, er det så ikke svært at lade være med at slikke sig om munden?

- En handel er en handel. Det er altid fedt at sælge et hus, uanset prisen. Men det giver måske et ekstra kick at sælge et hus til plus 10 millioner kroner, erkender ejendomsmægleren.

Beliggenheden får karakteren 4,5 ud af 5 af Ronnie Calundan. Og hvis man ikke er til havudsigt, så får den fem, som han siger.

Sommerhuset var udbudt til 16,5 millioner kroner.


Fremtidsbussen kører: Elever på lyn-jobturné før lærepladssøgning

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Handelsskole har fyldt elever i en turistbus og er taget på jobturné i det nordjyske.

'Hjulene på bussen kører rundt, rundt, rundt...'

Sådan lyder den velkendte børnesang, men selvom EUX-eleverne på Aalborg Handelsskole nok for længst er blevet for gamle til de klassiske toner, har de stadig brug for bussen.

Men nu kører den i stedet de 45 elever rundt torsdag og fredag, det skolen kalder 'Business Days', til en række besøg hos virksomheder, de unge potentielt kan komme i lærer hos.

- Eleverne vi har med på de to karrieredage, skal søge læreplads nu her i foråret, så de er klar med en plads til august i år. Så det matcher rigtig fint med de besøg, vi har nu, fortæller Søren Larsen, der er erhvervs- og lærepladskonsulent hos Aalborg Handelsskole.

Målet og ønsket er at inspirere eleverne til at søge bredere, give dem en indsigt i de daglige arbejdsopgaver og krav og ruste dem til deres fremtidige karrierevalg. Og turen bliver taget godt i mod blandt eleverne.

- Jeg synes, det er fedt, at vi får sådan en masse forskellige virksomheder at se, og de forskellige muligheder man får, fortæller Bertram Ørbak Halvorsen, der EUX-elev på Aalborg Handelsskole.

- Jeg synes, det er mega spændende at komme ud og se nogle virksomheder, jeg måske ikke havde så meget kendskab til, og høre hvad de laver, og se hvad de har at tilbyde, lyder det fra klassekammeraten Signe Harboe Bonderup.

Jagten på det rette match

Torsdagens bustur gik blandt forbi Elgiganten, som gav dem en rundtur i butikkens forskellige afdelinger, hvorefter de kom med op i et møderum, hvor de blev præsenteret for nogle af de ting, der er vigtige og mulige, hvis man ansættes hos dem.

- Vi leder efter en person, en pige eller en dreng, der har noget energi, er smilende og er på, som ikke nødvendigvis har noget brancheerfaring - for det kan vi lære jer. Det er de menneskelige egenskaber, som at man har et højt energiniveau og har et smilende og et åbent mindset, der er vigtigt, lyder beskrivelsen fra varehuschefen i Elgiganten Aalborg, Prakash Indrasenan, der fortsætter:

- Vi oplever i stigende grad, at der er nogle elever, der søger for sent, og for ligesom at promovere det og hjælpe lokalsamfundet, har vi simpelthen valgt hvert år at hjælpe med at fortælle lidt mere om Elgiganten, og hvad man kan her i Elgiganten som elev, fortæller varehuschefen.

Erhvervs- og Lærepladskonsulent hos Aalborg Handelsskole mener dog ikke, at det er en generel udfordring. Men fortæller, at de løbende skal motivere eleverne til at søge lærepladserne.

Elgiganten var tredje virksomhed på torsdagens besøgsliste, men om det bliver den fremtidige læreplads for nogle af eleverne, vil tiden vise.

- Jeg tænker da helt sikkert, at det her er en mulighed, men selvfølgelig skal man også undersøge, hvad der ellers er på markedet, fortæller Signe Harboe Bonderup.

Signe Harbo Bonderup er en af de EUX-elever er glad for at få skiftet skolebænken ud med virksomheder i et par dage.

De to 'Business Days' vil i alt give eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med otte mulige lærepladser enten gennem besøg hos virksomhederne eller præsentationer fra dem. I næste uge vil eleverne også tage del i en handelsmesse i Aalborg Kongres- og Kulturcenter.


Nordjysk by mangler 23 børnehavepladser: - Hellere for få pladser end for mange

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er gjort alt, hvad der er muligt, mener Børne- og Familieudvalgsformand Leif Skaarup.

Først var det dagplejepladser, der forsvandt som dug for solen i Mariager.

Nu er det børnehaverne, der ikke har pladser nok til de mange familier, der ønsker deres børn passet i de lokale børnehaver.

Kapacitetsudfordringen i Mariager fortsætter. Men ifølge formanden for Børne- og Familieudvalget Leif Skaarup (S), så findes der en positiv historie i den ellers heftigt debatterede udfordring.

- Jeg vil hellere have for få pladser end for mange. Det er positivt, at så mange har lyst til at bosætte sig i Mariager og Mariagerfjord Kommune, siger Leif Skaarup og pointerer, at udfordringen dog skal løses og er godt på vej til det.

- Vi overholder pasningsgarantien, men når vi ikke leverer den service, som vi gerne vil stå for, så bruger vi næsten alt vores tid på det. Og det I (TV2 Nord, red) satte os i stævne i sommers, har vi eksekveret på og opfyldt, siger han.

Så galt er det gået i Mariager

Fra 1.februar mangler der 23 børnehavepladser i Mariager.

Byen har to børnehaver med plads til i alt 110 børn. Udfordringen vil automatisk blive løst til sommer, hvor børnehavernes ældste børn skal i skole. Men behovsprognosen frem til 2032 viser, at allerede ved årsskiftet vil der igen være en mangel på 27 børnehavepladser.

Og det vil fortsætte frem mod 2032.

Ifølge Leif Skaarup er der fundet plads til 14 af de 23 børn fra foråret, der ville mangle en plads. Det er sket ved at flytte en børnehavegruppe til en lokal spejderhytte.

Til foråret 2026 er planen ifølge udvalgsformanden, at en tilbygning vil stå færdig i institutionen Regnbuen, som vil kunne rumme over 20 børn.

Indtil tilbygningen står færdig har kommunen lavet midlertidige løsninger med opnormeringer og den lokale spejderhytte. Men han forklarer også, at der ikke er flere pladser at hente ved midlertidige løsninger indtil tilbygningen står færdig, og at de børn, der fortsat mangler en plads, derfor vil blive tilbudt pladser i omkringliggende byer.

Mariager har det seneste halve år haft massive udfordringer på hele dagtilbudsområdet.

I sommeren 2024 var det dagtilbudspladser til de mindste børn, 0-3 årige, som kommunen ikke kunne finde nok pladser til. Et stigende børnetal og pludselige opsigelser fra nærmest alle byens dagplejere, satte kommunen i en akut mangel på pladser til de mindste. Også her fik familier fra Mariager tilbudt pladser i andre byer, som for eksempel Assens og Hobro.

Dog pointerer Leif Skaarup, at de via opnormeringer i den lokale vuggestue og ansættelser af nye kommunale dagplejere - samt tre nye private dagplejere, har løst den udfordring på nuværende tidspunkt.

Men børnetalsprognosen, som TV2 Nord har læst, spår, at børnetallet i Mariager kun vil stige frem mod 2032.

Ifølge Leif Skaarup er det også på grund af hyppige tilflytninger til Mariager, samt at familier udenfor byen vælger børnehaverne i Mariager, at de nu står med en udfordring på børnehaveområdet i byen.

Løsning til foråret

Ifølge Leif Skaarup er det planen, at et forslag om en tilbygning på den eksisterende institution Regnbuen skal behandles på næste økonomiudvalgsmøde.

- Vi har ikke penge til den slags i Børne- og Familieudvalget, men vi har i kommunen 10 millioner afsat til strukturelle udfordringer, og det mener jeg, det her er, siger Leif Skaarup og forklarer, at tilbygningen kan stå færdig i foråret 2026.

Er det realistisk?

- Ja, siger Leif Skaarup og forklarer, at det vil kunne løse udfordringen frem mod 2032.

BUPL: Husk pædagogerne

En del af de midlertidige løsninger på sensommerens udfordringer med pladser til de 0-3 årige - og nu med børnehavebørnene, har været at opnormere de eksisterende institutioner. En løsning, som kan have konsekvenser for de pædagoger, der arbejder i institutionerne, forklarer Anna Ullits Østergaard fra BUPL Nordjylland, som også kender til udfordringerne i Mariager.

- Når der skal flere børn ind på den plads, der nu engang er, så makser man ret meget ud, både på kapacitet pladsmæssigt, men også medarbejdermæssigt, og så kan man blive udfordret på at lave de pædagogiske aktiviteter, der fylder, siger hun. 

Anna Ullits Østergaard, faglig sekretær for BUPL Nordjylland, håber kommunen lytter til pædagogerne, når de nye rammer skal bygges. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Hun er derfor glad for, at der er fundet en løsning for fremtiden i Mariager. Dog håber hun på, at Mariagerfjord Kommune vil lytte til pædagogerne, når de nye rammer skal udformes.

- Det er dem, der arbejder der og har hænderne i det hver dag, der ved, hvad der vil fungere bedst i praksis, der hvor de er, siger Anna Ullits Østergaard, der er faglig sekretær BUPL Nordjylland.


De klamrer sig til et sidste håb: - Det er enormt bekymrende

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Thisted Kommune er på vej til at lukke naturbørnehaven Boddumhus. Forældrerådet samler underskrifter i protest.

- Det er enormt bekymrende.

Lukningstruslen har bragt forældre i naturbørnehaven Boddumhus i oprør. Nu har forældrerådet søsat en underskriftsindsamling i håb om at redde institutionen.

- Det er en rigtig sur situation, vi står i, som forældre og som institution. For vi mener jo, at vores børnehave er den bedste børnehave, siger Rikke Trab Damgaard fra forældrerådet.

Men der mangler børn i børnehaven. 

- Det har været en dejlig børnehave. Der er bare ikke nok, der bruger den.

Konstateringen kommer fra formanden for børne- og familieudvalget i Thisted Kommune, Peter Larsen (V).

Hans udvalg lægger op til at lukke kommunen sidste egentlige naturbørnehave, Boddumhus i Sydthy. Tidligere har kommunen nedlagt naturbørnehaver i Bedsted og Vester Vandet.

- Problemet er ganske enkelt, at der er for få børn tilbage i naturbørnehaven. Antallet er nu nede på 25. Men der er nødt til at være personale til 38 børn for at åbningstider og vagter kan hænge sammen. Den er for dyr i drift, siger Peter Larsen.

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST

Forældrene erkender, at børnetallet er lavt. Institutionen har plads til 74 børn. Men de mener, at kommunen bør prioritere at have forskellige tilbud til børnene. Selv om det gør tilbuddet dyrere pr. barn.

- Man skal investere i at have et naturtilbud til børnene, når man også gerne vil være en natur-kommune, siger en anden af forældrene, Jonas Bojesen fra Hurup.

Han har valgt at køre sin datter i naturbørnehaven, fordi familien ikke selv har tid til at dyrke udelivet i en travl hverdag.

Thisted Koommune oplever faldende interesse for naturbørnehaverne, lyder det fra udvalgsformand Peter Larsen. Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST

Udvalgsformand Peter Larsen understreger, at han og de øvrige udvalgsmedlemmer intet har imod naturbørnehaver. Men kommunen oplever en faldende interesse for naturbørnehaverne.

- Forældrene søger det ikke. Og når forældrene ikke søger det, så er det måske ikke noget, der er så vigtigt længere, siger han.

Forslaget om at lukke Boddumhus er lige nu i høring. Derefter træffer politikerne i Thisted Kommune den endelige beslutning.