Der er sket et uheld ved Aabybro. Det er i krydset mellem Brogårdsvej, Toftegårdsvej og Vestergade, at der er sket et uheld. Det oplyser Vejdirektoratet.

Opdateret: Vejen er igen ryddet.

Svesken skal på disken. Skal det gøres lettere for svigtede børn at få godtgørelse, når kommunen har svigtet?

Det har to Danmarksdemokrater stillet et samrådsspørgsmål om efter dokumentaren "Ingen kære kommune". I dokumentaren møder vi to søstre, Michelle og Nanna Røge, som i deres barndom i Hirtshals blev groft svigtet af deres forældre. På trods af utallige underretninger til kommunen blev de ikke fjernet fra forældrene, som var misbrugere.

Dokumentaren har givet anledning til debat, og det er blandt andet blevet foreslået at oprette et nævn, så svigtede børn ikke skal gennemgå en opslidende og dyr retssag.

Spørgsmålet er stillet til intet mindre end tre ministre. Det er stilet til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Danmarksdemokrater kræver svar

Spørgsmålet er et samrådsspørgsmål, som betyder, at ministrene skal svare på spørgsmålet mundtligt i et kommende samråd på et møde i Socialudvalget.

Spørgsmålet er stillet af to folketingsmedlemmer fra Danmarksdemokraterne. Det er Betina Kastbjerg, der er retsordfører samt børne- og familieordfører Karina Adsbøl.

Ordlyden er som følger:

Vil ministrene redegøre for, om de agter at foretage ændringer i lovgivningen på baggrund af TV2-dokumentaren "Ingen kære kommune", så det for eksempel bliver nemmere for børn og unge at få godtgørelse, når en kommune svigter og ikke reagerer på utallige underretninger?

For to år siden ramlede verden pludselig for Jan Tranbjerg.

Den 72-årige nordjyde kunne pludselig ikke tænde sin computer - en ellers normalt overkommelig opgave for den pensionerede it-mand.

Dommen blev den frygtede demenssygdom alzheimers. Men sidenhen er han havnet i ekstremt kyndige hænder i Rebild Kommune, hvor et nyt pilotprojekt sætter fokus på aktiv træning.

En demensstrategi fra det nordjyske, der nu skal rulles ud i alle landets kommuner, mener Dansk Folkeparti-stifter og nuværende ældreordfører, Pia Kjærsgaard.

Hun betoner, at ældreloven skal gentænkes.

- Vi ved jo, at fysisk træning, som Jan nu får, er godt for demens. Det hjælper rigtig meget, og det kan udskyde demens, så man ikke bare ender med at sidde tilbage i en stol. Derfor skal det simpelthen være et tilbud i alle kommuner.

Vil væk fra hurtige løsninger

Der er nemlig ikke bindende nationale krav og dermed heller ikke ens tilbud til demensramte i Danmark på tværs af kommunegrænser.

- Jeg synes hele tiden, at man støder på problemer, som denne her ældrelov ikke tager højde for, og det forstår jeg slet ikke. Der er jo flere og flere ældre, som får demens, og så kan det ikke hjælpe noget, at der er forskel på, hvilken behandling man får, alt efter hvor man bor, siger Pia Kjærsgaard.

Det politiske koryfæs udtalelser kommer netop i kølvandet på TV2 Nords dækning af sagen om Jan Tranbjerg og pilotprojektet i Rebild Kommune.

- Kommunerne skal spare, men ved at give den rette behandling til demensramte vil man jo netop spare penge i sidste ende, så vi skal væk fra de her hurtige løsninger, lyder det videre.

Hun opfordrer samtidig ældreminister Mette Kierkgaard (M) til at genåbne forhandlingerne om ældreloven.

Se indslaget med Jan Tranbjerg her.

Fællesskab og fremskridt

Det er ikke kun selvstændigheden og livskvaliteten, der er vokset hos Jan Tranbjerg. Det samme gælder for fællesskabet blandt de mænd, han går til fysisk træning med.

- Alle de øvelser vi laver, man får det godt fysisk, og bagefter sidder vi og hygger os med noget kaffe. Så der er flere ting i det, har han tidligere fortalt TV2 Nord.

De gode resultater fra pilotprojektet i Rebild Kommune har samtidigt vakt så stor begejstring hos kommunen, at man nu arbejder på at fortsætte konceptet.

I 2040 forventes antallet af personer med demens over 60 år ifølge Alzheimers-foreningen at vokse til 125-150.000.

For femte gang kan DM Akademikerbladet offentliggøre listen over de danske mediers mest citerede eksperter, og her er to forskere fra Aalborg Universitet i top fem på listen for 2024.

Det er Per Nikolaj Bukh og Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, der er at finde på henholdsvis en fjerde- og en femteplads.

For første gang er der i 2024 også målt på mediet Ritzaus indflydelse på eksperternes placering på top 50-listen, og det har blandt andet påvirket den ene af Aalborg-forskernes placering.

Kigger man på listen, hvor citater, der stammer fra Ritzau, er renset fra, ser det nemlig lidt anderledes ud.

- Per Nikolaj Bukh springer for eksempel op som nummer to, fordi han er citeret i så mange enkelte artikler, siger Pernille Siegumfeldt, der er journalist ved Akademikerbladet og ansvarlig for den årlige ekspertundersøgelse.

Var den mest citeret i 2022

Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring, mens Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. Sidstnævnte var den mest citerede ekspert i Danmark i 2022. Her blev han citeret hele 2183 gange. Det svarer til næsten seks gange hver eneste dag.

Det var særligt krigen i Ukraine, der gjorde, at Brian Vad Mathiesen pludselig blev kontaktet betydeligt oftere end vanligt.

- Når der sker en dagsordensændrende begivenhed som krigen i Ukraine, så smider man, hvad man har i hænderne. Som forsker er det endnu vigtigere at bringe sin viden i spil, når verden er plaget af usikkerhed og utryghed, siger Brian Vad Mathiesen og tilføjer:

- Jeg har været på speed-dial hos radio-, tv- og avisjournalister i et omfang, jeg ikke har prøvet før. Jeg er vant til at optræde i medierne, også internationalt, men opgaven har til tider været ret overvældende det sidste års tid.

I sidste uge blev et sæt enorme vindmøllevinger losset på havnen i Hanstholm, og nu bliver selvsamme fragtet fra havnen.

Den første vindmøllevinge er nemlig på vej af sted mod Det Nationale Testcenter for store vindmøller i Østerild.

I forbindelse med flytningen har man været nødt til at spærre hovedvej 29 ved rundkørslen ved Thisted Lufthavn.

Ifølge TV2 Nords oplysninger begyndte flytningen af mega-vingerne i dag og slutter igen 30. januar. Det fremgår desuden også af skilte ved hovedvejen, at den vil være spærret frem til og med 30. januar.

Planen er efter sigende at flytte en vinge om dagen.

Se billeder af flytningen her:

Vil lave verdens største vindmølle

Tilbage i december bliver tre komponenter til en enorm vindmølle transporteret fra Siemens Garmesa's fabrik i Brande til Hvide Sande, hvorfra de blev sejlet til Hanstholm. Det kunne TV Midtvest berette.

Siemens Garmesa har ikke ønsket at oplyse, hvilken vindmølle delene skal bruges til, men i juni kom det frem, at Siemens Gamesa havde fortalt deres kunder, at de barslede med planer om at lave verdens største vindmølle, der skulle kunne producere 21 megawatt.

I dag har Siemens Gamesas største vindmølle en effekt på 14 MegaWatt. Den nye skulle stå færdig og klar til brug i slutningen af dette årti.