De knap 500 borgere i Lendum mellem Hjørring og Frederikshavn ved formentlig, hvor de har sneskovlen til at stå.

Og regntøj og paraplyer burde også være eftertragtede genstande i byen.

Når det regner og sner, falder der nemlig ofte lidt mere nedbør i Lendum, end der gør andre steder i Nordjylland.

Det viser data fra DMI, som fortæller, at Lendum 16. september 1994 fik 126,2 millimeter regn på et døgn, mens byen i oktober 2014 fik 104,4 millimeter på et meteorologisk døgn.

Det seneste eksempel er kun få dage gammelt. I forbindelse med snestormen natten til 6. januar faldt der 21 centimeter sne i Lendum. Dermed kunne byen notere sig Danmarks største snedybde den dag.

Hvordan kan det være, at Lendum så tager den uofficielle titel som Nordjyllands nedbørshovedstad?

- Først og fremmest er der en geografisk effekt, der skyldes placeringen af nedbørsstationer i Vendsyssel. I Vendsyssel står DMI's målestation "501520 Lendum" lidt ensomt, mens alle andre stationer i området står tæt på kysterne. Derfor vil Lendum relativt ofte bone ud, når der kommer kraftig nedbør i Vendsyssel. Havde der stået stationer i for eksempel Brønderslev eller Sindal, ville de ofte give samme resultater som Lendum, siger klimatolog Frans Rubek fra DMI.

Luft presses opad

Det er dog ikke den eneste forklaring. Der er nemlig også noget om snakken, når man påstår, at der falder mere nedbør i Lendum-området end andre steder, der ligger mere kystnært.

- Selvom Danmark er et lille og fladt land, er der alligevel forskel på klimaet og nedbørsmønsteret henover landet. Da den fremherskende vindretning er fra sydvest, får Jylland generelt mere nedbør end resten af landet. Når den fugtige luft fra Nordsøen trækker ind over land bremses den op. Det skyldes, at havet er "glat", mens landjorden er "ru" på grund af terræn, skove, bygninger, med mere, forklarer Frans Rubek.

- Derved presses luften opad - især ved mødet med den Jyske Højderyg - og kan derfor ikke indeholde så meget vanddamp længere: Det begynder at regne eller sne. Selvom effekten er mindre, findes den også i Vendsyssel, hvor det indre af landsdelen generelt får mere nedbør end kysterne. Og i det indre af Vendsyssel har vi som sagt kun denne ene målestation, siger Frans Rubek.

Mavis Faverey har sygdommen Parkinson og får hjemmehjælp flere gange i døgnet af det private firma Jysk hjemmepleje. I hendes hjem er det dog kun kvindelige hjælpere, der er velkommen.

Hun kommer fra Sydamerika og er katolsk opdraget, og for hende er det grænseoverskridende at få hjælp af en mand.

- Det hører ikke med i min opdragelse, at en mand skal skifte mit undertøj og bade mig. Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Når de så står på mit værelse om natten, og jeg ikke engang ved, at de kommer, så bliver jeg drønforskrækket, siger Mavis Faverey.

Se indslag her:

Alligevel hænder det, at der kommer en mandlig social- og sundhedshjælper og banker på hos hende, og det falder ikke i god jord.

Alle hjælpere, uanset køn, er jo professionelle, skal du ikke bare lige vænne dig til, at hjælperen måske er en mand fremfor en kvinde?

- Jeg siger nej, tak. Der var en, der foreslog, at jeg bare skulle lære dem bedre at kende. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om mine værdier, fortæller Mavis Faverey.

Individuelle ønsker er ikke altid en mulighed

Det er dog ikke altid muligt at efterleve borgeres individuelle ønsker til hjemmepleje. Sådan lyder det fra Rebild Kommune, der har det overordnede ansvar for hjemmeplejen, selvom den for Mavis Faverey faciliteres af et privat firma.

- I nogle situationer er det ikke altid muligt at leve op til alle individuelle aftaler, der måtte være ønsker om. Men i videst muligt omfang forsøger vi at få vagtplaner til at gå op sådan, at vi får taget alle hensyn, der overhovedet måtte være til enhver borger, siger Jeanette Sagan, der er formand for Ældre-, Pleje og Omsorgsudvalget i Rebild Kommune.

Firmaet Jysk Hjemmepleje har ikke ønsket at medvirke i et interview, men de skriver i et skriftligt svar til TV2 Nord:

- Vi servicerer mange borgere i det daglige. Vi bestræber os altid på at skabe trygge rammer for borgerne og efterleve de ønsker, borgerne har til deres hjælpere. Desværre kan det være sådan, at der opstår situationer, for eksempel ved sygdom eller akut udkald til andre borgere, at vi er nødt til at ændre planerne, skriver Trine Thøgersen Jacobsen, der er direktør i Jysk Hjemmepleje og fortsætter:

- I de tilfælde laves der en aftale med de berørte borgere ved telefonisk kontakt, så borgeren får besked om, at vi ikke kan leve op til deres ønske, for eksempel om hvilket køn deres hjælp skal leveres af.

Dette er dog ikke noget, Mavis Faverey kan genkende. Hun fortæller, at der er flere gange, hvor hun ikke er blevet informeret om, at der kommer en mand i stedet for en kvinde.

Afvisning af ønsker påvirker ikke kun borgeren

Når en SOSU'er sendes ud til en borger, som ikke ønsker, at hjælperen er der, påvirker det ikke kun borgeren - men også social- og sundhedshjælperens arbejdsliv, fortæller FOA Nordjylland.

- Det kan være svært for vores medlemmer at stå i en situation, hvor de måske har forsøgt rigtig mange gange at komme ind med tillid og skabe relationer, hvor det ikke er lykkedes. Det kan godt være et nederlag, siger Jesper Hermansen, der er sektoransvarlig for Social-, og Sundhedsområdet i FOA Nordjylland.

Han opfordrer derfor til, at man i hjemmeplejen finder en løsning.

- Borgerne kan have nogle personlige og kulturelle hensyn, som kan tilgodeses. Jeg håber da så vidt muligt, at man prøver at tilgodese det, siger Jesper Hermansen.

Det handler om respekt

For Mavis Faverey handler det mest af alt om, at de ældres ønsker til, hvem der skal komme i ens hjem, bliver respekteret, fortæller hun.

- Jeg håber på, der er respekt for de ældre damer og herrer, sådan at de føler, at de får den tryghed, de gerne vil have i deres hverdag og i det liv, de har tilbage, lyder det fra Mavis Faverey.

Teknologi, koder og onlinesystemer kan for nogle bare være en masse skiftende tal, eller noget Fanden har skabt. Men for andre er det en invitation til kreativitet, hjernegymnastik og fællesskab.

Den nordjyske hackergruppe, Jutlandia, er en forening, hvor primært unge kommer for at dygtiggøre sig inden for et felt, der er utrolig meget snak om netop i disse dage.

- Vi holder en masse oplæg omkring cybersikkerhed og arbejder fælles for at blive dygtigere til det, fortæller Thomas Mulvad.

Se hele indslaget om Jutlandia, Kalmarunionen og cybersikkerhed her:

Hacking.. men lovligt!

Jutlandia bliver hjulpet godt på vej af Kalmarunionen, der afsluttede 2024 med en placering øverst på verdensranglisten over 'white-hat hackere'(lovlig hacking) på konkurrenceplan.

- I konkurrencerne fik vi opgaver, hvor vi eksempelvis skulle hacke google-chrome. Da vi fik adgang til det, fortalte konkurrencen det til dem, så de kunne lappe det hul, som hackergrupperne fandt, fortæller Henrik Bjerre Nielsen, der er fungerende medlem af Kalmarunionen.

Erfaringerne fra det miljø er noget, som Henrik Bjerre Nielsen tager med sig til Jutlandia.

- Jutlandia er et rigtig godt sted at starte (hvis du har interesse for hacking - red.), og hvis man så har mod på det senere hen, kan man jo så komme ind og lege lidt mere med de tungere drenge, lyder det fra Henrik Bjerre Nielsen.

Hamrende vigtigt

De mange talenter, der eksempelvis dukker op hos Jutlandia og Kalmarunionen, er ifølge professor i cybersikkerhed på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet, Jens Myrup Pedersen, også hamrende vigtige at dyrke.

- Cybertruslen mod Danmark er meget høj og kommer fra mange forskellige steder. Den kommer, fordi vi er blevet meget mere digitale og på grund af den geopolitiske situation, som vi står i lige nu, fortæller han.

Heldigvis, mener han, at vi i Danmark er godt med, når det kommer til uddannelse af de cybertalenter, vi blandt andet har i Nordjylland.

- Vi er jo et lille land, og alligevel formår vi at finde, udvikle og fastholde så mange talenter. Det er rigtig stærkt gået, siger Jens Myrup Pedersen.

To mænd på henholdsvis 19 og 32 år samt en 21-årig kvinde er fredag aften blevet sigtet efter at have smadret ruder og efterfølgende kastet kanonslag ind i en ejendom på Kalundborgvej ved Vils på Mors.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vi ved ikke, om de har kendskab til hinanden, men det kan man da formode, siger Jan Nørrum.

De tre er sigtet for brud på straffelovens paragraf 252 - for at bringe andres liv eller førlighed i fare. 

- Det er en alvorlig paragraf, de er sigtet efter. Der er jo risiko for brandsår, høreskader og så videre.

Nordjyllands Beredskab oplyste fredag, at de klokken 22.36 var rykket ud til en brand i et stuehus på ejendommen på Mors. Ifølge vagtchefen blev det dog ikke til en decideret brand.

Den 38-årige beboer i huset var hjemme, men kom ikke til skade. 

De tre sigtede er fra henholdsvis Vesthimmerland, Thisted og Mors. De kan nu se frem til et retsligt efterspil.

Brandfolk fra Nordjyllands Beredskab måtte lørdag eftermiddag i aktion, da der udbrød brand på en firelænget gård ved Støvring.

- Vi har fået en melding om firelænget gård, der er i brand. Der er røgudvikling fra i hvert fald to af længerne, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Polti Christian Tilsted.

Den indledende melding gik på, at der var ild i en lade, og at der var fare for dyr - og det var der da også for de to grise, der er på gården.

Da beredskabet ankom til gården, der ligger på Gravlevvej, havde branden fat i den ene af gårdens længer, fortæller indsatsleder Thomas Boelt.

- Det lykkedes os at holde branden til den pågældende længe, hvor vi lige er blevet færdige med at redder værdier ud.

Forsigtig opgave

Beredskabet er gået i gang med efterslukningsarbejdet, lyder det fra insatslederen.

- Vi arbejder os stille og roligt ind og går forsigtigt frem. Der er stadig ild i selve laden, og der er noget af taget, der ikke er braset sammen endnu. Derfor arbejder vi os forsigtigt frem

I forbindelse med branden rekviderede beredskabet en ekstra autosprøjte og en tankvogn fra station Arden samt en tankvogn fra station Terndrup, ligesom der også yderligere blev tilkaldt en autosprøjte som taktisk reserve.

Derudover var også Beredskabsstyrelsen til stede, med en kranvogn og med en luftkompressor for at fylde de indsatte beredskabsfolks luftflasker op.

Der har ikke været fare for mennesker i forbindelse med branden.