DM i skak foregår i Rebild netop nu
Skørping skakklub holder i påsken DM i skak 2017 i Rebild.
Danmarksmesteren i skak 2017 bliver fundet i denne weekend i Rebild.
Der skal værre styr på springeren, løberen og kongen, når man i påsken besøger Comwell i Rebild. Danmarksmesteren i skak 2017 skal nemlig findes i denne weekend.
- Det er jo hele skak Danmark, der mødes. Det er det helt store tilløbsstykke. Det er virkelig fedt og rigtig mange af topspillerne prioritere at komme her, så det er super, siger Claus Jensen, der er hovedarrangør ved Skak-DM i Rebild.
Der er 275 tilmeldte skakspiller til danmarksmesterskaberne, det er dog kun 10 af dem, der kæmper om titlen som Danmarksmester. De andre skakspillere nyder en weekend med masser af spil og ligesindede, så der kan nørdes igennem på skakteorien. Desuden skal de selvfølgelig følge med i spillet om Dm-titlen.
I det rum, hvor der bliver spillet skak er der musestille, men i et rum ved siden af sidder Per Andreasen og live-kommentere kampene.
- Vi har en landsholdsklasse, der måske ikke er helt så stærk som eden plejer at være, men der bliver spillet en masse rigtig interessant skak, siger Per Andreasen.
Her kan du se hvem af de spillere, der lige nu ser ud til at løbe med sejren.
Danmarksmesteren i skak 2017 bliver fundet søndag.