- Hold nu op. Fantastisk miljø!

Sådan lyder de første ord fra øleksperten Anders Kissmeyer, da han træder ind i gården ved Bies Bryggeri i Hobro.

Kissmeyer og makkeren Carsten Berthelsen er på tur rundt i Nordjylland for at opleve de nordjyske bryggerier sammen med ølelskeren Anders Mundelin i serien ”Humlen ved Nordjylland”, og denne gang er trioen nået til Hobro.

Se programmet her. Artiklen fortsætter under videoen.

Roser sammenhæng med lokalmiljøet

Allerede inden eksperterne træder ind i bryggeriet, får de første smagsprøve i hånden. En såkaldt bock, som har fået navnet 1841 efter bryggeriets fødeår.

Dengang stiftede brødrene Frederik og Anton Bie bryggeriet.

I starten blev der kun lavet hvidtøl, men midt i 1870’erne begyndte Bies Bryggeri at lave bayersk øl, som det kendes i dag. Den proces fik bryggerne fra Hobro hjælp til af brygger Jacobsen fra Carlsberg i København.

- Der havde man været ude lidt før i København og var kommet i gang med de projekter på det tidspunkt, fortæller Jesper Mikkelsen, der er formand for bryggeriets bestyrelse.

Historien får øleksperterne fortalt, mens de vises rundt i museet ved Bies Bryggeri, der ligger i de gamle bryggeribygninger på Adelgade midt i Hobro.

Og bryggeriet begejstrer ølentusiasterne.

- Det er jo endnu et supergodt, positivt eksempel på det, vi har oplevet her i området, med den lokale forankring af tingene. Altså en meget dyb vekselvirkning mellem bryggerierne og så det omgivende samfund, siger Anders Kissmeyer.

Øl på steroider

Trioen fra ”Humlen ved Nordjylland” besøger også Hadsund Bryggeri. Bryggeriet producerer i dag ni forskellige typer øl.

Ved dette besøg bliver eksperterne præsenteret for en øl af typen Märzen.

Eller som brygger og grundlægger Mikkel Flott Krogh Andersen kalder det; en øl på steroider.

For det er langt fra alle købere, der kender den type øl er en form for Classic med væksthormon.

Du kan se de tre første afsnit af serien ”Humlen ved Nordjylland” på tv2nord.dk/play

Louise Hvelplund havde været træt gennem en længere periode, og hun gik med tanken om, at alt ikke var, som det burde være.

Hos sin læge fik hun derfor foretaget en række prøver. Da svarene kom, stod det klart, at hendes fornemmelse var rigtig. Louise var uhelbredelig syg med kræft og havde ikke lang tid at leve i.

- Lægen græd, Peder (red. min mand) græd, og jeg græd ikke, husker Louise Hvelplund om øjeblikket, hvor hun fik overbragt den skæbnesvangre nyhed.

- Jeg havde travlt med, at Peder ikke måtte være for ked af det, lød det videre fra Louise Hvelplund i Go' Aften Live onsdag aften.

Måtte overtale sin mand

Både mand og kone har gennem mange år været politisk aktive for Enhedslisten. TV2 Nord har tidligere skrevet om forløbet, der gjorde, at Louise Hvelplunds livsledsager gennem 30 år, Peder Hvelplund (EL) søgte orlov fra Folketinget.

Godt og vel 11 måneder var Peder Hvelplund væk fra jobbet på Christiansborg, inden den kræftramte kone og tidligere byrådspolitiker i Hjørring Kommune fik held med at få ham overtalt til at genoptage arbejdet.

- Hun gad ikke have mig til at gå hjemme mere, forklarer en grinende Peder Hvelplund fra sofaen i Go' Aften Live.

Det sværeste for parret var at viderebringe kræft-nyheden til deres tre børn, og i tiden efter gjorde de en dyd ud af at få en masse oplevelser sammen. Både Indien og Island blev besøgt.

Undervejs blev der grinet, men der var også plads til de dybe samtaler om, hvad det vigtige i livet er, og om hvad den nye virkelighed kommer til at betyde. Louise Hvelplund kom blandt andet til den erkendelse, at de aldrig ville få den alderdom sammen, som de havde drømt. Titlen som bedstemor var nok heller ikke realistisk at nå at få med.

- Det, synes jeg, er snyd, men mine børn skal ikke få dem, fordi jeg er en skrupskør mor, der vil have dem. Det skal være, når de er klar. Siger de, lyder det med et glimt i øjet fra Louise Hvelplund.

Tanker om ny forelskelse

Selv har hun også gjort sig nogle tanker om fremtiden. Også den del af den, hvor hun ikke længere er her. Hun synes blandt andet, at det kunne være dejligt, hvis ægtemanden gik ud og blev forelsket på ny.

Det slår hun fast i interviewet.

- Det får du ikke lov til at bestemme, svarer ægtemanden, Peder Hvelplund.

Midt i sorgen har de fundet lykke og håb, og den dag i dag er de taknemmelige for hverdagen.

- Det er jo ikke længden af livet, men mængden af livet, man har levet, som er vigtig, siger Louise Hvelplund.

Parret har som sådan ikke en liste med ting, som de skal nå, inden tiden rinder ud. De er dog enige om, at de gerne vil køre til Stockholm i en spisevogn, og derudover har de i sinde at gribe de muligheder, som livet giver dem.

Det skal ikke være uden konsekvenser, at Donald Trump forsøger at annektere Grønland.

Det mener i hvert fald det nordjyske medlem af Europa-Parlamentet, Per Clausen (EL).

- Trumps trusler mod Grønland og Danmark kræver et samlet svar fra EU. Hvis USA slipper godt fra denne opførsel mod Danmark, kan turen hurtigt komme til andre EU-lande, skriver han blandt andet på mediet X.

I en artikel på Enhedslistens hjemmeside uddyber han sit indlæg på X.

- Som minimum forventer jeg, at både EU’s udenrigsrepræsentant, Kaja Kallas, og kommissæren med ansvar for handel og økonomisk sikkerhed kommer på banen. De må gøre det lysende klart over for USA, at hvis man truer ét EU-land med økonomisk pression på grund af territoriale ambitioner, så truer man hele EU.

Han mener, at hvis ikke der kommer en samlet udtalelse fra EU, har Trump igen haft held til at splitte EU.

- Han opfører sig som en bølle, og hvis Danmark bliver set som stående alene, vil det blot styrke Trump i troen på, at hans trusler virker. Det vil øge risikoen for, at han kan gentage taktikken over for andre, skriver Per Clausen.

Udelukker ikke militær tvang

Udtalelsen fra den nordjyske politiker kommer efter, at Trump på et pressemøde har sagt, at USA har brug for Grønland.

- Der er cirka 45.000 mennesker dér. Folk ved ikke engang, om Danmark har nogen juridisk ret til det (Grønland, red.). Men hvis de har, bør de opgive det, for vi har brug for det (Grønland, red.) af hensyn til den nationale sikkerhed. Det er for den frie verden, sagde den kommende præsident Donald Trump på pressemødet.

Da Donald Trump bliver spurgt direkte, om han vil udelukke at bruge militær tvang, svarer han ikke på spørgsmålet.

Derfor er Danmark nu endt i det, som TV 2's politiske redaktør Hans Redder kalder for en udenrigspolitisk krise.

- Jeg ved, at Mette Frederiksen har haft kontakt til den tyske kansler, Olaf Scholz, EU-rådets formand, António Costa og flere af de nordeuropæiske og skandinaviske statsledere for at forsøge at blive forsikret i, at de står side om side med Danmark, siger Hans Redder om den 'travle dag', som statsminister Mette Frederiksen (S) henviser til i sit seneste Instagram-opslag.

Skovbrande i Californien er så voldsomme, at flere må se deres hjem brænde, mens mere end 7500 brandfolk og beredskabsmedarbejdere arbejder på højtryk for at beskytte de lokalsamfund, som brandene truer.

En af dem, der er blevet evakueret, er Sisse Marie Søby. Skuespillerinden, der stammer fra Klarup, startede sin karriere ved at vinde det første børne-melodigrandprix.

I dag bor hun i Los Angeles, og hun og familien har måttet forlade deres hjem som konsekvens af de mange brande.

- Vi snuppede nogle få ting og kørte bare. Det er så skørt. Vores tidligere hjem i The Palisades er brændt, og mine tanker går til alle menneskerne der, siger Sisse Marie Søby i en story på Instagram.

Hun fortæller, at familien nu opholder sig hos familiemedlemmer i San Diego.

- Lige nu er vi selvfølgelig bare super taknemmelige for, at vi alle sammen har det godt. Vi håber på, at vi har et hjem, når det her er overstået. Mange af vores tætte venner har mistet alt, fortæller Sisse Marie Søby til TV 2.

Trine Dalberg Klovnhøj var for kort tid siden dagplejer.

- Jeg følte mig både snydt og måske også en lille smule gjort til grin, siger hun.

Tilværelsen som dagplejer fik nemlig kun lov at vare tre måneder, før hun blev afskediget igen.

- Jeg gjorde alt, hvad de bad om ned til mindste detalje for så at få at vide tre måneder senere, at 'nej tak, vi kan faktisk ikke lige bruge dig alligevel.' Man gik lige fra den ene følelsesregister til det andet, siger Trine Dalberg Klovnhøj.

Aalborg Kommune har siden november 2023 fyret 55 dagplejere, fordi børnetallet er faldende. Udfordringen er bare, at over 20 procent af dagplejerne i flere nordjyske kommuner snart kan gå på pension, og det kan betyde, at der fremover kommer til at mangle pasningstilbud til de mindste børn.

- Det er bekymrende, at flere kommuner vælger at opsige dagplejere i perioder med faldende børnetal - især når mange seniorer snart går på efterløn eller pension. FOA Nordjylland opfordrer derfor alle kommuner til at fremtidssikre dagplejen, siger Anne-Grethe Sveistrup, som er ansvarlig for pædagogisk sektor i FOA Nordjylland.

Satser på institutioner

I Morsø Kommune er 26 procent af dagplejerne ældre end 60 år. I Vesthimmerlands og Jammerbugt Kommune gælder det 25 procent, mens tallet i Aalborg Kommune er 22 procent.

- Vi kan ikke holde på en arbejdskraft, vi ikke bruger. Lige nu har vi cirka 25 procent af vores kapacitet på dagplejeområdet, som vi ikke bruger ordentligt, og det er simpelthen for dyrt, siger Morten Thiessen (K), som er rådmand for Børn og Unge i Aalborg Kommune, og fortsætter:

- Vi kan også se, at mange af familierne foretrækker faktisk at være i integrerede institutioner, og det er der, vi lægger de fleste af vores kræfter nu.

I Trine Dalberg Klovnhøjs distrikt er børnetallet meget lavt lige nu, men FOA mener alligevel, at Aalborg Kommune skal undgå fyringer.

Men er det ikke fair nok, at de steder, hvor der er for mange dagplejere, bliver man simpelthen nødt til at afskedige dem?

- Jo, det er fair nok, hvis ikke der var andre greb at tage på. Og det er hele min pointe ved det her: At det er uheldigt at afskedige dagplejere, der har rigtig lang tid tilbage på arbejdsmarkedet, når vi samtidig ser, at der er en stor andel af dagplejere, der stopper i løbet af det næste år, siger Anne-Grethe Sveistrup.

Trine Dalberg Klovnhøj ærgrer sig over, at hun ikke nåede at bevise sit værd.

- Jeg nåede jo ikke at få chancen for at få fire børn ind og få lov til at være en del af dagplejen, før det hele bare var slut igen, siger hun.