Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Landsretten omstøder byrettens dom: 28-årig er frikendt for at ville udføre masseskyderier

Vestre Landsret i Aalborg har netop afsagt skyldskendelse i ankesagen mod en 28-årig nordjysk mand.

Der var ikke fare for, at en 28-årig nordjyde ville udføre et masseskyderi efter august 2018.

Det har Vestre Landsret i Aalborg onsdag slået fast, hvor de har frikendt en 28-årig mand fra Hobro for forsøg på manddrab. 

Nordjyden har været tiltalt for at ville dræbe en eller flere personer ved et eller flere masseskyderier, men det har Vestre Landsret nu frikendt ham for. Dermed omstøder landsretten byrettens dom, hvor den 28-årige sidste år blev kendt skyldig i tiltalen.

Da skyldskendelsen blev læst op, og den 28-årige kunne høre, at han var frikendt for forsøg på manddrab, sad han stille og roligt på sin plads uden at komme med nogen særlig reaktion.

Den nordjyske mand har gennem både ankesagen i landsretten og retssagen i byretten nægtet sig skyldig i tiltalen mod ham. 

Det eneste, han har erkendt, er, at han havde opbevaret en af sine pistoler ulovligt i en skuffe i sin lejlighed i Hobro. 

Nordjyden har gennem retssagen både i byretten og under ankesagen i landsretten forklaret, at masseskyderierne var en fantasi, og at han droppede tankerne om at udføre et masseskyderi i august 2018, da det gik op for ham, at det hele blot var en fantasi, som han havde gjort livlig oppe i sit hoved.

- Jeg havde ikke behov for at gøre det i virkeligheden, fordi jeg havde udført det i hovedet så mange gange, sagde den 28-årige i byretten i Aalborg i januar 2022.

Det var otte ud af ni nævninge og alle de tre juridiske dommere, der var enige i, at den 28-årige mand skulle frikendes for forsøg på manddrab.

- Vi finder, at der foreligger en sådan tvivl om, hvorvidt tiltalte i tiden efter august 2018 og frem til anholdelsen den 16. december 2020 fortsat havde til hensigt at gennemføre sin plan om at begå et eller flere masseskyderier, at det ikke er bevist, at tiltalte, da han blev anholdt, havde opretholdt sit forsæt til at begå manddrab. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold, lød det fra retsformanden i Vestre Landsret, da han læste skyldkendelsen højt.

Landsretten fandt dog, at den 28-årige mand fra Hobro skulle kendes skyldig i overtrædelse af våbenloven.

28-ÅRIG ER TILTALT FOR AT PLANLÆGGE MASSEKSYDERIER – SAGEN KORT

I februar 2022 blev en 28-årig mand fra Hobro ved byretten i Aalborg kendt skyldig i at planlægge at dræbe en eller flere personer ved et eller flere skyderier på en eller flere bestemte skoler eller uddannelsesinstitutioner.

Den 28-årig ankede dommen, og derfor er sagen nu taget op igen i Vestre Landsret i Aalborg, hvor den kører som en ankesag.

Både i landsretten og i byretten nægtede den 28-årig sig skyldig og derfor går han og hans forsvarer efter, at den 28-årig nordjyde bliver frifundet i landsretten. Hele vejen igennem har den 28-årige nordjyde forklaret at det hele blot var en fantasi, som han ikke ville virkeliggøre.

I en periode på omkring tre år har den tiltalte 28-årige nordjyde skrevet på et over 150 sider langt manifest, hvori han beskriver sit ønske om at udføre et masseskyderi – en dag han har kaldt V-day (vengeance day, red.) – ligesom han også beskriver planlægningen af masseskyderiet i sit manifest. I manifestet havde den 28-årige sat en dato for, hvornår masseskyderiet skulle finde sted – mellem 20. og 23. august 2018.

Af manifestet fremgår det også, at den 28-årige af to omgange har været på rekognosceringstur i Aarhus. Første gang var i april 2018, hvor den tiltalte blandt andet var inde på Aarhus Statsgymnasium. I maj 2018 var den tiltalte igen på rekognosceringstur i Aarhus, denne gang var han inde på Aarhus Universitet, og flere gange har han også været inde på SOSU Østjylland i Aarhus. På sin computer skulle han ifølge politiet have søgt på yderligere mere end 50 skoler.

I sit hjem i Hobro havde den 28-årige to pistoler, som han lovligt måtte opbevare i våbenskab i sit hjem, fordi han havde været medlem af en nordjysk skytteforening i mere end to år. I den tiltaltes hjem fandt politiet også mere end 850 patroner, såkaldt taktiskbeklædning samt en stor Bowie kniv.

Derudover var den 28-årige en del af incel-miljøet, hvor han var særdeles aktiv på et internet forum i periode på to år og helt frem til sin anholdelse. Selvudnævnte incels står bag flere masseskyderier i USA og Canada.

Hyperfascineret

Den 28-årige nordjyde har diagnoserne Aspergers Syndrom og skizotypi, som ifølge nordjyden gør, at han går meget op i de emner, han vælger at fokusere på. 

Han forklarede i landsretten, at han fra 11 til 18-års alderen havde en fantasi om at blive bankrøver. Han læste alt om bankrøvere, lærte hvordan et bankrøveri skulle udføres, og han havde endda udset sig en bank og et supermarked, han ville røve, men at det ikke blev til noget, fordi det også den gang gik op for ham, at det var en fantasi.

- Jeg bliver hyperfascineret af et emne, og så skal jeg lære alt om det, så jeg kan læse om det i ugevis og månedsvis. Det er en fantasi, men ikke noget jeg tager ud i handling, forklarede den 28-årige nordjyde i byretten i Aalborg for knap et år siden.

Den 28-åriges forsvarer lagde i sin procedure stor vægt på, at den 28-årige nordjyde netop aldrig ville have ført sine tanker om et masseskyderi til handling.

- Vi har så meget materiale, hvor den tiltalte fortæller, at han ikke kan, men også hvor han fortæller, at han gerne vil, men det har stået på i så mange år, at forsvaret sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet ville blive til noget, sagde den 28-åriges forsvarer Claus Bonnez under sin procedure i Vestre Landsret.

Siger det er fantasi før anholdelse

Netop af det meget omfattende materiale i sagen fremgår det flere steder, at den 28-årige nordjyde i videodagbøger i både 2019 og 2020 snakker om, at masseskyderi er noget pjat, og at det bare er en fantasi.

- Jeg tror ikke masseskyderi bliver til noget, det er bare en fantasi, siger den 28-årige blandt andet i en videodagbog fra april 2020.

Det har hans forsvarer Claus Bonnez lagt stor vægt på i ankesagen, hvor han har givet flere eksempler på, hvor den 28-årige kommer med forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke har begået et masseskyderi endnu og bliver ved med at udskyde det. Netop fordi den 28-årige kaldet det en fantasi, inden han bliver anholdt, mener hans forsvarer bevidner om, at han aldrig ville gøre det.

- Man kan godt være overbevist om, at det ikke er lavet med henblik på at politiets skulle finde det. Når tiltalte taler om, at han ikke vil begå skoleskyderi, så gør han det i et materiale, som han ikke ville have politiet skulle finde, sagde Claus Bonnez under sin procedure og fortsatte senere:

- Det her blev forberedt i årevis. Man må spørge sig selv, hvis det var hensigten, hvorfor blev det så ikke udført. Der er så mange detaljer, og så bliver det ikke til noget. Det undrer forsvaret meget, sagde han.


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.