Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forsvarer og anklager er dybt uenige: Kan 28-årig dømmes for at ville udføre et masseskyderi?

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Til venstre i billedet ses den 28-åriges forsvarer Claus Bonnez, mens anklager ved statsadvokaten Emil Stenbygaard ses til højre i billedet.

Mandag var anklagers og forsvarers sidste mulighed for at påvirke Landsretten i Aalborg i den spektakulære skoleskydersag.

De sidste ord er sagt, og de sidste vidner er afhørt. 

Der er nu ikke mere at gøre for anklager Emil Stenbygaard og forsvarer Claus Bonnez i ankesagen mod en 28-årig mand fra Hobro.

Retten har trukket sig tilbage efter mandagens retsmøde, og nu skal de votere og finde ud af, om den 28-årige nordjyde kan kendes skyldig i at planlægge at udføre et eller flere masseskyderier på en eller flere skoler, eller om han skal frikendes.

Han havde i juni 2020 fortsat alt, han skulle bruge til et masseskyderi.

- Emil Stenbygaard, anklager

På mandagens retsmøde skulle de to advokater komme med deres procedure for de ni nævninge og tre juridiske dommere i Vestre Landsret i Aalborg. 

Og det var to vidt forskellige udlægninger af sagen, der mandag blev fremsagt af anklager og forsvarer.

Hvis man sidder med en fornemmelse af, at det ville han aldrig have gjort, så skal han frifindes.

- Claus Bonnez, forsvarer

Anklager ved Statsadvokaten Emil Stenbygaard var nærmest ikke var i tvivl:

- Det må lægges til grund, at det ikke kun er fantasi eller tanker om at begå manddrab. Den eneste grund til, at den tiltalte ikke fik realiseret sin plan, var at han blev anholdt, lød det fra Emil Stenbygaard.

Her var tonen dog noget anderledes hos den tiltaltes forsvarer Claus Bonnez:

- Vi har så meget materiale, hvor den tiltalte fortæller, at han ikke kan, men også hvor han fortæller, at han gerne vil, men det har stået på i så mange år, at forsvaret sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet ville blive til noget, sagde Claus Bonnez.

28-ÅRIG ER TILTALT FOR AT PLANLÆGGE MASSEKSYDERIER – SAGEN KORT

I februar 2022 blev en 28-årig mand fra Hobro ved byretten i Aalborg kendt skyldig i at planlægge at dræbe en eller flere personer ved et eller flere skyderier på en eller flere bestemte skoler eller uddannelsesinstitutioner.

Den 28-årig ankede dommen, og derfor er sagen nu taget op igen i Vestre Landsret i Aalborg, hvor den kører som en ankesag.

Både i landsretten og i byretten nægtede den 28-årig sig skyldig og derfor går han og hans forsvarer efter, at den 28-årig nordjyde bliver frifundet i landsretten. Hele vejen igennem har den 28-årige nordjyde forklaret at det hele blot var en fantasi, som han ikke ville virkeliggøre.

I en periode på omkring tre år har den tiltalte 28-årige nordjyde skrevet på et over 150 sider langt manifest, hvori han beskriver sit ønske om at udføre et masseskyderi – en dag han har kaldt V-day (vengeance day, red.) – ligesom han også beskriver planlægningen af masseskyderiet i sit manifest. I manifestet havde den 28-årige sat en dato for, hvornår masseskyderiet skulle finde sted – mellem den 20. og 23. august 2018.

Af manifestet fremgår det også, at den 28-årige af to omgange har været på rekognosceringstur i Aarhus. Første gang var i april 2018, hvor den tiltalte blandt andet var inde på Aarhus Statsgymnasium. I maj 2018 var den tiltalte igen på rekognosceringstur i Aarhus, denne gang var han inde på Aarhus Universitet, og flere gange har han også været inde på SOSU Østjylland i Aarhus. På sin computer skulle han ifølge politiet have søgt på yderligere mere end 50 skoler.

I sit hjem i Hobro havde den 28-årige to pistoler, som han lovligt måtte opbevare i våbenskab i sit hjem, fordi han havde været medlem af en nordjysk skytteforening i mere end to år. I den tiltaltes hjem fandt politiet også mere end 850 patroner, såkaldt taktiskbeklædning samt en stor Bowie kniv.

Derudover var den 28-årige en del af incel-miljøet, hvor han var særdeles aktiv på et internet forum i periode på to år og helt frem til sin anholdelse. Selvudnævnte incels står bag flere masseskyderier i USA og Canada.

Nu er det imidlertid op til de ni nævninge og tre juridiske dommere at tage stillingen til skyldsspørgsmålet.

Det får vi svar på onsdag omkring middag, hvor retssagen igen tages op til skyldskendelse.

Fantasi eller ej?

De to procedurer ved mandagens retsmøde, det fjerde af sin slags i ankesagen, kredsede især om én afgørende ting i denne ankesag.

Var det hele blot en fantasi, som den tiltalte har forklaret både i byretten, men også i landsretten? 

Hvis det hele blot har været noget, som den tiltalte har udspillet oppe i sit hoved og ikke ville virkeliggøre, så kan han ikke dømmes for forsøg på manddrab, for uanset hvor beskidte fantasier eller tanke, man måtte have, så kan man ikke dømmes for fantasere. Der skal være et forsæt til at ville gøre tankerne til virkelighed, og det mente anklager Emil Stenbygaard, at den tiltalte havde.

Under sin procedure refererede han til flere passager i det over 150 sider lange manifest, den tiltalte har skrevet i en periode fra 2015 og frem til 2019. Det er i manifestet, at han har beskrevet sine tanker og ønsker om at udføre et masseskyderi, ligesom han også beskrev, at masseskyderiet skulle finde sted mellem den 20. og 23. august 2018 – en dag han kaldte v-day (vengeance day, red.).

- V-day blev ikke til noget, fordi det var en fantasi, siger tiltalte, men det mener jeg helt klart ikke passer. Der var fortsat liv i planen om at udføre v-day og endda helt frem til den tiltaltes anholdelse, sagde Emil Stenbygaard under proceduren.

Men anklageren tog fat i de mange videodagbøger den tiltalte har lavet, hvor den tiltalte havde gjort mange af de ting, som han havde beskrevet som en del af fantasien: Han havde en glock-pistol med skarpe patroner i magasinet liggende i en skuffe, han havde en stor kniv, som skulle være hans back-up våben og han havde fuldt taktisk beklædning i sin lejlighed.

- Hvorfor beholdt han det hele, hvis det blot var en fantasi? spurgte Emil Stenbygaard og hernviste til, at den 28-åriges lejlighed i juni 2020 blev ransaget, hvor politiet konfiskerede hans to pistoler og flere andre ting.

Ville aldrig gøre det, mener forsvarer

Den tiltaltes forsvarer Claus Bonnez brugte den første del af sin procedure på at slå teorien fast omkring forsæt til at udføre en handling. 

I følge forsvareren, handler sagen om, at der ikke er blevet begået et masseskyderi, og den tiltalte aldrig ville kunne gøre det.

- Det her blev forberedt i årevis. Tiltalte havde fra 2017 det, der skulle til. Man må spørge sig selv, hvis det var hensigten, hvorfor blev det så ikke udført? Der er så mange detaljer, og så bliver det ikke til noget, sagde Claus Bonnez under sin procedure, mens han flere gange slog fast, at man ikke kan dømmes for at planlægge noget, som man ikke vil udføre.

Claus Bonnez sagde dog, at det er rigtigt, at den tiltalte har haft en stor interesse for våben og der har været planlægning og et ønske om at udføre et masseskyderi. 

Claus Bonnez mener, at man kan høre, hvordan den tiltalte bliver ved med at komme med undskyldninger for, at han ikke kan udføre masseskyderiet alligevel – familiebegivenheder kom i vejen, han følte at han følte sig fysisk underlegen eller han fik empati for sine mulige ofre.

- Det skal være sådan at retten også har en opfattelse af at tiltalte har psyken til at udføre det. Hvis man sidder med en fornemmelse af, at det ville han aldrig have gjort, så skal han frifindes, sagde Claus Bonnez.

Ville ikke have ordet

Undervejs i mandagens retsmøde har den tiltalte siddet stille på sin plads i retten og fulgt med i de to advokaters procedure. Nogle gange har han taget noter, når der er blevet sagt noget, men ellers har han siddet med front mod den, som taler og lyttet.

Inden retten trak sig tilbage, fik den tiltalte mulighed for at få det sidste ord i ankesagen. I byretten valgte den tiltalte at takke ja til det, hvor han sagde:

- Nu skal jeg muligvis straffes, fordi jeg fortsat har søgt på massemordere, men jeg har ikke haft en plan, men bare en fascination. Nu skal jeg straffes for at have en fascination for dette emne, selvom jeg har droppet det, sagde den tiltalte i byretten i Aalborg i slutningen af januar sidste år.

Men i dag i Vestre Landsret valgte han ikke at tage imod muligheden for at komme med en afsluttende bemærkning.


Statsminister klar til kamp: Vil kæmpe for nordjydernes tillid

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Statsministeren sparkede for alvor gang i kommunalvalgkampen i Aalborg, og hun ved godt, at der skal knokles.

- Vi føler os ikke sikre på noget, så vi kommer til at kæmpe for alle danskeres tillid og alle aalborggenseres tillid. Det er også derfor, jeg allerede nu er i gang med kommunalvalgkampen her i Aalborg,

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da TV2 Nord fanger hende, efter hun har uddelt roser på Nytorv i Aalborg.

Meningsmålingerne er lige nu elendige for Mette Frederiksens regering, og samarbejdet mellem Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet får masser af kritik i befolkningen.

Spørgsmålet er derfor, hvad det kommer til at betyde for kommunal- og regionsrådsvalget 2025. Det første lokale valg siden folketingsvalget i 2022.

Dengang fik nye partier stor succes, og vi endte med den nuværende regering med Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet.

- Jeg tror ikke, der er noget, der er sikker mere i politik, fordi det er en meget urolig verden, og danskere vælger og stemmer anderledes end før, forklarer Mette Frederiksen.

Der var næsten kø for at blive fotograferet med statsministeren. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

'De er så kloge'

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen er helt enig i, at der i disse år bliver skabt en hel ny politisk virkelighed i Danmark, og at vi ved kommunalvalget næste år kommer til at se, hvilken betydning det får i kommunerne.

- Vi ser mere og mere ude i de større kommuner, at de landtendenser der er, de smitter også af på de store kommuner, men jeg håber også, at man kigger tilbage på, hvad har borgmesteren, og hvad har Socialdemokratiet gjort lokalt, siger Lasse Frimand Jensen, der dog ikke er bange for, at landspolitikken smitter af på lokalpolitikken.

- Dem, der bor i vores kommune, de er så kloge til at se forskellen på, hvad der er lokalt, og hvad der er nationalt, smiler Lasse Frimand Jensen.

Den seneste meningsmåling fra 11. november i år viser laveste opbakning nogensinde til Mette Frederiksens flertalsregering, der står til at miste 30 mandater, hvis der var valg i dag.

- Vi stod heller ikke ret godt i meningsmålingerne forud for det sidste folketingsvalg, og der gik det godt set med socialdemokratiske briller. Ikke mindst heroppe i Nordjylland, pointerer Mette Frederiksen.

Se hele interviewet med statsminister Mette Frederiksen.

Ved godt, der skal knokles

Venstre sidder på ni af 11 borgmestertaburetter i de nordjyske kommuner. Socialdemokraterne har de sidste to, og begge steder skal der vælges en ny borgmester i forhold til seneste valg i 2021.

I Aalborg har Lasse Frimand Jensen allerede taget over for Thomas Kastrup Larsen, og i Frederikshavn er den nuværende borgmester Birgit Hansen gået af.

- Alle ved jo, at Birgit fik helt vildt mange stemmer, og hun var nummer et stemmesluger i hele landet. Nu er vi så klar til at tage handsken op og kæmpe for en fornyet omgang i Frederikshavn, men selvfølgelig har det en betydning, når en så vellidt borgmester takker af, siger Mette Frederiksen.

Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen håber begge, at regeringen kan få vendt de dårlige meningsmålinger, så landspolitikken ikke går ud over kommunalpolitikken.

- Vi ved godt, at der skal knokles på, og det har vi tænkt os at gøre. Derfor er vi startet allerede i dag, fastslår Mette Frederiksen.

Der er valg til kommuner og regioner 18. november næste år. I Aalborg har Socialdemokratiet altså sparket gang i deres valgkamp.

Se hvordan det gik, da Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen startede kommunalvalgkampen i Aalborg.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i nordjysk gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de rendesten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.