SF vil forbyde slam som gødning - landmand bakker op
Spildevandsslam som gødning kan være fortid på de nordjyske marker. I hvert fald, hvis det står til SF, som foreslår et totalforbud på grund af de farlige PFAS-stoffer. - Og der er opbakning fra landbruget.
SF foreslår - som et værn mod spredningen af PFAS - at forbyde brugen af spildevandsslam som gødning.
Mange danske marker bliver gødet med spildevandsslam. Men det kan snart være slut. For SF foreslår lørdag et totalforbud.
- PFAS er nogle af de farligste stoffer, man kan spore i vores grundvand nu, og det bliver vi nødt til at agere på, siger Theresa Berg Andersen.
På partiets landsmøde i Kolding, er forslaget en del af et større miljøudspil.
Landmand positiv
I Aars møder forslaget umiddelbart opbakning hos næstformanden i landbrugsorganisationen Agri Nord.
- Jamen for os at se, hvis der er det mindste tvivl om, at spildevandsslam indeholder de her stoffer, så skal det ikke ud på landbrugets marker, siger Henrik Dalgaard Christensen, som også sidder i Vesthimmerlands byråd for De Konservative.
Gødning med spildevandsslam er udbredt, fordi den er billig og i mange tilfælde gratis. Men det kan blive dyrt for miljø, drikkevand og sundhed, da flere analyser viser, der er fundet PFAS i slammet.
Lever af fødevaresikkerhed
Flere kommuner som eksempelvis Morsø har i forvejen forbudt spildevandsslam på marker. SF foreslår nu et nationalt forbud for at beskytte drikkevandet.
- Det findes jo alle mulige steder, så vi er nødt til at slå ned, hvor det er, siger Theresa Berg Andersen (SF).
- Men vi er også klar på at indskrænke det, så det primært er der, hvor man henter drikkevand op, at landmændene ikke kan sprøjte.
Stofferne, der kaldes evighedskemikalier, er mistænkte for at være blandt andet hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
Spildevandsslam
Spildevandsslam opstår på alle renseanlæg som et restprodukt fra renseprocessen.
65 procent af slammet bliver i dag anvendt som gødning på marker.
11 procent komposteres eller på anden vis genanvendes. Begge dele sker efter, at slammet er blevet behandlet på renseanlægget.
Spildevandsslam med for meget PFAS skal bortskaffes på anden vis end udbringning på marker. Det kan for eksempel være ved forbrænding.
Læs mere om spildevandsslam og PFAS fra Miljøstyrelsen her.
Miljøstyrelsen arbejder lige nu med en grænseværdi, men ifølge SF bør brug af slammet standes, indtil det kan renses 100 procent for evighedskemikalierne.
Henrik Dalgaard Christensen er ikke afvisende for, at landbruget selv griber ind.
- For os at se, så skal det spildevandsslam ikke ud på markerne. Vi lever af fødevaresikkerhed og sporbarhed. Og det er jo det, vi har slået os op på som stort eksportland.
Hvad med spildevandet, der løber ud i fjorden. Jeg synes, det her skal analyseres til bunds
Henrik Dalgaard Christensen, næstformand i Agri Nord
Spildevandsslam kan erstattes af kunstgødning og husdyrgødning (gylle og ajle) eller andre gødningsprodukter, hvis den enkelte landmand ikke kan skaffe tilstrækkeligt med spildevandsslam.
Rensning af spildevandsslam kan eksempelvis ske ved kemisk rens, hvilket i forvejen bruges på enkelte spildevandsanlæg i Danmark.
Ifølge Danva, sammenslutningen af vandværker, er der nye grænseværdier på vej.
Derfor er PFAS farligt
PFAS (Per- og polyfluoralkyl stoffer) er en samlebetegnelse for flere tusinde fluorholdige stoffer. Fælles for stofferne er, at de enten i sig selv er svært nedbrydelige, eller kan nedbrydes til svært nedbrydelige stoffer.
PFAS-forbindelserne er uønskede i miljøet, fordi de er svært nedbrydelige, fordi de ophobes i fødekæden og fordi de er giftige over for mennesker og dyr og kan transporteres over lange afstande
Man ved blandt andet at stofferne kan svække vaccinerespons, skade det ufødte barn, give lever effekter og derudover er de under mistanke for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
Kilde: Miljøstyrelsen