Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Thomas glad for udsigt til tidlig pension: - Nødvendigt, hvis jeg skal nyde min alderdom med børnebørnene

Statsministeren præsenterede tirsdag regeringens udspil til tidlig pension for nedslidte. Thomas Fischer er en af dem, der kan få gavn af ordningen. Han ser frem til måske at kunne gå to år tidligere på pension.

I begyndelsen af 2019 lovede statsminister Mette Frederiksen, at nedslidte skulle have retten til at gå tidligere på pension.

Omtrent halvandet år senere kom udspillet så. På et pressemøde hos Danish Crown-slagteriet i Horsens præsenterede statsministeren tirsdag et udspil til tidlig pension, som Thomas Fischer, der er tillidsmand i Siemens Gamesa i Aalborg, kan få gavn af.

Flere af Siemens' medarbejdere var rykket udendørs, da frokosten skulle nydes ved middagstid, og forventningerne til udspillet var store.

- Vi håber selvfølgelig, at de kommer med noget, der kan bruges til noget, lød det fra 52-årige Thomas Fischer, der har været på arbejdsmarkedet siden 1986, hvor han startede som lærling.

34 år på arbejdsmarkedet har sat sine spor. Ryggen knager lidt, og begge hofter er blevet udskiftet. Siemens-medarbejderen havde derfor et håb om et fornuftigt udspil fra regeringen.

- Hvis vi skal have lov til at nyde vores alderdom med børnebørnene, så er det helt sikkert nødvendigt, siger han.

Kan gå op til tre år tidligere på pension

Mere kvalitetstid med børnebørnene kan Thomas Fischer potentielt se frem til efter tirsdagens udspil.

Regeringen lægger op til, at man kan gå på pension et, to eller tre år tidligere end folkepensionsalderen, hvis man har været på arbejdsmarkedet mellem 42 og 44 år, når man fylder 61. Det vil sige, at man som minimum skal have været på arbejdsmarkedet siden 19 års-alderen for at få ret til tidligere pension.

I Thomas Fischers tilfælde betyder det, at han, i tilfælde af den nye ordning bliver vedtaget, kan gå på pension to år tidligere end ellers.

- Det vil betyde alt muligt. Jeg synes jo allerede, at det er alt for meget, at pensionsalderen for mit vedkommende er 68 år, siger han.

Thomas Fischers pensionsalder kan falde fra 68 år til 66 år.

Udspillet til tidlig pension er ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet en god løsning.

- Jeg tror, at det her er en redningsplanke for dem, som virkelig er nedslidte, siger han.

Det kræver et flertal i Folketinget for at regeringens forslag om tidlig pension bliver vedtaget, og forhandlingerne om at nå frem til en aftale kan blive svære, lyder det tirsdag fra TV2 Nords Christiansborg-redaktør Katrine Fuglsang.

Hør Katrine Fuglsangs analyse her.

Vil have pensionsalderen ned

Trods udspillet mener Thomas Fischer dog ikke, at man er i mål. Regeringen estimerer, at 38.000 vil opnå ret til tidligere pension i 2022. Ifølge Siemens-medarbejderen bør flere dog kunne trække sig tilbage tidligere.

- For mine kolleger, så håber jeg, at pensionsalderen bliver sat lidt ned, så det ikke bare er nogle enkelte personer, der kan få de her tre år.

Senere i år begynder forhandlingerne om at sænke den generelle pensionsalder, og her håber Thomas Fischer, at der er yderligere hjælp at hente, så han kan få lov til at stille arbejdsskoene fra sig tidligere.

Sådan ser regeringens plan for tidlig tilbagetrækning ud: 

  1. Mindst 42 år på arbejdsmarkedet

    Regeringen foreslår en trappemodel, hvor retten til tidlig pension optjenes med antal år på på arbejdsmarkedet. Som udgangspunkt skal du have været mindst 42 år på arbejdsmarkedet:

    42 år giver ret til at gå på tidlig pension et år før folkepensionsalderen.

    43 år giver ret til at gå på tidlig pension to år før folkepensionsalderen.

    44 år giver ret til at gå på tidlig pension tre år før folkepensionsalderen.

    Antal år på arbejdsmarkedet opgøres, når ansøgeren er 61 år. Kravene vil stige i takt med, at folkepensionsalderen stiger.

  2. Arbejdsløshed og sygdom tæller med

    I opgørelsen over antal år på arbejdsmarkedet indgår år som lønmodtager, selvstændig, i fleksjob og job med løntilskud. Andre forhold tæller dog også med:

    - Perioder på arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.

    - Lønnet praktik på en arbejdsplads, som er en del af uddannelsen. Det gælder eksempelvis murerlærlinge og kontorelever.

    - Både mødre og fædre får et års anciennitet per barn, så barsel på den måde tæller med.

    - Deltidarbejde på mindst 18 timer om ugen sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse. Mindst ni timer opjusteres til halvtid.

  3. Ydelsesniveauet

    Regeringenforeslår, at ydelsen skal være på 13.550 kroner per måned før skat.

    Det svarer til niveauet for folkepension plus fuldt pensionstillæg for enlige.

  4. Begrænsninger

    Selvom du har haft mindst 42 år på arbejdsmarkedet, er det ikke sikkert, at du får ret til at gå tidligere på pension. Regeringen lægger op til flere begrænsninger:

    - Du må ikke tjene over 24.000 kroner om året før skat ved siden af ydelsen for tidlig pension.

    - Ydelsen sættes ned, hvis du har en pensionsformue på mere end to millioner kroner. Er pensionsformuen på tre millioner kroner nedsættes ydelsen med 40.000 kroner årligt.

    - Har du ikke boet i Danmark i hele optjeningsperioden, bliver ydelsen nedsat.

  5. Gælder fra 2022

    Regeringen går efter, at loven skal vedtages med virkning fra 1. januar 2021, så de første ansøgninger kan indsendes fra næste år.

    Fra 2022 forventer regeringen, at de første vil kunne gå på tidlig pension.

    Regeringen skønner, at 38.000 personer vil opnå ret til tidlig pension i 2021. 22.000 vil benytte retten, og af dem vil 6000 komme fra beskæftigelse.

  6. Finansiering

    - Udgifterne til tidlig pension forventes i 2025 at være på 3,1 milliarder kroner årligt.

    - I 2021 og 2022 skal det finansieres ved at trække på det såkaldt økonomiske råderum, fordi coronakrisen har sat spor i dansk økonomi.

    - Fra 2023 skal det finansieres gennem dels skatteforhøjelser målrettet høje indkomster og formuer, dels et samfundsbidrag fra den finansielle sektor.

  7. Hvem får retten?

    Der er stor forskel på, hvilke brancher der vil få ret til tidlig pension, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed. Hos Fødevarerforbundet NFF og blandt metalarbejdere vil over 60 procent af a-kassemedlemmerne opnå retten.

    Blandt akademikere og lærere er tallet helt nede på omkring fem procent.


Grå morgen med risiko for tågebanker - kør efter forholdene

Tendensen med gråt vejr fortsætter.

Det er - igen fristes man til at sige - en grå og kedelig morgen, som nordjyderne står op til. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, og det betyder, at man ikke kan udelukke, at der ligger rim på en bilrude, eller et sted der ikke er blevet saltet - kør derfor efter forholdene.

Det er heller ikke den eneste grund til, at der er brug for at være forsigtig i trafikken. Der er nemlig også risiko for tågebanker og tæt tåge i perioder.

Det har været endnu en grå uge i december, og det tegner til, at tendensen med, at der ikke er mange soltimer over Danmark fortsætter.

Frem til 8. december havde Danmark kun fået 3,7 timers solskin - til sammenligning får vi i gennemsnit 43 timers sol i december.

Men hvis solen titter frem i dag, er chancerne faktisk blandt andre steder størst i Nordjylland.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Afgift truer havn: Henrik overvejer at omgå reglerne i Sverige

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Fiskeskipper overvejer at tanke og handle med svenskerne, når ny CO2-afgift på fiskeriet indfases til nytår.

Fra nytår bliver det dyrere for fiskerne at tage på arbejde. En ny CO2-afgift betyder nemlig, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner.

Og det kan få fatale konsekvenser for fiskerne i Strandby. Fiskeriforeningen anslår nemlig, at 45 procent af de mellemstore fartøjer vil være u-lønsomme på grund af afgiften. Og det er netop den type fartøjer, man finder i Strandby.

- Det er ret bekymrende, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt, kan man ikke overleve som havn, hvis halvdelen af fartøjerne forsvinder.

Vil tanke billigere i Sverige

En af fiskerne i byen har en alternativ løsning på det problem, som afgiften giver. Han har ingen planer om at give op endnu.

- Vi fisker en del i nærheden af Sverige, og det kunne være, at det blev sådan, at vi fylder diesel på i Sverige. Og at vi kunne sætte fiskene på auktion derovre - og måske får vi så også lavet noget håndværksmæssigt deroppe, lyder det fra Henrik Larsen, fiskeskipper på kutteren Stjerne i Strandby.

Han er helt med på, at fiskeriet skal omstille sig for at sikre den grønne omstilling, men han er ikke enig i den måde, det foregår på.

- Det er da et psykisk pres, at vi ikke aner, hvor vi står henne. Det er en underlig situation at stå i.

Hvad håber du, der når at ske, inden afgiften indfases?

- Jeg håber, de giver os noget mere tid til at få handelsaftaler på plads og mulighed for at nå at tale med banken og sådan. For det er jo en pludselig, stor ekstraudgift, der kommer, siger Henrik Larsen.

Der findes ikke grønne løsninger endnu

Claus Hjørne Pedersen er ikke sur på sin kollega over, at han overvejer at tanke og handle med svenskerne. For han forstår, at man må gøre, hvad der er nødvendigt, for at forretningen kører rundt. Han har da også selv overvejet muligheden for hans kutter.

Men det er ikke kun afgiften i sig selv, der er et problem, påpeger han.

- Worst case er, at vores flåde halveres, og det kan samfundet ikke overleve. Vi bliver nødt til at få udskudt afgiften og vi skal have et alternativ til diesel først. For som det er nu, har erhvervet ikke økonomien til at omstille sig, når der engang kommer grønne alternativer.

Men kan man ikke bare sætte prisen på fisk op, når jeres omkostninger stiger?

- Nej. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fisk. Så selvom vi skal have flere penge per kilo fisk for at få det til at løbe rundt, er det ikke noget, vi bare lige kan få, forklarer Claus Hjørne Pedersen.

Meningen med afgiften er at få fiskerne over på mere grønne brændstoffer. Problemet er bare, at som det er nu, findes der ikke alternativer til dieselkuttere.

Nogle havne frygter desuden, at afgiften vil få udenlandske fiskere til at undgå at tanke i danske havne.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der det første halve år i 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.