Ville dræbe ekskone: Skal seks år i fængsel
Foto: TV2 Nord
Den 37-årige mand ankede dommen på stedet, og han skal derfor fortsat sidde varetægtsfængslet.
En 37-årig mand er ved Retten i Aalborg idømt seks års ubetinget fængsel for i maj 2021 at have forsøgt at dræbe sin ekskone, mens deres fælles børn var til stede.
Manden blev herefter udvist af Danmark for bestandig. Det oplyser anklagemyndigheden på Twitter.
Drabsforsøget fandt sted i Aalborg i maj sidste år. Her trængte manden ind i ekskonens lejlighed i Aalborg Øst.
Her befandt kvinden sig sammen med parrets tre børn. Her stak manden ekskonen flere gange med en kniv, mens parrets tre børn overværede det. Ifølge anklageskriftet tog manden halsgreb på ekskonen, og han gav hende flere skaller i hovedet.
Under episoden råbte manden: ”Du har været mig utro. Jeg slår dig ihjel. Jeg vil drikke dit blod. Jeg skal nok vise dig”.
Anker dom
Manden blev anholdt kort tid efter, og blev i maj 2021 blev han varetægtsfængsel og sigtet for manddrab, trusler og ulovlig indtrængen.
Efter overfaldet flygtede kvinden til et nærliggende supermarked, hvorefter hun blev kørt på sygehuset.
Den 37-årige ankede dommen på stedet, og han skal derfor fortsat sidde varetægtsfængslet.
Retten i Aalborg: 37-årig mand idømt 6 års ubetinget fængsel for at have forsøgt at dræbe sin ekskone under tilstedeværelse af deres fælles børn. Han blev desuden udvist af Danmark for bestandig. Han ankede dommen og er fortsat varetægtsfængslet./CJA
— Nordjyske anklagere (@NjylAnklagere) June 2, 2022