Duus Vinkælder har ligget på Østerågade 9 i Aalborg i 106 år. Historien er unik, og navnet på restaurationen klinger bekendt i de fleste aalborgenseres ører.

Men nu er det historiske spise- og udskænkningssted i Aalborg sat til salg.

- Man håber selvfølgelig på en køber, der har hjertet med i forretningen og har lyst til at værne om det historiske i det, siger Peter Kragh, der ejer stedet i dag, til TV2.

Det var hans farfar Niels Kragh, der i 1918 startede vinkælderen sammen med kompagnonen Duus.

Men familiedynastiet stopper her, for næste generation er ikke interesseret i at overtage forretningen.

Peter Kragh håber dog, at stedet lever videre uden en Kragh som ejer.

Duus Vinkælder summer nemlig af historie. Under besættelsen elskede tyskerne stedet, men det brød farfaren sig ikke om.

Derfor opfandt Niels Kragh og kompagnonen Duus foreningen Christian Den Fjerdes Laug, som kun danskere kunne blive medlem af.

- Så lukkede de forretningen og restauranten og sagde, at nu er det her et laugslokale. Det er for medlemmer. Kun danskere kunne blive medlem. Så stod der en vogter op ved døren og kontrollerede, at det kun var medlemmer, der kom ind, fortæller Peter Kragh.

Det fik den tyske værnemagt op i det røde felt, og en nat raserede en bombe vinkælderen i Aalborg.

I Duus Vinkælder hænger avisartiklen fra krigstiden stadig på væggen.

- Her kan man se, hvordan bomben sprang vinduet og det hele ud af bygningen, siger Peter Kragh, mens han kigger på den store avisforside i rammen på væggen.

Men farfaren var ikke sådan at slå ud, så hovedindgangen blev lukket. I stedet skulle danskerne nu gå gennem en løngang på bagsiden uden at vække tyskernes opmærksomhed.

Historien holder ved

Christian Den Fjerdes Laug eksisterer den dag i dag, og det anses som en særlig aalborgensisk heder at blive medlem. Duus Vinkælder bærer på nordjysk historie, og spørger man gæsterne, er håbet da også, at en ny ejer vil ændre så lidt som muligt.

- Vi håber, der kommer en ny, god ejer, der vil videreføre det, som Duus Vinkælder er, siger Poul Steen Jensen, der er en af de mange tilbagevendende gæster.

Hvis nu der kommer en og tænker, at det her ville være et godt sted at lave en natklub med høj musik?

- Så tror jeg nok, at hele Aalborg vil protestere, lyder svaret.

Regeringens nye miljøafgift rammer skævt og risikerer at underminere nordjyske virksomheder.

Det mener Jesper Kjær Andersen, der er direktør hos Gear Up Green i Thisted, som leverer toiletter og andet til festivaler i hele landet.

Efter nytår træder en ny kilometerafgift i kraft. Det betyder, at lastbiler over 12 tons skal betale omkring en krone i afgift, per kilometer de kører, og 50 øre oven i for hver kilometer i byernes miljøzoner.

Den afgift kommer ifølge direktøren til at ramme Nordjylland mere end resten af landet.

- Jo længere afstande jo større afgifter skal der betales. Det rammer skævt, hvis du har en virksomhed i Nordjylland, siger direktør Jesper Kjær Andersen og understreger, at han gerne vil den grønne omstilling.

- Det er jo altafgørende i dag, at vi prøver at skabe et bedre klima, siger direktøren.

Den nye afgift er en overgangsordning. Fra 2027 kommer afgiften til at gælde for alle biler over 3500 kilo, uafhængig af hvor de kører. Den løsning havde direktøren foretrukket allerede nu.

- Efter 1. januar er det meget forskelligt, hvordan du skal afregne, afhængig af bilens vægt og hvor i landet du bor. Vi havde gerne set, at det her havde ventet, til alle var med. Så var det ens for alle, siger Jesper Kjær Andersen.

I første omgang rammer afgiften den enkelte vognmand, men ifølge direktøren ender regningen hos forbrugeren.

- For vores vedkommende så bliver det jo på festivalbilletten eller på mad og drikke på festivalen, hvor den almindelige festivalgæst kommer til at betale for det her. Det kan ikke være anderledes – desværre, siger Jesper Kjær Andersen.

Juleaftensdag startede for flere børn skuffende, da de skulle åbne sidste låge i Jesperhus Ferieparks julekalender. 

I julekalenderen gemmer sig koder til ferieparkens spil-app. Et spil, hvor børn kan spille og komme videre med koderne fra kalenderen. Men koderne i nogle af julekalenderne var ugyldige, og derfor var flere børn skuffede juleaftensdag.

Det beretter flere forældre om i kommentarfeltet på et Facebook-opslag, Jesperhus Feriepark har delt.  

- Det var godt nok to skuffede børn, der tastede deres koder i går, skriver en forælder onsdag morgen.

 - Jeg synes godt nok også, det var lidt hårdt at se skuffelsen i deres øjne, da de endelig kunne trykke koden. Og min søn havde sagt, den kode har vi da brugt før, skriver en anden skuffet forælder i en kommentar.

Problemet er ved at blive løst

De skuffede forældre kan dog glæde deres børn med, at der igen er udsigt til at spille i appen. Det fortæller administrerende direktør, Henrik Munksgaard.

- Det er dybt ærgerligt, men det har trods alt kun givet nogle forsinkelser på et par timer, fortæller Henrik Munksgaard og tilføjer:

- Det, de har mistet, er måske, at de ikke er kommet videre i spillet.

De manglende koder har ikke betydet noget tab for familierne. Koderne skal kun bruges til at komme videre i spillet, og børnene har derfor ikke mistet noget af værdi.

I alt drejer problemet sig om 200-300 kalendere ud af i alt 32.000 julekalendere i omløb.

Direktøren glæder sig over, at folk med ubrugte koder har været hjælpsomme i kommentarfeltet, ligesom at Jesperhus Feriepark selv har udgivet nye koder, som folk kan bruge. 

- Jeg vil mene, problemet er løst nu, fortæller direktøren.

17 mennesker samlede sig juleaften om bordet i Hadsund Motion, hvor Henrik Grønbek Palm sammen med sin mor og søster bød indenfor.

Egentlig ville familien godt prøve at være frivillige, men fordi Henrik ikke kunne finde et sted at være frivillige, fandt han på selv at stable et arrangement på benene for folk, der manglede et sted at holde jul.

I indbydelsen inviterede han enlige, ensomme, hjemløse og børnefamilier med svære kår til at holde jul med ham og familien, og derfor kendte de 17 gæster ikke hinanden på forhånd.

- Jeg har været spændt på, hvordan stemningen ville være, når det er fremmede mennesker, man sætter sammen, men snakken kørte bare fra start af, og der var rigtig god stemning, fortæller Henrik Grønbek Palm.

- Jeg vil gerne gøre en forskel den ene aften. Nogle ser ikke frem til juleaften, men så kan vi vende det til en positiv oplevelse for dem, og det fik vi virkelig gjort. De var nærmest mundlamme og var vanvittige taknemmelige, lyder det fra arrangøren.

En række virksomheder, den lokale knallertklub og privatpersoner støttede med gaver, mad og lokaler.

Derfor kunne både dans om juletræet, pakkespil og julemiddag afvikles med højt humør.

- Det har været vildt. Jeg har ikke prøvet det før, så jeg vidste ikke, hvordan det ville udarte sig. Det var dejligt at se, at der er så mange, der vil være med til at give til andre, der ikke har så meget. Det havde slet ikke kunnet lade sig gøre, uden alle de mennesker der har bidraget til det, siger Henrik Grønbek Palm.

Støtten har været så massiv, at han den sidste uge har været nødt til at takke nej til flere bidrag, og selvom det ikke var tanken, at julearrangementet skulle gentages, har den store opbakning fået ham på andre tanker.

- Der er så mange virksomheder og privatpersoner, der bakker op om det og gerne vil støtte det, hvis vi gør det igen. Så vi kommer højst sandsynligt til at gøre det igen næste år, slutter Henrik Grønbek Palm.

Jonathan Christensen troede, at man blev voksen, når man blev 18 år og skulle aftjene værnepligt.

Men sådan gik det ikke for ham.

Han fik i stedet et brev, hvor der stod, at han var kasseret.

Det forstod han ikke.

Han tog brevet med til lægen, og ifølge Jonathan Christensen fik han denne besked fra lægen:

- Du har nogle gange tics i hænderne, Jonathan. Prøv at give dig et gevær og se, hvad der sker.

Som 18-årig fik Jonathan Christensen også at vide, at han ikke kunne få kørekort på grund af sin Tourettes.

Men meget har ændret sig de seneste tre år for den 21-årige nordjyde.

Se første afsnit af 'Jeg har ik' nogen kat' herunder - artiklen fortsætter under videoen.

Lod sig ikke stoppe af et nej

21-årige Jonathan Christensen har Tourettes Syndrom - en sygdom, der kom snigende i tredje klasse.

Han blinkede ukontrolleret og havde ryk i nakken. Sådan var det i mange år.

Så kom coronanedlukningen i marts 2020, og her eskalerede det. Jonathan begyndte at få vokale tics og sige ufrivillige ord og sætninger som for eksempel 'pipfugl' og 'gulerødder.'

Hans læge har sagt, at det formentlig skyldes angst, som Jonathan oplevede under nedlukningen.

Tidligere har man kunnet opleve Jonathan Christensen i tv-programmet: 'Pipfugl og gulerødder: Mit liv med Tourettes.'

Og nu vender han tilbage i TV2 Nords nye program: 'Jeg har ikke en kat,' hvor han kaster sig ud i voksenlivet.

- Dengang man fik at vide, at man havde Tourettes Syndrom, følte man, at det kun gav begrænsninger og ikke fordele, fortæller Jonathan Christensen.

Men Jonathan Christensen ville ikke acceptere, at han ikke kunne få kørekort, så han fik en ny vurdering fra embedslægen.

Og efter en prøvetur på en kørebane, gav han ham lov til at tage kørekort. Eneste krav var, at det skulle være med automatgear.

Se, hvordan det går med at tage kørekort i 'Jeg har ik' nogen kat' herunder:

Vil være ligesom alle andre

I dag har Jonathan Christensen fået kørekort, og han har købt sin første bil for penge, han selv har tjent.

- Det er dejligt, at man kan sige til venner og familie: "Jeg kan køre bil ligesom alle andre, jeg kan have et arbejde ligesom alle andre, og jeg kan endda være selvstændig," fortæller han.

Jonathan Christensen begyndte at optræde som komiker for to et halvt år siden, og i dag lever han af det.

- Jeg synes, det er vildt. Det er gået rigtig stærkt. Men man kan også blive bange for, at det stopper en dag.

Følg Jonathan Christensens rejse ind i voksenlivet i 'Jeg har ik' nogen kat' på TV2 Nord og TV 2 Play.