Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jonathan kalder kunderne ”terrorist” og ”missekat” – se, hvordan de reagerer

Jonathan Christensen er i praktik i Fakta for at undersøge, hvordan folk tager imod ham i serien "Pipfugl og gulerødder - Mit liv med Tourettes".

Kan man leve et nogenlunde normalt liv, hvis man konstant kommer til at sige fornærmende og upassende ting? Det undersøger Jonathan Christensen, der har Tourettes Syndrom.

Se ”Pipfugl og gulerødder – Mit liv med Tourettes” nederst i artiklen.

Forestil dig, at du konstant kommer med ufrivillige udbrud som ”jeg har en bombe” og ”du ligner en and”.

Udbrud, der får folk til at vende sig om for at kigge på dig, og som gør, at folk smider røret på, når du ringer til dem, fordi de tror, du laver telefonfis.

Sådan er tilværelsen for 20-årige Jonathan Christensen.

Jonathan prøver forskellige jobs i serien. Foto: Michael Andersen

Han har Tourettes Syndrom i svær grad, og han har ingen kontrol over sine tics. Det betyder, at han konstant kaster sit hoved til den ene side og siger ting, som han ikke har lyst til at sige.

- Det er vildt anstrengende og pinligt, siger han, mens der i hver sætning sniger sig et par ekstra ord ind som ”gulerødder” og ”luder”.

Tourettes, social angst og ordblindhed

I et år har TV2 Nord fulgt Jonathan Christensen, der har en mission. Det er blevet til serien ”Pipfugl og gulerødder – Mit liv med Tourettes”.

Foto: Michael Andersen

Jonathan kæmper med en række udfordringer. Udover Tourettes Syndrom har han social angst og er stærkt ordblind – og så blev han mobbet i skolen.

En kombination, der nok vil få de fleste til at svede alene ved tanken om at stille sig op på en scene eller sætte sig bag kassen i Fakta.

Og lige præcis derfor gør Jonathan netop dé ting. Hans mission er at vise, at selvom man har udfordringer eller diagnoser, så kan man mere, end man tror.

- Mange med Tourettes gemmer sig, fordi de er flove. Jeg forsøger at vende det til noget positivt, selvom det er svært, når min hjerne fucker med mig, siger han.

Praktik i Fakta

I ”Pipfugl og Gulerødder – Mit liv med Tourettes” er Jonathan blandt andet i praktik som kassemedarbejder i Fakta. For at få kundernes ægte reaktion, bliver det hele filmet med skjult kamera.

Se klippet fra Fakta her:

- Der var ikke nogen, der blev sure på mig, men nogle af dem blev overraskede. Det forstår jeg virkelig godt, konstaterer Jonathan Christensen bagefter.

Han er glad for kundernes reaktion på ham.

- Min mission lykkedes. Jeg har ikke skræmt en eneste kunde væk, og nogen har ovenikøbet fået sig et godt grin, siger han.

Angst var en trigger

Jonathan Christensen begyndte at få tics, da han gik i tredje klasse. Han blinkede ukontrolleret og havde ryk i nakken. Sådan var det i mange år.

Jonathan sammen med sine trillingesøskende på deres 20 års fødselsdag. Foto: Michael Andersen

Så kom coronanedlukningen i marts 2020, og her eskalerede det. Jonathan begyndte at få vokale tics og sige ufrivillige ord og sætninger. Hans læge har sagt, at det formentlig skyldes angst, som Jonathan oplevede under nedlukningen.

Angsten vækkede den Tourettes, der ”sov” i hans krop.

TOURETTES SYNDROM

  • Folk med Tourettes Syndrom har ufrivillige, motoriske bevægelser og ufrivillige lyde

  • Ved Tourettes Syndrom har man forskellige tics gennem flere år

  • For at få stillet diagnosen Tourettes Syndrom skal man have flere motoriske tics, have mindst et vokalt tic, have haft tics i mindst et år og have fået tics, inden man fylder 18 år

  • Man kan godt have tics uden at have Tourettes Syndrom

  • Drenge har Tourettes syndrom fire til fem gange oftere end piger

  • Mange mennesker med Tourettes Syndrom har andre udfordringer så som ADHD, OCD, søvnvanskeligheder eller lignende, som kan være mere belastende end ticsene.

Kilde: Herlev Hospital og sundhed.dk

Jonathans tics påvirker ham både fysisk og psykisk. Selvom han får medicin, der virker beroligende på kroppen, kaster han hele tiden hovedet til den ene side, og det medfører konstante smerter.

- Det gør mega ondt i nakken, men det må jeg lære at leve med. Så må jeg tage nogle Panodiler, siger han.

Lige nu prøver jeg at bevise, at alting er muligt

Jonathan Christensen

Social angst fylder også en del for Jonathan, der har oplevet at få angstanfald i større forsamlinger. Det får ham dog ikke til at trække sig tilbage.

- Nogle gange får jeg angst for mennesker. Men jeg vil hellere være sammen med en hel masse mennesker og have det hyggeligt, end at være alene, siger han.

Succes som komiker

I serien følger vi også Jonathans drøm om at blive succesfuld stand up-komiker. En karriere, der hurtigt har taget fart - for på scenen formår han at bruge sin Tourettes til noget positivt.

- Jeg øver mig i at lave en joke, når der kommer et tic. Publikum kan åbenbart godt lide det, siger han.

Indtil videre går det godt, og gennem de seneste måneder er han blevet booket til så mange jobs, at han har kunnet leve af det.

Jonathan om drømmen om at blive stand up-komiker.

Den næste store drøm er at komme med til DM i Stand up. En konkurrence, hvor talrige succesfulde komikere har deltaget gennem årene.

- Hvis jeg når med til DM, så vil jeg have nået det største, siger Jonathan Christensen.

Jonathan arbejder i Elgiganten ved siden af jobbet som komiker. Foto: Michael Andersen

At tage en uddannelse har endnu ikke været muligt for ham. 

Han blev smidt ud af gymnasiet, fordi han forstyrrede undervisningen for meget, og da han forsøgte for anden gang på en særligt tilrettelagt HF-uddannelse, fik han stress.

Bliver genkendt

Tilstedeværelsen på stand up-scenen, på TikTok – hvor han har knap 72.000 følgere - og som medvirkende i programmet "Stand up med Tourettes" på TV2 Nord i 2022 har gjort, at han ofte bliver genkendt.

Tit spørger folk, om de må tage et billede med ham. Noget, der i øvrigt kan være lidt svært, fordi hans nakke hele tiden rykker til den ene side og gør motivet sløret.

- Jeg synes, at det er vildt, at folk genkender mig og endda gerne vil have et billede af mig. Jeg er så taknemmelig for opbakningen, siger Jonathan.

Han bliver især stolt, når folk roser hans stand up.

- Det bliver jeg utroligt glad for. Alt den søde feedback fra folk får mig til at tænke, at alt er muligt, hvis man vil arbejde for det, siger han.

Et helt særligt dilemma

Med tiden håber Jonathan, at han kan træne sin Tourettes væk. Træningen går dog ikke så godt for tiden, og det gør ondt på ham, når han skal forsøge at holde tics inde.

TICS

  • 15-25 % af alle børn har forbigående tics

  • 0,5-1 % af alle børn har kroniske tics

  • Tics er pludselige, hurtige og ufrivillige lyde eller bevægelser som øjenblinken, næserynken, snøften eller hosten

  • En mindre del af børn med kroniske tics har Tourettes syndrom

Kilde: sundhed.dk

At være fri for Tourettes indeholder desuden et helt særligt dilemma for Jonathan. For selvom hans tics er opslidende, pinlige og ubehagelige, er de også medvirkende til, at han har opnået succes.

- Den dag, jeg måske kommer til at styre det, er der nok mange, der ikke gider se på, hvad jeg laver, for så er jeg måske ikke interessant mere, siger Jonathan Christensen.

Jonathan Christensen har fået til opgave at være vært ved et stand up-show. Foto: Michael Andersen

Som seere af ”Pipfugl og gulerødder – Mit liv med Tourettes” vil opdage, har Jonathan dog meget på hjerte, og han har ingen intentioner om at stoppe, selvom hans tics skulle forsvinde.

- Hvis det sker, så vil jeg begynde forfra og bevise, at jeg godt kan være komiker eller foredragsholder, uden at der er en eller anden åndssvag diagnose, der skal stå i vejen for mig. Lige nu prøver jeg at bevise, at alting er muligt, siger han.

Se, om Jonathans mission lykkedes, i ”Pipfugl og gulerødder – Mit liv med Tourettes” lige her:

AFSNIT 1

Pipfugl og Gulerødder - Mit liv med Tourettes (S1:E1)

AFSNIT 2

Pipfugl og Gulerødder - Mit liv med Tourettes (S1:E2)

AFSNIT 3

Pipfugl og Gulerødder - Mit liv med Tourettes (S1:E3)

Statsminister klar til kamp: Vil kæmpe for nordjydernes tillid

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Statsministeren sparkede for alvor gang i kommunalvalgkampen i Aalborg, og hun ved godt, at der skal knokles.

- Vi føler os ikke sikre på noget, så vi kommer til at kæmpe for alle danskeres tillid og alle aalborggenseres tillid. Det er også derfor, jeg allerede nu er i gang med kommunalvalgkampen her i Aalborg,

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da TV2 Nord fanger hende, efter hun har uddelt roser på Nytorv i Aalborg.

Meningsmålingerne er lige nu elendige for Mette Frederiksens regering, og samarbejdet mellem Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet får masser af kritik i befolkningen.

Spørgsmålet er derfor, hvad det kommer til at betyde for kommunal- og regionsrådsvalget 2025. Det første lokale valg siden folketingsvalget i 2022.

Dengang fik nye partier stor succes, og vi endte med den nuværende regering med Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet.

- Jeg tror ikke, der er noget, der er sikker mere i politik, fordi det er en meget urolig verden, og danskere vælger og stemmer anderledes end før, forklarer Mette Frederiksen.

Der var næsten kø for at blive fotograferet med statsministeren. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

'De er så kloge'

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen er helt enig i, at der i disse år bliver skabt en hel ny politisk virkelighed i Danmark, og at vi ved kommunalvalget næste år kommer til at se, hvilken betydning det får i kommunerne.

- Vi ser mere og mere ude i de større kommuner, at de landtendenser der er, de smitter også af på de store kommuner, men jeg håber også, at man kigger tilbage på, hvad har borgmesteren, og hvad har Socialdemokratiet gjort lokalt, siger Lasse Frimand Jensen, der dog ikke er bange for, at landspolitikken smitter af på lokalpolitikken.

- Dem, der bor i vores kommune, de er så kloge til at se forskellen på, hvad der er lokalt, og hvad der er nationalt, smiler Lasse Frimand Jensen.

Den seneste meningsmåling fra 11. november i år viser laveste opbakning nogensinde til Mette Frederiksens flertalsregering, der står til at miste 30 mandater, hvis der var valg i dag.

- Vi stod heller ikke ret godt i meningsmålingerne forud for det sidste folketingsvalg, og der gik det godt set med socialdemokratiske briller. Ikke mindst heroppe i Nordjylland, pointerer Mette Frederiksen.

Se hele interviewet med statsminister Mette Frederiksen.

Ved godt, der skal knokles

Venstre sidder på ni af 11 borgmestertaburetter i de nordjyske kommuner. Socialdemokraterne har de sidste to, og begge steder skal der vælges en ny borgmester i forhold til seneste valg i 2021.

I Aalborg har Lasse Frimand Jensen allerede taget over for Thomas Kastrup Larsen, og i Frederikshavn er den nuværende borgmester Birgit Hansen gået af.

- Alle ved jo, at Birgit fik helt vildt mange stemmer, og hun var nummer et stemmesluger i hele landet. Nu er vi så klar til at tage handsken op og kæmpe for en fornyet omgang i Frederikshavn, men selvfølgelig har det en betydning, når en så vellidt borgmester takker af, siger Mette Frederiksen.

Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen håber begge, at regeringen kan få vendt de dårlige meningsmålinger, så landspolitikken ikke går ud over kommunalpolitikken.

- Vi ved godt, at der skal knokles på, og det har vi tænkt os at gøre. Derfor er vi startet allerede i dag, fastslår Mette Frederiksen.

Der er valg til kommuner og regioner 18. november næste år. I Aalborg har Socialdemokratiet altså sparket gang i deres valgkamp.

Se hvordan det gik, da Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen startede kommunalvalgkampen i Aalborg.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i nordjysk gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de rendesten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.