Status på juleindbrud: Ser positivt ud
Julen er hjerternes fest, men det er desværre også en højtid, hvor indbrudstyve normalt er travlt beskæftiget.
Siden i aftes har Nordjyllands Politi modtaget fire anmeldelser om tyveri. Et relativt beskedent antal, men det er endnu for tidligt at lave den endelige status over juleindbrud.
- Det er tidligt nu at opgøre det, fordi mange ikke er kommet hjem fra juleferier endnu, men det ser positivt ud, forklarer vagtchef Rene Kortegaard og understreger, at der kan komme flere anmeldelser til.
Indbruddene er spredt over hele politikredsen.