Den første onsdag i maj klokken 12 testes Danmarks sirener. I år har Beredskabsstyrelsen udsendt information om sirenerne på flere sprog, blandt andet ukrainsk. Foto: Beredskabsstyrelsen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sirenerne hyler klokken 12 – i år er ukrainere varslet inden

Det er første onsdag i maj, og derfor bliver det danske varslingssystem testet. For første gang har Beredskabsstyrelsen udsendt information på ukrainsk inden testen.

Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet tester alle landets sirener i dag, den første onsdag i maj.

Det er de fleste danskere forberedte på, men nytilkomne til landet kan blive overraskede og forskrækkede, når sirenerne hyler. 

Det gælder særligt flygtninge, der er flygtet fra krig.

Derfor har Beredskabsstyrelsen valgt at lave et faktaark på flere sprog, der fortæller om sirenesystemet. Arket kan findes på følgende sprog: ukrainsk, engelsk, russisk, arabisk, bosnisk, farsi, somali, tyrkisk og urdu.

Den seneste tid er der særligt kommet mange ukrainske flygtninge til Danmark, og derfor har Beredskabsstyrelsen for første gang valgt at oversætte faktaarket til ukrainsk.

- Vi har vurderet, at det var en god idé at gøre, for der er mange ukrainere i landet, som har haft en lyd som denne tæt inde på kroppen i en meget mere alvorlig kontekst. Derfor føler vi, at det er vigtigt at informere bredt om, at det bare er en test, og der er ikke noget at bekymre sig om, siger Kristian Anker-Møller fra Beredskabsstyrelsen.

Hvis naboen har ukrainere boende, så prik dem lige på skulderen

Kristian Anker-Møller, Beredskabsstyrelsen

Giv meddelelsen videre

Informationsmaterialet er blandt andet sendt til kommuner, regioner, skoler og Røde Kors, som sikrer, at informationen bliver spredt. 

Derudover har Beredskabsstyrelsen også sendt information ud på de sociale medier, og her oplever Kristian Anker-Møller, at flere end normalt har valgt at dele meddelelsen i Facebook-grupper og lignende.

Men selvom informationen ser ud til at være nåët bredt ud, så har han stadig en opfordring, hvis man kender en flygtning eller ved, at naboen har flygtninge boende:

- Hvis man har nogle kontakter eller relationer, hvor det er relevant, at de får informationen, så må man meget gerne huske hinanden på det og dele det med dem. Hvis naboen for eksempel har ukrainere boende, så prik dem lige på skulderen.

Herunder kan information om sirenerne læses på ukrainsk:

МИ ВИПРОБОВУЄМО СИРЕНИ

  • 4 травня о 12:00
  • Це лише випробування!
  • Коли в середу, 4 травня, о 12:00 пролунає звук сирени, це не буде попередженням про небезпеку.
  • Для чого відбувається випробування? Ми випробовуємо систему оповіщення та згадуємо, що потрібно буде робити, якщо сигнал сирени не буде навчальним.
  • Знайти додаткову інформацію - Знайдіть його на сайті www.brs.dk


Kilde: Beredskabsstyrelsens sireneplakat på ukrainsk

Engang blev sirenerne testet en gang om ugen. Fra 1951 til 1967 blev det daværende sirenesystem testet hver lørdag klokken 12, og fra 1967 til 1993 blev det testet hver onsdag klokken 12. 

- Vi tester, at sirenerne virker og udsender den lyd, de skal, og så bruges testen også til at minde folk om, hvad de skal gøre, hvis sirenerne på et tidspunkt lyder, hvor det ikke er en test, siger Kristian Anker-Møller, der er kommunikationsrådgiver ved Beredskabsstyrelsens afdeling for Kommunikation og Varsel.

Sirenerne lyder af flere omgange. Først kommer ”fare”-signalet. Det er en tone, der gentages fire gange i løbet af 45 sekunder. Tonen stiger hurtigt og falder langsomt, og der er pause mellem gentagelserne.

Efter fire minutter lyder signalet igen. Hvis signalet lyder på en dag, hvor der ikke testes, så betyder det, at man skal gå indenfor og søge information hos TV2 eller DR, som vil informere om årsagen til signalet.

De to første signaler, der betyder ”Gå inden døre”, er en tone, der stiger hurtigt og falder langsomt igen. Tonen lyder 4 gange, og signalet varer i alt 45 sekunder. Foto: Beredskabsstyrelsen

Derefter går der otte minutter, før et ”faren er forbi”-signal udsendes. Det er én lang, ensartet tone, der varer i 45 sekunder. Det betyder, at man kan bevæge sig udendørs igen, for faren er ovre.

Det sidste signal, der betyder ”Faren er forbi”, er én lang tone, der varer i alt 45 sekunder. Signalet betyder normalt: Du kan nu forlade den indendørs beskyttelse Foto: Beredskabsstyrelsen

Testes hver nat

Siden 1993 har man kun testet sirenerne med lyd en gang om året, den første onsdag i maj, og det er der to årsager til:

- Trusselsbilledet er et andet i dag, end det var tidligere med den kolde krig. Dengang var der heller ikke mulighed for at teste uden lyd, og det kan vi i dag, så nu testes systemet faktisk hver nat lydløst, siger Kristian Anker-Møller.

Hvad sker der, hvis der opstår en situation, hvor der er behov for sirenerne, mens de testes?

- I så fald bliver de slukket og derefter tændt igen, og så kombinerer vi det med de andre kanaler, som altid tages i brug. Det vil være beredskabsmeddelelser, der bliver sendt ud via DR, TV2 og beredskabets og politiets sociale medier, siger han og tilføjer:

- Sirenerne er ikke i brug mere end en håndfuld gange om året, så sandsynligheden for, at det er på samme tid som testen, vil være meget lille. Mig bekendt har der aldrig været et sammenfald.

Døve og hørehæmmede kan tilmelde sig et SMS-varslingssystem, hvor en SMS udsendes, når sirenen lyder. Hvis du er døv eller hørehæmmet, kan du lære mere om varslingssystemet via denne video fra Døvefilm.


Foto: Privatfoto

Havde særlig ven med til royal hyldest: Skulle heldigvis stå op

Det var også kommet til Amalienborg, at Helena Rosendahl Bach var rendt i en uheldig skade.

Under en træning på land gled en måtte under Helena Rosendahl Bach, og det resulterede i et brækket kraveben.

Det skete for tre uger siden, og OL-svømmeren er så småt kommet tilbage i vandet igen. Men hun måtte møde op med en anderledes - og god makker - da hun sammen med de andre OL- og PL-atleter skulle hyldes af kongeparret på Fredensborg Slot 12. september.

- Ja, jeg havde min siddepude med, men der var meget undervejs, hvor vi skulle stå op, så den var ikke rigtig i spil, lyder det fra Helena Rosendahl Bach og fortsætter:

- Men den var med på busturen frem og tilbage. Der var den en rigtig god ven.

Skaden var også nået frem til kongeparret.

- Vi mødte kongen og dronningen, og det var rimelig stort, fordi Mary sagde, "ej, hvor er det at se dig. Det er helt vildt dejligt, at du kunne komme i dag, og jeg håber, at det går bedre med dig". Så hun vidste godt, at jeg var skade, og så sagde hun tillykke med et flot OL. Så det var jeg rigtig glad for, fortæller svømmeren, der endte på en fjerdeplads i 200 meter butterfly til OL.

Vil svømme hurtigt til VM

På trods af at et brækket haleben ville give de fleste af os en længere pause fra motionen, er det ikke tilfældet for svømmeren.

- Jeg har svømmet ret meget faktisk i perioden, hvor jeg har været skadet. Der har selvfølgelig været noget tid, hvor jeg måtte holde mig lidt væk fra bassinet, og så er jeg startet stille og roligt op og mærket meget efter, hvad mit haleben kan holde til. Så jeg ikke presser den alt for meget, men jeg vil holde mig i gang og håber, det heler hurtigt, siger hun.

Der er også nye mål i horisonten. Til december er der VM i kortbane - hvilket betyder, at bassinet er 25 meter, hvor det til eksempelvis OL er 50 meter.

- Jeg vil rigtig gerne svømme hurtigt til VM. Det er det næste store mål, som jeg glæder mig til. Her skal der bare vendes flere gange, og det skal lige øves mere, fortæller Helena Rosendahl Bach.


Foto: Thomas Hansen / TV2 Nord

Har kæmpet i flere år: Nu falder ny plan til jorden

En arbejdsgruppe har i flere år forsøgt at få en alternativ varmekilde i Skarp Salling, men nu er endnu en plan gået i vasken.

- Det stopper. Det er gået i stå. Vi kan ikke komme videre.

Sådan lyder ordene fra Else Wiese, der ikke længere tror på, at borgerne i Skarp Salling kan få opfyldt ønsket om at få en fælles jordvarme - det såkaldte termonet.

15 millioner kroner skulle ellers have været investeret i termonettet, der ved hjælp af uisolerede rør i jorden kan forsyne over 100 husstande omkring byen.

Men nu har en politisk aftale altså spændt ben for planen. Den nye lovgivning giver nemlig ikke tilladelse til, at Vesthimmerlands Kommune kan stille en garanti på lånet.

Derfor skal borgerne i byen selv finde finansiering, hvis termonettet skal etableres.

- Vi har fået meldingen om, at når vi skal på lånemarkedet til sådan et projekt, så kan vi ikke låne pengene til det. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger Else Wiese, talsperson for 'Varmegruppen', der i flere år har arbejdet på at blive fri for naturgas i byen.

Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister, Lars Aagaard.

- Det betyder, at vi ikke kan komme videre med vores energiforsyning. Vi vil jo rigtig gerne med på den grønne bølge, og det er jordvarme, som termonet er, forklarer Else Wiese.

Tidligere har fjernvarme vist sig at være for dyr en løsning med en etableringsomkostning på omkring 150.000 kroner per husstand. Derfor har flere borgere i byen allerede nu fået varmepumper, mens andre stadig har naturgas.

Ingen gylden forlomme til forbrugere

Flere af byens huse er til salg, og meldingen om, at man ikke kan få den nye energikilde i Skarp Salling, bekymrer Vesthimmerland Kommunes borgmester, Per Bach Laursen (V).

- Det bliver endnu sværere at få nye familier i de her boliger. Det kan ikke passe, at det skal være så kompliceret at komme frem til den konklusion, at vi må have lov til at stille den kommunale garanti, der skal til, for at man kan etablere det, konstaterer borgmesteren.

- Byrådet har jo indtil nu vist stor velvilje til at støtte ting, som man må ifølge kommunalfuldmagten. Det må vi bare ikke på termonet, og det undrer os meget, påpeger Per Bach Laursen (V).

Klima- og Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) havde i dag ikke mulighed for at stille op til interview, men han forklarer i et skriftligt svar, at han mener, den nye lovgivning gør det lettere at etablere termonet.

- Vi giver varmeselskaberne mulighed for at arbejde med termonet, samtidig med, at kommunerne kan spille en stor rolle i etablering og drift.

- Jeg vil dog ikke være med til at give en gylden forlomme til én gruppe forbrugere, særligt når der er mulighed for at få en individuel varmepumpe, og derefter lade andre varmekunder og alle kommunens borgere tage risikoen med kommunegarantier.

- Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne, siger Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser følgende:

  • Det er allerede i dag muligt for private og forbrugerejede virksomheder at drive termonet på kommercielle vilkår. Med den politiske aftale og udkastet til lovforslaget, som netop har været i høring, vil det stå i varmeforsyningsloven, at kommuner via kommunale fjernvarmeselskaber vil kunne varetage og deltage i virksomhed med termonet på samme vilkår som en såkaldt ”tilknyttet virksomhed”. Det betyder, at kommuners mulighed for at bistå lokalsamfund med den organisatoriske opgave med at etablere og drive termonet øges, men uden at kommunen kan stille garanti for termonet-projekter.

  • Aftalen skal understøtte, at kun konkurrencedygtige projekter etableres. Og blandt andet forhindre, at termonet-projekter bliver en økonomisk risiko for fjernvarmekunder i samme kommune, som ville være med til at betale regningen, hvis et termonet-projekt blev for dyrt. Det sammen gælder for kommunen, som også ville tage en risiko, hvis der blev udstedt kommunegaranti. Derudover kan kommunegarantier give termonet en konkurrencefordel i forhold til andre grønne varmeløsninger, fx individuelle varmepumper, og dermed føre til konkurrenceforvridning.

Arbejdet for at sikre en alternativ energikilde ser altså indtil nu ud til at være forgæves for Else Wiese og resten af varmegruppen i Skarp Salling.

- Det er trist og ærgerligt, at man sætter nogle klimamål op, som vi andre gerne vil følge, men så gør man det umuligt at gennemføre det, slutter Else Wiese.


Foto: Jeppe Krogager / TV2 Nord

De andre er dobbelt så gamle som Rasmus - alligevel stiller han op til valget i morgen

Han mener, at det arbejde, der foregår i rådene, er meget vigtigt og givende.

Rasmus Viking L. R. Christiansen er blot 31 år gammel, men han har siddet i menighedsrådet for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne, siden han var 27 år. I menighedsrådene er gennemsnitsalderen ellers 61 år.

- Man kan sige, jeg er lidt gammel af sind nogle gange. Jeg er nogle gange ældre end de ældste her, lyder det fra Rasmus Viking L. R. Christiansen, inden han bryder ud i latter.

Han er i fuld sving sammen med de resterende medlemmer med at forberede sig til menighedsrådsvalget på tirsdag.

- Der er forberedelse og så videre. Det tager jo noget tid at være medlem, men så kan man lade være med at bruge en halv time hver aften på YouTube, og så kan man lave noget praktisk arbejde og få noget for hånden og bidrage til fællesskabet og fremtiden, smiler Rasmus Viking L. R. Christiansen.

Hvis ikke vi gør noget går alt i stå

Men selv om Rasmus Viking L. R. Christiansen er meget lattermild, mener han helt alvorligt, at det frivillige arbejde, han og mange andre gør for at holde gang i den danske folkekirke, er vigtigt og slet ikke kan undværes.

Han er godt klar over, at menighedsrådene er i skarp konkurrence med for eksempel idrætsklubberne, når det gælder folks tid. Men langt de fleste vil jo gerne have kirken, ikke mindst når det gælder milepælene i et menneskes liv, mener han.

- Kirken er en institution, der altid er der, og så tænker vi ikke over den, før vi lige pludselig skal bruge den. Ved dåb, begravelse eller lignende. Og så glemmer man lidt, at det ikke bare er givet. At der ligger et stort arbejde bag at have kirken, pointerer Rasmus Viking L. R. Christiansen.

For en udefrakommende kan det måske synes uden den store vigtighed, men den køber Rasmus Viking L. R. Christiansen ikke.

- Det er det, der skal til, for at få det til at løbe rundt. Hvis ikke, vi gør det, går det i stå, og så begynder folk at beklage sig. Der er så mange ting i livet i livet, vi er nødt til at tage os af. Og det er et givende arbejde, når først man går i gang med det, påpeger Rasmus Viking L. R. Christiansen.

 Skal der være alkoholfri altervin?

På tirsdagens menighedsrådsmøde for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne var der en del fokus på vedligeholdelse, fremtidens kirkegårde og arrangementer.

På et af de sidste punkter om blev det diskuteret, om der skal serveres alkoholfri vin ved altergang. Bølgerne går ikke højt. Men der forskellige synspunkter.

Se diskussion om alkoholfri altervin


Hovedet mangler på sin plads i byhaven Christiansgave i Thisted. Foto: Thisted Kommune

Kongeligt bronzehoved er forsvundet fra sin plads i byhave

Der mangler et kongehoved i Thisted. Og nu giver kommunen frit lejde - indtil videre.

Kongen mangler sit hoved. Og Thisted savner kongehovedet.

Det er forsvundet omkring 1. september - måske før, fortæller driftsassistent Bjarne Kim Karlsen fra Anlæg og Infrastruktur hos Thisted Kommune.

- Vi vil meget gerne have hovedet tilbage, understreger han.

Der er nemlig tale om et rigtigt gammelt hoved. Det forestiller kong Christian 8. og har stået på sin plads i byparken Christiansgave, siden den selvsamme konge skænkede byparken til Thisted i 1844.

Bronzebusten er skabt af Bertel Thorvaldsen.

1. september opdagede en af kommunens gartnere, at hovedet var væk. Kun søjlen står tilbage på sin plads.

- Siden har vi ledt og ledt overalt omkring søjlen, fortæller driftsassistenten.

Det er ikke første gang, hovedet er forsvundet. Det er sket flere gange før. Og det er også tidligere blevet udsat for hærværk - som på billedet her fra 2006, hvor busten er blevet væltet. Foto: Thisted Kommune Foto: Thisted Kommune

Det er ikke første gang, hovedet er væk. De andre gange er det blevet fundet i buskene i byparken. Men altså ikke denne gang.

Bjarne Kim Karlsen fortæller, at hovedet - når det er på sin plads - er skruet fast i soklen. Med andre ord skal der ydes en indsats for at få det fri og stjæle det.

- Så det er helt klart noget, der er gjort med vilje, vurderer han.

Kommunen giver frit lejde

Kommunen vil dog så gerne have det historiske hoved tilbage, at det giver ”frit lejde” til den eller de personer, der har snuppet det.

Man kan enten sætte hovedet tilbage i byparken - eller man kan kontakte kommunen, som det fremgår af det her opslag på Facebook.

Politiet er ikke indblandet i sagen. Endnu.

- I første omgang vil vi give mulighed for at levere det tilbage, siger Bjarne Kim Karlsen.

Busten af kong Christian 8. har stor historisk værdi. Hvor meget den er værd i kroner og øre, er dog sværere at sige.

- Jeg har ingen anelse om, hvad det ville koste, hvis vi skulle have lavet en ny, siger Bjarne Kim Karlsen, der heller ikke mener, at det ville være det samme som originalen.

- Vi håber, at nogen fortryder og leverer hovedet tilbage.

Busten af Kong Christian 8. er normalt en af flere buster i byparken. Foto: Thisted Kommune Foto: Thisted Kommune

Foto: Katja Schlaikier / TV2 Nord

Ventetiderne falder: - Ensbetydende med større livskvalitet

Nu er den gennemsnitlige ventetid på 39 dage i Nordjylland.

Hvis man døjer med helbredet, skal man nu ikke vente så længe med at komme til behandling som tidligere.

I andet kvartal af 2024 har ventetiden været på 39 dage i Region Nordjylland, hvis man har haft behov for en ikke-akut behandling. Det er nu på samme niveau som før corona, og til sammenligning var gennemsnittet på ikke-akutte behandlinger i 1. kvartal i 2023 på 46 dage.

- Det er meget glædeligt for de nordjyske patienter, at de venter kortere tid på for eksempel at blive behandlet for et nedslidt knæ eller grå stær. Kortere ventetid er ensbetydende med større livskvalitet, og patienterne har også mindre risiko for forværring af deres tilstand, hvis de kommer hurtigere i behandling, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

Den kortere ventetid er et resultat af regeringens akutpakke fra 2023, hvor der blev afsat flere penge, så der kunne igangsættes flere behandlinger.

Akutpakkens målsætning er, at ventetiderne på behandling skal være normaliseret inden udgangen af i år. Det er et niveau, som Region Nordjylland nu indfrier.

- Det viser, at der var behov for ekstra midler for at indhente den pukkel, der var opstået. I de forhandlinger var det ikke mindst vores kendskab og kontakter til patienterne ude i regionerne, som var afgørende for resultatet, siger regionsrådsformand Mads Duedahl.