Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sirenerne hyler klokken 12 – i år er ukrainere varslet inden

Foto: Beredskabsstyrelsen

Den første onsdag i maj klokken 12 testes Danmarks sirener. I år har Beredskabsstyrelsen udsendt information om sirenerne på flere sprog, blandt andet ukrainsk.

Det er første onsdag i maj, og derfor bliver det danske varslingssystem testet. For første gang har Beredskabsstyrelsen udsendt information på ukrainsk inden testen.

Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet tester alle landets sirener i dag, den første onsdag i maj.

Det er de fleste danskere forberedte på, men nytilkomne til landet kan blive overraskede og forskrækkede, når sirenerne hyler. 

Det gælder særligt flygtninge, der er flygtet fra krig.

Derfor har Beredskabsstyrelsen valgt at lave et faktaark på flere sprog, der fortæller om sirenesystemet. Arket kan findes på følgende sprog: ukrainsk, engelsk, russisk, arabisk, bosnisk, farsi, somali, tyrkisk og urdu.

Den seneste tid er der særligt kommet mange ukrainske flygtninge til Danmark, og derfor har Beredskabsstyrelsen for første gang valgt at oversætte faktaarket til ukrainsk.

- Vi har vurderet, at det var en god idé at gøre, for der er mange ukrainere i landet, som har haft en lyd som denne tæt inde på kroppen i en meget mere alvorlig kontekst. Derfor føler vi, at det er vigtigt at informere bredt om, at det bare er en test, og der er ikke noget at bekymre sig om, siger Kristian Anker-Møller fra Beredskabsstyrelsen.

Hvis naboen har ukrainere boende, så prik dem lige på skulderen

Kristian Anker-Møller, Beredskabsstyrelsen

Giv meddelelsen videre

Informationsmaterialet er blandt andet sendt til kommuner, regioner, skoler og Røde Kors, som sikrer, at informationen bliver spredt. 

Derudover har Beredskabsstyrelsen også sendt information ud på de sociale medier, og her oplever Kristian Anker-Møller, at flere end normalt har valgt at dele meddelelsen i Facebook-grupper og lignende.

Men selvom informationen ser ud til at være nåët bredt ud, så har han stadig en opfordring, hvis man kender en flygtning eller ved, at naboen har flygtninge boende:

- Hvis man har nogle kontakter eller relationer, hvor det er relevant, at de får informationen, så må man meget gerne huske hinanden på det og dele det med dem. Hvis naboen for eksempel har ukrainere boende, så prik dem lige på skulderen.

Herunder kan information om sirenerne læses på ukrainsk:

МИ ВИПРОБОВУЄМО СИРЕНИ

  • 4 травня о 12:00
  • Це лише випробування!
  • Коли в середу, 4 травня, о 12:00 пролунає звук сирени, це не буде попередженням про небезпеку.
  • Для чого відбувається випробування? Ми випробовуємо систему оповіщення та згадуємо, що потрібно буде робити, якщо сигнал сирени не буде навчальним.
  • Знайти додаткову інформацію - Знайдіть його на сайті www.brs.dk


Kilde: Beredskabsstyrelsens sireneplakat på ukrainsk

Engang blev sirenerne testet en gang om ugen. Fra 1951 til 1967 blev det daværende sirenesystem testet hver lørdag klokken 12, og fra 1967 til 1993 blev det testet hver onsdag klokken 12. 

- Vi tester, at sirenerne virker og udsender den lyd, de skal, og så bruges testen også til at minde folk om, hvad de skal gøre, hvis sirenerne på et tidspunkt lyder, hvor det ikke er en test, siger Kristian Anker-Møller, der er kommunikationsrådgiver ved Beredskabsstyrelsens afdeling for Kommunikation og Varsel.

Sirenerne lyder af flere omgange. Først kommer ”fare”-signalet. Det er en tone, der gentages fire gange i løbet af 45 sekunder. Tonen stiger hurtigt og falder langsomt, og der er pause mellem gentagelserne.

Efter fire minutter lyder signalet igen. Hvis signalet lyder på en dag, hvor der ikke testes, så betyder det, at man skal gå indenfor og søge information hos TV2 eller DR, som vil informere om årsagen til signalet.

De to første signaler, der betyder ”Gå inden døre”, er en tone, der stiger hurtigt og falder langsomt igen. Tonen lyder 4 gange, og signalet varer i alt 45 sekunder. Foto: Beredskabsstyrelsen

Derefter går der otte minutter, før et ”faren er forbi”-signal udsendes. Det er én lang, ensartet tone, der varer i 45 sekunder. Det betyder, at man kan bevæge sig udendørs igen, for faren er ovre.

Det sidste signal, der betyder ”Faren er forbi”, er én lang tone, der varer i alt 45 sekunder. Signalet betyder normalt: Du kan nu forlade den indendørs beskyttelse Foto: Beredskabsstyrelsen

Testes hver nat

Siden 1993 har man kun testet sirenerne med lyd en gang om året, den første onsdag i maj, og det er der to årsager til:

- Trusselsbilledet er et andet i dag, end det var tidligere med den kolde krig. Dengang var der heller ikke mulighed for at teste uden lyd, og det kan vi i dag, så nu testes systemet faktisk hver nat lydløst, siger Kristian Anker-Møller.

Hvad sker der, hvis der opstår en situation, hvor der er behov for sirenerne, mens de testes?

- I så fald bliver de slukket og derefter tændt igen, og så kombinerer vi det med de andre kanaler, som altid tages i brug. Det vil være beredskabsmeddelelser, der bliver sendt ud via DR, TV2 og beredskabets og politiets sociale medier, siger han og tilføjer:

- Sirenerne er ikke i brug mere end en håndfuld gange om året, så sandsynligheden for, at det er på samme tid som testen, vil være meget lille. Mig bekendt har der aldrig været et sammenfald.

Døve og hørehæmmede kan tilmelde sig et SMS-varslingssystem, hvor en SMS udsendes, når sirenen lyder. Hvis du er døv eller hørehæmmet, kan du lære mere om varslingssystemet via denne video fra Døvefilm.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.