Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Privatlæger i dobbeltroller: Har høstet millioner på operationer, de selv har henvist til

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Et kendt, nordjysk privathospital får hug for at indkassere millioner på operationer, som ejerne selv har henvist til via deres klinik.

Mens Region Nordjylland har iværksat besparelser for 304 millioner kroner på de offentlige hospitaler, har privathospitaler skovlet millioner ind fra regionen ved at foretage øre-, næse-, og halskirurgi.

Særligt ét privathospital - Budolfi Privathospital - har høstet et anseeligt millionbeløb de seneste år på at operere nordjyder for kronisk bihulebetændelse.

I samarbejde med Gravercentret

Historierne om operationerne for kronisk bihulebetændelse i Nordjylland er lavet med rådgivning og sparring fra Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik.

Det særlige ved Budolfi Privathospital er, at de fire læger, som ejer hospitalet, også henviser nordjyder til operationen via deres egen klinik.

Og siden de fire privatlæger startede Budolfi Privathospital i 2021, er antallet af operationer for kronisk bihulebetændelse pludselig fordoblet fra det ene år til det andet.

- Jeg kan ikke forestille mig, hvorfor der over night kommer et boom af kronisk bihulebetændelse, der trænger til kirurgi, siger Therese Ovesen, der er en af de førende overlæger på området.

Therese Ovesen opererer patienter for kronisk bihulebetændelse på Regionshospitalet Gødstrup i Midtjylland. 

Fra hendes stol giver det ikke mening, at nordjyderne pludselig bliver opereret langt mere for kronisk bihulebetændelse end resten af danskerne.

- Jeg kan ikke umiddelbart finde nogen lægefaglig begrundelse for det, siger hun.

Therese Ovesen mener, at der bør gælde de samme dokumentationskrav for privathospitaler som på offentlige, så patienternes historik bedre kan følges på tværs af hospitalerne. Foto: Simon Hougaard / TV2 Nord

Skarp kritik af dobbeltrolle

De fire privatlæger arbejder selv på Budolfi klinikken, som altså henviser folk til operation. Det er Aalborg Universitetshospital, som skal give grønt lys til operationen. 

Men på grund af coronaefterslæb er patienterne ikke blevet forundersøgt i det offentlige.

Og fordi ventelisten i det offentlige er for lang, er patienterne blevet sendt videre til det private. Rigtig mange af patienterne er derfor endt på Budolfi Privathospital, som altså er ejet af de fire læger, der har henvist.

De mulige dobbeltroller møder skarp kritik fra foreningen Danske Patienter.

- Det her er meget alvorligt, for det sætter jo afgørende tvivl ved, om det er faglighed eller økonomi, der kommer til at styre om patienter i sundhedsvæsenet bliver opereret. Der må aldrig opstå tvivl om, at det selvfølgelig er faglighed, der styrer, om man bliver sendt til en operation eller ej, siger formanden for Danske Patienter, Morten Freil.

Budolfi Privathospital har foretaget over 600 operationer for kronisk bihulebetændelse i Nordjylland fra 2021 til 2023. 

Ifølge et svar fra Region Nordjylland har operationen i gennemsnit kostet 32.000 kroner.

Det svarer til næsten 20 millioner kroner.

20 procent behøver ikke operation alligevel

Men efter over 600 operationer forklarer Region Nordjylland nu i et skriftligt svar til TV2 Nord, at man heller ikke her har en lægefaglig forklaring på, at så mange nordjyder pludselig er blevet opereret for kronisk bihulebetændelse.

Den lægefaglige direktør på Aalborg Universitetshospital, Søren Pihlkjær Hjortshøj, supplerer:

- Vi kan ikke komme med nogen sikker forklaring på det, men vi kan gætte på, at det kan have at gøre med, at der er kommet et privat tilbud heroppe, som har gjort, at der simpelthen er en behandlingsmulighed for de nordjyske borgere, som skal have den her operation udført.

Men faktisk tyder noget på, at ikke alle henvisninger skulle være godkendt til operation.

I slutningen af 2023 begyndte Aalborg Universitetshospital nemlig at lave kontrol af de patienter, der blev henvist til operationen. Og her var konklusionen klar:

- Vi har vurderet en del af henvisningerne og fundet, at cirka 20 procent alligevel ikke behøver operationen. Det sparer både patienten for nogle gener og det samlede sundhedsvæsen for udgifter, siger den lægefaglige direktør.

Søren Pihlkjær Hjortshøj forstår godt, at den Budolfis særlige konstruktion kan give anledning til spekulationer om interesser, men han har fuld tillid til sine private kollegaer. Foto: Lene Pedersen, Region Nordjylland

Privatlæger afviser økonomiske bagtanker

Der er intet ulovligt over den konstruktion, som de fire privatlæger har lavet. 

Men antallet af operationer er alligevel stukket så meget af, at Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital i 2024 nu har hjemtaget langt de fleste operationer for kronisk bihulebetændelse.

De fire privatlæger bag Budolfi Privathospital har ikke ønsket at stille op til interview. Men i et skriftligt svar afviser de at have henvist patienter for at få flere operationer til deres privathospital.

- Lægerne på Budolfi Øre-, Næse-, og Halsklinik er underlagt samme lægeløfte og samme kliniske retningslinjer, som alle andre læger. De henviser derfor ikke til en operation, hvis denne ikke vurderes at være gavnlig for patienten, skriver lægerne.

De afviser desuden, at der skulle være problemer med dobbeltroller og økonomiske bagtanker.

- Patienterne ender kun med at blive behandlet i privat regi, fordi man i det offentlige ikke har kapacitet til at behandle patienterne inden for ventetidsgarantierne. Lægen (dem selv, red.) henviser altså ikke patienten direkte til privathospitalet, men denne må forbi det offentlige tilbud først, som så viderehenviser, skriver lægerne i deres svar.

 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.