Politikere roser lægepakke - erhvervslivet og PLO er skeptiske
Foto: (Arkivfoto)
24-årige Emil Riis Abrahamsen på sin første arbejdsdag, hvor han fungerer som rigtig læge i Akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital.
Lægeaften, som Folketinget præsenterede torsdag formiddag, får blandede modtagelser.
Nordjyske politikere fra de politiske partier stod torsdag formiddag i lange køer for at rose og udtrykke deres begejstring for regeringens nye aftale, der skal sikre bedre lægedækning i Danmarks yderområder.
Både Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative reagerede positivt på aftalen.
- Vi har gang på gang hørt historier om, hvordan der er urimelige forskelle i lægedækningen i Danmark. Den slags ulighed i sundhedsvæsenet skal bekæmpes med politiske tiltalt, og derfor er jeg meget glad for, at regeringen har taget initiativ til at sikre en bred aftale, siger Torsten Schack Pedersen, folketingsmedlem for Venstre i Thisted-kredsen.
Han glæder sig over, at det med aftalen fremover vil blive mere økonomisk attraktivt at etablere sig som læge i eksempelvis Thy og på Mors, og at regionerne får frihed til at drive regionsklinikker i op til seks år i stedet for fire.
Men hos Dansk Erhverv og hos PLO, som er de praktiserende lægers organisation, er man anderledes skeptisk - her er det ord som "skuffende" og "uambitiøs", der præger retorikken.
Ifølge PLO er aftalen et skridt i den gale retning. Frem for at udvide ordningen med regionsklinikker bør man løse probelmet ved at skabe vækst og udvikling i almen praksis. Det siger Christian Freitag, formand for PLO.
- Med de ændringer, partierne har aftalt, kommer man ikke til at løse problemerne med lægedækning. Men man sender et signal om, at man vil satse på noget andet end almen praksis, som vi kender det i dag med selvstændige praktiserende læger. Det synes jeg er uheldigt, siger Christian Freitag.
Han er glad for, at Folketinget anerkender problemet med lægemangel, men at løsningen langt fra er fundet.
- Det er et meget uheldigt signal, at man vil forlænge den fireårige periode, hvor regionerne kan drive regionsklinikker, til seks år. Allerede i dag er det et stort problem, at de midlertidige regions- og udbudsklinikker tilbyder lønninger til ansatte læger, som langt overstiger, hvad man kan tjene som almindelig praktiserende læge eller som ansat vikar hos en almindelig praktiserende læge. Denne skævvridning i løndannelsen risikerer nu at blive forstærket, siger han.
Samme problem ser man fra Dansk Erhvervs side.
- Det væsentligste element i aftalen er, at regionerne i øget omfang får lov til at drive lægeklinkker. Man fastholder den nuværende model. Det bliver i vores optik bare mere af det samme. Det løser ikke problemet, at give lægerne mere i løn. Hvis man i stedet inddrog private aktører mere, så ville det give mere fleksibilitet og muligheden for at gøre op med en rigid tilgang til tingene og lade forskelle lægefaglige grupper samarbejde om at løse de forskellige opgaver. Vi ved, at de private står klar til at løse opgaven, lyder reaktionen fra Katrina Feilberg Schouenborg, sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv.
- Det har været en lang proces, og nu er vi altså nået frem til en aftale, som vi frygter, ikke vil løse udfordringerne med lægemangel i yderområderne, siger hun.