Få timer før andenbehandlingen af Aalborgs 2025-budget - programsat til i dag, mandag, klokken 13 - er forliget om budgettet blevet genåbnet og ændret på i hvert fald ét væsentligt punkt.

Det Konservative Folkeparti har i elvte time tilsluttet sig det forlig, som Socialdemokratiet, Radikale og SF indgik 26. september. De konservative har til gengæld fået justeret datoen for, hvornår en ny forvaltnings-struktur skal træde i kraft. 

I det oprindelige forlig skulle det ske senest 1. april 2025. Nu udsættes ændringen, så den sker i forbindelse med valgperiodens udløb, altså per 1. januar 2026. Til den tid lægges klima- og miljø-området ind under by- og land-forvaltningen. 

Det betyder også, at der skal vælges en rådmand mindre end i dag. 

Undgår kaos

Hvis ændringen var trådt i kraft inde i den nuværende valgperiode, skulle de tilbageværende rådmandsposter have været fordelt på ny. Konsekvensen ville være, at de konservative mistede en post, men nok så vigtigt: Man risikerede at stå i en situation, hvor flere forvaltninger skulle skifte rådmand ni måneder før valgperiodens udløb, blandt andet fordi partiernes størrelse er anderledes i dag end umiddelbart efter valget. 

Borgmester Lasse Frimand Jensen (S) siger til TV2 Nord, at han er glad for, at endnu et parti er kommet med i forliget, som nu også rækker hen over midten. 

- Ved at udskyde ændringen i forvaltningen får vi nu også bedre tid til processen, hvilket jeg tror er godt. Vi sikrer kontinuitet, samtidig med at vi holder fast i målet - at skabe en mere enstrenget indgang til kommunen for borgere og erhvervsliv, siger han.

En anden ændring i forliget er, at en planlagt besparelse på åbningstiden i DUS på to millioner kroner fjernes.

En 27-årig mand vil blive tiltalt for incest og voldtægt mod sin mindreårige lillesøster, når han efter planen møder i Retten i Aalborg mandag.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen, at overgrebene, som ifølge anklagerne stod på over længere tid, førte til, at pigen blev gravid.

Ifølge politiets anklager har den 27-årige flere gange begået overgreb på pigen, der er hans biologiske halvlillesøster. Overgrebene fandt sted i første halvdel af 2023 på et tidspunkt, da pigen var 14 år.

Skjulte hende

Den 27-årige mand er også tiltalt for at have skjult pigen for pigens biologiske mor, der har forældremyndigheden over hende.

Ifølge politiet foregik det i en periode fra 21. september og frem til 8. december, hvor den 27-årige blandt andet holdt pigen skjult for moren på en adresse i Vestjylland.

I august - altså før manden er mistænkt for at være gået under jorden med pigen - blev politiet involveret i sagen. I den forbindelse er den 27-årige tiltalt for at have truet en person, som han tilsyneladende mistænkte for at have kontaktet politiet.

Ifølge anklageskriftet i sagen opsøgte den 27-årige den anden person på en adresse i Aalborg, tog fat i vedkommende og truede: 'Er det dig, der har ringet til politiet? Hvis det er dig, så fucking smadrer jeg dig. Jeg smadrer det hele. Jeg smadrer jeres vinduer og jeres hjem'.

Den 27-årige mand sidder varetægtsfængslet i sagen. Det fremgår ikke før sagens start mandag, hvordan han forholder sig til de alvorlige anklager.

Måske ved du, at fjernvarmen i Aalborg er billig, fordi en del af varmen er overskudsvarme fra Aalborg Portland?

Som noget nyt kommer Aalborg Portland også til at levere kulde. I den forstand, at virksomhedens kolde kridtsø skal være et fjernkøleanlæg, som skal sikre køling til eksempelvis aircondition til blandt andet Nyt Aalborg Universitetshospital.

- Vi glæder os over, at vi i samarbejde med Aalborg Forsyning nu har udvidet paletten til også at omfatte et energieffektivt alternativ til konventionel køling. Det er et vigtigt bidrag til kommunens og regionens klimamål, og det er samtidig en vigtig del af vores cirkulære forretningsmodel i Aalborg Portland, hvor vi løbende etablerer, samarbejder og indgår i symbiose med andre organisationer til gavn for lokalsamfundet og miljøet, fortæller direktør for Corporate Affairs Michael Lundgaard Thomsen fra Aalborg Portland.

Fjernkølingsanlægget er fem gange så effektivt som konventionelle køleløsninger og sparer derved 80-90 procent CO2. Det er planen, at der skal leveres fjernkøling til flere bygninger i Hospitalsbyen, nemlig også AAU Sund og Steno Diabetes Center. Dermed vil anlægget sikre en årlig CO2-besparelse på cirka 700 tons CO2 sammenlignet med konventionelle køleløsninger.

- Vi har en ambition om at være Danmarks grønne region, og vejen dertil går via innovative og konstruktive samarbejder mellem offentlige og private aktører. Det er fjernkølingen af Hospitalsbyen et fremragende eksempel på, og jeg glæder mig over, at vi sammen med projektets parter nu har rundet en vigtig milepæl med idriftsættelsen af et af verdens mest energieffektive fjernkøleanlæg, siger Lauge Larsen (S), udvalgsformand for Klima, Miljø og Bæredygtig Udvikling i Region Nordjylland.

Fjernkøling bruges til at levere forsyningssikker køling til eksempelvis aircondition, maskiner og computerservere og erstatter dermed konventionelle, eldrevne køleanlæg.

I det lille hus i Nordjylland fylder pelargonier vindueskarmene.

Her opblomstrede en passion allerede som barn. For Birgitte Anette Wested har den alsidige plante ikke blot været en stueplante men en livslang kærlighed, der har rødder i flere generationer.

- Det er det spændende med blomster. Jeg elsker blomster. Og jeg elsker pelargonier. Jeg synes, det er en af de flotteste stueplanter, vi har, fortæller Birgitte Anette Wested.

De grønne fingre startede, da hun som barn besøgte sin mormor og morfar, som havde en veranda fyldt med pelargonier.

Det imponerede den dengang 10-årige pige så meget, at hun straks ønskede sig sine egne planter til værelsets vindueskarm.

- Jeg følte mig så rig, fordi jeg fik potter, jord og stiklinger med hjem. Det var enormt spændende at se, om de ville gro, fortæller hun, mens hun mindes, hvordan hun nysgerrigt løftede stiklingerne for at tjekke, om der var begyndt at komme rødder.

En familiearv der lever videre

For Birgitte Anette Wested er det dog ikke kun de smukke blomster, der gør pelargonierne specielle. Mange af dem stammer fra hendes mormor, men også endnu længere tilbage fra hendes oldemor.

- Pelargonierne fra min mormor går flere generationer tilbage. Jeg har stadig stiklinger, der stammer fra den tid. Det føles så romantisk. Måske fordi det var min mormors yndlingsblomster. Jeg tror, hun har smittet mig lidt med sin kærlighed til dem, forklarer hun.

Pelargonierne har ikke kun en bestemt form eller farve, og deres variation er noget af det, som fascinerer den nordjyske kvinde mest.

- De blomstrer længe. Fra forår til efterår. Og de er nemme at have med at gøre. Man behøver ikke at være over dem hele tiden. Pelargonier er trofaste, siger hun og tilføjer, at de også trives udendørs, men at hun foretrækker at have dem i sit orangeri, hvor de kan få lys og varme.

Se programmet 'Blomsterbarn’ på TV2 Play eller herunder:

En drøm blev til virkelighed

I dag har hun omkring 40 pelargonier i sit orangeri. I mange år havde hun langt flere, men hun har valgt at beholde dem, som betyder mest for hende.

- Jeg synes, hver enkelt pelargonie kommer mere til sin ret nu, og de vokser også pænere, siger hun, mens hun viser rundt i orangeriet.

- Det her rum betyder meget for mig. Det er et sted, hvor jeg kan mindes min barndom og min mormor, og det er en stor glæde for mig at have blomsterne her.

Selvom hendes brors døtre ikke deler hendes passion for pelargonier lige nu, håber hun, at de en dag vil tage interessen op og føre de gamle stiklinger videre.

- For nu er det mig, der holder liv i dem. Men måske en dag vil de også se charmen i pelargoniernes skønhed og historie, fortæller Birgitte Anette Wested.

– Det er skidt. Man skal jo oplyse folk om, hvilke konsekvenser det får, og hvilken støj de får. Og det har de ingen muligheder for at få oplyst i den her trafikhandlingsplan, siger Henrik Sakstrup, der er talsmand for Støj, i Borgerbevægelsen mod Egholmlinjen om den såkaldte Støjhandlingsplan 2024.

Se indslag med kritik af støjrapport:

Om lidt er det for sent

Det handler om at forebygge, mener Henrik Sakstrup. Hvis ikke Aalborg Kommune er oppe på tæerne og allerede nu tænker på, hvad den nye forbindelse får af konsekvenser for trafik og medfølgende støj, kan det blive for sent. Og løsninger efterfølgende kan blive dyre og dårlige for ikke at sige utilstrækkelige, frygter Sakstrup.

– Hvis man skal forebygge, så er kommunen nødt til at forholde sig til indfaldsvejene. For indfaldsveje og det kommunale vejnet er kommunens ansvar, ikke Vejdirektoratet, så det er nu, de skal se på det, inden det er for sent.

Silkeborg skræmmer

Borgerbevægelsen mod Egholmlinjen frygter, at fejl som ved Silkeborgmotorvejen vil blive gentaget i Nordjylland. I Silkeborg tillod kommunen at boligområdet Buskelund blev bygget så tæt på en planlagt motorvej, at man efterfølgende måtte bruge millioner på at bygge støjdæmpende foranstaltninger. Noget der tog næsten et årti, før det stod færdigt. Og i udgangspunktet ville hverken Vejdirektoratet eller Silkeborg Kommune betale regningen.

– Det er langt bedre og mere effektivt at forebygge end at reparere. Og har man først tilladt bebyggelse for tæt på en motorvej, er det for sent. Støjskærme hjælper kun lidt, siger Henrik Sakstrup fra Borgerbevægelsen mod Egholmlinjen.

Aalborg Kommune har fokus på Limfjordsforbindelse

I Aalborg Kommune er de meget opmærksomme på Den Tredje Limfjordsforbindelse og er i fuld gang med at undersøge, hvilke konsekvenser forbindelsen kan få. Men det hører ikke hjemme i en støjhandlingsplan, forklarer kommunen. Det bliver behandlet andre steder.  

– I en støjhandlingsplan kigger vi på den nuværende kendte støj og ikke noget, der potentielt kommer i fremtiden. Det kigger vi på i vores øvrige planlægning, og det er også det, vi gør med Den Tredje Limfjordsforbindelse, siger Maria Quvang Harck Vestergaard, der er afdelingsleder i By og Land i Aalborg Kommune.

Hun tilføjer, at de lige nu er ved at kigge på, hvad det er for en trafikfordeling der kommer på de øvrige veje i kommunen som følge af Den Tredje Limfjordsforbindelse.  

– Her indgår støj selvfølgelig som en naturlig del, slår Maria Quvang Harck Vestergaard fast.