Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nyt samarbejde skaffer arbejdskraft til landbruget

Et samarbejde mellem AGRI Nord og TAMU-uddannelsen sikrer arbejdskraft til landbruget og giver nye fremtidsudsigter til unge.

Det er langt fra usædvanligt, at der på de nordjyske landbrug rekrutteres udenlandsk arbejdskraft til kortere eller længere ansættelser. Men under coronakrisen, mens grænserne har været lukket, har mange landmænd manglet arbejdskraft, da de for eksempel ikke kunne få de udenlandske sæsonarbejdere, som de plejer at ansætte.

Men det har givet nye perspektiver og muligheder for både landmænd og unge, der ellers var kørt helt ud på et sidespor i uddannelsessystemet.

For at håndtere manglen på arbejdskraft har landbrugsorganisationen AGRI Nord og TAMU-uddannelsen i Vitskøl i Vesthimmerland nemlig indgået et samarbejde, der betyder, at en af skolens faglinjer målrettes landbruget, så der uddannes kvalificeret arbejdskraft til de nordjyske landmænd. Samtidig betyder det, at flere af skolens unge har fået øjnene op for, at landbrug er en spændende karrierevej.

- Jeg har altid boet på landet, men jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle have noget med landbrug at gøre. Men efter jeg har prøvet kræfter med det på TAMU, kan jeg godt se, at det kunne være noget for mig, siger Nicklas Pehrson, som er elev på TAMU Vitskøl.

Win-win samarbejde

TAMU er et uddannelsestilbud til unge over 18 år, som ikke er lykkedes i det øvrige uddannelsessystem. TAMU er ren praktisk undervisning, og forbereder eleverne til et job inden for eksempelvis bygningsservice, slag og turisme, skov- og naturbrug og nu også landbrug. Forløbet tager omkring 14 måneder, og bagefter skal der være et job klar til de unge.

- Det gode ved samarbejdet er, at vi kan imødekomme den mangel på arbejdskraft, som landbruget oplever, vi kan sikre flere jobmuligheder til vores elever, og når vi inddrager landbruget, kan vi hele tiden gøre uddannelsen bedre, fordi de kan fortælle os, hvad de har brug for, siger Peter Staus Kastholm, som er direktør for TAMU.

Har fundet rette hylde

På en gård uden for Nibe, er René Jørgensen i gang med dagens tjans. Han hjælper til med at passe de 500 malkekøer. Det har han gjort i godt to måneder, siden han afsluttede sig TAMU-forløb og blev ansat i et vikariat ved hjælp af det nye samarbejde med AGRI Nord.

- Jeg er glad for at være her. Det er et godt sted, og jeg bliver behandlet godt, fortæller han.

Han har livet igennem kæmpet med at finde sin rette hylde, men nu har han fundet ud af, at landbruget byder på det, han søger.

- Jeg vil gerne arbejde i landbruget, så det er bare med at blive ved med at søge inden for det. På et tidspunkt bliver jeg fastansat, siger René Jørgensen.

Landmand tilfreds med samarbejdet

Landmanden og René Jørgensens arbejdsgiver, Ole Andersen, er glad for sin nye medhjælper, som ikke er bleg for at tage fat. Han har allerede besluttet sig for at forlænge vikariatet, og hvis han på et tidspunkt for brug for endnu en medhjælper, vil han ikke være bleg for igen at tage en TAMU-elev.

- Det kunne jeg bestemt godt finde på. Hvis jeg skal hyre igen, så vil jeg henvende mig deroppe, siger Ole Andersen.


Døren til vækst skal sparkes ind: - Genertheden skal lægges til side

Foto: Ole Hald, TVMIDTVEST

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjyderne skal lægge genertheden til side og skal ind at charmere. Det mener forsvarsordfører for Socialdemokratiet, Simon Kollerup, da flere nordjyske virksomheder kan bidrage til satellitovervågningen ved Arktis.

- Lige præcis på det her spørgsmål omkring satellitovervågning, der har vi nogle særlige kompetencer - og nogle særlige virksomheder i det nordjyske - som jeg helt sikkert tror, kan komme til at spille en rolle på alt, hvad der handler om overvågning fra rummet.

Sådan lyder det fra Simon Kollerup, der er forsvarsordfører fra Socialdemokratiet.

Udmeldingen kommer dagen efter, at regeringen præsenterede en forsvarspakke, hvor sikkerheden i Grønland og på Arktis skal styrkes.

En del af det kommer gennem satellitovervågning fra rummet, som flere nordjyske virksomheder er stærke indenfor.

- Jeg har jo det grundsynspunkt, at alt, hvad der kan laves i Nordjylland, det bliver det kun bedre af, siger Simon Kollerup og fortsætter:

- Det mest rigtige at gøre lige nu vil simpelthen være at mose på. Det er ikke sikkert, at det er det, vi er allerbedst til i Nordjylland, men det må vi gøre her.

Win-win

To nordjyske virksomheder har allerede budt sig til, og de står klar til at gå i gang med produktionen allerede nu.

Forsvarsordføreren mener, at nordjyderne både skal ind på Christiansborg og i kontakt med materiel- og indkøbsstyrelsen hos Forsvaret.

- Så det er simpelthen bare at lægge genertheden til side og ind at charmere. Det er det, der skal ske nu, fortæller forsvarsordføreren.

På nuværende tidspunkt er der også blevet gjort for lidt for satellitovervågningen ved Arktis, medgiver Simon Kollerup, som dog tror på, at det nu kan give nordjyske arbejdspladser.

- Hvis de nordjyske virksomheder også lykkes med at vinde nogle af de nye ordrer, er det ikke bare, at Nordjylland er med til at løse verdens sikkerhedspolitiske problem. Det er også arbejdspladser, vækst og indtjening, og dermed kan det her ende med at blive en win-win på næsten alle parametre.


Lisa føler sig diskrimineret: Blev spyttet i ansigtet og kaldt for grønlænderluder

Foto: TV MIDTVEST

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lisa Jensen fra Mors føler sig diskrimineret som etnisk grønlænder og er glad for 12 initiativer, der skal bekæmpe racisme mod grønlændere i Danmark.

Det er med stolthed, hun viser rundt i lejligheden i Nykøbing, hvor minder fra Grønland pryder vægge og reoler.

45-årige Lisa Jensen er født i en lille bygd i Østgrønland, men har levet det meste af sit voksenliv på Mors. Hun har en grønlandsk mor og en dansk far, er uddannet lærer og føler sig både dansk og grønlandsk.

Men den lidt mørkere farve i huden har ifølge eget udsagn gjort, at hun mange gange har mærket racismen stikke ansigtet frem i Danmark.

- Det værste, jeg har oplevet, er at blive spyttet i ansigtet på gågaden i Nykøbing. Derudover er jeg blevet kaldt for grønlænderluder, da jeg gik på seminaret, fortæller Lisa Jensen.

Mindreværd

De ubehagelige oplevelser har den 45-årige kvinde båret rundt på i alle årene, og det har sat sig som et mindreværd.

- Jeg føler simpelthen, at jeg er mindre værd end andre, bare fordi jeg har en 'forkert' hudfarve, siger Lisa Jensen.

Og fordi hun både er dansker og grønlænder, så har fordomme og racistiske udfald gjort, at hun føler sig som andenrangsborger i Danmark.

- Det er en følelse af altid at skulle bevise sit værd. At du er god nok, kompetent, og at du bare er noget værd som person, siger hun.

De 12 initiativer er:

  1. Oprettelse af en statslig enhed med ansvar for koordinering af statens indsats for ligebehandling af herboende

  2. Ret til grønlandsk pas

  3. Dialog med efterskolerne om vilkårene for grønlandske elever

  4. Obligatorisk undervisning i rigsfællesskabet

  5. Partnerskab om grønlandske studerende trivsel

  6.  Oprettelse af Grønlandspuljen målrettet civilsamfundsprojekter mv.

  7.  Styrkelse af tolkning til grønlændere i Danmark

  8.  Afdækning af mulighederne for at skabe bedre rammer for tolkes muligheder for at deltage i kurser

  9. Undersøgelse af oplevet racisme blandt grønlændere bosat i Danmark

  10. Mulighed for at få hjælp på grønlandsk, hvis man oplever diskrimination

  11. Videreførelse af puljen til en styrket beskæftigelsesindsats for ledige grønlændere i Danmark

  12. Øget støtte til De Grønlandske Huse

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Den 45-årige kvinde finder de grønlandske glasperler frem og ved spisebordet i lejligheden går hun i gang med at lave øreringe, efter den klassiske grønlandske model. Smykker, hun i mange år var bange for at have på.

- Det var ikke noget, jeg nogensinde gik med i skolen, eller sammen med mine danske venner. Eller hvis jeg skulle til fest. Så var det smykker fra Danmark, jeg havde på, fortæller Lisa Jensen.

Initiativer velkomne

Nu er hun, som hun selv siger det, blevet ældre og bærer med stolthed de farvestrålende smykker. Alligevel føler hun sig diskrimineret i Danmark.

- Diskrimination er jo, når du er dømt på forhånd på grund af seksualitet, etnicitet eller politiske holdninger. Det føler jeg bestemt, at jeg er blevet mødt med livet igennem, desværre, siger den læreruddannede kvinde.

Alene af den grund hilser hun og andre grønlændere dagens 12 initiativer mod racisme og diskrimination af grønlændere velkommen.

- Vi er mange, der har forsøgt at sige noget. Vi har bare aldrig vidst, hvilken retning vi skulle råbe og til hvem. Nu bliver der lyttet, og der er brug for fra grønlændernes side, at der er en dialog, siger Lisa Jensen.

Har du aldrig haft lyst til bare at pakke kufferten og rejse hjem til Grønland?

- Jo, Grønland er mit hjem, men det er Danmark også. Jeg hører hjemme begge steder, fordi jeg også er dansker. Jeg ser bare ikke så dansk ud, men jeg er begge dele 100 procent.


Tilbød allerede overvågning for ni år siden: - Vi kunne have haft styr på det

Foto: Sofie Assia Hee Iversen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Som en del af en ny forsvarspakke ved Arktis skal satellitovervågningen forbedres, og her er der flere nordjyske virksomheder, der står på spring til at kunne hjælpe.

- Det, vi kan, er ganske enkelt at trykke play i produktionen, og så kan vi bygge 20 af dem og sende dem i kredsløb om jorden om et år.

Sådan lyder det fra Karl Kaas, der er indehaver og stifter af Space Inventor.

Virksomheden lever af at lave satellitter, og derfor glæder det nye forsvarsforlig om at overvåge Arktis også ham.

- Det er et kæmpestort skridt i den rigtige retning, mener han.

Faktisk tilbød han og Space Inventor allerede for ni år siden regeringen en aftale om overvågningen af Arktis.

- Jeg kunne godt have ønsket mig, at man på nuværende tidspunkt havde reageret et par år i forvejen, kunne vi allerede have haft styr på alt det her.

Fordoble antallet af medarbejdere

Det, som virksomheden kan tilbyde, er et komplet danskejet og lukket netværk af satellitter, hvor man kan overvåge områder for Danmark, uden at Danmark skulle dele data eller købe den af andre, tilføjer ejeren.

Hvis virksomheden bliver leverandør, vil det få store, positive konsekvenser for virksomheden.

- Kunne vi blive hovedleverandør på overvågningsnetværk til Arktis, og måske en medfølgende driftsaftale, vil jeg sige, at vi godt kunne cirka fordoble antallet af medarbejdere minimum til et par hundrede medarbejdere i løbet af et eller to år.

Efterprøve data

Også hos Sternula, der er en anden nordjysk rumvirksomhed, håber man på at kunne blive en del af løsningen for overvågningen.

Virksomheden opsamler såkaldt AIS-data fra eksempelvis fjendtlige skibsfartøjer.

- Det er, hvor du opsamler den data, som skibene fortæller om dem selv. Hvem er de og hvor er de på vej hen. Med AIS 2.0 har du nogle muligheder for at efterprøve den data. Bede dem om at sende en digital signatur, der viser, at de rent faktisk er dem, de siger, de er, fortæller administrerende direktør hos Sternula, Lars Moltsen, og fortsætter:

- Så du kan afsløre nogen, der er eventuelt snyder - det kan være nogle skyggeflåder eksempelvis.


Niels har ikke kun ét trick: - Demokratiet har det ikke godt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han er bedst kendt som modstander af højhusbyggeriet i Hobro, og nu vil Niels Fjeldberg ikke længere stå på sidelinjen.

Klochhuset i Hobro er formentlig det mest omtalte i hele Mariagerfjord Kommune, da der er planer om, at der skal være et 48 meter højt byggeri på grunden.

Her er Niels Fjeldberg blevet kendt som frontperson i borgergruppen mod byggeriet, og nu vil han ikke længere stå den side af sagen, hvor man kun brokker sig. Nu vil han aktivt deltage i det politiske arbejde, da han stiller op for SF til kommunalvalget i november.

- Jeg har oplevet på byrådsmøder, hvor jeg har været tilhører, at der bliver simpelthen kørt hen over de andre politikere af flertalsgruppen. Demokratiet har det ikke godt i Mariagerfjord Kommune, mener han.

Politisk har han dog ingen erfaring endnu, men han mener ikke selv, at han er en person med kun ét trick.

- Nej, man kan ikke sidde fire år på én sag, fortæller han.

Nu har han én bestemt ting, han især vil kæmpe for.

- Hvis jeg kan gå ind og hjælpe til med, at borgerne bliver hørt i større omfang end det er tilfældet nu, så gør jeg også det, siger Niels Fjeldberg og tilføjer, at han håber på et godt valg, hvis nogle af de underskrifter mod Klochhuset veksles til stemmer.


Linjeføringen ændres - og Erik er glad: Men flere dele forstår han ikke

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Vejdirektoratet arbejder på at ændre et stykke af linjeføringen nord for Limfjorden for den 3. Limfjordsforbindelse.

Det drejer sig om den del af strækningen, hvor Egholmlinjen skal tilsluttes E39 Hirtshalsmotorvejen. Den bliver altså forskellig i forhold til projektet, som det er kendt fra den såkaldte miljøkonsekvensvurdering.

Grafik fra Vejdirektoratet. Det er krydsningen ved E39 Hirtshalsmotorvejen, Vejdirektoratet arbejder på at ændre.

For gårdejer Erik Mosegaard er det en glædelig nyhed. Han har nemlig længe forsøgt at få ændret strækningen, så den gik mindre ud over hans ejendom.

- Det er jeg selvfølgelig glad for. Det er også det, jeg har foreslået dem hele tiden, siger Erik Mosegaard, der er gårdejer med op mod 700 hektar landbrugsjord, der på forskellig vis bliver påvirket af den 3. Limfjordsforbindelse.

- Jeg har spurgt Vejdirektoratet om, hvorfor de ikke brugte den tegning, de havde i et tidligere forslag, men de sagde bare, at det kan ikke lade sig gøre.

Derfor er han overrasket over, at det nu pludselig er den løsning, man vil bruge.

I Vejdirektoratet kan projektchef Per Seidelin ikke på stående fod hverken af- eller bekræfte forløbet, som gårdejer Erik Mosegaard beskriver det. Men han vil undersøge det og vende tilbage med et svar.

Kun optimering - ikke ændring af linjen

Men grundlæggende slår projektchefen fast, at man ikke er igang med at ændre på den linjeføring, som er besluttet, men at man i den nuværende fase, hvor der er såkaldt linjebesigtigelse, går mere i detaljen.

- I den forbindelse er vi inde at se på, om der er mulighed for at optimere noget, inden vi får linjen endelig fastlagt, siger Per Seidelin.

- Og der så vi oppe nord på, at der kunne være mulighed for at udnytte noget af den eksisterende vej. I det oprindelige forslag udnyttede man ikke al den eksisterende motorvej, der ligger.

- Noget af det skulle faktisk rykkes op. Derfor så vi på, hvordan vi kan udnytte den eksisterende motorvej længere og derfor har vi justeret det, siger Per Seidelin, der er ansvarlig i anlægsfasen.

Håber på flere ændringer

Erik Mosegaard håber nu på flere forandringer på linjeføringen. I særdeleshed at man fører togbanen og Høvejen under motorvejen i stedet for som planlagt nu, hvor man vil løfte motorvejen flere meter op over de to veje.

- Det giver ingen menig. Det betyder langt mere støj fra motorvejen, når man hæver den så højt op, siger Erik Mosegaard.

Kun mindre justeringer

Men det er ikke sådan, at Vejdirektoratet har hverken mulighed for eller planer om store ændringer på den vedtagede linjeføring. Den ligger fast, understreger Per Seidelin.

- Alt med jernbane er meget dyrt og har meget vide konsekvenser, så det er ikke en reel mulighed. Blandt andet fordi grundvandet står højt i området.

Men han peger på, at der kan komme flere justeringer inden for de rammer, lovgivningen giver, for at skabe optimeringer.

- Vi kigger også på eksempelvis tilslutningen ved Ny Nibevej, hvor der måske også er mulighed for forbedringer, siger Per Seidelin, projektchef i Vejdirektoratet.

Stadig fuldstændig vanvittigt

Erik Mosegaard har brugt 30 år på at opkøbe jord til gården, men først Hirtshalsmotorvejen og nu den 3. Limfjordsforbindelse har splittet jorden mere og mere op. Foto: Jeppe Krogager

Men selv om Erik Mosegaard er glad for, at strækningen ændrer sig på den jord, han ejer, ser han selve den valgte linje som uforståelig.

- Jeg synes, det er fuldstændigt vanvittigt, at man frivilligt lukker Aalborg inde mellem to motorveje.

- At vores lokalpolitikere synes, det er en god ide at låse byen fuldstændig fast, forstår jeg ikke, siger gårdejeren.

10 mio ton til 19,5 km motorvej

Gårdejeren er også rystet over den gigantiske mængde ressourcer af grus og sand, man kommer til at bruge på den valgte løsning, fordi motorvejen flere steder skal mange meter op over niveau.

- 10 millioner tons skal der bruges til 19,5 km motorvej. Det er ressourcer, vi har for lidt af i forvejen, siger Erik Mosegaard, der har lavet et lille regnestykke for, hvordan det skal blive fragtet til byggepladsen.

- Det svarer jo til cirka 300.000 læs af 33 tons, så det kommer til at tage tid.

- Det ville være meget bedre, hvis man holdt den nede ved jorden.

Hvad betyder det for dem, der skal eksproprieres?

De næste uger er der flere møder med såkaldt linjebesigtigelse, hvor statens kommissarius gennemgår linjeføringen med lodsejerne.

Men når der er sket en ændring, er Erik Mosegaard bekymret for, om der også vil ske ændringer for lodsejerene og deres mulighed for at blive eksproprieret.

- Jeg kan jo ikke lade være med at tænke, hvad det betyder for nogen af mine naboer, siger han.

Det første besigtigelsesmøde begynder i morgen kl 12.

3. Limfjordsforbindelse, linjebesigtigelse den 29. og 30. januar samt 4. og 5. februar 2025 – Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland