Nordjyske kommuner er klar til at trække i arbejdstøjet
Foto: Vesthimmerlands Kommune
Kommunernes Landsforening har onsdag eftermiddag varslet lockout, hvilket betyder, at store dele af den kommunale service kommer til at stå stille og udeblive, hvis der stadig er konflikt den 10. april.
Kommunernes Landsforening har onsdag eftermiddag varslet lockout, hvilket betyder, at store dele af den kommunale service kommer til at stå stille og udeblive, hvis der stadig er konflikt den 10. april.
Dermed skal kommunerne i gang med at udarbejde nødberedskaber, således at kommunernes svageste borgere ikke bliver berørt.
- Hvis det kommer til en konflikt, kan vi desværre ikke komme uden om, at en konflikt vil ramme rigtig mange borgere i det danske samfund. Det er spillereglerne i den danske model. Men det ligger os meget på sinde, at vi ikke rammer de svageste i samfundet, og derfor har vi besluttet at undtage blandt andet store dele af ældreområdet, handicapområdet, socialpsykiatrien, specialskoler og specialdaginstitutioner fra en konflikt. Vi undtager også kritiske samfundsfunktioner som el- og vandforsyning og de kommunale beredskaber, siger Martin Damm, der er formand for Kommunernes Landsforening.
De nordjyske kommuner, som TV2Nord har talt med, tager det imidlertid også roligt i forhold til at få opbygget et akut beredskab, men flere ventes dog allerede i morgen at gå i gang med at kigge på eventuelle planer.
- Vi har prøvet noget lignende, men det er klart, at det denne gang ser ud til at blive i et noget større perspektiv, siger kommunaldirektør Mikael Jentsch fra Frederikshavn Kommune.
Han henviser til, at man afventer svar på konkrete forhandlingsresultater i forhold til, hvilke områder såvel faglige som geografiske der er undtaget.
Også i Aalborg Kommune begynder man så småt at danne sig et overblik over den situation, der kan vente i løbet af april, men også herfra er meldingen, at man begynder arbejdet så snart, detaljerne foreligger. De ansatte i Aalborg Kommune er de seneste uger blevet orienteret løbende omkring, hvad en mulig konflikt vil kunne betyde for kommunen - borgere såvel som ansatte.
KL vil undgå langvarig konflikt
Lockout-varslet er Kommunernes Landsforenings (KL) redskab til at undgå en langvarig konflikt, som kan lamme samfundet i månedsvis. Målet er at nå til en aftale, inden konflikten bryder ud.
- KL's bestyrelse og forhandlere har ét helt klart mål i forhold til overenskomstforhandlingerne. Vi vil arbejde benhårdt på at indgå en aftale med de faglige organisationer, inden en konflikt bryder løs, som vil ramme det danske samfund hårdt. Og vi håber, at forhandlerne på den anden side af bordet har den samme indstilling."
Sådan lyder meldingen fra KL-formand Martin Damm efter dagens bestyrelsesmøde i KL, hvor overenskomstforhandlingerne var det vigtigste emne. Her besluttede bestyrelsen også at udsende lockoutvarsler, som vil træde i kraft 10. april, hvis det ikke er lykkedes at indgå en aftale med de faglige organisationer inden da.
- Fagbevægelsen har i de seneste dage sendt strejkevarsler for mindst 50.000 kommunalt ansatte, som vil træde i kraft fra 4. april. Vi håber ikke, at det kommer så vidt, men vi er nødt til at forberede sig os på det, og derfor har KL's bestyrelse i dag besluttet at udsende varsler om lockout, som vil træde i kraft seks dage senere. Det er KL's eneste redskab for at lægge pres på forhandlerne og undgå en konflikt, som ellers kan risikere at trække ud i månedsvis. Vi ønsker at løse det her med parterne ved forhandlingsbordet i forligsinstitutionen og opfordrer Folketinget til at overlade det til parterne at finde en løsning, siger KL-næstformand Jacob Bundsgaard.
DET ER FORSKELLEN PÅ STREJKE OG LOCKOUT
- En konflikt skal varsles 30 dage før, den kan træde i kraft. En konflikt i forbindelse med de aktuelle forhandlinger kan tidligst varsles med start fra 1. april. Det er dagen efter, de nuværende overenskomster udløber.
- De offentlige ansatte i kommuner, regioner og staten har varslet strejke fra 4. april.
- Det ventes, at strejkevarslet vil blive mødt af et varsel om lockout fra arbejdsgiverne.
- Ved en strejke har fagforeningerne udvalgt arbejdspladser, som skal strejke.
- Ved en lockout er det arbejdsgiverne, der sender de ansatte hjem - uden løn.
- Lønnen under en konflikt afhænger af ens fagforening, og om der er tale om lockout eller strejke.
- Nogle vil blive fuldt kompenseret, nogle får tilbudt lån, mens andre får konfliktstøtte, der er et fastsat kollektivt beløb.
- Enkelte medlemmer af fagforeningerne vil være helt undtaget fra at blive ramt af både strejke og lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab.
Kilder: FOA samt Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.