Nordjyske erhvervsdrivende: - Vi skal åbne med fornuft
Anne-Mette Wittrup Mortensen har to frisørsaloner. Selv om hun, fra den ene dag til den anden, måtte sende 17 ansatte hjem med løntilskud, håber hun politikerne venter med at fjerne restriktionerne for hendes fag. Der er masser af øl i kælderen under Søgaards Bryghus, alligevel har ejeren ikke travlt med at åbne stedet igen. - Det skal jo gøres med fornuft. Og så må man kigge på de tal man får ind og så må regeringen vurdere hvad der er mest hensigtsmæssigt at åbne først, siger indehaver Claus Søgaard.
Regeringen forhandler lige nu, med folketingets partier, om næste skridt i genåbningen af Danmark. Mange har i den forbindelse peget på f.eks. restauranter og frisørerne, som de næste der kan få lov til at åbne igen, men de brancher har ikke specielt travlt med at slå dørene op.
Der er masser af øl i kælderen under Søgaards Bryghus, alligevel har ejeren ikke travlt med at åbne stedet igen.
- Det skal jo gøres med fornuft. Og så må man kigge på de tal man får ind og så må regeringen vurdere hvad der er mest hensigtsmæssigt at åbne først, siger indehaver Claus Søgaard.
Anne-Mette Wittrup Mortensen har to frisørsaloner. Selv om hun, fra den ene dag til den anden, måtte sende 17 ansatte hjem med løntilskud, håber hun politikerne venter med at fjerne restriktionerne for hendes fag.
- Jeg håber, de bliver enige om, at vi holder fast i den 11. maj, og at der kommer nogle helt klare retningslinjer for, hvad er det vi skal. Hvordan skal vi gebærde os, siger frisør Anne-Mette Wittrup Mortensen fra Klippeakademiet og Deres Urbanklip.
Claus Søgaard har 250 siddepladser indenfor og omkring 200 udenfor om sommeren. Han savner også retningslinjer.
- Hvis vi må åbne med hvert andet bord. Så kommer næste spørgsmål. Hvor store må de borde være? Hvordan kommer folk ind i vores restaurant? Hvordan kommer de på toilettet? Må vi have flere ude end inde? siger Claus Søgaard.
- Vi kan sagtens lave afstand herinde. Vi har masser af plads, men hvordan skal jeg holde afstand mellem medarbejder og kunden, der sidder i stolen, siger frisør Anne-Mette Wittrup Mortensen fra Klippeakademiet og Deres Urbanklip.
Det andet store spørgsmål er jo så kunderne. Vil de komme igen, når de engang må det.
- Jeg tror, købelysten er klar, men jeg tror ikke folk, de er klar til sådan lige at komme ud i alt for store forsamlinger, så jeg tror, det bliver en langsom start, siger indehaver Claus Søgaard.