Mange steder er tågen så tæt, at den vil give forsinkelser i trafikken og øge risikoen for sammenstød. Det er derfor en god idé at indregne ekstra rejsetid i morgentrafikken og køre ekstra varsomt.

Meteorologisk set er tæt tåge defineret ved en sigtbarhed under 100 meter, og mange steder er der mandag morgen målt sigtbarhed under 50 meter. Mange vil sige, at de næsten ingenting kan se, når de kører i en sigtbarhed på 50 meter.

Der er meldinger om tæt tåge på Falster, Vestsjælland, Fyn og mange steder i Jylland.

Tåge kulminerer i morgentrafikken

Tåge ventes at være mest udbredt mellem klokken 8 og 9, og herefter vil tågen begynde at opløses.

Tågedannelsen har haft gunstige vilkår i nat og har det fortsat. Luften over Danmark er fugtig, og når der hverken er skyer eller ret meget vind, falder lufttemperaturen. Jo lavere temperaturen er, desto mindre fugtighed kan luften indeholde, og derfor dannes tågen.

Vi hører tit historier om, hvor presset vores sundhedssystem er. Endeløse køer og lange ventetider til undersøgelser og behandlinger.

Sandheden er, at der er lande, hvor det står langt værre til, end det gør i Danmark.

Men hvad hvis, der fandtes en teknologi, der kunne afhjælpe det store pres på sundhedsvæsenet?

Det mener forskere fra Aalborg Universitet, at der gør. De har nemlig selv udviklet den, og de kalder den Seismofit.

Stærkeste indikator for sygelighed og dødelighed

Seismofit er en lille boks, der sættes på brystkassen, og som ved hjælp af vibrationssensorer registrerer hjertets bevægelser. Målingerne sendes til en smartphone, hvor en app omsætter optagelsen til en værdi for maksimal iltoptagelse, VO2max, – eller på godt dansk, konditallet.

Forskerne bag opfindelsen er ikke i tvivl om dens duelighed. De mener selv, Seismofit har potentiale til at revolutionere sundhedsvæsenet og endda sundhedsøkonomien, og det hele handler om VO2 max - bedre kendt som kondital.

Med Seismofit kan målingen ske på et par minutter – mens personen ligger stille på en briks. Og det åbner mulighed for, at langt flere kan få målt deres kondital, for eksempel i forbindelse med et årligt sundhedstjek hos den praktiserende læge.

Forebyggelse fremfor behandling

Man har længe vidst, hvor meget en persons Vo2 max siger om en persons sundhed, men frem til nu har det været meget besværligt at arbejde med, fordi det har været besværligt at måle.

Det har typisk foregået i et laboratorium og er meget fysisk krævende for personen, idet man for eksempel skal cykle med fuld kraft i 15-20 minutter, mens man iført maske og slanger har en computer til at måle luftindtag, iltoptag og CO2-produktion.

- Det er både upraktisk og dyrt, og for svage patienter er det ikke uden risiko, fortæller Peter Søgaard, overlæge ved Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og fortsætter:

Undersøgelser viser, at hvis man ligger i den gruppe af mennesker, der har det dårligste VO2 max, så har man fem gange øget risiko for at opleve et fatalt event indenfor otte år. Men hvis man så forbedrer sit fitnessniveau over en seks måneders periode og dermed forbedrer sit VO2 max med 10 procent, så vil man opleve en markant reduktion i sygelighed, dødelighed og hospitalisering, siger overlægen.

En dyster fremtid

Verden over oplever man et stadigt stigende problem med overvægt. På samme tid lever folk i længere tid, end de gjorde før.

- Lige nu ser vi ind i en fremtid, hvor vi forventer en øget forekomst af hjertekar- og stofskiftesygdomme, siger Peter Søgaard.

Han understreger, at det er vigtigt, at vi er gode til at behandle sygdommene, men at det ville være endnu bedre, hvis man kan forebygge dem.

- Med det her udstyr vil vi være i stand til at identificere problemerne tidligere og på den måde undgå, at folk bliver syge i samme omfang, som vi ser det i dag, siger han.

- På tværs af køn, alder og race er VO2 max den største predictor for dødelighed og sygdomsforløb.

Hjulene på Plusbussen har nu drejet rundt i et år.

23. september 2023 blev den knap 25 meter lange elbus nemlig officielt sat i drift. Siden har den fragtet massevis af nordjyder fra a til b i Aalborg.

En del passagerer er glade for at køre med den, mens flere erhvervsdrivende i Aalborg Vestby har raset over Plusbussen.

- Vi mister simpelthen kunder og omsætning hver eneste dag. Ja, det er meget hårdt, påpegede Sameh El-Soussi, der er driftschef i Din Vitaminbar, tilbage i august sidste år forud for indvielsen.

Rådmand i Klima og Miljø i Aalborg Kommune, Anna Aaen (EL) er blandt dem, der synes, at Plusbussen er og har været en stor succes.

- Plusbussen viser, at det både kan og skal være hurtigere og nemmere at tage bussen end bilen. Ikke alene giver busserne mindre røg, støj og møg, end hvis vi alle kører i hver vores bil. Busserne er også for alle - store som små og unge som gamle, siger hun og fortsætter:

- De giver frihed til unge, der ikke behøver at have deres forældre til at køre dem til alting. Og frihed til forældre, som ikke behøver at hente og bringe. Kort sagt: Plusbussen er et godt eksempel på, hvordan offentlig transport giver større frihed til os alle.

Video: TV2 Nord fulgte sidste år Thomas Hove Mikkelsen, da den store busentusiast prøvede Plusbussen for første gang.

Nærmer sig målsætning

Foruden Plusbusserne er der 107 bybusser i Aalborg, som kører på el. Det er ifølge Aalborg Kommune den største grønne totalomstilling af bybusdrift i Danmark. Kommunens bybusser udleder nu 7000 tons mindre CO2 om året og er både fossil- og emissionsfri.

Det er da også lykkes at få en del kunder i biksen. Fredag i uge 37 steg over 15.000 passagerer på Plusbussen.

Da det blev vedtaget, at Aalborg Kommune ville satse på den eldrevne bus, anslog de dog, at der ville være 18.000 daglige brugere efter fire års fuld drift. Det mål er dermed endnu ikke nået.

- Vi skal lige huske på, hvad forudsætningerne var. Og dem er vi ikke i nærheden af at være oppe på. Så det er ikke en succes endnu, konstaterede den konservative rådmand i Aalborg Kommune Morten Thiessen (K), da det daglige passagertal havde slået rekord og var nået op på 13.500 i februar.

Målsætningen kan givetvis hjælpes på vej af færdiggørelsen af Nyt Aalborg Universitetshospital. I 2026 åbnes der nemlig for patienter.

- Siden slutningen af august har Plusbussen kørt fra universitetet og videre til Hospitalsbyen. Her er arbejdspladserne så småt begyndt at flytte ind, og flere følger i 2025. Ambulante patienter til Diabeteshuset og studerende, som læser sundhedsvidenskab, kan allerede nu tage Plusbussen, siger Mads Duedahl, der er regionsrådsformand i Region Nordjylland.

- For et selskab som Aalborg Forsyning er det et voldsomt krav at blive stillet overfor, og hvis vi havde tabt voldgiftssagen, ville det have fået store konsekvenser for os og vores kunder.

Sådan lyder ordene fra Søren Gais Kjeldsen, administrerende direktør i Aalborg Forsyning, i en pressemeddelelse.

Han og Aalborg Forsyning annullerede en kulkontrakt med et russisk selskab, da EU fremførte sanktioner mod Rusland, russiske oligarker og fremtrædende erhvervsfolk.

Det var det russiske selskab, SUEK (Siberian Coal Energy Company) dog slet ikke tilfredse med. Derfor krævede virksomheden godt 220 millioner kroner for kulleverancen og erstatning for ophævelse af rammeaftalen.

Det endte i en international voldgiftssag, som Aalborg Forsyning nu er endt med at vinde.

- Det var en rigtig god dag for demokratiet. Aalborg Forsyning har nu voldgiftsrettens ord for, at de gjorde det rigtige, da de fulgte sanktionsreglerne og annullerede levering af kul fra det russiske selskab. Sagen er vigtig, for den viser, at EU-sanktionerne virker, og at de virksomheder, som skal efterleve reglerne, også er berettiget til at gøre det, uden at det får konsekvenser, siger Søren Narv Pedersen, partner i advokatfirmaet Bird & Bird.

Han førte sagen for Aalborg Forsyning sammen med sin kollega Alexander Bastkær Stangerup, og det har været en sag, som igennem mere end to år har presset Aalborg Forsyning.

Massivt pres på forsyning

Grunden til, at forsyningsselskabet valgte at annullere kontrakten, var, at SUEK, der nu hedder TerraBrown, dengang var ejet af den russiske milliardær Andrey Melnichenko.

Det var netop en som ham, som EU indførte sanktioner mod.

- Derfor blev vores betaling til SUEK for kulleverancen indefrosset af banken, og vi valgte at suspendere og senere ophæve den rammeaftale om levering af kul, som vi havde med dem, fordi SUEK efter vores opfattelse var nært relateret til en person på sanktionslisten, fortæller Søren Gais Kjeldsen, administrerende direktør i Aalborg Forsyning.

SUEK var dog meget uenige i beslutningen og forsøgte at bevise, at Andrey Melnichenko ikke havde relationer til selskabet - eksempelvis blev selskabet af Melnichenko overdraget til hustruen, skriver Aalborg Forsyning i pressemeddelelsen.

- Vi var under et massivt pres fra SUEK, som på alle mulige måder forsøgte at få os til at betale én gang til for den handel, som banken havde indefrosset vores betaling for. Men det ville vi naturligvis ikke – vi stod fast, siger Søren Gais Kjeldsen.

Derfor endte det med en voldgiftssag, som Aalborg Forsyning altså endte med at vinde - til stor glæde for forsyningen selv. Ifølge Aalborg Forsyning er sagen den første af sin slag og kan derfor også være med til at betrygge andre virksomheder i, at sanktionsreglerne virker.

- Vi mener, det er vigtigt, at vi efterlever sanktionerne, også selvom vi blev mødt med massivt pres. Selvom vi klart vurderede, at vi burde vinde sagen, var det alligevel en kæmpe lettelse, at det endte med en sejr til os.

Clairvoyance, rejser til tidligere liv, healing og tarotkort. Den spirituelle verden skal ud til nordjyderne, og der er masser af mennesker, der tror på, der er mere mellem himmel og jord, end man umiddelbart kan se.

- Jeg plejer at sige, at det spirituelle betyder, at man anerkender, at man har en sjæl. Vi har lægevidenskaben, som tager sig af kroppen. Vi har psykologerne, der tager sig af psyken, og så har vi sjælen, og for mig er det det spirituelle, forklarer spirituel vejleder Kristina Fjeldgaard Thorsen, efter hun har lagt tarotkort.

Conni Fristrup fra Sæby er en af dem, der får kigget på sit liv ved hjælp af netop tarotkort.

- Jeg ved, der er mere mellem himmel og jord, end man sådan lige regner med Jeg ved ikke., hvordan man skal forklare det, for det er bare noget, som giver noget, siger Conni Fristrup.

Hele weekendens har der været holdt spirituel messe på Sæbygaard Slot med fokus på alt det, man ikke sådan lige kan forklare. Messen tiltrak flere hundrede nordjyder.

- Vi skal ikke overbevise folk om noget. Det er folks egen overbevisning, der skal i spil her. Vi er her for at sprede ringe i vandet. Vi synes, det er mega vigtigt, at man får det spirituelle ud til andre folk, så man kan begynde at snakke lidt mere om det, og det ikke bare er noget, man går og gemmer og putter med alene, fortæller Susanne Bøg, der er en af arrangørerne af den spirituelle messe.

Ramte plet

Jacqueline Friis fra Aalborg er selv udstiller på den spirituelle messe. Søndag fik hun læst sin hånd for første gang. Håndlæser Christian Sejer ramte blandt andet plet på et parforhold, der sluttede, da Jacqueline Friis var 53 år.

- Jeg tror på det spirituelle, og jeg kan kigge dig i øjnene og sige, at det gør jeg, pointerer Jacqueline Friis, mens hun stirrer intenst på journalisten fra TV2 Nord.

Håndlæser Christian Sejr har levet af blandt andet at læse hænder, siden han var 16 år gammel. Ifølge ham er håndlæsning mere og mere på vej ind i videnskaben.

- Hænder skal aldrig være sandhed. Det skal være vejledende muligheder, for jeg er ret overbevist om, at mennesket har sin egen frie vilje. Det kan leve fuldstændigt, som det vil, men det er meget godt nogle gange at have nogle kort at gå efter, siger Christian Sejr.

Ved bordet ved siden af er spirituel vejleder Kristina Fjeldgaard Thorsen klar til den næste omgang Tarot, og der er kø for at komme til.

- Min oplevelse er, at mennesker har brug for noget at tro på noget, som er større end dem selv. Om de tror på gud, en anden religion, eller man tror på det spirituelle - det er egentlig ikke så vigtig. Jeg tror bare, det er vigtigt at have noget at tro på, påpeger hun.