Kort Nyt

Forsyningsselskab vinder millionstor sag over russisk virksomhed

En international voldgiftsret har afgjort, at Aalborg Forsyning var i sin gode ret til at annullere levering af kul fra russisk kulselskab som følge af EU’s sanktioner mod Rusland.

"Sagen er den første af sin art og kan betrygge andre virksomheder i, at sanktionsreglerne virker", skriver Aalborg Forsyning i en pressemeddelelse.

Sagen tog sin begyndelse kort før Ruslands invasion af Ukraine, hvor Aalborg Forsyning indgik en aftale med SUEK. Som følge af Ruslands invasion af Ukraine indførte EU sanktioner mod en række russiske oligarker og fremtrædende erhvervsfolk heriblandt Melnichenko. Sanktionerne indebar, at midler, der tilhørte personer på sanktionslisten, eller selskaber som disse personer ejede eller kontrollerede, skulle indefryses.

SUEK krævede ikke bare betaling for kulleverancen på 29 millioner kroner, som Aalborg Forsyning allerede havde betalt, men som var blevet indefrosset af banken. Det russiske kulselskab krævede også 188 millioner kroner i erstatning på grund af ophævelsen af rammeaftalen. Med sagsomkostninger løb sagen op i godt 220 millioner kroner.

Læs mere her:

Bro spærret

Hvis du rejser via Aggersundbroen, skal du påregne ekstra rejsetid.

Aggersundbroen mellem Sønderg Aggersund og Aggersund N er nemlig spærret.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

Spærringen gælder i begge retninger og skyldes en havareret lastbil.

Vejdirektoratet oplyser, at broen igen forventes åben i løbet af formiddagen.

Pas på! Tæt tåge over det nordjyske

Mange er vågnet op til en tåget morgen i det nordjyske. Derfor gør bilisterne klogt i at være ekstra opmærksomme.

- Tågen kan betyde, at der visse steder kun er en sigtbarhed på 50-100 meter, fortæller TV2s vejrvært Andreas Nyholm.

Grafik: TV2 Vejr

Temperaturen vil i løbet af morgenstunden ligge på syv til ti grader. I løbet af formiddagen bryder solen igennem, og til eftermiddag kan temperaturerne nå op på knap 20 grader.

Video: TV2 Vejr

Mindre bil brød i brand i p-kælder

En mindre bil skabte en smule kaos ved p-kælderen ved Budolfi Plads søndag aften.

Klokken 19.19 kom meldingen ind, om at bilen var brudt i brand - det blev dog kun kortvarigt, at den skabte kaos.

- Der var kort herhen for os, men vi døjer lidt i starten med at finde bilen - så det var ikke voldsomt meget, bilen røg, konstaterer indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab Henrik Christensen og fortsætter:

- Efter vi ankom, tog det måske fem minutter at få det slukket. Vores røgdykkere fik hurtigt brudt bagagerummet op, hvor røgen og branden var.

Herefter fik beredskabet skubbet bilen ud af parkeringskælderen. Der var aldrig rigtig fare for, at branden ville sprede sig til andre andre biler.

- P-kælderen er forholdsvis ny, så der er også sprinkler- og ventilationsanlæg herinde, fortæller indsatslederen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Tågen giver igen dårlig sigtbarhed

Henover den seneste uge har det været en tradition, at DMI har varslet om tæt tåge i Nordjylland. Søndag aften og mandag morgen er det igen tilfældet.

DMI forventer, at der mange steder vil være en sigtbarhed på under 100 meter. Det gælder stort set hele Nordjylland - i Thisted og Mors er der 'blot' risiko for tæt tåge. Varslet gælder fra søndag klokken 22 til mandag klokken 10.

- Tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Kør forsigtigt, og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt, skriver DMI om risikoen.

45-årig gik rundt med køkkenkniv - endte med at true kvinde

I det grønne område ved Golfparken, der er en sidevej til Hadsundvej, brugte politiet søndag eftermiddag lidt tid.

Her var en kvinde blevet truet af en 45-årig mand, der gik rundt med en køkkenkniv. Det fortæller Karsten Højrup, vagtchef hos Nordjyllands Politi.

- Vi får anmeldelsen ind klokken 15.36, da han er observeret gå rundt med en stor kniv på 10-12 centimeter. Efter lidt tid får vi fundet ham derude, så han kom med en tur på stationen, fortæller vagtchefen.

- Nu står han over for en bøde for brud på knivloven og for trusler på livet, oplyser vagtchefen og tilføjer, at manden bliver løsladt efter.

Foto: Per Frank Paulsen Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord