Vi hører tit historier om, hvor presset vores sundhedssystem er. Endeløse køer og lange ventetider til undersøgelser og behandlinger.

Sandheden er, at der er lande, hvor det står langt værre til, end det gør i Danmark.

Men hvad hvis, der fandtes en teknologi, der kunne afhjælpe det store pres på sundhedsvæsenet?

Det mener forskere fra Aalborg Universitet, at der gør. De har nemlig selv udviklet den, og de kalder den Seismofit.

Stærkeste indikator for sygelighed og dødelighed

Seismofit er en lille boks, der sættes på brystkassen, og som ved hjælp af vibrationssensorer registrerer hjertets bevægelser. Målingerne sendes til en smartphone, hvor en app omsætter optagelsen til en værdi for maksimal iltoptagelse, VO2max, – eller på godt dansk, konditallet.

Forskerne bag opfindelsen er ikke i tvivl om dens duelighed. De mener selv, Seismofit har potentiale til at revolutionere sundhedsvæsenet og endda sundhedsøkonomien, og det hele handler om VO2 max - bedre kendt som kondital.

Med Seismofit kan målingen ske på et par minutter – mens personen ligger stille på en briks. Og det åbner mulighed for, at langt flere kan få målt deres kondital, for eksempel i forbindelse med et årligt sundhedstjek hos den praktiserende læge.

Forebyggelse fremfor behandling

Man har længe vidst, hvor meget en persons Vo2 max siger om en persons sundhed, men frem til nu har det været meget besværligt at arbejde med, fordi det har været besværligt at måle.

Det har typisk foregået i et laboratorium og er meget fysisk krævende for personen, idet man for eksempel skal cykle med fuld kraft i 15-20 minutter, mens man iført maske og slanger har en computer til at måle luftindtag, iltoptag og CO2-produktion.

- Det er både upraktisk og dyrt, og for svage patienter er det ikke uden risiko, fortæller Peter Søgaard, overlæge ved Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og fortsætter:

Undersøgelser viser, at hvis man ligger i den gruppe af mennesker, der har det dårligste VO2 max, så har man fem gange øget risiko for at opleve et fatalt event indenfor otte år. Men hvis man så forbedrer sit fitnessniveau over en seks måneders periode og dermed forbedrer sit VO2 max med 10 procent, så vil man opleve en markant reduktion i sygelighed, dødelighed og hospitalisering, siger overlægen.

En dyster fremtid

Verden over oplever man et stadigt stigende problem med overvægt. På samme tid lever folk i længere tid, end de gjorde før.

- Lige nu ser vi ind i en fremtid, hvor vi forventer en øget forekomst af hjertekar- og stofskiftesygdomme, siger Peter Søgaard.

Han understreger, at det er vigtigt, at vi er gode til at behandle sygdommene, men at det ville være endnu bedre, hvis man kan forebygge dem.

- Med det her udstyr vil vi være i stand til at identificere problemerne tidligere og på den måde undgå, at folk bliver syge i samme omfang, som vi ser det i dag, siger han.

- På tværs af køn, alder og race er VO2 max den største predictor for dødelighed og sygdomsforløb.

Hjulene på Plusbussen har nu drejet rundt i et år.

23. september 2023 blev den knap 25 meter lange elbus nemlig officielt sat i drift. Siden har den fragtet massevis af nordjyder fra a til b i Aalborg.

En del passagerer er glade for at køre med den, mens flere erhvervsdrivende i Aalborg Vestby har raset over Plusbussen.

- Vi mister simpelthen kunder og omsætning hver eneste dag. Ja, det er meget hårdt, påpegede Sameh El-Soussi, der er driftschef i Din Vitaminbar, tilbage i august sidste år forud for indvielsen.

Rådmand i Klima og Miljø i Aalborg Kommune, Anna Aaen (EL) er blandt dem, der synes, at Plusbussen er og har været en stor succes.

- Plusbussen viser, at det både kan og skal være hurtigere og nemmere at tage bussen end bilen. Ikke alene giver busserne mindre røg, støj og møg, end hvis vi alle kører i hver vores bil. Busserne er også for alle - store som små og unge som gamle, siger hun og fortsætter:

- De giver frihed til unge, der ikke behøver at have deres forældre til at køre dem til alting. Og frihed til forældre, som ikke behøver at hente og bringe. Kort sagt: Plusbussen er et godt eksempel på, hvordan offentlig transport giver større frihed til os alle.

Video: TV2 Nord fulgte sidste år Thomas Hove Mikkelsen, da den store busentusiast prøvede Plusbussen for første gang.

Nærmer sig målsætning

Foruden Plusbusserne er der 107 bybusser i Aalborg, som kører på el. Det er ifølge Aalborg Kommune den største grønne totalomstilling af bybusdrift i Danmark. Kommunens bybusser udleder nu 7000 tons mindre CO2 om året og er både fossil- og emissionsfri.

Det er da også lykkes at få en del kunder i biksen. Fredag i uge 37 steg over 15.000 passagerer på Plusbussen.

Da det blev vedtaget, at Aalborg Kommune ville satse på den eldrevne bus, anslog de dog, at der ville være 18.000 daglige brugere efter fire års fuld drift. Det mål er dermed endnu ikke nået.

- Vi skal lige huske på, hvad forudsætningerne var. Og dem er vi ikke i nærheden af at være oppe på. Så det er ikke en succes endnu, konstaterede den konservative rådmand i Aalborg Kommune Morten Thiessen (K), da det daglige passagertal havde slået rekord og var nået op på 13.500 i februar.

Målsætningen kan givetvis hjælpes på vej af færdiggørelsen af Nyt Aalborg Universitetshospital. I 2026 åbnes der nemlig for patienter.

- Siden slutningen af august har Plusbussen kørt fra universitetet og videre til Hospitalsbyen. Her er arbejdspladserne så småt begyndt at flytte ind, og flere følger i 2025. Ambulante patienter til Diabeteshuset og studerende, som læser sundhedsvidenskab, kan allerede nu tage Plusbussen, siger Mads Duedahl, der er regionsrådsformand i Region Nordjylland.

Clairvoyance, rejser til tidligere liv, healing og tarotkort. Den spirituelle verden skal ud til nordjyderne, og der er masser af mennesker, der tror på, der er mere mellem himmel og jord, end man umiddelbart kan se.

- Jeg plejer at sige, at det spirituelle betyder, at man anerkender, at man har en sjæl. Vi har lægevidenskaben, som tager sig af kroppen. Vi har psykologerne, der tager sig af psyken, og så har vi sjælen, og for mig er det det spirituelle, forklarer spirituel vejleder Kristina Fjeldgaard Thorsen, efter hun har lagt tarotkort.

Conni Fristrup fra Sæby er en af dem, der får kigget på sit liv ved hjælp af netop tarotkort.

- Jeg ved, der er mere mellem himmel og jord, end man sådan lige regner med Jeg ved ikke., hvordan man skal forklare det, for det er bare noget, som giver noget, siger Conni Fristrup.

Hele weekendens har der været holdt spirituel messe på Sæbygaard Slot med fokus på alt det, man ikke sådan lige kan forklare. Messen tiltrak flere hundrede nordjyder.

- Vi skal ikke overbevise folk om noget. Det er folks egen overbevisning, der skal i spil her. Vi er her for at sprede ringe i vandet. Vi synes, det er mega vigtigt, at man får det spirituelle ud til andre folk, så man kan begynde at snakke lidt mere om det, og det ikke bare er noget, man går og gemmer og putter med alene, fortæller Susanne Bøg, der er en af arrangørerne af den spirituelle messe.

Ramte plet

Jacqueline Friis fra Aalborg er selv udstiller på den spirituelle messe. Søndag fik hun læst sin hånd for første gang. Håndlæser Christian Sejer ramte blandt andet plet på et parforhold, der sluttede, da Jacqueline Friis var 53 år.

- Jeg tror på det spirituelle, og jeg kan kigge dig i øjnene og sige, at det gør jeg, pointerer Jacqueline Friis, mens hun stirrer intenst på journalisten fra TV2 Nord.

Håndlæser Christian Sejr har levet af blandt andet at læse hænder, siden han var 16 år gammel. Ifølge ham er håndlæsning mere og mere på vej ind i videnskaben.

- Hænder skal aldrig være sandhed. Det skal være vejledende muligheder, for jeg er ret overbevist om, at mennesket har sin egen frie vilje. Det kan leve fuldstændigt, som det vil, men det er meget godt nogle gange at have nogle kort at gå efter, siger Christian Sejr.

Ved bordet ved siden af er spirituel vejleder Kristina Fjeldgaard Thorsen klar til den næste omgang Tarot, og der er kø for at komme til.

- Min oplevelse er, at mennesker har brug for noget at tro på noget, som er større end dem selv. Om de tror på gud, en anden religion, eller man tror på det spirituelle - det er egentlig ikke så vigtig. Jeg tror bare, det er vigtigt at have noget at tro på, påpeger hun.

Jeg er opvokset på tre børnehjem og en plejefamilie og har haft nogle meget urimelige livsvilkår. Og jeg har igennem længere perioder af min barn og ungdom været utrolig ensom. Så det er en meget, meget personlig sag for mig det her.

Sådan fortæller Patrick Cakirli om baggrunden for sit projektet, March mod Ensomhed.

Han begyndte med projektet i 2017 på grund af den ensomhed, han har følt igennem hans liv.

Søndag var godt 40 nordjyder med ham på ruten mellem Aalborg og Flauenskjold - en tur på 33 kilometer.

- Det er gået vældig fint. Jeg synes, at det er en stor flok, vi har fået med os her fra Aalborg. Jeg er ikke vant til, at vi plejer at være så mange med herfra. Så jeg er meget glad og tilfreds med det følgeskab, vi har i dag, fortæller han.

Andre på marchen har oplevet samme følelse

Det er mellem uge 32 og uge 41, at han går land og rige rundt i kampen mod ensomhed. Og når der i Aalborg dukkede mange op, gjorde det også, at hans eneste regel i projektet ikke blev brudt: At han går kun, hvis han har nogen at gå sammen med.

En af dem, som er gået med for at sætte fokus på ensomhed, er Anna-Bjørk Prescher.

- Jeg tænkte, at det var en mega god måde at bruge sin søndag på, komme ud for lidt, og så i en god sagstjeneste - det er jo bare altid rart at være med til at gøre det, fortæller hun.

Der er dog også en grund til, at flere af deltagerne er mødt op til marchen. Flere har også selv oplevet at føle sig ensom.

For mig kan det godt være en tomhedsfølelse. Og det har også noget at gøre med at føle, om man hører til et sted. Om man føler sig forbundet til andre mennesker, fortæller Birgitte Lerbæk.

- Det burde ikke være et særligt stort spørgsmål.

Det kan det ellers lyde til, når man kigger på englænderens karriere. For hvordan ender en 33-årig gut med tyk scouse-accent, der har arbejdet i både Fjernøsten, Australien og Abu Dhabi i Aalborg? Endda som sportsdirektør for en ny tysk ejerkonstellation?

- Det er jo først og fremmest, fordi det er en fantastisk klub og en fantastisk by. Mange uden for ved hvem AaB og Aalborg er. Så på den måde er det jo en nem beslutning, siger AaBs 33-årige sportsdirektør James Gow.

'Bette Liverpool'

Som rejsende i fodbold har James Gow fundet en sær hjemstavnsfornemmelse af sit barndoms Liverpool i byen ved Limfjorden.

Selvom Allan Olsen synger om sit Frederikshavn i sin sang ’Bette Liverpool’, er der nemlig forbavsende mange ligheder mellem Aalborg og Liverpool. Og James Gow har i den grad bemærket dem:

- Traditionelt var Aalborg en industriby, men den er blevet moderniseret og har bibeholdt sit hjerte og nogle lokale værdier, indleder han snakken, der finder sted i Aalborgs Østre Havn-område, hvor gammelt og nyt i den grad mødes ved Limfjordskanten.

Se indslaget nederst i artiklen

Med Proppen i baggrunden, stedet, der havde byens bedste ølsalg for de mange værftsarbejdere, men som nu er centrum for et lille torv:

- Jeg føler mig virkelig hjemme her. Folk er rare. Der er gode kaffebarer og restauranter, siger Gow og kalder igen Aalborg for ”skøn”.

- En institution

'Skøn' var starten på britens AaB-tilværelse ikke. De rykkede ned, nærmest inden han havde pakket ud. Dengang var han teknisk chef, men den titel er siden byttet ud med sportsdirektør.

Han har tidligere arbejdet sammen med danske Mads Davidsen i Al-Jazira og bygget et Liverpool-akademi i Australien. Men det er nok de færreste, der kan nævne, hvor mange af dem der er vadet ind på førsteholdet i Liverpool eller andre steder.

Derfor har nogle AaB-fans også kigget skeptisk på, hvad Gow har præsteret andre steder. Senest i det netop overståede transfervindue, hvor man solgte profiler for lidt og købte for endnu mindre.

- Alt hvad du gør som træner eller sportsdirektør bør dreje sig om, hvad der er bedst for tilhængerne. Selvfølgelig skal du overveje andre ting som økonomi og strategi, men de ting skal være styret af, hvad der begejstrer fansene i weekenden, forklarer James Gow og fortsætter:

- AaB er en institution for Nordjylland. Det bør have en stærk lokal identitet, siger James Gow og mener den lokale forankring hos spillerne på banen er ekstrem vigtig. Det siger han som scouser i Nordjylland.

En Punto blandt millionøser

Og hvem har så lært en scouser, der har arbejdet 13 år for en af verdens største klubber, at være ydmyg: Steven Gerrard.

- Det var en ærefuld oplevelse (at arbejde i sin hjerteklub, red.), fordi jeg husker en af mine første dage, åbnede Steven Gerrard..., indleder James Gow sin anekdote og tilføjer bestemt:

- Atlså kaptajnen for England, kaptajnen for Liverpool. En af verdens bedste. Han åbnede bogstavelig talt døren for mig ind til træningsbanen, fortæller James Gow, der også fik sat sin egen tilværelse i relief bare ved ankomsten til Melwood:

En lille Fiat Punto kunne han parkere midt mellem Gerrard og Skrtels milliondyre biler.

- Det var bare et godt signal om, at selvom du er en topspiller, så ville han aldrig miste den slags værdier. Og de værdier fik man i Liverpool. Man fik dem terpet ind: Du skal være ydmyg og give alt.

Ringede til klubikon på første dag

Det kan næsten lyde som om, at scouseren, der har boet i Kina, Singapore, Australien og ved floden Mersey, kender historien om AaB bedre end de lokale knægte fra Aalborg, Hadsund og Gug, der render rundt på banen.

På første dag i sin nye rolle som sportsdirektør tog han også en snak med Lynge Jakobsen.

- Jeg ville rigtig gerne have nogle tanker om vores retning. Og hvad ’the people of the club’ ønsker. Jeg sætter stor pris på hans overvejelser, lyder det fra James Gow, der ligesom det meste af Nordjylland altså har et blødt punkt for det cigarrygende AaB-ikon.

AaB-legenden har dog ikke luftet nogle af sine humoristiske citater for 33-årige Gow - heller ikke den om hvad nordjyderne bedst kan lide: Vin ad libitum og transferfrie spillere.

Ej heller den om hvor uundværlig man er: Man skal bare stikke fingeren i et glas vand og måle hullet bagefter.

James Gow griner gennem skægget, da han hører det, men understreger hurtigt, at det flugter med hans tanker om sin rolle i klubben:

- Mit job er at være en slags kustode eller vogter for klubben. Klubben vil være her længe efter, at jeg, spillerne og trænerne er væk. Kernen skal altid være det lokale hjerte, slutter sportsdirektøren.

AaB brager ind i FCK mandag aften klokken 19. Du kan følge kampen på TV 2 Sport.