Nordjysk kok til EM og VM
Det bliver Kenneth Hansen fra Svinkløv Badehotel, der skal repræsentere Danmark ved de næste Bocuse d'Or-mesterskaber.
Kenneth Hansen fra Svinkløv Badehotel nær Fjerritslev, der skal føre den danske fane ved de kommende europa- og verdensmesterskaber i kokkekunst. Det blev i dag afgjort, at Kenneth Hansen skal være Danmarks Bocuse d'Or-kandidat.
I dag i Bella Centeret slog Svinkløv-kokken sine syv konkurrenter i kokkereringsdyst over temaet Lam med røg og løg. Vindermenuen lød på Grillet lammesaddel med ramsløg og svampes, og Kenneth Hansen var så overbevisende, at den nuværende indehaver af sølvprisen ved Bocuse d'Or-pris og dommer ved konkurrencen Jeppe Foldager havde følgende ros.
- Kenneth lavede en meget spændende fortolkning af en klassisk lammeret, og jeg er overbevist om, at han har det, der skal til for at kunne gøre sig bemærket i international sammenhæng. Jeg er helt tryg ved at overlade stafetten til Kenneth, siger Jeppe Foldager ifølge en pressemeddelse.
Den ny-slående repræsentant ved de prestigefyldte mesterskaber var meget glad for sejren.
- Jeg er utrolig glad for at skulle repræsentere Danmark ved de kommende konkurrencer, og jeg er til fulde klar over det pres, der hviler på mine skuldre, siger den stolte vinder Kenneth Hansen.