Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjylland vinder pris for inddragelse: Psykisk syge hjælper til bedre psykiatri

Prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ går i år til Nordjylland og til projektet Psykiatriens Peerboard.

- Det gør en verden til forskel for psykisk syge og pårørende pludselig at blive set som en, der kan skabe værdi, fortæller Klaudia Kristensen, der har indstillet Psykiatriens Peerboard til prisen som Årets Borgerinddragende Initiativ.

Klaudia Kristensen er selv pårørende til en psykisk syg mor og sidder nu selv i Psykiatriens Peerboard.

Hun har indstillet projetet til prisen, fordi det har gjort en stor forskel for hende personligt, og fordi det er så god ide, mener hun, at mange andre skal høre om det.

- Jeg synes, hele Danmark skal høre om det, fordi det fortjener at blive anerkendt og delt som inspiration til andre, der kan gøre noget tilsvarende, siger Klaudia Kristensen.

Psykiatriens Peerboard består af omkring 30 nuværende og tidligere patienter og pårørende, som arbejder med at udvikle Psykiatriens organisering og tilbud.

Det gør en stor forskel, at der sidder personer, der for eksempel kan fortælle om depression ud fra, hvordan det reelt føles at have en depression

Klaudia Kristensen, pårørende Psykiatriens Peerboard

Og helt firkantet fortalt handler det om, at de i høj grad er med til at klæde det professionelle personale bedre på. Samtidig er der et direkte led til ledelsen, hvilket betyder, at for mange af de ideer, der kommer på baggrund af deltagernes erfaringer, er der kort vej til handling.

- Vores input bliver omdannet til noget, der kan bruges, siger Klaudia Kristensen og uddyber:

- Det gør en stor forskel, at der sidder personer, der for eksempel kan fortælle om depression ud fra, hvordan det reelt føles at have en depression, fortæller Klaudia Kristensen, som tilføjer, at for hun som pårørende også har haft stor gavn af at høre om depression fra en, der selv har prøvet det.

Hun er vokset op med en mor, der har haft flere depressioner, og hun har såvel i familiebehandling som Center for Pårørende fået god hjælp til at tackle en del af problemstillingerne, hun har stået over for.

- Der har været rum til at få talt med nogle om de svære ting, man står i, men det har været svært for mig, som er meget handlingsorienteret, at jeg som pårørende ikke altid har kunnet handle på min mors vegne - og jeg har lært meget ved at være med i Peerboard og møde andre med depression fortælle, at sådan og sådan føles det altså, siger Klaudia Kristensen.

Og hendes energi, lyst og mod på at være med til at forandre og handle bruger hun nu i Psykiatriens Peerboard.

Stolt af prisen

Psykiatridirektør Anette Sloth er stolt over, at Psykiatriens Peerboard har vundet prisen.

- Vores peerboard har i den grad bidraget til at udvikle Psykiatrien, siden vi oprettede det i 2015. De er med til at sørge for, at vi skaber fremtidens psykiatri sammen. Vi kan simpelthen se, at vi sammen med dem får nogle bedre resultater. Prisen er samtidig en anerkendelse af hele vores målrettede arbejde på at gøre patientinddragelse og samskabelse til en kerneværdi i den måde, som vi arbejder på, siger Anette Sloth.

Psykiatriens Peerboard er forankret i Psykiatriens Enhed for Samskabelse, som med sin placering tæt på psykiatriledelsen sørger for, at peerboardets kompetencer løbende kommer i spil ved centrale dagsordener, som f.eks. indretning af det nye psykiatribyggeri, udvikling af nye behandlingsredskaber eller tilbud og ansættelse af peermedarbejdere.

- Peer betyder ligemand, så der er altså tale om et råd af ligemænd. Peerboardets rolle er ikke at give input, som efterfølgende bliver bearbejdet af organisationen. Deres rolle er at deltage som ligeværdige partnere i udviklingstiltag med de ansatte. Konkret betyder det, at de er med til at sætte ting på dagsordenen, udvikle ideer, skabe løsninger, men også til at træffe beslutninger, i respekt for de rammer og vilkår, som politiske og juridiske bindinger fører med sig, forklarer Malene Terp, som er specialkonsulent og har været med til at udvikle peerboardet.

Flot og fortjent

Også fra politisk side er der rosende ord til Psykiatriens Peerboard, hvorfra tre medlemmer fredag eftermiddag var i Regionshuset for at modtage prisen som vinder for Årets Borgerinddragende Initiativ.

- Det er flot og fortjent, at Psykiatriens Peerboard vinder prisen, for de er foregangspersoner for meget af det arbejde med patientinddragelse, der foregår her i regionen. Det er altid inspirerende og giver stof til eftertanke, når vi som politikere hører oplæg fra medlemmer af peerboardet. I det hele taget gør det mig stolt, at vi som landets mindste region har haft to gode projekter nomineret, siger Ulla Astman (S), regionsrådsformand i Region Nordjylland.

Det er det, der er essensen i det, at man nu kan opleve at have værdi og være værdiskabende

Klaudia Kristensen, pårørende, Psykiatriens Peerboard

Fra syg til værdiskabende

For Klaudia Kristensen er fredag en stor dag, og selv om det er overvældende for hende pludselig med opmærksomhed på det, hun i lighed med de fleste af de øvrige i Peerboard bruger en del af fritiden på, så tænker hun, at anerkendelsen og prisen langt fra er slutmålet for arbejdet for en bedre psykiatri.

-  Der er stadig flere ting, man kan arbejde for på området, for vi kan i Peerboard komme med med input, der gør, at de professionelle kigger dybere indad, vi stiller spørgsmål, som de professionelle ikke vil stille - og noget af det vigtigste er også, at hvis har været psykisk syg eller pårørende, så har man været vant til så meget negativt og ikke kunne bruges positivt til noget. Med Peerboard er det forvandlet til, at det at have været psykisk syg faktisk kan bruges positiv. Det er det, der er essensen i det, at man nu kan opleve at have værdi og være værdiskabende, siger Klaudia Kristensen.

Psykiatriens Peerboard mødes typisk i Aalborg, mens deltagerne kommer fra hele Nordjylland med stort set alle typer af lidelser inden for det psykiatriske område.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus.